Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
|
|
Nitratindhold i grundvand under landbrugsarealer - landovervågning
|
 Siden i PDF-format
|
Datagrundlag
Fra indtagene i landovervågningsoplandene foreligger der 12.659 nitratanalyser fordelt på 370 indtag i perioden 1990 - 2004. I 2004 er der udført 526 analyser fordelt på 97 indtag.
Relevans
Nitrat i grundvandet kan stamme fra diffus udvaskning fra landbrugsarealer. Nitrat i grundvand kan nedbrydes ved reduktion, i den umættede eller den mættede zone.
Kvælstof i høje koncentration i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen ("blå børn"). Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.
I landovervågningen følges udvikling i det øverste og dermed yngste grundvand.
Målsætning
Indholdet af nitrat i drikkevand må ikke overstige grænseværdien på 50 mg/l (1). Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt at grundvandets indhold ikke overstiger denne værdi. Grænseværdien forventes også at ville gælde for grundvand fra vedtagelse af Grundvandsdirektivet.
Tilstand, udvikling og årsager
Grundvandet i landovervågningsoplandene (LOOP) er det yngste vand, som overvåges. Nitratindholdet i dette grundvand, fordelt på sand- og lerområder, er vist som et boxdiagram i figur 10 sammen med vinternedbøren. Da det er den relative variation, som er interessant og ikke mængden af nedbør, er det valgt at benytte et gennemsnit af DMI's 40x40 km nedbørsdata for de områder, hvori de enkelte LOOP ligger. Der er kun medtaget nitratdata fra grundvandsprøver indsamlet i kvartal 4 og 1.
Figur 10. Nitrat i landovervågningsoplandene, LOOP, fordelt på sand- og lerområder, sammenlignet med vinternedbøren (øverste kurve). Kun nitratdata fra kvartalerne 4 og 1, nitratanalyser over 1 mg/l og indtag mellem 0 og 6 meter under terræn er medtaget.
Af box-diagrammerne i figuren fremgår det, at der er en stor spredning i nitratdata for vinterperioderne, og at der i sandområderne er et noget højere nitratindhold i grundvandet end i lerområderne, i hvilke der er en større reduktionskapacitet. Da der ikke foreligger iltmålinger, kan data ikke henføres til ilt- eller nitrat-zonen.
Sammenlignes medianværdien eller gennemsnitsværdierne for nitrat med kurven for vinternedbøren, ses et vist sammenfald mellem kurverne for især sandområderne. Hvert år efter høst og evt. nedvisning af markerne er der, ved mineralisering af plantedelene, ophobet et stort kvælstofoverskud i jorden i den såkaldte nitratpulje. Kommer der herefter et efterår og en vinter med stor nedbør, giver det et højt nitratindhold i det nydannede grundvand. Det reducerer kvælstofindholdet i nitratpuljen, og har det næste efterår/vinter også stor nedbør, vil nitratindholdet i det nydannede grundvand være betydeligt mindre, fordi bidraget fra tidligere års nitratpulje nu er formindsket ved udvaskning og/eller denitrifikation. Det vurderes således, at grundvandet i landovervågningsoplandene har et nitratindhold, som er præget af vinternedbøren.
For perioden 1990-2004 er der i sandområderne et tydeligt fald i det øverste grundvands nitratindholdet med et fald fra ca. 90 til ca. 60 mg/l. Faldet ligger frem til vinteren 1999/2000, hvorpå ændringerne bliver små. Den højeste værdi i perioden er på 740 mg/l nitrat. Det skal bemærkes, at det gennemsnitlige indhold de fleste år ligger over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l.
For lerområderne svinger det gennemsnitlige nitratindhold for perioden omkring 40 mg/l (medianværdien mellem 25 og 40 mg/l), og viser ikke et tilsvarende tydeligt fald som nitrat i sandområderne. Den højeste værdi i perioden er på 345 mg/l nitrat. I de sidste 3 vinterperioder, 2001/2002 til 2003/2004, har mere end 25 % af analyserne ligget over 50 mg/l nitrat.
-
Bktg. nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø- og Energiministeriet 2001.
|
Udskriftsvenlig 