TEMANUMMER: Mariager Fjord - En fjordals historie, Geografi og geologi

af Birger Larsen

I august 1997 begyndte den ellers så smukke Mariager Fjord at lugte gennemtrængende af rådne æg. Beboerne fik ondt i hovedet og sølvtøjet blev sort. Uforglemmelige er også billederne i TV af fisk, der lå i strandkanten og kæmpede for at få luft. Det satte fokus på fjorden. Det afslørede at udover amternes rapporter om naturovervågning, var der ikke meget let tilgængeligt materiale om fjordens dannelse og natur. Formålet med dette hæfte er derfor at fortælle træk af fjordens natur- og kulturhistorie.

Fjorden i oldtiden

af Søren H. Andersen (Nationalmuseet)

"Køkkenmøddinger", der er kystbopladser, hvor affaldslagene domineres af muslingeskaller, fortrinsvis østers, hører til vore kendteste oldtidsmindesmærker. De fleste stammer fra ældre stenalder, Ertebøllekulturen (5.400 - 4.000 f. Kr.), men der kendes også køkkenmøddinger fra senere oldtidsperioder, f.eks. ældre jernalder fra omkring Kristi fødsel.

Fjorden i nutiden

af Finn Andersen (Nordjyllands Amt) & Grethe Fallesen (Århus Amt)

I denne artikel gøres der rede for vandet i fjorden; om næringssalte og produktion af organisk stof; om oplandet og betydningen heraf for tilførsel af ferskvand, fosfor og kvælstof. Der fortælles om bundplanter og bunddyr samt om iltforholdene og om da det gik galt med iltsvindet i 1997. Endelig fortælles der om rekoloniseringen af inderfjorden efter iltsvindskatastrofen.

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

af Birger Larsen

Dette afsnit skildrer sedimenterne på den smalle strand med lavt vand langs fjordkysten og det sorte dynd længere ude på dybt vand, der er aflejret som en følge af kemisk/biologisk sammenspil mellem produktion og nedbrydning af organisk materiale. Der fortælles om svovlbrinte, sumpgas og chanpagnemudder; endvidere fremsættes en hypotese om hvordan tærskelen er dannet mellem yderfjord og inderfjord som et "havdelta".

Yderfjorden

af Christian Christiansen (Geografisk Institut, Københavns Universitet)

Yderfjorden er et Vadehav i miniformat. Man genfinder de samme landskabsformer, de samme plantearter og de samme sedimentfordelingsmåder. Godt nok er tidevandets størrelse kun 0,4 m i sammenligning med det sydvestjyske vadehavs 1,6-1,9 m. Men vandstandsændringer fremkaldt af vinden kan være fra -1,2 m til + 1,4 m. Kraftige vestenvinde giver de højeste vandstande, da der i sådanne situationer stuves vand ind i Kattegat fra Nordsøen.

Mariager Fjord - Samfundet, Forskninger og Miljøet