|
Ferskvand - Samfundet, Miljøet og Forskningen
GEUS udvikler og gennemfører hele tiden nye undersøgelser til at øge vores viden om danmarks geologi og vandressourcer. Dette temanummer beskriver og illustrerer nye resultater fra nogle af disse undersøgelser.
Det moderne menneske synes stadigt fjernere fra den natur, vi er skabt i. Samfundets stigende kompleksitet og ressourceforbrug er imidlertid stærkt afhængig af naturgrundlaget, og naturressourcerne må forvaltes med omtanke, hvis vi vil undgå at det intense ressourceforbrug skader os selv, og økosystemerne vi udnytter. Hensigtsmæssig forvaltning af grundvandsressourcen kræver, at vi i stigende grad regulerer vores aktiviteter, og forstår processerne i naturen, således at den stigende forurening af grundvandet bremses.
Da der er store og ofte modstridende økonomiske interesser involveret i reguleringer, er det afgørende at de foretages på det bedst tænkelige grundlag, og på baggrund af en optimal forståelse af de processer, der har betydning for konsekvenserne af reguleringerne.
Misforståede reguleringer koster samfundet dyrt, og kan resultere i yderligere omkostninger for at udbedre skaderne. Gode geologiske modeller af Danmarks undergrund er et nødvendigt og vigtigt fundament for det danske samfund. Der er i Danmark en lang tradition for administration af drikkevandsressourcen. Der er, som følge af vandforsyningsloven fra 1927, blevet indberettet oplysninger om udførte boringer til den nationale geologiske undersøgelse, dengang DGU nu GEUS.
I Borearkivet er oplysninger om mere end 200.000 boringer opbevaret. Oplysningerne er gjort tilgængelige på flere medier og er til rådighed for alle, både private og offentlige myndigheder, der arbejder med at finde, fordele og beskytte ferskvandet.
Menneskets aktiviteter og miljøgifte spores i dag overalt på jordkloden f.eks. i isbjørne på Grønland, i isen på Sydpolen, og dybt under jordoverfladen i grundvandsmagasinerne. Derfor er det nødvendigt på globalt plan at forvalte ressourcerne og miljøet efter en samlet forståelse af alle processer og kredsløb, både over og under jordens overflade.
Et eksempel på en alvorlig global miljøpåvirkning er CFC-gasserne ("Freon"). Ved opfindelsen af disse for omkring 70 år siden blev det dokumenteret, at de var ufarlige for mennesker, og de fandt derfor udbredt anvendelse i industrien. Miljøforskningen dokumenterede senere, efter ca. 50 års udbredt anvendelse af gasserne, at CFC-gasser nedbryder atmosfærens ozon- lag. Dette ville på længere sigt få negative konsekvenser for alle jordens dyr og planter, og produktionen blev derfor stoppet. CFC-gasserne har imidlertid en levetid på flere hundrede år i atmos-færen, så de vil kunne måles, og nedbryde ozon i atmosfæren, længe endnu. Ironisk nok hjælper CFC gasserne, til en øget forståelse af transporten af forurenende stoffer i grundvandet. Uden atmosfære-kemikerne og et omfattende globalt måleprogram af CFC-gasserne i atmosfæren, havde anvendelsen af CFC-gasserne, som et værdifuldt sporstof og redskab til at bestemme grundvandets alder ikke været mulig.
Men allervigtigst så ville fortsat brug af CFC-gasser have bevirket at jordens ozonlag og dermed mange økosystemer havde lidt ubodelig skade.
Geologisk kortlægning og opstilling af grundvandsmodeller på basis af en detaljeret geologisk model er nødvendige forudsætninger for at vi kan beskytte miljøet på det bedst tænkelige grundlag. Ikke blot for at kunne regulere kvaliteten af grundvandet, men også af overfladevandet i søer, åer og have.
Forskning i ferskvands- ressourcens kvalitet og størrelse er et tværfagligt projekt, der kræver deltagelse af mange forskellige faggrupper, som udover geologer især tæller ingeniører, kemikere, biologer, geografer og geofysikere. GEUS har aktive forskere fra alle disse faggrene, hvilket giver et stimulerende forskningsmiljø med mulighed for at foretage en stor del af de nødvendige og relevante naturvidenskabelige forsøg og undersøgelser. Det er nødvendigt for alle faggrupper, at have et godt kendskab til undergrundens kemiske, fysiske og mikrobiologiske egenskaber og kunne udnytte hinandens ekspertiser for at gennemføre forskning på internationalt niveau.
Opsprækkede bjergarter giver specielle udfordringer. Paralleller mellem problemstillinger i udnyttelse af opsprækkede oliereservoirer og beskyttelse af opsprækkede grundvandsmagasiner, eller grundvandsmagasiner under opsprækkede dæklag, giver olie- og hydrogeologer gode muligheder for at samarbejde og gensidigt udnytte hinandens erfaring og tolkningsredskaber. Kortlægningen af Danmarks undergrund er et eksempel på et område, hvor der endnu foreligger et stort stykke arbejde og fremtidige samarbejdsmuligheder mellem olie- og vandforskerne. Kortlægningen af jordbunden til 1 meters dybde i Danmark er stort set afsluttet. Nu er det påkrævet med en mere systematisk kortlægning af Danmarks grundvandsmagasiner og deres dæklag (typisk øverste 100-200 meter af den geologiske lagsøjle), hvor også grundvandets kemi og alder, og jord- og bjergarternes kemiske og fysiske egenskaber bør undersøges og beskrives. Alle disse data bør samles i en let tilgængelig central databank. De indsamlede data er nødvendige for at skabe et godt grundlag for en bedre udnyttelse og beskyttelse af grundvandet, men også for at vurdere muligheden for udnyttelse af andre værdifulde råstoffer.
|
Udskriftsvenlig |