Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
|
|
Nitratindhold i vandværkernes indvindingsboringer
|
 Siden i PDF-format
|
Datagrundlag
Der er fra 1990 til og med 2004 indberettet i alt 20.995 nitratanalyser fra vandværksboringer/pejleboringer til GEUS's database. Der er i denne databehandling kun medtaget data fra aktive indvindingsboringer, dvs. fra boringer hvorfra der foreligger data om indvindingsmængder indenfor de sidste 5 år. Indvindingsboringer analyseres ikke hvert år men i en turnus på 3 til 5 år.
Relevans
Indikatoren beskriver udviklingen af indholdet af nitrat i det grundvand, der indvindes til drikkevandsformål. Desuden vises den geografiske fordeling af nitrat i vandværkernes indvindingsboringer.
Nitrat i grundvandet kan stamme fra diffus udvaskning fra landbrugsarealer. Nitrat i grundvand kan nedbrydes ved reduktion, i den umættede eller den mættede zone.
Kvælstof i høje koncentration i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen ("blå børn"). Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.
Målsætning
Indholdet af nitrat i drikkevand må ikke overstige grænseværdien på 50 mg/l (1). Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt at grundvandets indhold ikke overstiger denne værdi. Grænseværdien forventes også at ville gælde for grundvand fra vedtagelse af Grundvandsdirektivet.
Tilstand, udvikling og årsager
Hovedparten af analyserne fra vandværkernes boringskontrol, ca. 70-80 %, er nitratfrie – dvs. med et nitratindhold under 1 mg/l nitrat (figur 11).
Figur 11. Antallet af nitrat analyser fra boringskontrollen fordelt på 4 grupper i perioden 1990-2000 . Den enkelte søjle repræsenterer grundvand fra flere indtag med vidt forskellige aldre.
Den procentvise andel af nitratbelastede boringer (>
25 mg/l nitrat) har ikke ændret sig væsentligt siden Vandmiljøplanens start, medens andelen af nitratfrie boringer er svagt stigende. Dette skyldes sandsynligvis, at boringer med over 50 mg/l nitrat bliver nedlagt, og nye boringer uden eller med lavt nitratindhold bliver taget i anvendelse. Nitratindholdet i det grundvand, som benyttes til drikkevandsproduktionen, har således ikke ændret sig nævneværdigt gennem perioden 1990-2004.
Regional fordeling
På grund af kombinationen af stor nitratbelastning og geologi (ringe reduktionskapacitet) er det som de tidligere år stadig Nordjylland, Viborg og Århus amter, der har den største andel af indtag med over 25 mg/l nitrat i boringskontroldata – især det såkaldte 'Nitrat-bælte', der strækker sig fra det nordvestlige Århus Amt ind i Viborg Amt (figur 12). Grundvand, der indvindes til drikkevand i dårligt beskyttede områder som på Mors, ved Ålborg, på Djursland, omkring Roskilde Fjord og på Bornholm, har også et højt nitratindhold. Det er således stadigvæk i Jylland - med de mest sandede områder - at andelen af boringer med relativt meget nitrat i grundvand, indvundet til drikkevandsformål, er størst.
Figur 12. Nitratkoncentrationen i vandværksboringer opdel på 4 klasser. Data for perioden 1990-2004, dog kun formodede aktive indvindingsboringer (i 2004).
Åbn interaktivt kort
-
Bktg. nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø- og Energiministeriet 2001
|
Udskriftsvenlig 