BALKAT Projektet - Samfundet, Miljøet og Forskningen

Interessen for havbunden er øget kraftigt i de sidste par generationer, hvor aktiviteterne på havet er gået fra hovedsagelig at være fiskeri til at omfatte et netværk af kabler, vindmølleparker, sand og grus indvinding, olieinstallationer, sejlrender, havdambrug osv. Ovennævnte aktiviteter båndlægger en større og større del af havbunden og sammen med den øgede bekymring for havmiljøet har det skabt et behov for at samfundet kan administrere aktiviteterne på havet. Med udgangspunkt i det faktum at mineralske råstoffer som sand, grus og sten er geologiske naturressourcer, hvis udbredelse og mængde er begrænset, har GEUS og Skov- og Naturstyrelsen foretaget en GIS kortlægning af råstofressourcernes mængde, lokalisering og sammensætning samt den arealmæssige dækning af udnyttelses- og beskyttelseshensyn. Basis for udpegningen af blandt andet sand og grus råstofområder er maringeologiske undersøgelser, hvor BALKAT projektet har bidraget væsentligt. Forståelsen af den geologiske udvikling i den vestlige del af Østersøen og den sydlige del af Kattegat er således baggrund for udpegning af en række druknede fossile kystlinier og dynamiske aflejringsmiljøer som sand og grus råstofområder. Den fremtidige afvejning af aktiviteterne på havbunden må ligeledes forventes at bygge på maringeologiske data, hvortil der vil blive stillet krav om en stigende detaljeringsgrad. Havbundens geologi er genstand for en stigende interesse, efterhånden som det går op for samfundet at havbundens sedimenter ikke blot er den fysiske begrænsning af havet. Derimod indgår havbunden som habitat for fiskenes og fuglenes byttedyr, samtidig med at det er her at næsten alt som vi tilfører havet via afløb, floder og fra luften, ender med at blive deponeret. Afsætningen på havbunden er dog alt andet end jævn og er sammen med hydrografiske forhold i høj grad afhængig af den forudgående aflejringshistorie. Maringeologiske undersøgelser har således ud over den rent akademiske interesse stor værdi for miljøvurderinger, idet havbundens sammensætning og morfologi afslører nuværende erosions, bypass og aflejringsmiljøer, risikoen for resuspension samt mulighederne for tilstedeværelsen af habitater i aktive eller fossile sedimenttyper. Ud over den aktuelle miljøtilstand optræder havbundens sedimenter ligeledes som havets databank, hvor miljøbelastningen kan observeres i en kortere eller længere periode, der bl.a. kan inddrage et referenceniveau fra tiden inden den menneskeskabte forurening begyndte. I BALKAT projektet har undersøgelserne af den geologiske udvikling i Østersøen siden istiden produceret data, der i væsentlig grad kan danne basis for miljøundersøgelser og den generelle kortlægning af havbundstyperne er anvendt til publicering af sedimentkort. En fremtidig opgave vil være at øge detaljegraden og at oversætte sedimentkortene til arealmæssig fordeling af forskellige habitater, hvilket indirekte angiver hvor stort fødegrundlaget er. Maringeologiske undersøgelser er et multidiciplinært forskningsfelt, da det kun er muligt at aflæse havbundens dataarkiv ved at sammenholde seismiske, sedimentologiske, biostratigrafiske og AMS kulstof-14 dateringsdata. Nødvendigheden af skibstid betyder desuden at maringeologiske undersøgelser er meget omkostningstunge aktiviteter. I erkendelse af dette har vi i BALKAT projektet samlet kræfterne i den sydvestlige del af Østersøen hvor GEUS, Institut für Ostseeforschung (IOW), Institute of Marine Sciences fra universitetet i Szczecin og AMS C-14 dateringslaboratoriet fra Århus Universitet er gået sammen om at undersøge den geologiske udvikling siden istiden i Østersøen vest for Bornholm og forbindelsesvejene til verdenshavet via de danske stræder. På baggrund af dette tolkes geologiske aflejringsmiljøer, fordelingen af land og vand (hav og ferskvand) samt mulig indflydelse på fauna- og florahistorie, klima, miljø og kulturhistorie i Østersø området. BALKAT projektet har gennem en række publikationer ændret opfattelsen af Østersøens geologiske udvikling med hensyn til aflejringsforhold og vandstands-ændringerne i den sydvestlige del af Østersøen i de tidlige efteristids søfaser (Baltiske Issø, Ancylus Søen) samt under Littorina Transgressionen. Den fremtidige forskning i Østersøen vil blandt andet omfatte detaljerede undersøgelser af Littorina transgressionens vej gennem bælterne til Østersøen. Det vil indebære at det multidiciplinære koncept udvides til også at omfatte de marin-arkæologiske fund, som knytter sig til denne periode.