Vandreblokke fra Øresund
Udgravningerne til Øresundsforbindelsen bragte flere store vandreblokke for dagen. To af dem ligger ved nedkørslen til tunnelens Amager-enden og de har fået navnene 'Skåen' og 'Sjælland'.
Foto: Peter Warna Moors.
Den 1. juli er Øresundsforbindelsen åbnet og Skåne og Sjælland nu er gjort landfaste med hinanden til glæde for ikke mindst Ørersundsregionens befolkning.
To store vandreblokke er stillet op som skulpturelle vartegn for Øresundsforbindelsen. Vandreblokkene som blev hentet op fra Øresunds bund, hvor de lå i vejen for gravearbejdet er blevet navngivet "Skåne" og "Sjælland".
Blokkene er anbragt i et lille anlæg umiddelbart til venstre for (nord for) nedkørslen til tunnelen fra Amager over til Peberholm. Ved åbningsceremonien blev der i hver af vandreblokkene indmuret et rør med navnene på alle, der havde deltaget i arbejdet med virkeliggørelsen af forbindelsen.
Der blev udtaget borekerner fra de to huller i blokkene, hvor rørene blev indmuret. Materiale fra disse kerner er blevet undersøgt og resultaterne er bl.a. med til fortæller om stenenes geologiske historie.
Copyright, udgiver: GEUS
ISSN: 1396-2353
Vi lever på kridt
De hvide klipper ved Englands kanalkyst er blot den anden ende af det tæppe, som dukker op af overfladen ved Møns Klint. Nordsøens olie og gas kommer derfor fra de samme lag som flintens til stenalderens redskaber.
Grønne bøgetræer og røde jordbær opfatter vi som typisk danske. Men det hvide skrivekridt er et ligeså karakteristisk træk ved vores ellers så klippefattige kongedømme. Skrivekridtet ligger nemlig som et tæppe under så godt som hele landet. En flig af dette 60 millioner år gamle arvestykke løfter sig højt over havet langs Limfjorden og ved Stevns og Møns klinter. Mod vest ligger skrivekridtet derimod begravet under stadigt tykkere ler- og sandaflejringer: Midt i Nordsøen skal man således bore tre kilometer ned under havbunden for at finde kridtet. På den engelske side af Nordsøen dukker kridtet så igen op, som 'the white cliffs of Dover-.
|