www.geus.dk > Publikationer > Geologi - Nyt fra GEUS > Nr. 1, 2001 > Siden her

Olie og vand i et opsprækket kalkstensreservoir i Portugal

Et ikke-kommercielt oliefelt i Portugal er rammen om et igangværende 3-årigt EU-forskningsproject - "Modelling Two-Phase Flow in Fractured Carbonate Reservoirs: A Field Scale Demonstration". Projektet har til formål at demonstrere anvendelsen af nye integrerede teknologier til vurdering af strømning af både vand og olie i opsprækkede kalkstensreservoirer. Det udføres i samarbejde med andre europæiske forskningsinstitutioner og olieselskaber. Oliefeltet ligger i et område med vinmarker lidt nord for Lissabon, og reservoirbjergarten består af opsprækkede kalksten fra juratiden. Den rumlige fordeling af sprækker og forkastningszoner, samt deres strømningsmæssige egenskaber, er kortlagt med henblik på at opstille en matematisk strømningsmodel. I løbet af projektet er der gennemført seismiske undersøgelser (A), tre kerneboringer (B) til hver ca. 300 meters dybde samt geofysiske sondemålinger (C) og hydrauliske test (D) i borehullerne. De nyeste tilgængelige teknologier fra såvel olie- som vandbranchen er blevet anvendt. Alle de indsamlede data anvendes ved opstillingen af geologiske og numeriske modeller (E, F, G) af geologien i området der undersøges.

Seismiske undersøgelser

(A)

(A) Seismiske undersøgelser anvendes indledningsvist til at kortlægge forkastninger og overordnede geologiske enheder og lag. Herudfra bestemmes boringernes placering og hældning.

(B) Det opborede kernemateriale beskrives lithologisk og sprækkernes fordeling og strømningsmæssige egenskaber kortlægges. Udvalgte olieprøver analyseres for deres kemiske sammensætning og oprindelse.

Geofysiske sondemålinger

(C)

Opboret kernemateriale
(B)

(C) Ved hjælp af geofysiske sondemålinger bestemmes variationerne i de gennemborede bjergarters naturlige radioaktivitet, elektriske ledningsevne, akustiske egenskaber m.v. Disse målinger er nødvendige for en detaljeret lithologisk beskrivelse og præcis korrelation mellem boringerne.
To forskellige specialsonder - en Optisk og en Akustisk Televiewer - er anvendt til detektering og orientering af de gennemborede sprækker. Sonderne frembringer henholdsvis optiske og akustiske billeder af hele borehuls-væggen.

Opstilling af en geologisk model (log)

Den Optiske Televiewer giver de bedste billeder (C-1), men er afhængig af luft eller klart vand i borehullet. Den Akustiske Televiewer (C-2) fungerer til gengæld i alle slags væsker, men ikke i luft. Fra den samlede tolkning af alle logs opstilles en geologisk model (log) for borehullet (C-3).

Figuren viser et typisk forløb af en drillstem test
(D)

(D) Slug test og drillstem test er to typer hydrauliske tests, der anvendes til at beregne permeabiliteter i de gennemborede bjergarter i hhv. grundvandsmagasiner og oliereservoirer. Begge testtyper er anvendt ved undersøgelserne i Portugal. Figuren viser et typisk forløb af en drillstem test.

Kortlægning udfra seismiske undersøgelser og boreresultater
(A) - (E)

(E) Oliefeltets geologiske lag-serie samt større forkastninger kortlægges udfra de seismiske undersøgelser og boreresultaterne. Fr-2 er en vertikal boring, mens Fr-1 og Fr-3 er boret på skrå (30° fra vertikal). Alle brønde gennemborer den samme større forkastningszone.

Numerisk model af oliefeltets sprækker og forkastninger
(F)

(F) Numerisk model af oliefeltets sprækker og forkastninger. De målte densiteter og orienteringer af sprække- og forkastningszoner er efter statistisk bearbejdning anvendt til sprækkemodellen.

Beregning af lednings-egenskaberne for en strømningsmodelf

(G)

(G) På baggrund af sprækkemodellen beregnes lednings-egenskaberne for en strømningsmodel.

Dette temanummer fortsætter med
"Geologiske data forbedrer grundvandsmodeller"