Geologisk lagring af CO2 TEMA

Bemærk venligst
Siden her er midlertidig - den vil snarest blive udskiftet med en mere læsevenlig udgave.

Brug venligst pdf-filen til udskriftsformål: gi04-2.pdf (~ 3,5 mb)
PDF-filer kræver et separat program. Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer kan du hjemtage (downloade): Acrobat Reader eller GSview

Niels Peter Christensen
Peter Johannessen
Michael Larsen
Niels Springer
Kim Zink-Jørgensen

Udledning af CO₂ fra afbrænding af fos-

sile brændsler så som kul, olie og gas kan

føre til en række uønskede ændringer af

jordens klima. Der er en international

fælles vilje til at nedbringe CO₂ udled-

ningen, som beskrevet i Kyoto-aftalen,

men målene kan være svære at nå, da

verden samtidig tørster efter energi til

skabelse af vækst og velstand. Lagring af

CO₂ i undergrunden er en oplagt mulig-

hed for at indskrænke udledningen. Det

kræver, at CO₂ adskilles fra røggassen

eller brændslet, og at der findes egnede

geologiske formationer, hvor den fri-

gjorte CO₂ kan lagres sikkert i under-

grunden. Undersøgelser af denne mulig-

hed foregår igennem et antal interna-

tionale forskningsprojekter i EU-regi,

hvor både offentlige forskningsinstituti-

oner og industrien deltager. GEUS er en

aktiv aktør i dette samarbejde.

Udledning af drivhusgassen kuldioxid

CO₂ fra afbrænding af fossile brændsler

som kul, olie, gas og andre kilder er et glo-

balt problem. CO₂ bidrager som den vigtig-

ste menneskeskabte faktor til en forøgelse

af drivhuseffekten, hvorved der sker en

gradvis opvarmning af Jordens atmosfære

med en række klimaeffekter til følge. Da

verdens lande mødtes til klimakonferencer

i Brasilien og Japan i 1990'erne, var der sta-

dig stor tvivl om, hvorvidt og i hvilket om-

fang de stigende udledninger af drivhusgas-

ser kunne påvirke jordens klima. Denne

tvivl er i dag afløst af diskussioner om, hvor

stor påvirkningen er, og hvad man kan gøre

for at bekæmpe de mange effekter af den

globale opvarmning. Det drejer sig om ef-

fekter som afsmeltning af indlandsisen og

globale havstigninger, mere ekstreme vejr-

typer, stigende udbredelse af ørkener, effek-

ter på biodiversiteten m.v. I 1997 blev Kyo-

to-aftalen indgået med henblik på at redu-

cere de industrialiserede landes udledning

af drivhusgasser med 5,5% i forhold til år

1990. EU skal som sit bidrag til Kyoto-afta-

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Geologisk lagring af CO₂

 et bidrag til fremtidens klimapolitik

Jordens klima påvirkes af de stigende udledninger af CO

til atmosfæren.

(Kilde:

POLFO

(Kilde:

POLFO

oto:

Dieter Zillman,

Ilulissat.)

len reducere udslippet af drivhusgasser med

8%, hvilket svarer til at lukke eller erstatte

omtrent 80 store kulkraftværker. Reduk-

tionerne skal være i hus i perioden 2008 til

2012. Det er tanken, at aftalen skal danne

grundlaget for en langt mere omfattende

reduktion i resten af det 21. århundrede,

men allerede fra starten løb aftalen ind i

problemer. EU-landene havde fra starten

sat stor prestige ind på at få aftalen ratifi-

ceret af de nødvendige 55% af verdens in-

dustrilande. Det så i langt tid ud til ikke at

ville lykkes, idet USA som står for en fjer-

dedel af verdens menneskeskabte CO₂ ud-

slip ikke ville godkende den indgåede af-

tale. Med den russiske Dumas ratificering af

aftalen i oktober 2004 er det lykkedes at

samle den fornødne tilslutning og aftalen

trådte i kraft februar 2005.

CO₂ udledningen kan reduceres ved et

mindre brug af fossile brændsler. Dette kan

dels ske ved energibesparende foranstalt-

ninger som for eksempel bedre isolering af

boliger, udvikling af biler der kører længere

på literen, eller omstilling til alternative

energiformer som ikke udleder CO₂ eller be-

grænser det. På længere sigt kan det være

et problem at opfylde den globale målsæt-

ning om at nedbringe CO₂ udslippet. Dels

fordi det er vanskeligt at udvikle alternative

energikilder så hurtigt, at de kan afløse de

traditionelle energikilder i lande med et

højt energiforbrug. Dels er der et kraftigt

stigende energiforbrug i de tætbefolkede

dele af jorden som for eksempel Kina og

Indien, der har let adgang til billige fossile

brændsler som kul. Det må derfor forudses

at det vil tage mange årtier før afhængig-

heden af de fossile brændsler kan reduce-

res væsentligt.

I Danmark er kraftværkerne primært ba-

seret på anvendelse af kul og i de senere år

også naturgas samt en mindre mængde bio-

masse. De danske kulkraftværker er blandt

de mest effektive i verden, men et skift til

naturgas vil reducerer CO₂ udslippet. Det

vil kunne bidrage til at opfylde de kortsig-

tede CO₂ målsætninger som for eksempel

Kyoto-målene. Det er ved dette skift fra kul

til naturgas, at Storbritannien som et af de

få EU-lande allerede har opnået en reel re-

duktion i CO₂ udslippet. På lidt længere sigt

må der dog forventes et stigende pres og

en højere pris på naturgas. Samtidig vil det

ikke være tilstrækkeligt at skifte til natur-

gas, hvis der som det forventes i perioden

efter Kyoto-aftalens udløb i 2012 skal ske

langsigtede reduktioner på helt op til 2/3 af

1990 niveauet.

Der er derfor behov for udvikling af nye

koncepter, der kan nedbringe udledningen

af CO₂. En mulighed er lagring af CO₂ i un-

dergrunden efter først at have separeret

CO₂ fra røggassen, der fremkommer ved

forbrænding eller separation af drivhusgas-

sen direkte fra brændslet inden det bruges

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Udledning af CO

(Gt C/år =

Milliar

d tons carbon pr

år)

oncentration i atmosfær

(ppmv =

1 del CO

i million dele luft)

340

320

300

280

År

1850

1900

1950

2000

0.5

Udvikling i den globale middel-
temperaturer siden 1860 ift. gen-
nemsnittet for perioden 1961-1990.

mperaturændring i C

360

Menneskeskabt udledning
af CO2 ved afbrænding
af fossil brændstof

CO2 koncentration i atmosfæren

Kilde:

Danmarks Metr

olo

gisk

e Institut.

Kilde:

Det Internationale Energiag

entur

Kilde:

Det Internationale Ener

g
ia

g
entur

Udvikling af temperatur sammenholdt med

atmosfærens indhold af CO2

0.0

-0.5

100

Danmarks udslip af CO2 i perioden 1980-2003 i millioner tons CO2

1980 1988 1990 1992 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Samlet udslip korrigeret
for klima og import/export

Samlet udslip

Kilde:

Energistyr

elsen 2003 o

g
egne ber

egning

Forventningen til Danmark ifølge EU's byrdefordelingsaftale
(41,9 mill.tons CO2 svarende til 21 % reduktion i 2008 - 2012)

Figuren viser kun CO2 som udgør ca. 80% af de 6 drivhusgasser
som EU forventer Danmark reducerer med 21%.
Danmark ønsker at genforhandle basisåret 1990.

til fyring. Der findes allerede i dag tek-

nologier til de nævnte separationsme-

toder, og det er derfor nærliggende at

opfange den udskilte CO₂ og sende den

via rørledninger til underjordiske lagre.

Underjordisk oplagring af CO₂ er al-

lerede en realitet, og metoden anven-

des i dag i Sleipner gasfeltet i Nordsøen

af miljø-mæssige årsager, mens man i

Nordamerika anvender CO₂ injektion i

undergrunden til at forøge indvindin-

gen fra eksisterende oliefelter. Den

øgede olieindvinding er mulig fordi CO₂
blandes med olien og får den til at flyde

lettere mod produktionsbrøndene.

I et gennemsnitligt industriland stam-

mer det menneskeskabte CO₂ udslip

fra tre nogenlunde lige store kilder: (1)

Kraftværker og tung industri, (2) trans-

port og (3) husholdninger og andre

småkilder. Hvis man kan lagre CO₂ fra

de store punktkilder, ville man for Dan-

marks vedkommende kunne reducere

udslippet med 3040%, og hvis man kan

producere CO₂ frit brændstof til biler, vil

reduktionen næsten kunne fordobles.

Den sidste mulighed er på tegnebrættet

i to nye initiativer det europæiske HY-

POGEN og det amerikanske FutureGen,

der går ud på at udvikle og bygge fremti-

dens kraftværker, som ikke udleder CO₂. I

de nye kraftværker fjernes CO₂ fra brænd-

slet før afbrændingen i lighed med rensning

af CO₂ fra røggassen i konventionelle kraft-

værker. Ved CO₂ separationen skabes blandt

andet brint, der kan bruges til energitrans-

port i fremtidens biler baseret på brænd-

selsceller.

Et antal internationale forskningsprojek-

ter i EU-regi arbejder med at vurdere mu-

lighederne for separation og lagring af CO₂
i undergrunden med henblik på at udvikle

sikre metoder til lagring og at kortlægge

egnede geologiske lag i undergrunden, der

kan rumme fremtidens CO₂

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

FREMTIDENS KRAFTVÆRKER
CO2 fjernes før forbrænding

Vanddamp

Røggas med

5-15% CO2

CO2

CO2 lager

CO2

Et konventionelt kraftværk bruger fossile
brændsler, kul, olie eller gas, som brændstof.
Ved forbrændingen dannes CO2 som slippes
ud i atmosfæren.

Af Danmarks årlige udslip på ca. 60 millioner
tons CO2, stammer omtrent en tredjedel
fra kraftproduktion.

Ved efterbehandling af røgen fra
et konventionelt kraftværk kan CO2
opfanges og sendes i en rørledning til
et underjordisk lager.

I oliefelter kan CO2 bruges til at forøge
olieindvindingen.

I USA produceres meget olie på denne
måde og erfaringerne viser, at der kan ind-
vindes mellem 8 og 16% mere af den op-
rindeligt fundne olie.

I dybe sandlag som indeholder
saltvand (saline akviferer) kan
CO2 lagres ved brug af den
samme teknik som anvendes
ved lagring af naturgas.

Danmarks undergrund har
mange velegnede steder hvor
dette kunne ske.

Naturgas omdannes før for-
brænding til brint og ren CO2.
Kul eller tung olie omdannes til
bygas (brint og metan) og ren CO2.
Brint eller bygas forbrændes i en
gasturbine.

Brint bliver måske fremtidens
energikilde til transport ved
brug af f.eks. brændselsceller

EKSISTERENDE KRAFTVÆRKER

EKSISTERENDE KRAFTVÆRKER
CO2 fjernes efter forbrænding.

Røggas uden

CO2

Røg

Olie

Forøget
olieindvinding

Sandlag

Brint

Kraftværk

CO2 separations

anlæg

Brændsels-

central

Fremtidens kraftværk

Det er ikke lige meget hvilket brændsel

kraftværkerne fyrer med. Af nedenståen-

de kan man se mængden af CO₂ som ud-

ledes for hver kilowatt-time der produce-

res udfra de forskellige typer brændsel.

Af de fossile brændsler er brunkul værst

og naturgas bedst,mens vedvarende ener-

gikilder per definition er CO₂ neutrale.

På trods af den høje CO₂ udledning pr.

kilowatt-time, anses træ og anden bio-

masse som CO₂ neutral såfremt der fo-

retages genplantning.

Antal kg CO

pr kilo

watt-time

1,2

1,5

0,9

0,6

0,3

0,0

Sol

Vind Va

Geotermi

Naturgas

Olie

Moderne kulkraftværk
Moderne naturgaskraftværk

Kilde:

IEA GHG Gr

eenhouse Gas

Lagring af gasser og væsker i undergrunden

er en kendt teknologi som anvendes i stigen-

de grad. Især lagres naturgas i undergrun-

den i nærheden af forbrugerne for at sikre

forsyningen i tilfælde af leverancestop eller

for at udjævne årstidsvariationer i forbru-

get. I Nordamerika er der omtrent 200 lag-

re af naturgas i undergrunden, medens der

i Europa er cirka 100. Danmark har to lag-

re af geologisk forskellig karakter. Det dre-

jer sig om udskyllede hulrum i en salthorst

ved Ll.Torup i det nordlige Jylland og dybt-

liggende sandstenslag ved Stenlille i Vest-

sjælland.

CO₂ kan lagres i forskellige typer geolo-

giske lag i undergrunden, som vi blandt an-

det kender fra olie- og gasefterforskning og

eftersøgning af geotermiske reservoirer.

Selve lageret kan bestå af geologiske lag

med stor porøsitet, så de kan rumme me-

get CO₂, og stor permeabilitet så man hur-

tigt kan pumpe CO₂ ned i det. Det kan for

eksempel være sandstens- eller kalklag. For

at sikrer, at CO₂ ikke bevæger sig opad og

slipper ud til atmosfæren, skal lageret tillige

være forseglet opad af et tæt lag som for

eksempel et lerstenslag.

Tryk og temperatur stiger ned igennem

jorden og ved cirka 800 meters dybde be-

gynder gassen CO₂ at opføre sig som en

væske en såkaldt superkritisk væske. Det

betyder, at den fylder mindre, og ved at lag-

re CO₂ under tryk i dybder på 800 meter

eller mere, kan man lagre meget store

mængder. Desuden bevirker den store dyb-

de, at man undgår konflikter med drikke-

vandslag, idet dybtliggende reservoirer for

det meste indeholder saltvand.

Den tekniske del af CO₂ lagring i dybt-

liggende reservoirer med salt porevand

de såkaldte saline akviferer minder på man-

ge måder om lagring af naturgas ved Sten-

lille. På væsentlige punkter er lagring af CO₂
dog anderledes, idet CO₂ opløst i vand

danner en svag syre, som kan påvirke bjer-

garten i reservoiret og dæklagene, og man

skal sikre sig, at CO₂ forbliver i reservoiret

i flere hundreder eller tusinder år. Især det

sidste punkt har givet ophav til debat, og

det diskuteres stadig, hvor længe, der er

lang tid nok.

Hvis CO₂ lagring i fremtiden skal blive en

udbredt og generelt accepteret metode til

reduktion af CO₂ udslippet skal man sikre

sig, at lagrene er tætte og sikre og at der

udvikles metoder til overvågning af lagrene.

Flere forskningsgrupper arbejder med dis-

se problemstillinger i forbindelse med ak-

tuelle lagringsprojekter.

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

Erfaringer og studier fra udlandet viser, at CO

kan lagres sikkert i undergrunden, hvis en række forudsætninger er opfyldt. For at lagre CO

komprimeres gassen og

pumpes ned i porøse sandstenslag eller udtømte olie/gas reservoirer. Lagringen sker på mere end 800 meters dybde, hvor CO

opfører sig som en væske. Uigennem-

trængelige lerstenslag forhindrer, at CO

kan undslippe til atmosfæren.Tør CO

kan transporteres i almindelige rørledninger, som dem man anvender til naturgas. Hvis

bliver fugtig dannes en svag syre, kulsyre, som virker ætsende.Transport i rørledninger og skibe er en kendt teknologi, og der er mere end 3000 km CO

rørled-

ninger i USA og Canada.

Geologisk lagring af CO₂

Olie

Naturgas

CO2

Sand med saltvand

Lagring af CO2

Gas

Traditionelt kraftværk

Udtømt olie/gas felt

Brint

udskilning

Brint kraftværk

Røggas

H2O

Salthorst

CO2's vej fra fossilt brændsel til geologisk lager

Gas

platform

Olie

platform

Underjordisk oplagring af CO₂ er allerede

en realitet i Nordsøen samt i Nordameri-

ka, hvor man anvender CO₂ injektion i un-

dergrunden til at forøge indvindingen fra

eksisterende oliefelter.

Nordsøen som laboratorium

Statoil har siden 1990'erne udvundet na-

turgas fra Jurassiske sandstenslag i Sleipner

Feltet i Nordsøen. Naturgassen indeholder

510% CO₂, og da den kun må indeholde

op til 2,5% CO₂ for at kunne sælges, bliver

CO₂ separeret fra gassen på boreplatfor-

men. I begyndelsen blev CO₂ gassen udledt

direkte til atmosfæren, ligesom man stadig

gør på de fleste andre boreplatforme i ver-

den, men i 1996 besluttede Statoil og dets

partnere at gå utraditionelle veje; de ville

forsøge at pumpe CO₂'en ned i under-

grunden igen for at skåne miljøet.

Injektionen af CO₂ begyndte i 1996, hvor

Sleipner Feltet blev verdens første indu-

striskala lagring af CO₂ i undergrunden.

Samtidig startede Statoil og partnere et eu-

ropæisk forskningsprojekt SACS (Saline

Aquifer CO₂ Storage), der skulle studere

alle aspekter af CO₂ lagringen med ud-

gangspunkt i data fra Sleipner.

I de sidste 8 år er der via en særlig in-

jektionsboring blevet pumpet cirka 8 milli-

oner tons CO₂ ned i den saltvandsholdige

sandsten, og Statoil forventer at pumpe i alt

20 millioner tons ned i feltet i løbet af 20 år.

Lagringen sker i Utsira Formationen i en

dybde af cirka 1000 m. Her er temperatu-

ren cirka 37°C og trykket cirka 110 bar,

hvilket betyder at CO₂ opfører sig som en

væske.

Utsira sandstenen udgør et overordent-

lig stort reservoir, der måler 400 km i

nordsyd retning og 50100 km i østvest

retning. Sandstenslaget er cirka 50250 m

tykt og er meget porøst (3540% af bjer-

garten er vandfyldte porerum) og permea-

belt. Internt består Utsira Formationen af fle-

re sandenheder, som er adskilt af tynde ler-

sten. Et flere hundrede meter tykt lersten-

slag (Nordland Shale Formationen) overlej-

rer reservoirsandet, og danner et imperme-

abelt dæklag, således at CO₂ ikke kan trænge

op til havbunden og videre ud i atmosfæren.

SACS-projektet har i løbet af årene un-

dersøgt hvordan CO₂'en påvirker reservoir-

sandstenen og det impermeable dæklag, samt

nøje overvåget om CO₂'en bliver i under-

grunden.

CO₂ påvirkningen er undersøgt i labora-

toriet, hvor man har genskabt et lille styk-

ke af reservoiret ved hjælp af borekerner

fra undergrunden. Prøver fra kernerne er

blevet mættet med CO₂ og saltvand, så det

svarer til de forhold, man mener der findes

i reservoiret, og dernæst har forskerne

påvirket kernerne med tryk og temperatu-

rer som findes i den ægte Utsira Formati-

on. Undersøgelserne viser, at der kun er fo-

regået meget få reaktioner mellem pore-

væsken og bjergarten. Dette kan betyde at

CO₂'en ikke har nogen nævneværdig effekt

eller at reaktionshastighederne er meget

lave. Og set over flere årtusinder vil disse

langsomme reaktioner måske kunne påvir-

ke bjergarterne mærkbart. Det er derfor

blevet forsøgt at vurdere, hvilke reaktioner

der vil ske i reservoiret under lange tidsrum.

Overvågning af CO₂'ens bevægelse i re-

servoiret foregår ved hjælp af seismik. Før

lagring af CO₂ blev der foretaget detaljere-

de seismiske undersøgelser (3D seismik) i

Sleipner området. Fire år efter blev der igen

foretaget en seismisk undersøgelse af det

samme område. Ved at sammenligne resul-

taterne af disse to undersøgelser (4D

seismik) kan man få et indtryk af CO₂ bob-

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

Naturlige forekomster af CO

CO₂ findes naturligt i vore omgivelser og udgør ca 0.036% af jor-

dens atmosfære. CO₂ er også kendt som kultveilte, kuldioxid eller

tøris. Det anvendes til mange formål, blandt andet fremstilling af so-

davand, øl, is og i skumslukkere. CO₂ produceres som biprodukt

ved fremstilling af ammoniak og på raffinaderier som fremstiller

benzin.

Mange steder i verden siver der CO₂ op til overfladen fra dybe-

religgende lag. Dette er stort set altid noget, der sker i forbindelse

med områder med vulkansk aktivitet, som bidrager med langt den

største mængde af atmosfærens CO₂ indhold. Det er også fra vul-

kanske områder at de fleste af de kendte mineralvande som for ek-

sempel Perrier (Frankrig) og Gerolsteiner (Eifel-distriket i Tysk-

land) stammer. Vandet indeholder naturligt CO₂ og indvindes fra

dybtliggende kilder.

En række steder, især i Nordamerika men også enkelte steder i

Europa, findes geologiske strukturer fyldt med CO₂ på samme må-

de som olie og naturgas. Også dette stammer sandsynligvis fra for-

tidig vulkansk aktivitet.

Ren CO₂ er uden smag og lugt. Den er ikke i sig selv giftigt, men da

CO₂ er en relativ tung gasart, kan det fortrænge den atmosfæriske

luft i lavninger eller kældre og give iltmangel.

oto:

P
eter W

arna-Moor

s

GEUS

Praktiske erfaringer med lagring af CO₂ i undergrunden

lens udbredelse og størrelse. CO₂ pumpes

ud ved bunden af sandstenen og stiger som

en væskeboble op gennem reservoiret, for-

di den er lettere end det salte porevand. Pro-

cessen svarer til de farvede væskebobler i

en lavalampe, om end bevægelsen er uen-

deligt meget langsommere. Ved bunden af

det tætte lerstenslag som dækker reservoi-

ret breder CO₂'en sig ud, og CO₂ legemet

har nu en udstrækning på 2 km i nordsyd

retning og

km i østvest retning.

Modelberegninger viser, at cirka 18% af

den injicerede CO₂ vil blive opløst i pore-

vandet på vejen op mod toppen af sand-

stenslaget. 5000 år efter at injektionen er

ophørt, vil al CO₂ være opløst i formations-

vandet og fordelt jævnt i reservoiret. Op-

løst CO₂ i porevandet vil dog blive frigivet

igen, hvis det strømmer til områder med

mindre tryk, præcis som når man åbner en

sodavand og den begynder at bruse.

På baggrund af erfaringerne fra SACS

projektet kan man konkludere, at geologisk

lagring af CO₂ i saline akviferer er såvel tek-

nisk som økonomisk muligt. Fortsatte stu-

dier af CO₂ boblens bevægelse vil endvide-

re give informationer,som kan anvendes i risi-

kovurdering af fremtidige geologiske lagre.

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

Sleipner
Produktions- og injektionsboringer

CO2 Injektionsboring

CO2

Sleipner A

Havbund

Dæklag

Havoverflade

Utsira Formationen

Utsira Formationen: Miocæn - Pliocæn reservoir sand hvor der injeceres CO2 fra Sleipner platform.

Heimdal Formationen

Heimdal Formationen: Jurassisk reservoir sandsten der indeholder gas (Sleipner Feltet).

1000

2000

1994

Oktober 1999

Efter injektion

af ca. 2 mill. tons

ses CO2'en tydeligt

Forskel

Ingen forandring over denne h

Ingen forandring over denne højde

jde

Injektionspunkt

Top Utsira Formation

1000 m

Sleipner T

Før injektion

af CO2

Sleipner platform.

Reservoir

Injektionspunkt

Ingen forandring over denne højde

Top Utsira Formation

100m

2 km

Skotland

Shetlands

Øerne

Færøerne

Utsira

Sand

Sleipner felt

Norge

Danmark

100

200 km

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Det norske gasfelt Sleipner er verdens eneste anlæg, hvor CO

lagres i

undergrunden af miljømæssige hensyn. (Reproduceret med tilladelse
fra Statoil).

Bevægelsen af CO

i undergrunden efter injektionen i Sleipner gasfeltet

overvåges nøje. Ved hjælp af seismiske undersøgelser kan udbredelsen af
CO

i sandlaget direkte ses. (Reproduceret med tilladelse fra Statoil).

Computermodel som viser udbredelsen af CO

i sandstensreservoiret.

(Kilde: Meer, L.G.H. van der,Arts, R.J., Peterson, L., 2000. 5th International
Conference on Greenhouse Gas Control Technologies, Cairns (Australia).

CO₂ ned ekstra olie op

I Nordamerika anvender man CO₂ injekti-

on i undergrunden til at forøge indvindin-

gen fra eksisterende oliefelter. Den øgede

olieindvinding er mulig fordi CO₂ fortynder

olien og får den til at flyde lettere mod pro-

duktionsbrøndene. Metoden kaldes EOR

(Enhanced Oil Recovery). Siden 1970´erne

har man i USA praktiseret denne metode,

dog fortrinsvis i mindre oliefelter, hvor man

ikke har kunnet producere mere olie med

traditionelle teknikker. Erfaringer fra det

største CO₂ firma der har specialiseret sig

i denne type opgaver viser, at der kan ud-

vindes mellem 8 og 16% mere af den olie,

der oprindeligt fandtes i oliefelterne.

Som et middel til at reducere udslippet

af CO₂ til atmosfæren har de hidtidige EOR

operationer i USA dog været virkningsløse,

idet man har pumpet CO₂ op fra naturlige

lagre i undergrunden af vulkansk oprin-

delse. Operationerne har derfor ikke haft

nogen effekt på at reducere CO₂ udslippet

til atmosfæren.

Men det forholder sig anderledes i Sas-

katchewan i det vestlige Canada, hvor man

pumper CO₂ ned i et producerende oliefelt

nær byen Weyburn. Her anvender man CO₂ fra et kemisk værk, der fremstiller syntetisk

brændstof og kunstgødning ved gassifika-

tion udfra kul. Man har billedligt talt "vendt

skorstenen ned i jorden", og CO₂ er i de

sidste fire år sendt via en 350 km lang rør-

ledning til EOR projektet i Weyburn. Olie-

feltet, der er på størrelse med Danfeltet i

Nordsøen, blev sat i produktion i midten af

1950'erne. Det forventes, at indvindings-

graden for feltet kan øges fra 25% til mindst

35% af den tilstedeværende oliemængde, i

løbet af de 20 år EOR projektet er planlagt

til at vare.

Det primære formål med denne opera-

tion er at få mere olie op af feltet, men som

en sidegevinst får man lagret CO₂ i under-

grunden til glæde for miljøet. Det er ganske

store mængder det drejer sig om. Bereg-

ninger viser at der i alt vil være lagret 20

millioner tons CO₂ ved projektets afslut-

ning, altså en mængde af samme størrelses-

orden som i Sleipner projektet i Nordsøen.

Operatøren på Weyburn Feltet, det ca-

nadiske olieselskab EnCana Corp., tog tid-

ligt initiativ til et stort internationalt forsk-

ningsprojekt sammen med det Internatio-

nale Energi Agentur (IEA). EU er senere

kommet til via støtte fra Kommissionens

forskningsprogram. Formålet med forsk-

ningen er dels at beskrive de reaktioner,

der finder sted nede i oliefeltet når super-

kritisk CO₂ injiceres i et karbonatfelt, der

hovedsagelig består af dolomit og calcit, og

dels at iværksætte et program der skal

overvåge, at CO₂ ikke slipper op til grund-

vandet og videre op til overfladen.

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

Olieproduktion fra Weyburn Feltet afspejler effek-
ten af vandinjektion og anvendelse af forskellige ty-
per af produktionsbrønde. Den forventede merpro-
duktion ved CO

-EOR operationen indtil 2029 ses

som den røde pukkel yderst til højre i figuren.
(Kilde: EnCana Corp/IPCC 2002).

8000

6000

4000

2000

Oliepr

oduktion

/da

j
an-54

j
an-59

j
an-64

j
an-69

j
an-74

j
an-79

j
an-84

j
an-89

j
an-94

j
an-99

j
an-04

j
an-09

j
an-14

j
an-19

j
an-24

j
an-29

Nuværende og fremtidig olieproduktion fra Weyburn

Olieproduktion med vandinjektion

Forventet mer-produktion
ved CO2 injektion

Ekstra horisontale brønde

Ekstra vertikale brønde

CO2
opblandet
i olie

CO2

Produktions-

boring

CO2

Injektions-

boring

Forøget olieindvinding ved brug af CO2

Olie-
bræm-
me

Forøget
olie-
indvinding

Dæklag

Kilde: IEA GHG

Reservoir

Når man indvinder olie ved hjælp af EOR, pumpes CO

ned i pulser vekslende med vand. CO

er blandbar

med olien som kvælder op.Trykket stiger, og blandingen, der især er rig på de lidt lettere oliefraktioner, drives
hen mod oliebrønden.Ved overfladen separeres CO

fra oliefasen og pumpes igen ned i reservoiret sammen

med ny CO

. (Kilde: Saskatchewan Energy and Mines).

At det er teknisk muligt at lagre CO₂ i un-

dergrunden, viser erfaringer fra underjordi-

ske gaslagre og udenlandske forsøgsprojek-

ter med lagring af CO₂. Men er det også et

muligt alternativ for Danmark? Et af de

første spørgsmål som skal besvares er, om

den danske undergrund rummer egnede

geologiske formationer til injektion og op-

bevaring af CO₂

På initiativ af GEUS blev der i 1999 iværk-

sat et kortlægningsprojekt kaldet GESTCO₂

(Geological Storage of CO₂ from Combus-

tion of Fossil Fuel), med henblik på at be-

stemme den geologiske lagringskapacitet i

Europa. GESTCO projektet blev støttet af

EU's forskningsprogrammer og udført i

samarbejde med geologiske undersøgelser

fra otte europæiske lande.

Ideen var at integrere oplysninger om

store stationære CO₂ punktkilder som for

eksempel kraftværker med oplysninger om

den geologiske opbygning af undergrunden,

for på den måde at identificere de største

og økonomisk bedste muligheder for CO₂
lagring i Europa. Arbejdet omfattede også

en vurdering af hvor store omkostninger

der er forbundet med separation, trans-

port og lagring i hvert enkelt tilfælde.

Første skridt på vejen var en beskrivelse

af den regionale geologi i de enkelte lande.

I den danske undergrund findes kilometer-

tykke sedimentære lag af Mesozoisk og

Tertiær alder. Mest kendt er måske de hvi-

de kridt- og kalkbjergarter, som ses i kyst-

klinter ved Bulbjerg, Stevns og Møn, men

under disse findes ældre porøse sandlag og

tætte lerlag, som er aflejret i de sidste 250

millioner år. Hvor sedimentlagene er mæg-

tigst, når de op på næsten 7 kilometers tyk-

kelse. Set udfra et lagringssynspunkt er det

imidlertid lagene i 8003000 meters dybde,

som er mest interessante, dels fordi CO₂ i

dette dybdeinterval opfører sig som en

væske og dels fordi reservoirernes bjergar-

ter stadig er porøse og gennemtrængelige i

modsætning til dybere reservoirer.

I praksis blev kortlægningen af den dan-

ske undergrund derfor koncentreret om

dybtliggende sandlag af Trias og Jura alder. I

den dybe undergrund har saltlag skubbet

de overliggende lag op i store pudeforme-

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Et tankeeksperiment

Kan de amerikanske erfaringer overføres til Europa? Og kan

man øge olieproduktionen ved at pumpe CO₂ i de danske kalk-

felter uden at beskadige dem? Vi kender ikke svarene i dag.

Men en del af de mere end 70 oliefelter, hvor man har an-

vendt CO₂ i USA og Canada, er felter hvor olien indvindes fra

kalksten, og resultaterne er tilsyneladende ikke ringere end i

sandreservoirer. Desværre er der kun udført ganske få labo-

ratorieforsøg med CO₂ i kalk, og det kan ikke afvises, at der

vil ske en kemisk påvirkning af bjergarten.

I dag kan man i Nordsøen indvinde mellem en tredjedel og

halvdelen af den olie som oprindeligt befandt sig i reservoiret

ved hjælp af almindeligt kendte og økonomisk rentable meto-

der til øget olieindvinding. Hvis man forestiller sig, at de Nord-

amerikanske erfaringer med en øget olieindvinding på 816%

kan overføres til danske forhold, kan oliereserverne i Nord-

søen strækkes betydeligt. En forøgelse af oliereserverne på

eksempelvis 10% ville, for de fem største danske kalkfelter

(Dan, Gorm, Skjold, Halfdan og Syd Arne), udgøre mellem 500

og 600 millioner tønder olie svarende til en værdi på mellem

75 og 150 milliarder kroner afhængig af om olieprisen er 25

eller 40 $/tønde.

I den norske del af Nordsøen er potentialet for CO₂ EOR

i størrelsesordenen 2 milliarder tønder ekstra olie, og noget

tilsvarende gælder for den britiske sektor.

Store lagringskapaciteter i Danmark og Europa

Punktkilde med årlig CO2 udledning
større end 0,2 millioner tons

Omrids af mulige geologiske CO2
lagre i dybtliggende sandlag

50 km

0.36

1.81

2.89

6.07

5.8

1.34

3.37

2.45

0.28

5.06

3.63

0.21

0.36

Gassum

Voldum

Pårup

Horsens

Havnsø

Stenlille

Rødby

Tønder

Hanstholm

Thisted

Legind

Vedsted

Store CO

punktkilder som for eksempel kraftværker vist sammen med egnede geologiske strukturer til lag-

ring af drivhusgassen.

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

de strukturer. Sådanne strukturer danner

ideelle fælder for olie og gas samt for lag-

ring af CO₂. Kortlægningen har vist, at der

findes 11 sådanne strukturer i den danske

undergrund, og hvis det antages, at 40% af

de hulrum som findes i reservoirerne kan

fyldes med CO₂, så er den samlede kapaci-

tet på 16000 millioner tons CO₂. Det sva-

rer til Danmarks CO₂ udledning fra store

punktkilder i 575 år eller vores samlede

Kyoto-forpligtigelse i næsten 1300 år.

For Europa som helhed er især det nord-

lige Tyskland interessant, men også England,

Norge og Holland har store potentialer for

geologisk lagring af CO₂. Med udvidelsen af

EU mod øst i 2004 er nye områder med

tung industri blevet en del af det Euro-

pæiske fællesskab, og nye områder er der-

med inddraget i undersøgelserne af den

geologisk lagringskapacitet. Under det EU-

støttede forskningsprojekt CASTOR (CO₂
from Capture to Storage) fortsætter kort-

lægningen af den geologiske lagringskapaci-

tet i otte østeuropæiske lande. Foreløbige

tal viser, at store mængder CO₂ vil kunne

lagres i blandt andet Polen, Rumænien, Un-

garn og Slovenien.

De indledende undersøgelser i GESTCO₂
projektet konkluderer derfor, at Danmark

geologisk set byder på flere attraktive mu-

ligheder for lagring af CO₂. Men inden der

kan tages beslutning om at påbegynde lag-

ring er det nødvendigt at foretage en ræk-

ke undersøgelser. De omfatter mere detal-

jerede beskrivelser af de geologiske struk-

turer, analyser af CO₂ kilderne og separati-

onsmetoder, økonomiske analyser og sidst

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Statoil Kalundborg

raffinaderi

Havnsø

strukturen

Asnæsværket

Energi E2

Asnæsværket og Statoils olieraffinaderi ved Kalundborg. Foto: Energi E2.

Raffinaderi

Asnæsværket

°20'

°10'

°30'

°50'

°45'

°40'

°35'

2500 m

1500 m

2000 m

Dybdekurver til toppen
af reservoir sand

Strukturel lukning af
Havnsø Strukturen

10 km

Havnsø

Strukturen

Kalundborg

Havnsø Strukturen

50 km

Havnsø Strukturen.

Land

CO2 udledning fra
store punktkilder
(millioner tons pr. år)

Lagringskapacitet i
saline akviferer
(millioner tons)

Lagringskapacitet i
olie/gas strukturer
(millioner tons)

Kapacitet udtrykt som tid
hvori CO2 fra punktkilder
kan lagres (år)

Danmark

Norge

Tyskland
(Nordtyske Bassin)

Storbritannien
(Sydlige Nordsø)

Holland

393

218

16000

13000

43000

15000

1600

630

12600

2330

10450

10960

575

1100

115

130

udledning og lagringskapacitet i udvalgte europæiske lande. Baseret på oplysninger fra GESTCO projektets slutrapport.

men ikke mindst analyser af, om det er sik-

kert at fortage lagringen. Med henblik på at

udnytte erfaringerne på tværs af landene i

EU er der startet et nyt forskningsprojekt,

der skal udvikle et fælles europæisk beslut-

ningsgrundlag for start af konkrete lag-

ringsprojekter. Projektet CO₂ STORE (On-

land and long term Saline Aquifer CO₂
storage) analyserer fire lagringsscenarier i

henholdsvis Norge, Storbritannien, Tysk-

land og Danmark, der hver består af en el-

ler flere CO₂ kilder og et geologisk lager.

Det danske delprojekt undersøger de

tekniske aspekter ved en mulig lagring af

CO₂ fra to punktkilder ved Kalundborg.

Det drejer sig om det kulfyrede kraftværk

Asnæsværket som ejes af Energi E2 og

Statoil's olieraffinaderi. I studiet forudsæt-

tes det, at CO₂ i fremtiden vil blive udskilt

fra røggassen og lagret i et dybtliggende

sandlag beliggende nordøst for byen.

Det porøse sandlag af sen Trias tidlig

Jura alder ligger omkring 1500 m under

overfladen. Sandlaget er presset op i en

svag pudeformet struktur med et areal på

cirka 160 km

. Udfra den eksisterende vi-

den om sandlagets tykkelse og porøsitet er

det beregnet, at lagringskapaciteten er på

900 millioner tons CO₂. Dette svarer til

mere end 150 års udledning af CO₂ fra raf-

finaderiet og Asnæsværket.

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Hvad koster lagring af CO₂

Økonomien er en vigtig forudsætning for at geologisk lag-

ring af CO₂ kan blive en realitet i fremtidens klimapolitik.

Derfor har man i forskningsprojekterne regnet på, hvad det

koster at lagre CO₂ i 17 mulige europæiske lagre. Lagrings-

eksemplerne omfatter kul- og naturgas-fyrede kraftværker

samt forskellige typer af industrivirksomheder. De samlede

omkostninger for at nedbringe CO₂ udledningen til atmos-

færen med et tons svinger mellem 780 kr. (105 ) og 235

kr. (32 ). Den dyreste del af processen er separationen af

CO₂ før eller efter forbrænding. Dette kræver energi, lige-

som komprimeringen af CO₂ til en væske også kræver

energi. Transport og lagring af CO₂ koster ikke så meget.

Hvis CO₂ bruges til forøget olieindvinding (EOR) kan der

ligefrem blive tale om en indtægt.

Eksempel på beregning af separation og lagring af CO

fra Asnæs-

værket ved Kalundborg. Beregningen bygger på en række forud-
sætninger opstillet i det EU finansierede GESTCO projekt. Bemærk
fordelingen af de totale omkostninger på 235 kr./tons CO

, hvor

160 kr./tons CO

eller 2/3 af omkostningerne går til separering af

fra røggassen.

Totale omkostninger 235 kr/ton CO

Sydvest

Sandsten i Gassum Formationen er et reservoir hvori CO2 kan lagres.

Teoretisk
injektions boring

0 km

-2

-4

-6

30 km

Havnsø Strukturen

Asnæsværket

Kalk

Fjerritslev Formation

Gassum Formation

Trias

Zechstein Salt

Præ-Zechstein

Nordøst

Lersten i Fjerritslev Formationen er et uigennemtrængeligt "dæklag".

Sand/ler

Geologisk tværsnit af Havnsø Strukturen tegnet på basis af seismiske undersøgelser.

Trykopsætning

24%

Separation
67%

Lagring
4%

Transport
5%

I januar 2004 startede et projekt, der skal

opføre og drive verdens første anlæg til op-

lagring af CO₂ fra et kraftværk. Projektet

foregår i den lille by Ketzin, der ligger tæt

ved Berlin i Tyskland.

Det EU-støttede forskningsprojekt

CO₂ SINK (In-situ R & D Laboratory for Geo-

logical Storage of CO₂) skal demonstrere,

at det er teknisk muligt og sikkert at lagre

CO₂ i undergrunden fra almindelig energi-

produktion. Det er det første CO₂ projekt,

der både skal analysere de tekniske og øko-

nomiske sider og samtidig skabe folkelig ac-

cept og tryghed ved lagring nær et tætbe-

folket område. Projektet skal køre i fem år,

og der deltager flere europæiske forsknings-

institutioner og industrivirksomheder, her

iblandt GEUS.

Lagringen skal finde sted under et ned-

lagt naturgaslager ved Ketzin. Det gamle na-

turgaslager er under afvikling, men den ek-

sisterende infrastruktur omkring det gamle

anlæg er fortsat intakt, og vil blive udnyttet

i forbindelse med projektet. De geologiske

forhold omkring strukturen er veldoku-

menterede gennem talrige gamle boringer

og seismiske undersøgelser. CO₂ gassen til

den geologiske forsøgslagring vil blive leve-

ret fra et lokalt energianlæg.

Der er planlagt en injektionsboring og to

observationsboringer nær toppen af Ketzin

strukturen, og overvågning af eventuel ud-

sivning af CO₂ til overfladen vil blive fulgt

ved seismiske undersøgelser og fintfølende

instrumenter på overfladen.

Forud for nedpumpningen af CO₂ vil der

blive foretaget en række geologiske under-

søgelser for at dokumentere Ketzin struk-

turens tilstand, og geologer og ingeniører

vil grundigt analysere de faktorer, der kan

forårsage udsivning af CO₂ fra det under-

jordiske lager. Overordnet set kan der skel-

nes mellem tekniske og geologiske risici.

Tekniske risici kan for eksempel være utæt-

te pakninger langs en borestreng, dårligt

cementerede foringsrør og kemiske reakti-

oner mellem CO₂-holdigt vand og cemen-

ten. Af geologiske risici kan eksempelvis

nævnes utætheder i dæklaget over CO₂ la-

geret som følge af sprækker/forkastninger i

laget eller tilstedeværelse af porøse lag som

leder den injicerede CO₂ væk fra lagrings-

strukturen.

De samlede indledende undersøgelser

skal udmunde i beredskabsplaner med hen-

blik på overvågning og nedbringelse eller

eliminering af risikoen ved projektet. CO₂
er en ugiftig luftart under normale tryk og

temperaturer, men CO₂ er tungere end at-

mosfærisk luft. Derfor kan udsivende CO₂
samles i lavninger i landskabet eller i kæl-

dre, hvor den vil fortrænge luftens ilt med

risiko for kvælning.

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

Grønt lys for et CO₂-lagrings anlæg ved Berlin

Potsdam

Ketzin

Berlin

50 Km

Placering af Ketzin naturgaslager og fremtidigt CO

. anlæg. Foto:GeoForschungsZentrum Potsdam.

Maksimal sikkerhed samt offentlig ac-

cept og tryghed ved CO₂ lagring i Ketzin

strukturen er helt afgørende for projektets

succes, og dermed også for fremtidige mu-

ligheder for geologisk lagring af CO₂ i

tætbefolkede områder. I erkendelse af det-

te deltager der to grupper i projektet, der

har ansvar for sikkerhed og formidling til

offentligheden. På formidlingssiden satser

projektet på en koordineret indsats, der

skal sørge for løbende kommunikation om

projektets aktiviteter, resultater og sikker-

hedsniveau med lokale myndigheder, bebo-

ere, græsrodsorganisationer, industrien, og

medier m.v.

Fem år er en ret kort tidshorisont for et

forskningsprojekt som CO₂ SINK. Der vil gå

mindst to år før den første CO₂ kan lagres,

og der vil derfor inden for projektets leve-

tid ikke være mulighed for at studere CO₂
gassens udbredelse i reservoiret på længe-

re sigt. Derfor er det også håbet, at CO₂ la-

geret ved Ketzin i mange år efter projek-

tets afslutning kan anvendes af fremtidige

forskningsprojekter, som et forskningslabo-

ratorium for geologisk lagring af CO₂

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Fremtiden for CO₂ lagring

Lagring af CO₂ i undergrunden kan i lande

som for eksempel Danmark,Tyskland, Nor-

ge og Storbritannien, hvor der findes gun-

stige geologiske forhold, sikre så store re-

duktioner af CO₂ udslippet, at det vil være

muligt fortsat at anvende kul og naturgas.

Og hvis det lykkes at udvikle brændselscel-

ler baseret på brint, vil udledning af CO₂
yderligere kunne reduceres, uanset om brin-

ten er produceret ved brug af vedvarende

energikilder eller stammer fra kul og natur-

gas. I det hele taget behøver der ikke at

være modstrid mellem idéen om separati-

on og lagring af CO₂ og den langsigtede ud-

vikling mod vedvarende energi. Udviklingen

af vedvarende energi kan tage mange årti-

er, og i denne periode vil de industrialise-

rede lande, og i stigende grad også udvik-

lingslande som Kina og Indien, være afhæn-

gige af fossile brændsler. Det er her CO₂
lagring kommer ind i billedet.

USA bliver i stigende grad afhængig af

importeret olie og naturgas, og den ameri-

kanske regeringen har iværksat en række

initiativer med henblik på fremtidens ener-

giforsyning. Det mest interessante initiativ

er det såkaldte FutureGen program. Med

et budget på en milliard dollars er ameri-

kanerne begyndt at designe og bygge frem-

tidens kraftværk i West Virginia. Kraftvær-

ket skal være på 200300 megawatt (om-

trent halvt så stort som Asnæsværket), og

det skal kunne levere både el og varme,

Overfladeovervågning af CO2 lagret

Reservoir

CO2

lager

Kul og biomasse

CO2

separation

Kraftværk eller biogasanlæg

Gam

melt

natur

gas lag

Forseglende

lag

Overvågning af strømnigsbevægelser (vand og CO2) ved hjælp af borehuls-seismiske undersøgelser

Var

Brint

Elektricitet

CO2

Principskitse af CO

-lagrings anlægget ved Ketzin i Tyskland.

samt brint til fremtidens biler med brænd-

selsceller. Brændslet bliver kul, som USA

har store reserver af, og værket skal stå

færdigt i 2013. CO₂'en skal separeres fra

røgen og lagres i undergrunden.

Kun få af EU´s medlemslande har en så

langsigtet plan for udviklingen af fossile CO₂
fri energikilder, og de fleste landes planer

på området rækker ikke ud over Kyoto-pe-

rioden som slutter i 2012. De kortsigtede

nationale planer hænger muligvis sammen

med EU´s aftalesystem for opfyldelse af Ky-

oto-aftalen, idet der internt er aftalt en byr-

defordeling mellem EU-landene. Fra star-

ten af 2005 træder et sådan aftalekompleks

i kraft i EU (ETS Emission Trading Sy-

stem). ETS kaldes også et kvotedirektiv og

fungerer i lighed med de nationale syste-

mer, som har været gældende for Dan-

marks kraftværker i nogle år. Alternativt

kan der handles og byttes CO₂ kvoter. Da

udledningerne fra det tidligere Sovjetunio-

nen og østbloklandene i dag er meget lave-

re end referenceåret 1990, er begrebet

'varm luft' opstået som en betegnelse for

en salgbar kvote, som ellers ikke ville kun-

ne udnyttes. Denne 'varme luft' er knyttet

til Kyoto-aftalen og vil ophøre med at eksi-

stere ved aftalens udløb i 2012.

På fælles EU niveau foregår en hastig ud-

vikling af både teknologi og fremtidsplaner.

EU´s såkaldte Kick Start program har til

formål at sætte gang i den europæiske ud-

vikling, især ved at fremme infrastruktur

projekter som for eksempel høj-hastigheds-

tog og broer. Som en del af dette program

ventes HYPOGEN initiativet iværksat med

et anslået budget på 1,3 milliarder . Det-

te initiativ har til formål at udvikle fremti-

dens europæiske kraftværker, og det er et

krav, at de skal være CO₂ fri, og at de desu-

den kan producere brint. Brændslet for-

ventes at kunne blive både naturgas og kul.

Et forstudie af de mulige kraftværkstyper

og deres placering forventes at begynde

næste år.

Uanset udviklingen i USA og EU vil bå-

de Kina og Indien, som begge har enorme

kulreserver, have et hastigt stigende energi-

forbrug. Et forbrug som allerede i dag vok-

ser i takt med industrialiseringen og stig-

ningen af velstanden. Det betyder, at der vil

være store globale muligheder i at udvikle ny

teknologi til CO₂ separation og lagring.EU

støtter disse initiativer og har blandt andet

etableret to forskningsnetværk CO₂ NET

og CO₂ GEONET til udveksling af erfarin-

ger og ideer om CO₂ separation og lagring.

Set fra et rent dansk perspektiv vil an-

vendelsen af CO₂ separation og lagring sand-

synligvis kunne benyttes til at øge indvin-

dingen af olie i Nordsøen betragteligt, som

forslået af Elsam, der tilbyder at levere CO₂
til oliefelterne. Som en del af et større EU

forskningsprojekt (CASTOR) vil der i løbet

af et par år blive opført et testanlæg til se-

paration af CO₂ fra Vestkraft kulkraftværket

ved Esbjerg. Dette separationsanlæg, som

bliver det første af sin art i Europa, vil kun-

ne producere nogle få tusinde tons CO₂
om året. Selv om anlægget ikke bliver stort,

så vil det sandsynligvis give vigtige erfarin-

ger til, hvorledes CO₂ separation fra kul-

værker i stor skala vil kunne foregå i frem-

tiden.

Danmarks og især Europas kraftvær-

ker producerer langt større mængder CO₂
end der kan anvendes og lagres i oliefelter-

ne. Derfor vil det også være fornuftigt at

anvende lagring i saline akviferer, som blandt

andet her i Danmark har et enormt poten-

tiale for sikker og langvarig lagring af CO₂

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

På grundlag af landenes indberetninger for 2002 har det Europæiske Miljøagentur foretaget et skøn over i hvilket omfang de enkelte lande i 2010 vil kunne opfylde
EU's interne byrdefordelingsaftale. I Agenturets skøn indgår landenes hjemlige foranstaltninger (Rød) og brug af de såkaldte Kyoto-mekanismer som blandt andet
åbner for international handel med kvoter (Blå).

Spanien

Portugal

Italien

Danmark

Grækenland

Irland

Holland

Finland

Belgien

Frankrig

Tyskland

Luxemburg

EU 15

England

Sverige

Østrig

-20%

-10%

+10%

+20%

+30%

+40%

Manglende reduktion i forhold til målsætning

Reduktioner større end målsætning

Kilde:

r
enklet fr

a EEA (Eur

opæisk

e Miljø

entur) dec

2004.

Hvordan går det med at opfylde EU's interne byrdefordelingsaftale

En forudsigelse af situationen i 2010 for EU's

15 "gamle lande" i forhold til landenes målsætninger

G E O L O G I S K L A G R I N G A F C O

GEOLOG

NYT

FRA

GEUS

2/04

Her kan du læse videre

GEUS' temasider om geologisk lagring af CO₂

www.geus.dk/co2

Energistyrelsen om CO₂ udledning og olie/gas produktion.

www.ens.dk

Dansk Meterologisk Institut's klimasider.

www.dmi.dk

På GEUS's hjemmeside kan du hente yderligere

information og links til internationale projekter

om CO

lagring.

Referencer

Christensen N. P. & Larsen, M. 2004.

Assessing the European potential for geological storage of CO₂

the GESTCO project. Geological Survey of Denmark and

Greenland Bulletin 4, 1316.

Christensen, N. P. & Holloway, S. 2003.

Geological storage of CO₂ from combustion of fossil fuel,

summary report. Geological Survey of Denmark and

Greenland 34 pp.

Chadwick, R.A., Zweigel, P., Gregersen, U., Kirby, G.A.,

Holloway, S. & Johannessen, P.N. (2004).

Geological reservoir characterization of a CO₂ storage site:

The Utsira Sand, Sleipner, northern North Sea. Energy, 29

13711381.

Springer, N., Olsen, D. & Stentoft, N. (2004).

Geologisk lagring af kuldioxid kan reducere den menneske-

skabte drivhuseffekt.Tidskriftet VARV, nr. 4.

Information

Dansk Geologisk Forening (DGF) vil d. 15. marts 2005 afholde et temamøde om separation og lagring

af CO₂. På mødet vil der blive lejlighed til at høre nærmere om de mange aktiviteter på området og

stille spørgsmål. Mødet vil blive annonceret på DGF´s hjemmeside Dansk Geologisk Forening.

www.2dgf.dk

Læs også mere om stort og småt indenfor lagring af CO₂ på GEUS's nye CO₂ hjemmeside.

www.geus.dk/co2

GEOLOGI

NYT

FRA

GEUS

2/04

Skriv, ring eller mail:

GEUS

Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse

Øster Voldgade 10, 1350 København K.

Tlf.: 38 14 20 00

Fax.: 38 14 20 50

E-post: geus@geus.dk

Internetside: www.geus.dk

Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GEUS) er en forsknings- og

rådgivningsinstitution i Miljøministeriet.

Institutionens hovedformål er at udføre vi-

denskabelige og praktiske undersøgelser på

naturressource- og miljøområdet samt at

foretage geologisk kortlægning af Danmark

og Grønland.

GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver

på forretningsmæssige vilkår.

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplys-

ninger om de behandlede emner eller an-

dre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

G E O L O G I -

NYT FRA GEUS

Er redigeret af geolog Henrik Højmark

Thomsen (ansvarshavende) i samarbejde

med en redaktionsgruppe på institutionen.

GEUS publikationer:

GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K
Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk

ISSN 1396-2353

Produktion: Annabeth Andersen,

Tryk: Schultz Grafisk A/S.

Forsidebillede: Peter Warna-Moors.

Illustrationer: Eva Melskens og

Jette Halskov.

(Kilde: POLFOTO.)

Jorden ved nattetid

Verdens energiforbrug er ulig fordelt.

www.geus.dk > Publikationer > Geologi - Nyt fra GEUS > Nr. 2, 2004 > Siden her

Geologisk lagring af CO2

- et bidrag til fremtidens klimapoltik

Geologisk lagring af CO₂