Udskriftsvenlig | Udskriftsvenlig | |
|
GEOLOGI - Nyt fra GEUSNr. 1, 1996Copyright, udgiver: GEUS ISSN: 1396-2353 Palynologi - Et geologisk arbejdsredskabI olie-efterforskningen ved Færøerne bruger man alle de traditionelle redskaber. Studier af pollen og sporer kan være et godt supplement, for de fortæller om klima, planteliv og havmiljøet i fortiden.Af Birgitte Ferrè Hjortkjær Olieefterforskning og -indvinding ved Færøerne er måske en realitet i løbet af de næste 5 år. En række geologiske discipliner indgår i efterforskningsarbejdet. Datering ved hjælp af mikrofossiler er et af værktøjerne til at udrede områdets geologiske historie. Hvad er der egentlig tilbage, når man tager en sten, som regel en finkornet sedimentær bjergart, f.eks. en skifer, knuser den og opløser alle mineralerne med stærke syrer? Faktisk en hel del, der bl.a. kan fortælle om fortidens klima, planteliv og havmiljø. Tilbage er nemlig det organiske materiale, som ikke påvirkes af almindelige syrer f.eks. sporer, pollen, dinoflagellat cyster, træ- og ravstumper. En af de geologiske discipliner, der giver sig af med studiet i mikroskopet af dette organiske materiale, er palynologi.
Kontinentalmarginen nordøst for FærøerneOlie-industrien interesserer sig for olie og gas på stadig større havdybder. Derfor er kortlægning af havbundens stabilitet på kontinentalmarginen vigtig, for udvindingen af olie og gas kræver store installationer.Af Tove Nielsen Kontinentalmarginen danner en smal overgangszone mellem de kontinentale landmasser og de dybe oceaner, og karakteren og udviklingen af marginen er bestemt af de geologiske processer både på kontinenterne og i oceanerne. Et hurtigt kig på jordklodens højdeforhold viser, at den mest almindelige højde er 300m over havniveau, og den mest almindelige dybde er 4800 m under havniveau. Selve overfladen af jorden viser altså tydeligt, at jordklodens skorpe er delt i: 1. høje, kontinentale landmasser og 2. meget dybe oceaner. Kontinentalmarginen er derfor et velegnet sted at studere årsager og virkninger af større geologiske hændelser, f.eks kvartærtidens skiftende istider. Men studier af kontinentalmarginen har ikke kun videnskabelig interesse. I de senere år har olie-industrien vist interesse for forekomster af olie og gas i undergrunden på større vanddybder. Her er kortlægning af kontinentalmarginen af stor betydning for at få kendskab til havbundens stabilitet, når der eventuelt skal pladseres efterforskningsboringer og indvindingsinstallationer på havbunden.
Hvorfor skrumper Vejrø?Havet eroderer naturligt Vejrø, og fortidens indvinding af råstoffer fra det omgivende stenrev påvirker stadig øen. Nu bringer havet ikke længere så meget sediment til den, og på sigt vil den antageligt forsvinde.Af Merete Binderup Studier af Vejrø og omgivende farvandeb har vist, at øen i løbet af ca. 35 år er skrumpet og stadig skrumper som følge af naturlige processer og råstofindvinding på havbunden i øens nærhed. Vejrø er en lille ø i Kattegat, ca. 8 km nord-øst for Samsø. Øen er blot 0,5 km 2 stor, svarende til omtrent 100 tønder land. Den ligger ubeboet og ubenyttet hen, og den ligner til forveksling så mange andre danske småøer. Ser man bort fra øens værdi som levested for dyr og planter og som rasteplads for fugletræk, kan man med god ret undres over, at der netop på dette sted er udført detaljerede undersøgelser af kystens tilstand og udvikling. Oftest er det jo de kyststrækninger, der er truet af havet, hvor økonomiske interesser står på spil, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. Men Vejrø adskiller sig på èt punkt væsentligt fra mange af de øvrige småøer. Der har nemlig indtil for ganske nylig fundet råstofindvinding sted i dens umiddelbare nærhed.
Geologiske data og modellering af grundvandsreservoirerBorearkivet har registreret data om boringer efter grundvand og råstoffer siden 1926, og i dag omfatter det op imod 250.000 boringer. De findes dog i forskellige systemer, så de kan ikke altid bruges uden mellemregninger.Af Peter Gravesen Siden Borearkivet, ved det nuværende GEUS, blev oprettet i 1926, er der indsamlet, systematiseret, registreret og opbevaret boringsdata om grundvand og geologi. De enkelte boringers arkivnummer er nøglen til genfinding og brug af boringsoplysningerne. Nummeret benyttes derfor også i talrige sammenhænge, hvor geologiske oplysninger benyttes, f.eks. i forbindelse med den offentlige administration af grundvandsressourcen. I Borearkivet findes oplysninger om over 250.000 boringer, hvoraf oplysninger fra ca.180.000 boringer er benyttet i edb-boringsdatabasen ZEUS. De mange edb-lagrede boringsoplysninger er bl.a. grundlaget for udarbejdelse af geologiske kort og for databehandling, hvor data kan sammenstilles i form af geologiske profiler eller i diagrammer. Hjemtag (download) pdf-fil: Gi96-1.pdf (størrelse 1754 Kb) PDF-filer (Portable Document Format) kan læses med Acrobat Reader. Acrobat Reader er gratis og kan hjemtages på Adobes websted. GEUS leverede PDF-filer kan kun læses med nyeste version (3.01). |
