Skagen Odde - et fuldskala, naturligt laboratorium

Skagen Odde - et fuldskala, naturligt laboratorium

Brug venligst pdf-filen til udskriftsformål: gi04-1.pd (~ 1,6 mb)
PDF-filer kræver et separat program. Hvis du ikke allerede har et program til at vise pdf-filer kan du hjemtage (downloade): Acrobat Reader eller GSview

Lars Henrik Nielsen
Peter N. Johannessen

Skagen Odde, det nordligste punkt i

Danmark, har altid fascineret. De første

mennesker tog odden i besiddelse i

Stenalderen, da de neden for den stejle,

hævede kystskrænt vest for Frederiks-

havn etablerede en boplads ved en be-

skyttet lagune. Deres mange efterladen-

skaber, heriblandt en båd og fiskegrej,

viser, at de var afhængige af fiskeri og

nærhed til havet. Hvad de ikke vidste

var, at området i løbet af de efterføl-

gende 7000 år ville blive hævet ca. 13

meter over havet, og at en stor sandod-

de ville forlænge Jyllands kyster ca.

3040 km mod nordøst. Omkring år

12001300 blev Skagen Odde blandt

andet brugt til opdræt af krigsheste, og

formentlig i den sidste halvdel af 1200-

årene blev den første samlede bebyg-

gelse anlagt, som efter en række mindre

flytninger blev til Skagen By. I nyere tid

har Skagen som bekendt tiltrukket beds-

teborgere, malere og andre kunstnere,

og hver sommer valfarter talrige turister

til Skagen Odde tiltrukket af lyset, det

særprægede landskab, de evigt skiftende

sandmiler, de to farvande Skagerrak og

Kattegat, der mødes ved Grenen, og de

voldsomme naturkræfter, der underti-

den udspilles her.

For geologer udgør Skagen Odde et særligt

aktiv. Odden er blevet dannet inden for de

seneste ca. 7000 år ved at enorme mæng-

der af sand er blevet frigjort ved erosion af

de Kvartære lag langs Nørrejyllands vest-

kyst, og er blevet transporteret til Jyllands

nordende af bølger og strøm (Hauerbach

1992). Ved hjælp af arkæologiske fund og

kulstof-14 aldersbestemmelser er oddens

udvikling nøje tidsfæstet. Endvidere er de

landskabsnedbrydende og landskabsdan-

nende processer blevet iagttaget gennem

århundreder, og i kombination med morfo-

logiske studier af kurveplaner og flyfotos

kan oddens udvikling beskrives. På grund af

hævningen af landet, der har oversteget den

samtidige havstigning, er de geologiske lag,

der opbygger odden, synlige i kystklinterne

langs oddens nordvestkyst.

Lagene er undersøgt og sat i relation til de

processer, der har dannet dem. Skagen Od-

de kan betragtes som et gigantisk fuld-ska-

lalaboratorium, hvor geologen direkte kan

drage sammenligning mellem bevarede

geologiske lag og de marine processer, der

gennem årtusinder har ført til oddens dan-

nelse. Dette er en ganske unik situation,

der afviger fra den, som geologen typisk

møder, når lag fra svundne perioder i jor-

dens udvikling skal forstås.

Skagen Oddes fødsel

Det store landskabselement vi kalder Ska-

gen Odde består af mange forskellige land-

skabstyper, der gradvist er smeltet sammen

som følge af landhævning og aflejring. For

ca. 21.000 år siden var hovedparten af Dan-

mark dækket af is i lighed med store dele af

de nordlige og sydlige polare områder, men

i løbet af få tusinde år smeltede isen med

en global havstigning til følge. Men samtidig

bevirkede afsmeltningen af isen en aflast-

ning, hvorpå Nordjylland hævedes hurtige-

re end havstigningen, og derfor begyndte

en regression (en havværts forskydning af

kysten).

I et tidsrum på omkring 500 år fra ca.

12.50012.000 år før nu fulgtes havstignin-

gen og landhævningen nogenlunde ad,

hvorved det lokale havniveau var nogenlun-

de stabilt. Havet var derfor i stand til at ero-

dere den markante kystklint, der i dag kan

følges fra Frederikshavn mod Hirtshals, og

som på det geologiske kort danner den

nordlige grænse for de glaciale og senglaci-

ale marine aflejringer (Fig. 1). Neden for

klinten aflejredes marint sand med muslin-

gen Zirphaea crispata det såkaldte

Zirphaea sand (Jessen 1936). Derefter fort-

satte regressionen indtil den såkaldte fast-

landstid omkring 10.000 år før nu. Den ef-

terfølgende Tidlig Atlantiske transgression

(en landværts forskydning af kysten) satte

derefter ind, og tørv dannet i moser i

lavtliggende områder i fastlandstiden blev

S K A G E N O D D E

Skagen Odde et fuldskala, naturligt
laboratorium

Fig. 1. Geologisk kort over det nordligste Jylland.

overlejret af marint sand, mens marin gytje

og mudder blev aflejret i beskyttede lagu-

ner og bugte umiddelbart foran Zirphaea

kystklinten.

En stenalderboplads ved Yderhede lige

neden for den hævede Zirphaea kystklint

er blevet grundigt undersøgt af arkæologer,

og undersøgelserne har vist at bopladsen

var placeret ved en lavvandet lagune be-

skyttet af en strandvold mod Kattegat

(Fig.1 & 2; Nielsen & Christensen 1999; Per

Lysdahl mundtlig kommunikation). Omhyg-

gelige nivellementer og kulstof-14 alders-

bestemmelser af bopladsens efterladenska-

ber og organisk materiale i tørve- og

gytjelag viser, at transgressionen nåede sit

maksimale niveau for ca. 7.200 år siden.

Som følge af landhævningen svarer det

maksimale transgressionsniveau til lidt un-

der 13 m over det nuværende havniveau.

Baseret på bopladsens beliggenhed, Jessens

(1936) iagttagelser og korrektion for den

større landhævning mod nordøst, kan kys-

tens placering for ca. 7.200 år siden be-

stemmes, som vist på kortet i Fig. 2 og blok-

diagrammet i Fig. 3A. Herefter fortsatte

den generelle regression, hvorved småøer

og lavvandede grunde af glaciale aflejringer

efterhånden blev forbundne. Samtidigt be-

virkede bølgernes aktivitet at strandvolde

og mindre oddesystemer blev aflejret.

Efterhånden blev lagunen i Uggerby-

Tversted området fyldt op med sedimen-

ter, og formentlig for omkring 5.500 år si-

den blev en kontinuerlig kystlinie fra

klinterne ved Hirtshals etableret til oddens

daværende spids (Fig. 2 og 3B). Dette be-

virkede, at meget store mængder af sedi-

ment nu blev transporteret fra erosions-

klinterne langs Jyllands vestkyst til oddens

spids, som derved voksede hastigt mod

nordøst, og det har den fortsat med indtil i

dag med en gennemsnitlig vækst på 35

m/år, hvilket er ganske hurtigt (Fig. 3).

Skagen Oddes opbygning

Fra en boring udført på Skagens nuværen-

de spids (Skagen 3/4 boring) ved vi, at od-

desandet her er ca. 25 m tykt og overlejrer

siltet marint mudder (Knudsen et al. 1996).

Som følge af landhævningen og bølgernes

erosion kan de øverste ca.

1314 m af de lag, der

opbygger odden

S K A G E N O D D E

Fig. 2. Kort med Skagen Oddes placering og udvikling. Rekonstruktionen af de forskellige kystlinier er blandt andet baseret på identifikation af hævede gamle strand-
volde og tørvelag.Tørvelagene er dateret ved brug af kulstof-14 metoden (modificeret efter Hauerbach 1992 og Lønstrup & Nielsen 1997). Placeringen af de sedi-
mentologiske profiler nr. 4 og 11 samt Skagen 3/4 boringen er vist.

S K A G E N O D D E

Illustrerer situationen for ca. 5.500 år siden hvor de

tidligere øer og grunde var smeltet sammen til en sam-
menhængende kystslette, og lagunen i Uggerby-Tver-
sted området var blevet fyldt med sediment.

For 4.500 år siden dannedes en

kontinuerlig kyst fra Hirtshals og frem
til oddens spids som nu var etableret.

Viser situationen

i dag.

Fig. 3A-D. Fire blokdiagrammer visende udviklingen af Skagen Oddes udvikling fra ca. 7.200 år siden indtil i dag (modificeret efter A. Schou 1949).

Viser den gamle Zirphaea kystklint, der blev eroderet i glacia-

le og senglaciale marine aflejringer ca. 12.50012.000 år før nu.
Under det maksimale niveau for den Tidlig Atlantiske transgression
for ca. 7.200 år siden nåede havet et niveau lidt under foden af
klinten, og i læ af en strandvold etablerede stenalderfolk en bop-
lads ved Yderhede. I havet fandtes efter al sandsynlighed en række
småøer og lave grunde, der ydede en vis beskyttelse mod Vester-
havets og Kattegats bølger.

iagttages i klinterne langs Skagen Oddes

nordvestkyst. De geologiske profiler er un-

dersøgt (Fig. 4) og en række sedimentologi-

ske profiler er opmålt; to af disse er vist

(Fig. 5 og 9). Undersøgelserne viser, at den

midterste til nordlige del af odden er op-

bygget af fire karakteristiske enheder: 1)

storm sandlag (nederst), 2) revle-rende af-

lejringer, 3) strandaflejringer og 4) tørvelag

(øverst).

1) Den nederste enhed består af 1060

cm tykke, finkornede storm sandlag, der

undertiden indeholder småsten og muslin-

geskaller (Fig. 5 og 6B). Basis af sandlagene

er skarp, undertiden erosiv. De fleste lag

har en nedre, parallel lamineret del der

stedvis er let bioturberet (laminationen er

forstyrret af gravende organismers virk-

somhed, fx orme, muslinger og sømus) og

en øvre del der er fuldstændig gennemsat

af gravegange efter sømus, orme og andre

organismer (Fig. 6B). Stedvist ses krydsla-

mination og bølgeribbe strukturer. Lagene

blev dannet under stormvejr fra sydvest og

vest, hvor brydende bølger har dannet en

meget stærk strøm, som medbragte meget

store mængder af sand i suspension langs

den lige del af oddekysten. Når bølgerne og

strømmen nåede frem til oddens krumme

del, blev energien og dermed transport-

kapaciteten reduceret drastisk, som følge af

at strømmen her frit kan ekspandere verti-

kalt, fordi vanddybden øges ud for odde-

spidsen, og lateralt fordi oddekystens regu-

lerende virkning på strømmen aftager på

grund af ændringen af kystens orientering.

Herved taber strømmen de store mæng-

der opslæmmet sediment, og tykke lag af-

sættes på havbunden. I godtvejrsperioder-

ne mellem stormene invaderede sømus

havbunden og gennemtrawlede de øverste

dele af sandet for fødepartikler (Fig. 6C og

7), mens andre organismer såsom muslin-

ger, snegle, og sandorme etablerede bebo-

elseshuller. Storm sandlagene er aflejret på

oddeplatformen i vanddybder, der typisk

oversteg 6,5 m. En boring på Skagen Oddes

nuværende spids har påvist oddesand ned

til ca. 25 meters dybde, og dette er for-

mentlig opbygget af storm sandlag af sam-

me type som beskrevet her.

2) Storm sandlagene er overlejret af

revle- og rendeaflejringer, men ofte ses en

overgangszone, hvor de to facies typer er

mellemlejret (Fig. 5). Revle- og rendeaflej-

ringerne danner en 3,74,5 m tyk enhed,

som primært består af trug og planart

krydslejret, fin- til mellemkornet sand, sted-

vist med småsten (Fig. 6D og E). Top- og

bundsæt er hyppigt forekommende. Biotur-

bation med gravegange af Skolithos, Diplo-

craterion, Macaronichus ses især i de dybe-

re dele af enheden. De planart krydslejrede

sæt er stedvist domineret af lange, kurvede,

lavthældende forsæt med bølgeribber, og

disse sæt viser som regel transportretnin-

ger mod sydvest. Sættene repræsenterer

revler, der under sydlige og vestlige vinde

vandrede langs oddens nordvestkyst med

den ene ende fasthæftet på oddekysten.

Når revlerne nåede frem til det nordvest-

lige punkt på oddekysten, hvor kysten be-

gynder at krumme mod øst og sydøst dre-

jede barerne med rundt om "hjørnet" på

grund af bølge refraktion, og fortsatte van-

dringen op ad kystplanet mod oddekysten

for til sidst at blive en del af odden, og der-

med bidrage til oddens vækst. Langs od-

dens nordvestkyst brød bølgerne hen over

de næsten kystparallelle revlerygge og

sendte vand ind i renderne mellem revler-

ne. Herved opstod der stærke strømme i

renderne, som forårsagede, at talrige store

sandribber eller sandbølger vandrede i ren-

derne mod oddens nordlige spids. Når rib-

berne nåede frem til oddens nordlige spids,

svingede strømmen rundt om "hjørnet" og

sendte ribberne mod nordøst, øst og syd-

øst hen ad og ned ad den skrånende odde-

platform, hvor de efterlod tykke krydslejre-

de sæt, der bidrog til den hurtige vækst af

oddeplatformen.

3) Revle-rendeaflejringerne er overlej-

ret af strandaflejringer, der hovedsagelig be-

står af parallelt lamineret og lav-vinklet

krydslejret finkornet sand. Enheden er pri-

mært dannet i opskylszonen ved bølge op-

og tilbageskyl på stranden. Krydslejringer-

ne med lavt-hældende forsæt der viser en

S K A G E N O D D E

Storm sandlag

vle-r

ende

aflejringer

Strand sand

Tørvemose aflejring

5 m

NØ

S K A G E N O D D E

Figur 5. Sedimentologisk profil
(11) opmålt langs oddens nord-
vestkyst. Profilet viser tykkelse
og kornstørrelse langs de to ak-
ser, og lagenes strukturer er vist
med symboler (se legenden).
Endvidere er vist graden af bio-
turbation, den gennemsnitlige
maksimale størrelse af sten i la-
gene og palæostrømretningen
vurderet ud fra krydslejringer-
nes orientering. De fire sedi-
mentære enheder er angivet, og
deres lagfølge viser en opad
grundende udvikling, der afspej-
ler oddens vækst. For placering
af profil 11, se Fig. 2.

Fig. 6A. Strandaflejring, enhed 3. Består her af grusede og stenede lag, der hælder få grader mod havet. Lagene blev aflejret på forstran-
den af bølgeop- og tilbageskyl. De landværts hældende stenede lag repræsenterer en strandvold, der under stormbølger vandrede op ad
stranden.

Fig. 6C. Skal af recent sømus fundet
på stranden ved Grenen efter
stormvejr. Bemærk at skallens
størrelse svarer til diameteren af de
gravegange, der ses i sandlagene;
rød cirkel i Fig. 6B markerer en
sådan gravegang af sømus.

Fig. 6B. Stormsandslag, enhed 1.
Bemærk den nedre erosive grænse
der skærer gravegange efter sømus
i det underliggende lag.

1 cm

S K A G E N O D D E

Fig. 6D. Revle-rendeaflejring, enhed 2.
Overlejrende krydslejrede sæt, der
stammer fra store ribber, der vandre-
de mod nordøst og øst på odde-plat-
formen. Forsættene består af finsand
med spredte små sten. De krydslejre-
de sæt er adskildt af stenbestrøede
erosionsflader.

Fig. 6G.Tørvelag, enhed 4, der draperer en lille æo-
lisk klit dannet på bagstranden. Klitsandet er gen-
nemsat af rødder, der udspringer fra tørven. Date-
ringer af organisk materiale fra tørvelag som dette
har muliggjort en detaljeret rekonstruktion af od-
dens tidsmæssige udvikling.Tørvelaget overlejres af
subrecent klitsand formentlig aflejret under den
voldsomme sandflugt, der fandt sted i den såkaldte
lille istid, og som hærgede Skagen Odde.

Fig. 6F. Strandaflejring, enhed 3. Sandet er parallel-
lamineret og er aflejret på forstranden ved bølgeop-
og tilbageskyl. Laminationen er understreget af la-
minæ, rige på mørke tungmineral korn.

Fig. 6E. Udsnit af D. Det midterste krydslejrede sæt viser en kompliceret opbyg-
ning med store forsæt, der viser at en stor bundform (mega ribbe) har vandret
mod nordøst. Internt i de store forsæt ses små ribbeforsæt, der viser at en tilba-
gestrømshvirvel har bevirket at små ribber vandrede op ad den hældende læsi-
de på den store bundform.

landværts hældning er dannet på overskyls-

siden og læsiden af strandrevler og opskyls-

rygge (Fig. 5, 6 E og F). I de nordlige profi-

ler, der repræsenterer en mere udsat del af

oddekysten, er strandaflejringerne grovere

og består af lag af parallelt lagdelt mellem-

kornet sand med sten vekslende med sten-

lag dannet af kraftige bølger. Endvidere ses

ofte lavvinklet krydslejrede stenlag, der vi-

ser en migration opad af bagstranden; disse

lag repræsenterer stenstrandvolde dannet i

perioder med storm fra nordlige retninger.

4) Strandaflejringerne er overlejret af

tøvelag (martørv) eller sandlag iblandet

store mængder organisk materiale, der er

aflejret i lavninger (rimmer) mellem strand-

volde (dopper Fig. 5 og 6G). Som regel er

relieffet forstærket af små sandklitter, der

har lagt sig på strandvoldene; tilsvarende

fænomen kan iagttages på nordstranden i

dag, hvor strandvoldene ofte danner ker-

nen i de langstrakte bevoksede klitrygge.

De fire beskrevne enheder danner tilsam-

men en gradvis opad grundende lagfølge,

der er dannet ved oddetilvækst. De to

nederste enheder stormsandlagene og

revle-rendeaflejringerne er afsat på hav-

bunden under havniveau, mens enhed tre

er aflejret i strandzonen og markerer over-

gangen fra marine aflejringer til aflejring på

land. Den øverste enhed, martørven er

afsat på land og markerer afslutningen på

oddesekvensen.

S K A G E N O D D E

Fig. 8. En morfologisk-sedimentologisk model for
Skagen Odde. Skagen Odde kan betragtes som
et gigantisk fuldskala-laboratotium, hvor de geo-
logiske lag i klinterne og de marine processer ud
for oddens spids kan sammenlignes. Sten og
grus er eroderet fra glaciale aflejringer syd for
Hirtshals og transporteret langs kysten i stran-
dens op- og tilbageskylszone, til spidsen af od-
den. Sand er transporteret mod nordøst til od-
despidsen via mega ribber, der har migreret pa-
rallelt med kysten mellem revlerne.Ved oddens
spids, hvor kysten begynder at krumme, drejer
revlerne med rundt. De fortsatte vandringen op
ad kystplanet mod oddekysten, for til sidst at bli-
ve en del af odden og dermed bidrage til oddens
vækst. Under særlige stærke storme dannedes
høje, grovkornede, strandvolde. I lavningerne
mellem disse strandvolde dannedes tørv i mo-
ser.

Fig. 7. Ædespor efter gravende sømus. Sømusen
æder sig vej gennem sedimentet og udnytter de or-
ganiske bestanddele i sedimentet. Sammenlign dis-
se spor med sporene i den øverste del af stormsand-
lagene, Fig. 6 A. Modificeret fra Bromley (1996).

Skagen Odde som model

Undersøgelserne af Skagen Odde har ført

til en dybere forståelse af oddens opbyg-

ning og udvikling, som blandt andet bliver

formidlet via udstillinger i "Skagen Odde

Natur Center" og "Skagen Odde Model-

len" i Skagen by. Derudover har de sedimen-

tologiske undersøgelser ført til etablering

af en dynamisk morfologisk-sedimentolo-

gisk model, der er gyldig for sanddomine-

rede oddesystemer, der bygger ud i dybt

vand præget af høj bølgeenergi (Fig. 8; Niel-

sen & Johannessen 2001). Modellen bidra-

ger sammen med andre aflejringsmodeller,

som f.eks. den model forfatterne tidligere

har etableret for grusede oddesystemer

baseret på studiet af Senglaciale oddesyste-

mer i det østlige Vendsyssel, til en bedre

forståelse af oddedannende processer (Ni-

elsen et al. 1988). Endvidere præsenterer

oddemodellen en mulig tolkning af marine

sandsten fra geologiske perioder eller situ-

ationer, hvor geologen har færre eller min-

dre detaljerede data til sin rådighed. F.eks.

er modellen anvendt til inspiration og som

reference ved tolkningen af et dybt begra-

vet olie reservoir fra juratiden Troll-feltet

beliggende på norsk havområde. Tilsva-

rende kan aflejringsmodeller bruges til be-

skrivelse af vandførende reservoirer i for-

bindelse med opgørelsen af en vandres-

sources størrelse.

S K A G E N O D D E

Fig. 9. Sedimentologisk
profil (4) opmålt få
hundrede meter nord
for Råbjerg Stene på
oddens nordvestkyst.
Profilet viser de samme
karakteristiske fire se-
dimentære enheder
som de øvrige profiler,
men indeholder derud-
over et usædvanligt
stenlag (ca. 4,24,45
m). Legende, se Fig. 5.
For placering af profil
4, se Fig. 2.

Udsigt til Grenen, der strækker sig mod nordøst mellem Skagerrak i nordvest og Kattegat i sydøst.

S K A G E N O D D E

Fig. 10. Stenlaget ses som et mørkt lag med stor
lateral udbredelse. Stenlaget er sandsynligvis af-
lejret af tsunami-bølger fremkommet ved et un-
dersøisk skred i Nordsøen ud for Norges vest-
kyst.

Tsunami-aflejringer forårsaget af jordskælvsbølger?

På lokalitet 4 er iagttaget et usædvanligt stenlag (Fig. 9 og 10). Laget er op til 50 cm tykt og kan følges lateralt over ca. 1.500 m og
viser et gradvist havværts fald fra sydvest mod nordøst fra en højde på ca. 12 m til ca. 2 m.o.h., hvor laget kiler ud. Stenlaget viser
ligeledes en gradvis aftagen i stenstørrelse i samme retning fra ca. 7 cm i diameter til ca. 3 cm. Stenlaget overlejrer strand-, revle-
rende- og stormaflejringer med en skarp, erosiv grænse. De fleste steder er basis plan, men flere steder viser undergrænsen et me-
get irregulært forløb med dybe stenfyldte erosionshuller (Fig. 11). Laget er de fleste steder massivt uden strukturer, men parallel lag-
deling, krydslejring med retninger både mod land og væk fra land, og store grusede bølgeribber draperet af mudder ses stedvist. Sten-
laget indeholder desuden store omlejrede klumper af tørv, ler og talrige marine skaller.
Laget er usædvanligt, idet lignende lag ikke er set i resten af odden. De stenlag, der optræder i den nordlige del af odden som en del
af strandaflejringerne, har slet ikke samme laterale udbredelse, men kiler derimod hurtigt ud havværts. Stenene er væsentligt større
end de spredte sten, der ellers forekommer på lokalitet 4, og kan altså ikke stamme fra en opkoncentrering af disse. Den erosive
basis, der følges i hele lagets udbredelse, vidner om en væsentlig erosiv begivenhed. De dybe erosionshuller nedskåret i løst ukonso-
lideret sand tyder på, at erosion og aflejring har været umiddelbart efterfølgende begivenheder. På den anden side viser de forskelli-
ge interne strukturer i stenlaget, at aflejringen var en kompliceret hændelse med flere processer involveret. Der foreligger flere muli-
ge tolkninger.
På den norske shelf ud for midt-Norge og omkring Færøerne er der i Senglacial og Postglacial tid sket adskillige undersøiske skred.
Især Storegga-skredet, hvor meget store mængder materiale rutschede ud på dybt vand, har været genstand for grundige under-
søgelser (f.eks. Haflidason et al. 2002). Skredet, som formentlig fandt sted for omtrent 8.000 år siden, forårsagede store Tsunami
bølger jordskælvsbølger og aflejringer fra disse er påvist både i Skotland og Vestnorge (dannelsen og effekten af tsunami-bølger
er indgående beskrevet i Larsen et al. 2002: "GEOLOGI nyt fra GEUS" nr. 3 ). Tilsvarende aflejringer er ikke påvist i Danmark, men
Skagen Odde ligger med sin udsatte placering optimalt for påvirkningen af sådanne bølger, og den hurtige vækst af odden øger chan-
cen for at sådanne aflejringer kan blive bevaret for eftertiden. Kulstof-14 dateringer af muslingeskaller fra stenlaget og umiddelbart
under stenlaget tyder på, at stenlaget blev dannet for omtrent 7.2007.850 år siden, altså formentlig efter Storegga-skredet. Den
største usikkerhed ved denne tolkning er derfor om stenlaget og Storegga-skredet vitterlig er samtidige, m.a.o. om kulstof -14 date-
ringerne er tilstrækkelig præcise til at afgøre dette. Tolkningen forudsætter at tsunamibølger blev refrakteret rundt om Norges syd-
spids eller reflekteret fra Skotlands kyster, og at de komplekse strukturer i stenlaget kan forklares med påvirkningen fra successive
bølger fra én og samme episode. For forslaget taler, at stenlaget og erosionen ved dets basis repræsenterer en enkeltstående og vold-
som begivenhed af nogenlunde samme alder som Storegga-skredet. Igangværende undersøgelser forventes at kaste mere lys over
stenlagets dannelse.
Alternative tolkningsmuligheder inkluderer blandt andet: 1) ændringer i relativt havniveau, 2) en ekstraordinær voldsom storm, eller
3) en nu borteroderet lokal kilde med sten. Ingen af disse alternativer synes dog at give en tilfredsstillende forklaring på lagets fore-
komstmåde og komplicerede strukturer.

Fig. 11. Nærbillede af stenlagets stærkt erosive
undergrænse.

20 cm

Bromley, R.G. 1996: Trace fossils. Biology, taphano-

my and applications. Chapman & Hall. 1-361.

Hauerbach, P. 1992: Skagen Odde - Skaw Spit. An

area of land created between two seas. Folia Geo-

graphica Danica 20; 119 pp.

Haflidason, H., Sejrup, H.P., Bryn, P., Lien, R.,

Masson, D., Jacobs, C., Hühnerbach,V. & Berg, K.

2002: The architecture and slide mechanism of the

Storegga Slide, Mid Norwegian margin. NGF Abstra-

cts and Proceedings 2, 8081.

Jessen, A. 1936: Vendsyssels Geologi. Danmarks

Geolgiske Undersøgelse.V. Række Nr. 2, 193 pp.

Knudsen, K.L., Conradsen, K., Heir-Nielsen, S.&

Seidenkrantz, M.-S. 1996: Quaternary palaeocea-

nography and palaeogeography in northern Denmark:

a review of results from the Skagen cores. Bulletin

of the Geological Survey of Denmark, 43: 22-31.

Larsen, L.M., Dahl-Jensen, T. & Pedersen, S.A.S

2002: Temanummer: Geologiske naturkatastrofer -

Fjeldskred i Grønland. "GEOLOGI- Nyt fra GEUS"

nr. 3 , 16 p.

Lønstrup, J. & Nielsen, I. 1997: Mellem tvende ha-

ve. Skalk 4, 20-30.

Nielsen, A.B. & Christensen, C. 1999: Yderhede.

Geobotanisk undersøgelse på Ertebølleboplads på

Skagens Odde. Vegetationsudvikling og strandlinier.

Nationalmuseets Naturvidenvidenskabelige Under-

søgelser, rapport nr. 53.

Nielsen, L.H., Johannessen, P.N. & Surlyk, F.

1988: A Late Pleistocene coarse-grained spit-plat-

form sequence in Northern Jylland, Denmark. Sedi-

mentology 35 (6), 915-937.

Nielsen, L.H. & Johannessen, P. 2001: Accretiona-

ry, forced regressive shoreface sand of the Holoce-

ne Skagen Odde spit complex, Denmark - a possible

outcrop analogy to buried reservoirs. In: O.J. Mart-

insen & T. Dreyer (eds): Sedimentary environments

offshore Norway Palaeozoic to Recent. Norsk Pe-

troleums Forening Special Publication 10, 457472.

Schou, A. 1949: Atlas over Danmark. Det Kongeli-

ge Geografiske Selskab. København: H. Hagerup

S K A G E N O D D E

Referencer

Aagaard,T., Nielsen, N. & Nielsen, J. 1995:

Skallingen-Origin and Evolution of a Barrier Spit.

Meddelelser fra Skalling-Laboratoriet XXXV,

København.

Abrahamse, J.,Wouter, J. & van Neeuwen-Seelt,

N. Oversat af Meesenburg, H. 1976:

Vadehavet, et dansk, tysk hollandsk Naturområde.

Udgivet af Bygd 1976.

Clemmensen, L. B.,Andreasen, F., Nielsen, S.T. &

Sten, E. 1996:

The late Holocene coastal dunefield at Vejers,

Denmark: characteristics, sand budget and deposi-

tional dynamics. Geomorphology 17, 79-98.

DGI, 1982:

Horns Rev, Ressourceundersøgelser fase 1-4, Ge-

oteknisk Rapport 2, 2 bind. Ref 4742-75. Rapport

til Fredningsstyrelsen 9.kontor- Havbundsundersø-

gelser.

Hofdahl, F., 1968:

Vestkysten. I Vandbygningsvæsnet 1868 1968, s 20-

28. (Jubilæumsbog udgivet af Vandbygningsvæsnet).

Jessen, A. 1925:

Geologisk kort over Danmark, Kortbladet Blaa-

vandshuk. Danmarks Geologiske Undersøgelse

1. række Nr. 16.

Kystinspektoratet (Thyme, F. redaktør), 1998:

Menneske, hav, kyst og sand. Kystinspektoratet

1973-1998.

Larsen, B 2003

Blåvands Huk-Horns Rev området - et nyt Skagen

Nyt fra Geus nr.4 2003.

Larsen, B., Leth, J.O. 2001:

Geologisk kortlægning af Vestkysten. En vurdering

af aflejringsforholdene i området mellem Nyminde-

gab og Horns Rev. Danmarks og Grønlands Geo-

logiske Undersøgelse Rapport 2001/22 og 2001/96

Bind 1 Tekst, Bind 2. Udført for Kystdirektoratet

2000-2001.

Leth, J.O. 2003:

Nordsøens udvikling siden istiden - udforskningen

af Jyske Rev. Geologi - Nyt fra GEUS nr. 3., 2003.

Nielsen, S.T., Clemmensen, L.B. & Andreasen, F.

1995:

The middle and late Holocene Barrier Spit System at

Vejers, Denmark: Structure and Development. Bulle-

tin of the Geological Society of Denmark 42, 105-

119.

Nørrevang, A. & Lundø, J. (redaktører) 1980:

Danmarks Natur Bd. 4. Kyst, klit og marsk.

Politikens Forlag.

Jepsen, P.U. 1996:

Vestjyske billeder - fra Skallingen til Nymindegab.

Udgivet af Museet for Varde By og Omegn, 1996.

Her kan man læse videre

Tak

Carlsbergfondet takkes for forskningsbevilling der har muliggjort dette studie

Skriv, ring eller mail:

GEUS

Danmarks og Grønlands

Geologiske Undersøgelse

Øster Voldgade 10, 1350 København K.

Tlf.: 38 14 20 00

Fax.: 38 14 20 50

E-post: geus@geus.dk

Internetside: www.geus.dk

GEUS publikationer:

Danmarks og Grønlands Geologiske

Undersøgelse (GEUS) er en forsknings- og

rådgivningsinstitution i Miljøministeriet.

Institutionens hovedformål er at udføre vi-

denskabelige og praktiske undersøgelser på

naturressource- og miljøområdet samt at

foretage geologisk kortlægning af Dan-

mark og Grønland.

GEUS udfører tillige rekvirerede opgaver

på forretningsmæssige vilkår.

GEUS giver i øvrigt gerne yderligere oplys-

ninger om de behandlede emner eller an-

dre emner af geologisk karakter.

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

G E O L O G I -

NYT FRA GEUS

Er redigeret af geolog Knud Binzer

(ansvarshavende) i samarbejde med

en redaktionsgruppe på institutionen.

ISSN 1396-2353

Produktion: Eva Melskens, GEUS Grafisk

Tryk: Schultz Grafisk A/S.

Foto: Peter Warna Moors,

Peter Johannessen og

Lars Henrik Nielsen

Illustrationer: Eva Melskens og

Stefan Sølberg

Klik ind på

"Geologi for alle"

på GEUS´ hjemmeside

www.geus.dk

Her kan du læse, hente eller bestille mange populærevidenskabelige udgivelser fra GEUS:

Kik f.eks. forbi

"Viden om Grundvand"

og få masser af lettilgængelig information om vores

livsvigtige grundvand.Test din viden i quizzen og hent overheads til undervisnings brug.

Læs eller hent tidligere numre af

Geologi Nyt fra GEUS.

Bestil numre af serien

Kort Fortalt.

Bestil populærvidenskabelige artikler med emner om

vand, energi, råstoffer

natur.

www.geus.dk

[Til top] Sidst ændret: 27. oktober 2004 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren

www.geus.dk > Publikationer > Geologi - Nyt fra GEUS > Nr. 1, 2004 > Siden her