|
TEMANUMMER: Ferskvand - Samfundets vigtigste ressource
Rent ferskvand er afgørende for samfundet, så det er vigtigt at kende dets kredsløb. Derfor laver geologerne modeller, som beskriver dets bevægelser i undergrunden, hvilke stoffer det indeholder, hvor gammelt det er og meget mere.
|
|
Vandfald ved Kali Ganadaki, Nepal.
Verdens dybeste slugt imellem bjergene Dhaulagiri og Annapurna.
Foto: Henrik klinge Pedersen.
|
|
|
Vand er den vigtigste ressource for ethvert samfund. Det bruges ikke bare til at drikke og det daglige bad, men store mængder anvendes for eksempel også i fødevareproduktionen.
Vandet indgår i et evigt kredsløb, der sikrer gode livsbetingelser på jorden. Påvirkninger et sted i kredsløbet får ofte konsekvenser andre steder. Forurener vi for eksempel grundvandet med for meget nitrat kan iltsvindet i kystnære farvande stige og dermed øge risikoen for fiskedød. For at forvalte ferskvandsressourcen bedst muligt opstilles geologiske modeller.
|
|
Copyright, udgiver: GEUS
ISSN: 1396-2353
Læs:
Ferskvand - Samfundets vigtigste ressource
|
Hjemtag (download) pdf-fil (hele bladet):
gi01.pdf
(størrelse 2761 Kb)
|
Tertiære grundvandsmagasiner i Jylland
|
|
Sandlag i den øvre oligocæne - miocæne lagpakke udgør nogle af de vigtigste grundvandsmagasiner i Jylland. For at kunne indvinde grundvandet mest hensigtsmæssigt er det nødvendigt at kende udbredelsen af grundvandsmagasinerne og vide, hvordan de hænger sammen.
|
Læs:
Tertiære grundvandsmagasiner i Jylland
|
|
Sprækker, vand og olie i kalk
|
|
Under hele Danmark ligger kalken som et flere hundrede meter tykt, ubrudt lag af overvejende finkornede kalkslams aflejringer fra kridttiden. Kalkslammet blev for mere end 60 millioner år siden aflejret i et lav-vandet tropisk havområde, som strakte sig fra det skandinaviske grundfjeld i øst til England i vest. I den østlige og nordlige del af Danmark ligger skrivekridtet i dag meget overfladenært, og ses bl.a. blottet ved Stevns og Møns klinter samt langs Limfjorden. I vestlig og sydlig retning er kridtet begravet under gradvist tykkere sand- og ler aflejringer fra tertiær og kvartærtiden. I den centrale del af Nordsøen ligger kridtoverfladen begravet i 2 til 3 kilometers dybde.
|
Læs:
Sprækker, vand og olie i kalk
|
Olie og vand i et opsprækket kalkstensreservoir i Portugal
|
|
Et 3-årigt EU-forskningsproject som har til formål at demonstrere anvendelsen af nye integrerede teknologier til vurdering af strømning af både vand og olie i opsprækkede kalkstensreservoirer. Den rumlige fordeling af sprækker og forkastningszoner, samt deres strømningsmæssige egenskaber, er kortlagt med henblik på at opstille en matematisk strømningsmodel.
|
Læs:
Olie og vand i et opsprækket kalkstensreservoir i Portugal
|
Geologiske data forbedrer grundvandsmodeller
|
|
En grundvandsmodel er afhængig af den geologiske tolkning og de geologiske data, der indgår i den bagvedliggende geologiske model. Man vil derfor forvente, at en grundvandsmodel bliver mere pålidelig jo flere og bedre geologiske data den fodres med. For at belyse dette er der for Vårby område på Vestsjælland opstillet tre forskellige geologiske modeller og på den baggrund etableret tre forskellige grundvandsmodeller.
|
Læs:
Geologiske data forbedrer grundvandsmodeller
|
|
|
Udskriftsvenlig 
