Brydningen af blymalm fra minen ved Mestersvig i årene 1956 til 1962 bidrog til den grønlandske og danske økonomi. Minen var desuden grundlaget for etableringen af lufthavnen i Mestersvig. Nordisk Mineselskabs mineralefterforskning i området fra 1962 og frem til 1980'erne bidrog til at permanentgøre Mestersvig som lufthavn for lokalsamfundet i Scoresbysund (Illoqqortoormuit). Mineralefterforskningen dokumenterede mange interessante malmforekomster i det østgrønlandske sedimentbassin, bl.a. en kæmpe forekomst af molybdæn syd for Mestersvig. Ingen af malmforekomsterne er dog økonomisk rentable at bryde på nuværende tidspunkt. Tildels fordi anlægsomkostningerne er enorme i disse øde egne af Grønland.

Midt i 1980'erne begyndte det amerikanske olieselskab ARCO at søge efter olie på Jameson Land i det centrale Østgrønland. Der blev udført omfattende seismiske undersøgelser i området og som støtte for disse aktiviteter blev der bygget en ny lufthavn i Constable Pynt. Efterforskningen stoppede igen i 1990 uden at der var boret eller gjort oliefund. Lokalsamfundet i Scoresbysund (Illoqqortoormuit) nyder nu godt af den lufthavn, som ARCO byggede ved Constable Pynt som erstatning for den mere afsidesliggende i Mestersvig. Forhåbningerne til oliefund i Grønland knytter sig nu især til sokkelområderne vest for Grønland, hvor isforholdene er gode. Sokkelområderne ud for Østgrønland byder på meget vanskelige forhold for olieefterforskning på grund af drivis, og det kræver ny teknologi før disse områder kan komme i betragtning som mål for olie-efterforskning.

Der er en lang tradition for geologisk forskning i de sedimentære bassiner langs Grønlands østkyst startende med Lauge Koch's ekspeditioner i slutningen af 1920'erne. I de isfri områder langs Grønlands kyst er de naturgivne muligheder for geologisk forskning blandt de bedste i verden. Sedimenterne er blotlagt i tre dimensioner og der er ikke overjord eller vegetation af betydning. Forskningen har vist at de østgrønlandske sedimentområder udgør et af verdens bedst blottede riftbassiner. Ud over de praktisk anvendelige aspekter af forskningen, som vi har fokuseret på i dette hæfte, er det således muligt at lave grundforskning af meget høj klasse. Inden for de sidste årtier har grundforskningen og den anvendte forskning i høj grad suppleret hinanden, og bidraget til en bedre forståelse af det østgrønlandske riftbassins stratigrafi og aflejringshistorie. Nye forskningsemner så som palæoklimatologi er kommet til, og indenfor de sidste år har sedimenterne oplevet en renæssance, som leverandør af spektakulære forsteninger. Allerede i 1930'erne vakte fundet af forsteninger af den ældst kendte tetrapod (landlevende vertebrater), Ichthyostega i sedimenter af Sen Devon alder opmærksomhed. Her næsten 70 år senere er disse forsteninger stadig de ældste spor vi har af vertebrater, der er tilpasset livet på land, og anses derfor for at være vores stamform. For nyligt er det fundet af meget tidlige former af pattedyr (Haramiya) i aflejringer af Trias alder, der har vakt opsigt.