Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
DatagrundlagDenne indikator er baseret på nitratanalyser fra grundvandsovervågningsindtag i den oxiske og anoxiske zone, hvor det har været muligt at CFC-datere grundvandet. I alt har ca. 650 indtag grundvand med en CFC-alder over detektionsgrænsen.RelevansUdviklingen i nitratindholdet i ungt grundvand dannet efter vedtagelsen af den første Vandmiljøhandlingsplan er en indikator, der kan illustrere hvorvidt handlingsplanernes mål om reduktion af udledning af nitrat har konstaterbar effekt på grundvandskvaliteten.MålsætningDer er politisk målsætning om en fortsat reduktion i udledningen af nitrat til vandmiljøet.Der er en målsætning om max. 50 mg nitrat pr. liter i vand, der forlader rodzonen i EU´s nitratdirektiv (1) og i det kommende Grundvandsdirektiv. Grænseværdien for drikkevand er 50 mg nitrat pr. liter(2). Nitratdata associeret med CFC-dateringerCFC-dateringerne kan bruges til at finde en tidsdifferens mellem prøvetagningsåret og CFC-alderen på grundvandet. Nitratdata kan derfor relateres til en CFC-alder, således at nitratanalyser for indtag, hvor der er foretaget en CFC-datering, kan anvendes til at få et indblik i udviklingen af nitrat i det danske grundvand.Ud over analyseusikkerheden må der yderlige regnes med en usikkerhed ved tilbageskrivningen, idet strømlinierne i grundvandet kan variere. Nitratdata fra ilt-zonen kan benyttes som de er, men nitratdata fra nitrat-zonen har et reduceret nitratindhold. Det er muligt at få et skøn over, hvor meget nitrat, der er omsat ved at se på sulfatindholdet, idet der ved nitratomsætning ved hjælp af pyrit dannes ca. 1 mg/l sulfat pr. 1 mg/l nitrat. Ved at tage sulfatgennemsnittet for et grundvandsovervågningsområde (indtag i ilt-zonen) kan nitratindholdet i de enkelte indtag opjusteres med det 'overskydende' sulfatindhold. Indtag med et sulfatindhold under gennemsnittet benyttes ikke. Denne opjustering af nitratindholdet for data fra nitrat-zonen, betyder dog at der tilføjes en ekstra usikkerhed til beregningen. Data dækker perioden 1940 frem til ca. 1999 og er plottet som et 'scatter'-diagram, hvor en udglattet linie gennem årsgennemsnit er tegnet (figur 13). Efter 1995 er der relativt få datapunkter. Data fra Københavns/Frederiksberg kommuner og fra et enkelt indtag fra Gladsaxe, idet data fra disse to områder er anormalt høje, muligvis pga. gartneribrug eller beliggenheden i bymæssig bebyggelse.
|
