Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
|
|
Nitratindhold i grundvandets ilt-zone - grundvandsovervågning
|
 Siden i PDF-format
|
Datagrundlag
Indikatorerne for nitrat er baseret på data fra alle aktive indtag. Data fra disse er benyttet til bedømmelse af udviklingen i grundvandets nitratindhold for hele perioden 1990-2004. Til vurdering af den tidsmæssige (1990-2004) udvikling af nitratindholdet i det øverste iltholdige og ofte nitratbelastede grundvand er kun anvendt data fra grundvand med oxiske forhold, dvs. iltholdigt grundvand.
Relevans
Nitrat i grundvandet kan stamme fra diffus udvaskning fra landbrugsarealer. Nitrat i grundvand kan nedbrydes ved reduktion, i den umættede eller den mættede zone.
Kvælstof i høje koncentration i drikkevand kan give problemer i forbindelse med omsætning til nitrit og risiko for omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transportere ilt rundt i kroppen ("blå børn"). Nitrat kan også reagere i kroppen med aminosyrer og danne nitrosaminer, som er kræftfremkaldende.
Målsætning
Indholdet af nitrat i drikkevand må ikke overstige grænseværdien på 50 mg/l (1). Da nitrat ikke fjernes ved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt at grundvandets indhold ikke overstiger denne værdi. Grænseværdien forventes også at ville gælde for grundvand fra vedtagelse af Grundvandsdirektivet.
Tilstand, udvikling og årsag
Antallet af analyser af det oxiske grundvand svinger fra det højeste antal i begyndelsen af overvågningsperioden på 668 til 249 i 1998 som det laveste. Fordelingen af analyserne i 4 klasser (≤ 1, 1-25, 25-50 og>
50 mg/l) er vist i figur 6. Der er hvert år et mindre antal analyser fra ilt-zonens indtag, som ikke er påvirket af nitrat, men generelt tilhører omkring 50 % af analyserne gruppen med over 50 mg/l nitrat.
Figur 6. Antallet af nitrat analyser fordelt på 4 grupper i perioden 1990-2004 for ilt- zonen (med ilt>
1 mg/l). Den enkelte søjle repræsenterer grundvand fra flere indtag med vidt forskellige aldre.
Udviklingen fra 1990 til 2004 er vist i figur 7 som box-diagrammer. Grundvandets nitratindhold viser en stor spredning for de enkelte år. Medianværdien (50% over og 50% under) for perioden 1990 – 2004 viser en jævn stigning frem til den højeste værdi i 1998, hvorpå den falder til den laveste værdi på 36 mg/l nitrat i 2004. Gennemsnitsværdierne for nitrat ligger generelt højere end medianværdierne og falder fra 56 mg/l i 1998 til ca. 48 mg/l i 2002 , hvorpå der ikke sker de store ændringer frem til 2004. Af indtagene i ilt-zonen ligger 25 % over 67 mg/l nitrat, og den højeste målte værdi i perioden ligger på over 500 mg/l nitrat.
Langt den største del af grundvandet i grundvandsovervågningen er dateret til at være dannet før 1990. Derfor kan en effekt af de tiltag, der blev gennemført som en del af Vandmiljøplanen, ikke forventes at kunne erkendes i grundvandets gennemsnitlige indhold af nitrat. Det iltholdige grundvand er det yngste, men de gennemsnitlige nitratindhold repræsenterer grundvand med forskellige aldre. Figuren viser derfor kun en
generel status
af grundvandets nitratindhold for de enkelte år. Undersøges variationen i nitratindholdet i de enkelte indtag, ses der store variationer uanset om disse viser et faldende, stigende eller et fluktuerende nitratindhold. Disse forhold kan skyldes vandspejlsændringer, ændringer i nedbøren eller landbrugspraksis og dermed i udvaskningen af nitrat fra rodzonen.
Figur 7. Nitratudviklingen i mg/l for perioden 1990-2004 for ilt-zone (med ilt>
1 mg/l). Den enkelte søjle repræsenterer grundvand fra flere indtag med vidt forskellige aldre.
-
Bktg. nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø- og Energiministeriet 2001
.
|
Udskriftsvenlig 