www.geus.dk > Publikationer > Geologi - Nyt fra GEUS > Siden her
Logo-tekst *

Nr. 1, september 2004

tekst - geologi nyt fra geus

TEMANUMMER: Skagen Odde - et fuldskala, naturligt laboratorium

Siden de første mennesker slog sig ned ved Skagen Odde for 7.000 år siden, er odden vokset 40 km og landet har hævet sig 13 meter. Her arbejder de store kræfter i jorden, luften og havet sammen om at forme landet.

af Lars Henrik Nielsen og Peter N. Johannessen

Copyright, udgiver: GEUS - ISSN: 1396-2353
Forsidefoto
Skagen Odde, det nordligste punkt i Danmark, har altid fascineret. De første mennesker tog odden i besiddelse i Stenalderen, da de neden for den stejle, hævede kystskrænt vest for Frederikshavn etablerede en boplads ved en beskyttet lagune. Deres mange efterladenskaber, heriblandt en båd og fiskegrej, viser, at de var afhængige af fiskeri og nærhed til havet. Hvad de ikke vidste var, at området i løbet af de efterfølgende 7000 år ville blive hævet ca. 13 meter over havet, og at en stor sandodde ville forlænge Jyllands kyster ca. 30-40 km mod nordøst. Omkring år 1200-1300 blev Skagen Odde blandt andet brugt til opdræt af krigsheste, og formentlig i den sidste halvdel af 1200-årene blev den første samlede bebyggelse anlagt, som efter en række mindre flytninger blev til Skagen By. I nyere tid har Skagen som bekendt tiltrukket bedsteborgere, malere og andre kunstnere, og hver sommer valfarter talrige turister til Skagen Odde tiltrukket af lyset, det særprægede landskab, de evigt skiftende sandmiler, de to farvande Skagerrak og Kattegat, der mødes ved Grenen, og de voldsomme naturkræfter, der undertiden udspilles her.


Læs hele nummeret
'SKAGEN ODDE - et fuldskala, naturligt laboratorium'

Hjemtag (download) pdf-fil:
gi04-1.pdf (~ 1,6 mb)


[Til top]   Sidst ændret: 15. august 2011 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*