|
|
"SJÆLLAND"
af
Stig A. Schack Pedersen &
Palle Rubæk Andersen
Tyndslibsbillede af orthognejsen "Sjælland". Det samme motiv ses til venstre optaget i almindeligt gennemfaldende lys og til højre i polariseret lys. Gnejsens liniation ligger i billedet orienteret NNØ-SSV. Det store område i midten bestående af forholdsvis små korn er domineret af feldspat (F). En del af en større "kvartscigar" (k) optager motivets øverste, venstre del. Forneden til højre ses en mindre og tyndere "kvartscigar" (k), som er tydeligt fremhævet af små mørke korn (af biotit). Billedets højde svarer til ca. 14 mm
|
Bjergarten i denne blok var oprindeligt en magmatisk bjergart, nemlig en granit. Men i betragtning af hvor stærkt den er overpræget af deformation og metamorfose, som det bl.a. fremgår af den fremtrædende liniation og foliation, må bjergarten klassificeres som en meta-granit eller allerbedst som en ortho-gnejs.
Mineralogi og tekstur
Hovedmineralerne er kalifeldspat (mikroklin) (36 %), kvarts (34 %), plagioklas (25 %) og biotit (4 %). I mængde mindre end 1 % optræder tillige muskovit, titanit, zircon, apatit, allanit, magnetit(?), granat og flusspat.
"Sjælland" er omdannet så kraftigt ved deformation og metamorfose, at de fleste af bjergartens oprindeligt magmatiske mineralkorn er helt eller delvist omkrystalliserede. Teksturen er xenoblastisk-granulær, som er almindeligt forekommende i gnejser.
Udtrykket "xenoblastisk" betyder at de metamorft voksede krystaller generelt optræder uden egne krystalflader. Betegnelsen "granulær" hentyder til, at mineralkornene er overvejende ligesidede.
Gnejsen består af områder med mikroklin og plagioklas adskilt fra områder med kvarts. Kvartsen danner liniationen i bjergarten. Mikroklin og plagioklas dominerer og forekommer som korn i størrelser fra mindre end 0,1 mm til lidt over 1 mm. Dette betyder, at bjergarten kan beskrives som fin- til mellemkornet. Derudover optræder få og spredte korn af mikroklin, som er op til 5 mm store. I håndstykker på friske brudflader ses mikroklinen som lyserøde partier, mens kvarts og plagioklas giver bjergarten et overvejende gråt skær.
Deformation
"Sjælland" indeholder forskellige texturelle elementer, som alle tyder på, at den er en granit udsat for stærk deformation i form af strækning.
Kvarts forekommer i langstrakte partier, der ligger som cigarformede stave parallelt orienterede igennem bjergarten. De danner således en liniation i gnejsen. "Cigarerne" er op til 15 mm lange og har længde:breddeforhold op til 6:1. De er dannet ved, at granittens oprindelige partier af magmatisk kvarts er trukket stærkt ud i én retning under deformationsforhold, som betegnes "pure shear". Liniationen er nem at se i håndstykke, fordi - som det fremgår af tyndslib - en væsentlig del af gnejsens biotit ligger som små, mørke korn langs ydersiden af "kvartscigarerne" og derved fremhæver disse.
Når kvartsen ser ud, som beskrevet, er det klart, at granittens andre bestanddele også må være deformerede. Men i modsætning til kvartsen, som deformerer fortrinsvis ved plastisk formændring (bøjning af krystalgitre og vandring af gitterbindinger) og nemt omkrystalliserer, så bliver feldspat knust under en sådan omdannelse og splittes op i mindre korn.
I "Sjælland" ses feldspat generelt i mindre end 1 mm store korn, men et nærmere eftersyn viser at den oprindelige granits korn-størrelse har været større. Både mikroklin og plagioklas optræder i grupperinger bestående af mindre korn af enten den ene eller den anden feldspat. Disse mono-mineralske grupper repræsenterer højst sandsynligt større korn af feldspat, som ved knusning og efterfølgende omkrystallisation til endnu mindre korn har mistet deres præg af store, magmatiske enkeltkorn. Et bud på granittens oprindelige kornstørrelse kan fås fra de spredte - op til 5 mm store - "overlevende" mikroklinkorn, som antyder at den oprindelige granit formentlig har været grovkornet og mindst 5-10 mm i kornstørrelse. Denne vurdering vil passe med den størrelse, som granittens kvartspartier må have haft at dømme ud fra de liniationsdannende kvarts-cigarers størrelse.
De enkelte mineralkorn i gnejsen bærer ikke længere præg af den stærke deformation, men er generelt omkrystalliserede til spændingsfrie korn.
|
Udskriftsvenlig |
