Siden de første fund af olie i den danske del af Nordsøen har udnyttelsen af de danske olieforekomster bidraget væsentligt til betalingsbalancen, og alene i år 2000 skønnedes olie/gas aktiviteterne i Nordsøen at have en positiv betalingsbalanceeffekt på 23 milliarder kroner. Foruden den gunstige indvirkning på betalingsbalancen medfører olie/gas aktiviteterne også en forsyningssikkerhed, og i følge prognoserne for den forsatte udnyttelse af olie/gas ressourcerne i Nordsøen vil Danmark være selvforsynende, og dermed uafhængig af leverancer fra de konfliktfyldte områder i Mellemøsten, frem til år 2015, hvor de største danske felter vil være udtømte ved dagens forventninger til indvindingsgrad.

I denne forbindelse er Nedre Kridt reservoirbjergarterne meget interessante, idet denne del af lagserien indeholder meget store mængder olie - i Valdemar alene anslås der at være omkring 115 millioner kubikmeter. Produktionsegenskaberne i disse bjergarter er yderst ringe, og ingen andre steder i Nordsøen er det lykkedes at bringe tilsvarende reservoir i produktion. Da Mærsk Olie og Gas AS begyndte at producere fra Valdemar i 1993 forventede man kun at kunne indvinde omkring 1 procent af den tilstedeværende olie i kontrast til kalkfelterne, hvor indvindingsgraden er i størrelsesordenen 25-40 procent. Der vil således være betydelig ekstragevinst at hente for såvel samfundet som industrien, hvis man gennem større viden kan komme op på at indvinde bare 2 eller 4 procent..

Det har nu og da været fremme i offentligheden at olieaktiviteterne i Nordsøen udgør en stor miljørisiko. Sandheden er, at landene omkring Nordsøen har reguleret aktiviteterne så meget, at konsekvenserne af selve efterforsknings- og produktionsindsatsen ikke er til at få øje på sammenlignet med andre miljøtrusler. Olieforurening af vore strande kan således altid føres tilbage til rensning af tanke i skibe i transit gennem Nordsøen. Engang imellem sker der en stranding af råolietankskibe. Her er problemet ikke selve udvindingen, men de begrænsede muligheder som politikerne har for at regulere skibes adfærd.

Det store problem er den forurening der sker som følge af afbrændingen af olie og gas. I Nordsøområdet og den øvrige forbrugstunge del af verden er dette først og fremmest et nationalt livsstilsproblem, og ikke et problem der kan løses ved at bede olieselskaberne om at opføre sig anderledes. I den del af verden der ikke har et stærkt myndighedsapparat og som ikke er medlem af inderkredsen, foregår produktion nødvendigvis ikke efter samme miljøbevidste retningslinier.

Vi kan hjælpe miljøet på to måder:

1) Ved at nedsætte vort energiforbrug

2) Ved at hjælpe tredjeverden producentlande til at formulere miljøregler og træne dem i at anvende dem overfor olieselskaberne. Ved at nedsætte forbruget af energi, er vi også med til at forlænge den tid hvor olie kan købes for en rimelig pris. Faldende produktion af olie fra Nordsøen og fra Alaska står for døren. Og dermed efter manges mening en tredje oliekrise.

Da det første danske kalkfelt blev sat i produktion i 1972 var det med en forventning om at 2-5% af den tilstedeværende olie kunne produceres kommercielt. Gennem de sidste 30 år er forventningerne til indvindingsgraden steget betydeligt, og i dag forventes det at 25-40% af den tilstedeværende olie kan produceres fra kalkfelterne. Denne markante forøgelse skyldes dels forbedrede teknologiske muligheder bl.a. med indvinding fra horisontale boringer kombineret med en større erkendelse af kompleksiteten og egenskaberne af de kalkbjergarter, hvori olien er fanget.
For at kunne deltage kvalificeret i dis-kussioner med olieselskaberne er det nødvendigt for samfundet at opbygge en parallelkompetence på en række områder. GEUS er de danske myndigheders 'professionelle' arm i det spil. Vi lærer den rolle dels gennem arbejde for samfundets 'myndighedsarme', Energistyrelsen i Danmark og Råstofdirektoratet i Grønland, dels gennem forskningsaktiviteter. Desuden yder GEUS olieselskaberne konsulentjenester. Dette sidste element er vigtigt. Det giver GEUS lejlighed til at følge med i områdets intellektuelle og teknologiske udvikling. Uden den opdatering ville relevansen af vores rådgivning hurtigt degenerere. Disse opgaver afdækker endvidere problemer som kan være relevante forskningsopgaver. Så trekanten forskning, -rådgivning, -konsulentarbejde er ikke bare en økonomisk nødvendighed. Den sikrer at GEUS's kompetence bliver udbygget i takt med udviklingen i den industri, som vi deltager i reguleringen af. Dette sikrer GEUS en vis uafhængighed, som betyder at vi kan sige nej til opgaver som ikke er relevante til fordel for opgaver, af både relevans og kvalitet. GEUS er ikke nået til vejs ende i denne proces. Der er stadig fagområder hvor vi ikke har opbygget den nødvendige parallel kompetence, men vi arbejder på det. Ikke for vores egen skyld, men for samfundets.