|
Nr. 4, december 2003
|
|
|
Blåvands Huk - Horns Rev området - et nyt Skagen?
Blåvands Huk står ud i Nordsøen, som var den en sidste bastion imod bølgerne. Men faktiske er det havet selv, der har skabt denne kyst af sand længere nord på.
af Birger Larsen
Copyright, udgiver: GEUS - ISSN: 1396-2353
|
Blåvands Huk er det vestligste punkt af Danmark. Her mødes nordfra den udjævnede Vesterhavskyst med den nordligste af vadehavsøerne i form af halvøen Skallingen. Blåvands Huk ligger frit udsat for Nordsøens bølger og kraftige tidevandsstrømme. Man kunne derfor tro, at den måtte indeholde en modstandsdygtig kærne i lighed med Bovbjergs moræneaflejringer eller Hanstholms kalk længere nordpå op ad Vestkysten. Det er ikke tilfældet.Tværtimod er hele kystlandskabet på Skallingen og videre 20 km nordpå helt overvejende marint forland dannet af havsand og flyvesand aflejret i de sidste 8000 år. Hele dette område syd for Varde Bakkeø med Blåvands Huk og Skallingen vil i det følgende blive kaldt Blåvands Huk området.
|
|