PUBLIKATIONER
|
|
GEOLOGI FOR ALLE
|
|
Velkommen til "Geologi for alle".
Her kan du finde forskellige populærvidenskabelige udgivelser, TV- og
radioprogrammer om GEUS' arbejde, der dækker en bred vifte af
geologiske emner. Her er noget for dig, der skal undervise i geologi, eller dig der bare er interesseret i vores spændende jord.
|
|
|
|
|
GEOLOGI -
Nyt fra GEUS
|
Geoviden - Geologi og Geografi
|
Kort Fortalt
|
Bøger
|
Viden om
|
|
er et populærvidenskabeligt blad, der henvender sig til den natur- og
geologi-interesserede læser. Bladet er rigt illustreret med billeder og
figurer.
|
er et populærvidenskabeligt blad, der henvender sig til de, der
underviser i geologi og geografi og til de, der på anden måde er
interesseret i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden. Bladet er
rigt illustreret med billeder og figurer, og det udkommer fire gange om
året. Geoviden udgives af Geocenter København.
|
er en serie
populærvidenskabelige hæfter af almen, samfunds- eller
undervisningsmæssig interesse. Hæfterne, der er velillustrerede,
præsenterer et bestemt geologisk emne f. eks. olie og gas eller
grundvand. Hæfterne udgives efter behov.
|
Populærvidenskabelige bøger med egnsbeskrivelser eller generel geologi til bl.a. undervisningsbrug. Bøgerne udgives efter behov.
|
På "Viden Om" kan du få masser af lettilgængelig viden om spændende geo-emner.
Søg viden om vores livsvigtige
grundvand
og
jordskælv
.
Hent overheads til undervisningsbrug.
|
[
Til top
]
Undervisning, ekspeditioner og ture
Geologisk App med adgang til geologiske seværdigheder i Norden
Nu kan du finde beskrivelser af geologiske seværdigheder frem på din smartphone og få at vide, hvordan nogle af landets naturperler er blevet skabt. Den fælles nordiske app - GeoTreat giver adgang til geologien i både Finland, Norge, Sverige og Danmark.
Læs mere om
GeoTreat
Feltarbejde i Nordvestgrønland og Canada i 2012 - landskabsdannelse i Arktis
Hovedoverskriften er Baffin Bugtens geologi. Der skal gennemføres to projekter. Et om landhævning og et projekt om hvad der sker, når landet løftes op.
Læs indledning og Christian Knudsens dagbog:
www.geus.dk/geus-general/announcements/dagbog_ckn_2012-dk.htm
Klima- og miljøundersøgelser i Godthåbsfjorden, Grønland
I maj måned 2012 indsamlede forskere fra GEUS og Grønland Naturinstitut og Klimacenter prøver fra havbunden i Godthåbsfjorden for at belyse klima- og miljøudviklingen flere tusind år tilbage i tiden. Arbejdet foregik fra Naturinstituttets nye skib "Sanna". Læs beretningen og se billederne.
www.geus.dk/geus-general/announcements/togtsanna_nm_2012-dk.htm
Klima og havis i Polhavet
Havisen i Polhavet er igennem de seneste år svundet kraftigt ind. Det er sket før, og klimaændringerne har i løbet af de sidste 130.000 år fået isdækket i Polhavet til at skrumpe og vokse flere gange. Se filmen om hvordan geologerne har taget sedimentkerner, som fortæller om klimaet, op fra bunden af det isdækkede hav.
www.geus.dk/program-areas/nature-environment/greenland/klima_havis_polhavet-dk.htm
Undervisningsprogram om is, klima og havniveauændringer
E-læringsprogram om gletschere, indlandsis, klimaændringer og havnivaustigninger. Undervisningsprogrammet er delt i teori, underholdning og øvelser og henvender sig til grundskolen 7.-10. klasse, og giver inspiration til undervisning i fagene fysik, matematik og geografi.
Undervisningsprogram om is, klima og havniveauændringer
Feltarbejde i Nordvestgrønland 2009
Hovedoverskriften er Baffin Bugtens geologi, og målet med dette arbejde er at skabe bedre viden om geologien under havbunden i Baffin Bugten ud fra de observationer man kan foretage på land.
Læs indledning og Christian Knudsens dagbog:
www.geus.dk/geus-general/announcements/dagbog_ckn_2009-dk.htm
Jubilæumsekspedition til Nordøstgrønland 2008
I 2008 var det 100 år siden at Danmarksekspeditionen, med polarforskeren Mylius-Erichsen som leder, kom hjem fra Nordøstgrønland. Det inspirerede til en sejltur langs den barske østkyst af Grønland med træskonnerten Activ. Tre forskere fra GEUS var med ombord.
Læs indledningen om projektet:
www.geus.dk/cgi-bin/webbasen_nyt.pl?id=1217948347|cgifunction=form
Læs Christian Knudsens blog fra turen:
www.geus.dk/geus-general/announcements/dagbog_ckn_2008-dk.htm
Kort over værdifulde geologiske områder i Danmark
Digitalt kort over alle Danmarks værdifulde geologiske områder. For hvert område kan man læse en kortfattet beskrivelse til brug ved Naturforvaltning og længere populærvidenskabelige beskrivelser, til alle der interesserer sig for geologi.
www.geus.dk/digital_data_maps/vigtige_geologiske_omr-dk.htm
Isbrydertogt i 2007
Rejs med på isbrydertogt i Polhavet nord for Grønland På
a76.dk/expeditions/lomrog2007/index.html
kan du rejse med forskerne ud igennem det frosne Polhav med to kraftige isbrydere. Geologerne skal indsamle data, der skal dokumentere om Danmark og Grønland kan gøre krav på havbunden og eventuelle ressourcer ud over 200 sømil. Aktiviteterne er en del af det svensk-danske samarbejdsprojekt LOMROG, der foregik ombord på den svenske isbryder Oden.
Geologiske ture i Danmark
På
www.naturnet.dk
kan du finde inspiration til geologiske ture. Her finder du korte og
letforståelige beskrivelser af over 90 geologiske perler, og får at
vide hvordan du finder dem. Midtsønderjyllands Museum har udarbejdet
beskrivelserne med økonomisk og faglig støtte fra Nationalkomiteen for
Geologi, Skov- og Naturstyrelsen, GEUS, amterne og Friluftsrådet.
Rejs med på en videnskabelig polarekspedition
På
a76.dk/expeditions/lorita-1
kan du følge et hold danske og canadiske forskeres arbejde med at hente vigtige geologiske data op fra bunden af det frosne Polhav nord for Grønland og Canada. Det er data, der måske kan gøre Nordpolen til et dansk område. Forskernes arbejde er ikke let. Det er en evig kamp mod kulde, snestorm og Polhavets drivende ismasser. Det videnskabelige projekt LORITA-1 ledes af GEUS og Geological Survey of Canada.
Rejs med på Galathea 3 ekspeditionen.
Mellem august 2006 og april 2007 sejler ekspeditionsskibet Vædderen jorden rundt. Forskere fra GEUS er med aller længst mod nord ved Grønland, aller længst mod syd på Antarktis og midt i mellem - i troperne ved det tidligere Dansk Vestindien i Caribien. Følg med i forskerne arbejde inden for klima, jordens tidlige liv samt pladetektonik og havstrømme på
www.geus.dk/galathea3/index-dk.htm
Eksperimentelt undervisningsmateriale til gymnasier
GeoCase er et nyt tværfagligt og eksperimentelt undervisningsmateriale til gymnasieskolen udviklet af Geologisk Institut, Københavns Universitet med bidrag fra sin partner i Geocenter København: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS). Foreløbigt er der udarbejdet materiale til undervisning i: 1) Grundvand. 2) Klima. 3) Oliegeologi. 4) Pladetektonik og Vulkanisme. Undervisningsmaterialet kan umiddelbart bruges i den naturfaglige undervisning i gymnasiet. Besøg GeoCase hjemmesiden, hvor du også kan stille spørgsmål og debattere i et forum.
geocase.dk/
Links til geologien
På geologiportalen kan du finde links til sider om geologi. Find virksomheder der beskæftiger sig med geologi, foreninger, museer og naturcentre samt oplysninger om uddannelser med et geologisk indhold.
www.geologi.dk
-
test
Lettilgængelige sider om olie og gas
På portalsiderne om olie og gas kan du læse om oliegeologi og om efterforskning af olie og gas i undergrunden. Find mange lettilgængelige oplysninger om olie og gas i Danmark; de geologiske forudsætninger for at finde olie og gas, samt efterforskningsmetoder der tages i brug for at finde de dyre dråber. Siderne er udarbejdet af medarbejdere fra DONG og GEUS.
www.geologi.dk/oliegas/
Øvelsesvejledning til forsøg: Indvind af olie fra kalk
Størstedelen af den danske olie hentes op fra kalkfelter i Nordsøen. I de sidste 15 år er olieproduktionen fra fx Dan feltet holdt i gang ved at pumpe vand ned i nogle af boringerne i kalklagene. I det beskrevne forsøg kan du undersøge og iagttage, hvordan man kan få olie ud af kalken, blot ved at lafde kalken få kontakt med vand.
www.geus.dk/publications/undervisning/forsog_olie_fra_kalk-dk.htm
Drag på sommerekspedition til Grønland
Et TV-hold har i 2001 fulgt geologerne fra GEUS på en af sommerens videnskabelige ekspeditioner til Vestgrønland. I filmen
Geologisk skattejagt i Grønland
kan du følge geologernes spændende arbejde med at kortlægge Grønlands geologi og finde mineraler i fjeldene.
Underjordisk lagring af CO2 i Nordsøen
Der er en voksende international vilje til at nedbringe CO2 udledningen, men målene kan være svære at nå, da verden samtidig tørster efter energi. Siden 1996 er der blevet pumpet CO2 ned i undergrunden i Nordsøen for at skåne miljøet. Se den engelsksprogede video:
Towards 2050, om det norske Sleipner-felt.
Beretninger fra FN's klimakonference COP14 i Poznan
Følg livet i den danske stand under FN's COP14 klimakonference i Poznan 2008, hvor medarbejdere fra Danmarks Meteorologiske Institut, Energistyrelsen, Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning og GEUS præsenterede eksempler på den danske klimaforskning, klimatilpasning og -overvågning.
cop14.vejrblog.dk/#category1
[
Til top
]
Populærvidenskabelige artikler
|
Vandressourcer
Energiråstoffer
-
Lagring af CO2 i undergrunden
Årsberetning 2000
-
Indvinding af olie fra de danske kalkfelter
Årsberetning 1999
-
Geologien der blev væk
Årsberetning 1998
-
Forskningsdrevet olieefterforskning i Vestgrønland i 1990erne
Årsberetning 1998
-
Nyvurdering af geotermisk energi
Årsberetning 1996
-
Centralgraven i Nordsøen - Seismisk kortlægning af den Danske Centralgrav
Årsberetning 1996
-
Kulforskning på GEUS
Årsberetning 1995
-
20 spørgsmål til professoren - fokus på oliegeologi
-
Leter kun etter mammuter
Efterforskning i Vestgrønland - fra det norske tidsskift GEO
-
Verdens første CO2-lagringsanlæg til kraftværker
Fra MiljøDanmark nr. 1, 2004
-
Den dyrebare olie findes i kalken - og det gør drikkevandet også
Fra MiljøDanmark nr. 4, 2004
-
Kampen om rigets grænser
Fra MiljøDanmark nr. 1, 2005
-
Klima, kul og amerikanske skurke
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2005
-
Kapløbet om Polhavet
Fra Megafonen nr. 2, April 2006
-
Danmark til Nordpolen
Fra GeologiskNyt 5/03
-
Mammutter sendes i udbud. Efterforskning i Grønland.
Fra Ingeniøren 02.04.2004
ing.dk/artikel/61004-mammutter-sendes-i-udbud-dinosauren-i-groenland
-
Kampen om Nordpolen.
Fra Ingeniøren 10.12.2004
ing.dk/artikel/80277-kampen-om-nordpolen
-
Masser af varme fra jordens indre
Fra MiljøDanmark nr. 4, 2006
-
Nordpolen kan være grønlandsk
Fra MiljøDanmark nr. 3, 2007
-
Oden klar til Polhavet
Fra Polarfronten nr. 1, 2007
-
Varmen fra Jordens indre
Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2008
Mineralske råstoffer
|
Databanker og information
Natur og klima
-
Nordboernes livsgrundlag i sydvest Grønland
Årsberetning 2000
-
Sø og land. Relationer mellem arealanvendelse og søudvikling i et langtidsperspektiv
Årsberetning 1998
-
Kystovervågning og kystmorfologi i Øresundsområdet
Årsberetning 1998
-
Mikrobiologi og geologi - Et ekspanderende forskningsområde
Årsberetning 1997
-
Havbundens geologi i Nordatlanten - fra Færøerne til Østgrønland
Årsberetning 1997
-
Om begrebet natur
Årsberetning 1997
-
Nordatlanten - Vandudveksling omkring Færøerne og globale klimasvingninger.
Årsberetning 1996
-
Minturn cirkler - et nyt glacialt fænomen
Årsberetning 1995
-
Lydbølger kan forudsige klinteskred - Hvorfor skrider klinten?
Fra MiljøDanmark nr. 3, 2004
-
Danske jordskælv - 200 registrerede jordskælv på 75 år
Fra GeologiskNyt nr. 6, 2004
-
Den Dynamiske Jord - informationshæfte
-
86 millioner tons is i døgnet
Fra MiljøDanmark nr. 6, 2004
-
På rejse i H.C. Andersens miljø
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2005
-
Hvis tsunamien kommer til Danmark
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2005
-
Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set
Fra GeologiskNyt nr. 1, 2005
-
Sumatra-jordskælvet - de geofysiske konsekvenser
Fra GeologiskNyt nr. 1, 2005
-
Indlandsisen overvåges af satellitter
Fra MiljøDanmark nr. 4, 2005
-
Koralrev kommer før turiststrandene
Fra MiljøDanmark nr. 7, 2005
-
Jordskælvet i Pakistan
Fra GeologiskNyt nr. 6, 2005
-
Glaciale Jordskælv
Fra GeologiskNyt nr. 6, 2005
-
En havbund i BALANCE
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2006
-
Findes Bølling i Bølling Sø?
Fra GeologiskNyt 2/05
-
Penge at spare på jordrensning
Fra MiljøDanmark nr. 3, 2006
-
Klima før, nu og i fremtiden
Fra MiljøDanmark nr. 5, 2006
-
Hvis Indlandsisen smelter
Fra MiljøDanmark nr. 5, 2006
-
Jordskælvet før tsunamien gav vigtig ny viden
Fra MiljøDanmark nr. 6, 2006
-
Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland
Fra MiljøDanmark nr. 6, 2006
-
Spurtende gletschere kan udløse jordskælv
Fra MiljøDanmark nr. 1, 2007
-
Afrikanere vasker sig hvide i kviksølv
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2007
-
Da Store Taler forsvandt
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2007
-
Storegga - nu også i Grønland
Fra GeologiskNyt nr. 3, 2007
-
Løb for dit liv
Fra MiljøDanmark nr. 4, 2007
-
Han kortlægger isens smelten
Fra Magisterbladet nr. 16, 2007
-
Kort over Danmarks mest værdifulde geologi
Fra MiljøDanmark nr. 6, 2007
-
Tibet presser Kina - og det giver jordskælv
Fra GeologiskNyt nr. 3, 2008
-
Island - et land i rystende vækst
Fra GeologiskNyt nr. 3, 2008
-
Når klimaet bryder mønstret
Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2009
-
Jordskælv og vulkaner i dansk perspektiv
Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2009
-
Forskningens kringlede veje
Fra Aktuel Naturvidenskab nr. 6, 2009
-
Kan jordskælv forudsiges?
Fra GeologiskNyt nr. 2, 2009
Andet
|
[
Til top
]
Temasider, TV og radioprogrammer
Mød forskere fra GEUS sammen med andre eksperter på temasider og i TV
og radioprogrammer og følg deres arbejde i naturen, i laboratorierne
eller bag computeren.
Isbryder-ekspedition til Nordpolen 2012 – TV-dokumentar
Den 31. juli 2012 startede den svenske isbryder Oden ud på et togt til Polhavet nord for Grønland. Bag togtet - LOMROG III, stod det danske kontinentalsokkelprojekt i samarbejde med det svenske Polarforskningssekretariat. Kontinentalsokkelprojektets hovedopgaver under togtet var at indsamle data, som er nødvendige for at dokumentere et eventuelt grønlandsk krav om en udvidelse af kontinentalsoklen ud over 200 sømil. Et TV-hold fra DR fulgte forskernes arbejde gennem det kolde, hvide isdækkede hav.
Se TV-dokumentar programmet på DR2 Deadline: Erobringstogt til Nordpolen
www.dr.dk/DR2/deadline2230/20130314143449.htm
Historien om kryoliteventyret i Grønland
De grønlandske råstoffer har gennem historien skæppet godt i statskassen. I midten af 1800-tallet opdagede man kryolit i den grønlandske jord, og dermed begyndte et mineeventyr, der fik pengene til at flyde direkte ned i lommerne på den danske stat og private investorer. I DR radioprogrammet Alle Tiders Historie fortæller lederen af Afdelingen for Petrologi og Malmgeologi på GEUS, statsgeolog Karen Hanghøj om kryoliteventyret.
Hør DR radioprogrammet på P1: Alle Tiders Historie. Indslaget om Kryolitminen starter 18:30 minutter inde i udsendelsen.
www.dr.dk/P1/Alletidershistorie/Udsendelser/2013/01/28095144.htm
Grønlands skatkammer
Grønlands undergrund rummer store rigdomme af mineraler og olie, og mange selskaber er i gang med at finde forekomsterne. Jagten på Grønlands mineraler og naturrigdomme er for alvor sat ind. Med det varmere klima, bliver Grønland mere tilgængeligt. Og der er god grund til at interessere sig for Grønlands undergrund, for der er store forekomster af sjældne jordarter, guld, sølv og andre sjældne metaller.
Se filmen: Grønlands Skatkammer
www.youtube.com/watch?v=V9lWYJeKJ8c
Klimaet set fra en isflage
Et internationalt forskerhold arbejdede i maj 2004 på havisen nord
for Grønland for at undersøge Polhavets klima og ændringer i havisen. I
DR TV-programmet "Viden Om" kan du følge forskernes arbejde i den hvide
sneørken og høre om undersøgelser af borekerner fra Polhavets bund.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Klimaet set fra en isflage
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2004/10/20070705154734.htm
Solsystemets mysterier
Kondrulerne er altså mystiske. Og de viser, hvor lidt vi rent faktisk ved om de processer, der foregik dengang. Men de mystiske kondruler rokker dog alligevel ikke ved forklaringen på selve solsystemets skabelse. Hør også hvordan vandet kom til jorden.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Solsystemets mysterier
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2004/06/20070706135729.htm
Det tidligste vand
Hør om det utrolige fund af vand fra jordens tidligste oceaner, som
ligger indkapslet i krystaller i de urgamle klipper ved Isua i
Vestgrønland. I DR TV-programmet "Viden om" kan du følge forskernes
arbejde i Vestgrønland og høre om, hvordan man undersøger de urgamle
klipper.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Det tidligste vand
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2002/04/20071214125855.htm
Ilulissat Isfjord
Ilulissat Isfjord i Vestgrønland blev i 2004 optaget på UNESCO's
Verdensarvsliste over unikke kultur- og naturområder. Isfjorden er et
billedskønt område, hvor isfjelde fra en af verdens hurtigste isbræer
skaber et fantastisk dramatisk sceneri, men også et rigt livsgrundlag
for mennesker og dyr. Igennem DR programmet Natursyn kan du høre om
isfjordens helt specielle natur, og hvordan den blev Grønlands første
Verdensarvsområde. Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn:
Ilulissat Isfjord
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/Arkiv/2005/03/02/000026.htm
Havets tikkende bombe
I havbunden findes enorme forekomster af metangas. Det er en gas,
der nedbryder atmosfærens ozonlag, og et udslip af gassen kan ændre
verdens klima radikalt. I DR TV-programmet "Viden om" kan du følge
forskernes arbejde med at lokalisere metangassen, og deres
undersøgelser af de processer der foregår i havbunden.
Læs historierne og se Viden Om programmet:
Havets tikkende bombe
Farvel Californien
Forskerne venter. De ved, at et stort jordskælv sikkert vil ramme
Californien indenfor de næste 30 år. Staten er gennemfuret af
jordskælvsrevner, og Hollywood har gjort sit til at fremmane et billede
af en altødelæggende katastrofe. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion
og er det virkelig "Farvel Californien?"
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal under temaet:
Farvel Californien-->
Oliens geologi
Danske geofysikere har fundet løsningen på en geologisk gåde: Hvorfor
landområder på det europæiske kontinent på nogle tidspunkter er blevet
hævet uden bagefter at vise tegn på hævningen. Hør om de danske
geofysikeres ny teori som også betyder, at oliegeologer nu bedre kan få
teori og virkelighed til at passe sammen i deres jagt på det sorte
guld.
Læs historien og hør DR radioprogrammet, Videnskabens Verden: Oliens geologi
http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/Arkiv/2005/05/23/000003.htm
CO2 lagring og biobrændsel
Udledning af CO2 fra afbrænding af fossile brændsler
så som kul, olie og gas kan føre til en række uønskede ændringer af
jordens klima. Mens vi venter på brintsamfundet, så kan vi lagre CO2 i undergrunden og lave olie af biobrændsel, kul og naturgas.
Læs historien og hør DR radioprogrammet, Videnskabens Verden:
CO2 lagring og biobrændsel
Jagten på grundvand
Rent drikkevand er en ressource, vi i Danmark tager for givet. Men hvor
meget er der egentlig af det? Og præcist hvor findes det? I DR
TV-programmet "Viden om" kan du se, hvordan Aarhus Universitet og
amterne bruger geofysiske målinger fra helikopter til at kortlægge
grundvandsmagasinerne, og møde ugens ekspert Alex Sonnenborg fra GEUS.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Jagten på grundvand, og stil spørgsmål til ugens ekspert.
dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/2005/10/20070704133029.htm
Isbjørne-historier
Geologer arbejder ind imellem i isbjørne-land, og mødet med de store rovdyr sætter ofte dybe spor i erindringen. Igennem DR programmet Natursyn kan du høre nogle historier om mødet med vilde isbjørne. Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn:
Isbjørne-historier:
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/Arkiv/2005/08/15/000002.htm
Grønlands tilblivelse I
Grønland er ikke blot fuldt af smukke og meget betagende landskaber. Landet er som en åben bog, der fortæller den kyndige læser -geologen- om Jordens historie næsten helt tilbage fra skabelsen for godt 4 milliarder år siden. DR programmet Natursyn handler om en ny bog skrevet af Niels Henriksen: Grønlands geologiske udvikling - fra urtid til nutid, der fortæller denne historie videre til interesserede ikke-eksperter. I programmet fortæller Henrik Højmark Thomsen om ideen med bogen og giver nogle eksempler på bogens indhold.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn: Grønlands tilblivelse I.
www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2006/01/02101006.htm
Grønlands tilblivelse II
Grønlands geologi viser spor af jordens udvikling helt tilbage fra de ældste tider, lige efter planetens skabelse og er derfor et skatkammer for videnskaben. Men der er også råstoffer at finde deroppe, og derfor foregår der en grundig udforskning af Grønlands undergrund. Geologen Niels Henriksen har arbejdet i det store, barske og smukke land i 40 år. I denne udgave af Natursyn fortæller Niels Henriksen om geologernes arbejde på Grønland. Anledningen er hans nye bog: Grønlands geologiske udvikling - fra urtid til nutid.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn: Grønlands tilblivelse II.
www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2006/01/09102442.htm
Ishavet smelter
Ishavet smelter! Med reportager fra Polarhavet og eksperter i studiet fortæller P1 Tema historien om den globale opvarmning set fra de polare egne. I klippet "Når polarområdet kommer ud af dybfryseren" kan du blandt andet høre om Danmarks og Grønlands mulighed for at gøre krav på områder af Polarhavet, hvor der måske ligger store ressourcer gemt i havbunden. Her fortæller seniorforsker Trine Dahl-Jensen fra GEUS om undersøgelserne på havisen i det utilgængelige Polhav.
Læs historien og hør DR radioprogrammet P1 Tema: Ishavet smelter
www.dr.dk/P1/p1_temaer/Ishavet/20060106103915.htm
Er spøgelsesbyer langs kysten et fremtids-scenarie?
Da den tropiske orkan Katrina i sommer bragede ind over USA´s sydkyst, lagde den New Orleans i ruiner. Med stigende have og flere storme i udsigt, kan vi så forvente noget tilsvarende her hjemme i Danmark?
Læs historien på DR´s Videnskabsportal: Er spøgelsesbyer langs kysten et fremtids-scenarie?
www.dr.dk/Videnskab/Sommer+2006/Uge+29/20060705164116.htm
Grønlands fjelde overraskende unge
Danske forskere fastslår, at de grønlandske fjelde er overraskende unge. Det er kun 10 millioner år siden, fjeldene opstod ved, at en vidtstrakt flade blev brudt op og hævet til de nuværende højder på op til to km.
Læs historien på DR´s Videnskabsportal: Grønlands fjelde overraskende unge
www.dr.dk/Videnskab/Videnskab/2006/05/31143902.htm
Derfor skælver jorden
Jordoverfladen er gennemfuret af revner, der har delt den op i en række plader. Disse tektoiske plader bevæger sig i hver deres retning og derfor ryster jorden.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Derfor skælver jorden
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/130036.htm
Forskellige typer jordskælv
Jordskælv er ikke ens. Jorden skælver på forskellige måder, afhængigt af, hvordan de tektoniske plader støder sammen, skurer langs hinanden eller bevæger sig fra hinanden.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Forskellige typer jordskælv
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/130107.htm
10 jordskælv der rystede verden
Det største jordskælv i historien fandt sted for 45 år siden. I 1960 rystede havbunden ud for Chiles kyst så kraftigt, at det målte 9,5 på Richterskalaen og skabte flodbølger, der raserede Hawaii og nåede helt over til Japan. Jordskælvet den 28. marts 2005 kravlede op på en syvendeplads.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: 10 jordskælv der rystede verden
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/130218.htm
Katastrofen er uundgåelig
Det er et spørgsmål om tid. Alle Jordens aktive forkastninger giver sig og skaber jordskælv. Vi kan intet gøre for at forhindre det - heller ikke i Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Katastrofen er uundgåelig
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/093153.htm
Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien
Forskerne venter. De ved det vil ske, og de ved, at det sikkert vil ske inden for de næste 30 år - men bare ikke præcist hvornår.Det næste store jordskælv under Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/093243.htm
Arkitektur der står mod natur
Det er ikke selve jordrystelserne, der koster menneskeliv. Skælvene kan kun vælte mennesker omkuld. Det er de nedstyrtede bygninger, knækkede broer og jordskred, der er de virkelige dræbere.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Arkitektur der står mod natur
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125754.htm
Hvorfor bo på en brudzone?
Californien er ufattelig rig. Det er USAs folkerigeste stat, der huser alt fra filmverdnens mekka Hollywood til hi-tech oasen Silicon Valley. De betagende bjerge, gyldne strande og urgamle kæmpefyrreskove tiltrækker tusindvis af turister hver dag og driver grundpriserne til astronomiske højder.Men kan det betale sig at bo på en tikkende jordskælvsbombe?
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Hvorfor bo på en brudzone?
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125419.htm
Kan vi forudse katastrofen?
Det sker sikkert inden 2032. Amerikanske geologer og seismologer har slået fast, at risikoen er 62% for at et Richterskala 6,7 eller kraftigere jordskælv rammer San Fransisco-området indenfor 30 år.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Kan vi forudse katastrofen?
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/byebye/125500.htm
Kan det ske i Danmark?
Vi har ingen mulighed for at forudsige jordskælv, og de kan ramme uden varsel - men kan de ramme herhjemme?
Læs historien på DR's Videnskabsportal: Kan det ske i Danmark?
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/2005/094607.htm
Jordskælv giver ny viden om vores planet
De kraftige jordskælv ved Sumatra 2. juledag og 2. påskedag har vist os Jorden fra en af sine mest voldsomme sider. Energi svarende til flere tusinde brintbomber blev frigjort, hamrede ind gennem planeten og blev registeret på danske seismografer efter 12½ minut. Faktisk stammer al vores viden om Jordens indre fra jordskælvenes seismiske bølger.
Læs historien på DR's Videnskabsportal: Jordskælv giver ny viden om vores planet
www.dr.dk/Videnskab/Emner/Jorden/125039.htm
En søs forureningshistorie
En lille sø, Karlsø i Jylland, var for 50 år siden en fin, lille badesø om sommeren. Nu er den hver juli en lummer grumset algesuppe. Og Karlsø er langt fra den eneste danske sø, der har lidt denne skæbne. Men hvordan er søerne blevet forurenet, og hvilken kilde har forurenet mest - er det det urensede spildevand fra den lokale by, er det gødning fra landbruget eller sommerhusområdet med de mange septiktanke, der har gjort udslaget?
Læs historien og hør DR radioprogrammet, Videnskabens Verden: En søs forureningshistorie
www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2006/04/18103606.htm
Floder af is
Gletschere er nogle af de mest spektakulære elementer i det arktiske landskab. De er voldsomme og smukke på en gang, og deres liv er bestemt af klimaet. I DR programmet Natursyn kan du høre om gletschernes tilstand i Grønland og på Svalbard og deres samspil med klimaet.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn: Floder af is.
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2006/12/21121203.htm
Indlandsis på skrump
Indlandsisen på Grønland svinder ind i disse år, men hvordan foregår det, og hvor hurtigt sker det? For at forstå mekanismerne bag isens forsvinden har vi brug for at vide, hvad der sker ved isens rand, hvor den flyder ud i havet i form af gletschere. I DR programmet Natursyn kan du høre om undersøgelserne på Indlandsisen i Grønland og lytte til isens egen stemme.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn: Indlandsis på skrump.
www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2007/02/26110315.htm
Frygten for polvending
Den magnetiske nordpol bevæger sig med øget hastighed. Forskerne har aldrig set noget lignende! Måske er Nordpolen og Sydpolen ved at bytte plads. Og måske er der en periode på vej med et meget svagt magnetfelt omkring Jorden.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Frygten for polvending
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/02/20070224162232.htm
Diamanter til alle
Diamant er verdens hårdeste materiale, som dannes langt inde i Jorden. Oppe ved overfladen er diamanter dog relativt sjældne og derfor meget kostbare. Men diamanter kan også fremstilles kunstigt og i princippet give diamanter til alle. Viden Om programmet på DR 2 ser på, hvordan naturen og vi selv fremstiller og anvender diamanter.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Diamanter til alle
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/03/20070324154328.htm
Klimaets kanariefugl
Isen på Grønland kan fortælles os om der er varmere klima på vej. Lad os for et kort øjeblik glemme grunden til klimaændringerne og kigge på gletscherne på Grønland, der populært sagt er "klimaets kanariefugl". Isen smelter hurtigt i øjeblikket. Gletscherne løber nu i perioder så hurtigt, at de skaber jordskælv.
Læs historierne og se Viden Om programmet: Klimaets kanariefugl.
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden%20Om%20med%20Ann%20Marker/Programmerne/2007/07/20070417131737.htm
Hvor skal energien komme fra?
Klimaforskerne siger, at vi skal skifte til bæredygtig energikilder så hurtig som muligt. Men hverken sol, vind eller brint er klar til at tage over. Læs historien og hør DR radioprogrammet, Videnskabens Verden: Hvor skal energien komme fra?
Hør programmet
http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2007/06/11141840.htm
CO2 pumpes ned i jorden
I Esbjerg tæt ved Havnen står verdens største forsøgsanlæg til udskilning af CO2 fra røgen fra det kulfyrede kraftværk. Visionen er at al CO2 fra de store kraftværker skal samles i underjordiske lagre, mens vi udvikler nye og mere miljøneutrale energikilder.
Læs mere og hør DR-radioprogrammet Harddisken: CO2 pumpes ned i jorden.
http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/06/21203924.htm
Forhistoriske skove på Grønland
Danske forskere har fundet spor af den skov, som stod i Grønland, inden Indlandsisen blev dannet. Derved får vi et unikt indblik i Grønlands fortidige biologi. Men også klar besked om hvornår Indlandsisen sidst var væk fra det sydlige Grønland.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Videnskabens Verden: Forhistoriske skove på Grønland.
http://www.dr.dk/P1/Videnskabensverden/Udsendelser/2007/07/09100044.htm
Det rene vand
Sommeren 2007 blev meget våd i Danmark. Det har regnet som aldrig før. Hvilken betydning har det for mængden og kvaliteten af grundvandet, hvor vi henter vores dyrebare drikkevand. Kan vi i fremtiden stadig hente rent drikkevand op fra grundvandet?
Læs mere og hør DR radioprogrammet på P1 - Orientering: Hjørnet: Det rene vand.
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2007/07/25/190106.htm
Vand og drikkevand
Hele vores tilværelse er funderet på vand. Men hvor får vi vores drikkevand fra, og bliver vi ved med at have rent drikkevand.
Læs historien og hør DR-radioprogrammet på P1 – Apropos: Vand og drikkevand.
http://www.dr.dk/P1/Apropos/Udsendelser/2007/07/09141438.htm
Ren kulkraft uden CO2
Kul kan blive ren energi og sikre elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan dække vores behov. I Danmarks undergrund kan vi nemlig lagre al CO2 fra kulkraftværkerne.
Læs historien og se Viden Om programmet: Ren kulkraft uden CO2
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/10/0930161628.htm
Kamp om Nordpolens olie
Olieeventyret ligger måske skjult under ishavet nord for Grønland. Derfor vil Danmark forsøge at vinde retten til Nordpolens undergrund. Det kræver omhyggelige undersøgelser i et ishelvede, hvor skibe aldrig før er trængt ind. Følg et hold danske forskere på opgave blandt skrueis og isbjørne. De har travlt, for USA og Rusland vil også kræve undergrunden for at få del i eventyret.
Se Viden Om programmet på DR2: Kamp om Nordpolens olie
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2007/12/1203131048.htm
Den levende Indlandsis
Hvis Indlandsisen på Grønland smelter, stiger verdenshavene 7 meter. Men vi ved ikke ret meget om, hvad der får den til at smelte. Rundt omkring på indlandsisen står der nu 14 små vejrstationer, der hjælper lederen af det første danske overvågningsprogram for den grønlandske indlandsis Andreas Ahlstrøm med at aflure isens hemmeligheder. PROMICE hedder programmet, der holder øje med, hvad der sker på isen.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Natursyn: Den levende Indlandsis.
http://www.dr.dk/P1/Natursyn/Udsendelser/2008/10/18100502.htm
Kampen om vandet
Vand. Alle levende organismer har brug for det, men adgangen til det bliver mere og mere begrænset mange steder i verden. Radioprogrammet Horisont ser på de globale vandproblemer og på eksempler i Kina og Europa. Endelig ser programmet på, om vi har vand nok i Danmark.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Horisont på P1: Kampen om vandet.
www.dr.dk/P1/Horisontpaap1/udsendelser/2009/04/21170300.htm
Den store vandkamp
Vand er det nye guld: Det er værdifuldt, det er eftertragtet, og det er sparsomt mange steder i verden. TV-programmet Horisont sætter fokus på den globale vandressource og slår ned på eksemplerne Jordan, Kina og Berlin. Og hvordan ser vandsituationen egentligt ud i Danmark?
Læs historien og se TV-programmet Horisont på DR1: Den store vandkamp.
www.dr.dk/DR1/horisont/2009/04/21164655.htm
Indlandsisen bliver mindre
Indlandsisen i Grønland skrumper i et tempo, som vi ikke har set før. Den største ismasse på den nordlige halvkugle er på slankekur, og det får verdenshavene til at stige. Tag med til Grønland, og se hvordan forskerne overvåger isen, og få deres bud på hvad der på sigt sker globalt.
Se Viden Om programmet på DR2: De tre ispoler - del 2 - Indlandsisen i Grønland.
www.dr.dk/DR2/VidenOm/Programmer/Viden+Om+med+Ann+Marker/Programmerne/2009/11/0728135629_1_1_3_1_1.htm
Danske
forskere sikrer bedre klimamodeller
Mens
klimaforhandlingerne fortsat står i stampe fortsætter klimaforskningen med
uformindsket styrke - og her er danske forskere godt med. I Grønland er danske
forskere i gang med at skaffe bedre målinger af, hvor stor afsmeltningen er på
Indlandsisen. Læs historien og hør DR programmet Klima og miljø: Danske forskere
sikrer bedre klimamodeller.
http://www.dr.dk/P1/klimaogmiljoe/Udsendelser/2011/06/20110627111016.htm
|