Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
|
|
Fordeling af nitratindhold i overvågningsindtag og indvindingsboringer samt dybdemæssig fordeling
|
 Siden i PDF-format
|
Datagrundlag
Grundvands- og landovervågning
Indikatorerne for nitrat er baseret på data fra alle aktive indtag. Data fra disse er benyttet til bedømmelse af udviklingen i grundvandets nitratindhold for hele perioden 1990-2004. Denne praksis betyder, at der vil indgå et varierende antal indtag i de årlige beregninger. Hvis kun indtag der var analyseret kontinuerligt fra 1989 og frem blev anvendt, ville det betyde væsentlige færre data og dermed tab af informationer, samt at nye indtag ikke vil blive inddraget i databehandlingen.
For indtagene er der beregnet en gennemsnitsværdi for prøveårene, hvilket dog har fået mindre og mindre betydning, da de fleste indtag, mere end 90%, kun analyseres én gang om året. Dette betyder, at indtagenes eventuelle årlige variation i nitratindhold ikke kan beskrives.
Antallet af nitratanalyser i 2004 fra grundvandsovervågningen ligger på 1.434, hvoraf 452 stammer fra redoxboringerne. Der er i alt analyseret på 927 indtag; heraf 75 i redoxboringer. For landovervågningsindtagene foreligger der 12.659 nitratanalyser fra 370 indtag for perioden 1990 – 2004 samt 526 analyser fordelt på 97 indtag for 2004.
Vandværkernes indvindingsboringer:
Der er fra 1990 til og med 2004 indberettet i alt 20.995 nitratanalyser fra vandværksboringer/pejleboringer til GEUS's database. I 2004 er der i alt udført 1.836 nitrat analyser fordelt på 1.718 boringer. Der er ligeledes indberettet boringer klassificeret som 'Andre boringer' (boringer tilhørende vandværket, men uden indvinding til drikkevandsproduktion). For denne gruppe foreligger der i 2004 940 nitratanalyser for 621 boringer.
Fordeling af nitratindhold i perioden 1990 - 2004
En oversigt over fordelingen af nitratindholdet i indtagene i grundvandsovervågningen og i vandværkernes indvindingsboringerne i perioden 1990-2004 er vist i figur 4, og som det fremgår, har ca. 25% af indtagene (linie- og punktmoniterende) i grundvandsovervågningen et nitratindhold over 25 mg/l (den tidligere vejledende max. værdi for drikkevand, se (1) ), mens det for vandforsyningsboringerne er nede på ca. 6%. Denne fordeling har stort set været uændret siden overvågningsprogrammets start. Den højst tilladelige værdi for nitrat i drikkevand er 50 mg/l nitrat (2).
Figur 4. Fordeling af nitratindholdet i mg/l for grundvandsovervågningens indtag (linie + punkt) samt for boringskontrol i vandværkernes indvindingsboringer. Der er anvendt gennemsnitsværdier for nitratdata inden for perioden 1990-2004.
Dybdemæssig fordeling af nitratindhold i alle analyserede indtag og boringer
For perioden 1990-2004 foreligger der i alt 12.454 nitratanalyser fra land- og grundvandsovervågningens og redox-boringernes indtag, fra boringskontrol i vandværkernes indvindingsboringer og fra gruppen 'Andre boringer'. Fordeling af disse nitratdata opdelt i fire grupper (≤ 1, 1-25, 25-50 og>
50 mg/l) er i figur 5 plottet mod toppen af indtaget (m.u.t.). Den største del af analyserne med forhøjet indhold af nitrat kommer fra indtag, der ligger ned til 40 meter under terræn, og de højeste nitratindhold findes ikke uventet i de øverste 10 meter af jordsøjlen med nitrat (>
1 mg/l) i over 57 % af indtagene og nitrat over 50 mg/l i 17%.
Figur 5. Fordeling af efter nitratindholdet i mg/l og indtagsdybde under terræn for land- og grundvandsovervågning, boringskontrol i vandværkernes indvindingsboringer og 'Andre boringer'. Alle data for 1990-2004 er medtaget. Antal indtag/boringer i hvert dybdeinterval er anført under figuren.
Geokemisk kan grundvandet opdeles i 4 redoxzoner, hvor den øverste - ilt-zonen - har et højt iltindhold svarende til iltindholdet i regnvand. Desuden kan nitratindholdet være højt på grund af udvaskning fra rodzonen. Som oxidationsmiddel forbruges ilt før nitrat, og iltindholdet falder derfor ned mod den næste zone – nitrat-zonen, hvor iltindholdet er meget lavt, og hvor det er nitrat, der bliver omsat (anoxisk zone). Herunder findes jern/sulfat-zone og metan-zonen uden nitrat eller ilt.
-
Bktg. nr. 515 af 29. august 1988 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljøministeriet 1988
-
Bktg. nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Miljø- og Energiministeriet 2001
|
Udskriftsvenlig 