Borearkivet har 75 års jubilæum
Alle boringer efter vand og råstoffer i Danmark skal rapporteres til borearkivet, så i dag omfatter det i gennemsnit syg boringer for hver kvadratkilometer af Danmark. Det giver en enestående stor viden om undergrunden.
Borearkivets datasamling er enestående både i national og international sammenhæng. Mange geologer og ingeniører fra andre lande er stærkt misundelige på det danske planlægnings og administrationssystem inden for grundvandsområdet og herunder mulighederne for at indsamle oplysninger om boringer efter vand og råstoffer baseret på lovgivningen.
Bestemmelser i denne lovgivning har gjort det muligt, at en stor datasamling er blevet oprettet og stadig suppleres med relevante data. Man bliver under-tiden spurgt, om der ikke er boringer nok. Til det er svaret nej! Der findes kun 7 boringer for hver km2 i Borearkivet, og de danske grundvands-magasiners natur er så kompleks, at en tilstrækkelig detaljeret beskrivelse kræver en langt større datadækning.
Foto: Peter Warna Moors.
Hjemtag (download) pdf-fil (hele bladet):
gi01-3.pdf
(størrelse 2900 Kb)
Copyright, udgiver: GEUS
ISSN: 1396-2353
"Vejenbælt" et gammelt sund tværs over Jylland
Jylland gemmer flere systemer af store begravede dale i undergrunden. De er udgravet af åer og floder, og istidens gletschere har siden fyldt dem op med sand og ler. I dag kan man ikke se dem i landskabet, men de er Jyllands gigantiske vandreservoir.
I nutiden udgør de danske stræder og farvande Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindelsen mellem Østersøen og vedenshavene i skikkelse af Nordsøen. Men sådan som Danmark ser ud i dag har landet imidlertid ikke altid set ud i tidligere tider.
På kortet over højdeforholdene i overfladen af Danmarks undergrund før istiden kan man se at Jyllands undergrund er gennemskåret af en række dale. Der er både mindre dale, men også nogle store og kraftige dalsystemer. Geologerne forestiller sig at disse dale er dannet dels ved erosion af vandløb i tiden før istiden, dels ved erosion af istidens gletschere. Den endelige udformning af dalene er foretaget af smeltevand, da isen ved afslutningen af sidste istid smeltede bort. Størstedelen af dalene er senere opfyldt hovedsagelig af aflejringer fra istiden, mest af smeltevandsmaterialer, men også af gletscherenes afsætninger i form af moræneler. På denne måde er flere af disse dale næppe til at erkende som dale i nutidens landskaber..
Fra boringsdatabasen "Jupiter" til DK-grundvandsmodellen
Alle data om boringer, jordarter og vand i Danmark indgår i en ny national vandressourcemodel, "DK-modellen". Modellen skal give en bedre opgørelse af den tilgængelige grundvandsressource.
Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur, med ca. 3000 vandværker og knap 100.000 enkeltboringer. Det grundlæggende princip er, at vandet skal kunne pumpes ud til forbrugerne uden nogen videre form for avanceret rensning. Den samlede vandindvinding udgør i dag ca. 0.7 km3/år eller omtrent 700 milliarder liter ferskvand (16 mm/år hvis vi fordeler det jævnt ud over hele landet). Heraf går godt 1/3 til husholdninger; industri og institutioner forbruger knap 1/3 og markvanding den sidste 1/3; sidstnævnte dog med stor variation fra år til år, afhængigt af den aktuelle nedbør.
|
Udskriftsvenlig 
