SPECIALARTIKLER
|
|
Koralrev kommer før turiststrandene |
Fra MiljøDanmark nr. 7, 2005 - af Klaus Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 10-13 miljoe_danmark_7_05_p10-13.pdf (~160 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
10
MILJØDANMARK NR. 7 DECEMBER 2005
OLIEFORURENING
AF KLAUS ANDERSEN
FOTO: SCANPIX/CORBIS/TIM DAVIS
Koralrev
kommer før
turiststrandene
kommer før
turiststrandene
Benhård prioritering af følsomme
kystområder er nødvendig, hvis konsekvens-
erne af et olieudslip skal begrænses i Kenya,
hvis kyst hvert år passeres af tusindvis af olietankskibe.
Et dansk-kenyansk miljøprojekt, KenSea, ledet af Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, vil til januar 2006 præsentere 16 nye kort-
blade til brug ved olieforureninger for de kenyanske myndigheder.
Kortene viser kystens følsomhed og angiver konkret, hvor man
først skal sætte ind i tilfælde af en alvorlig forurening.
Med dette får de lokale myndigheder et uvurderligt
redskab i hånden til at forebygge olieforurening
af kysten.
11
MILJØDANMARK NR. 7 DECEMBER 2005
670 kilometer kystlinie med endeløse
koralrev, snehvide sandstrande med
masser af turisthoteller, følsomme man-
groveskove og barsk, forreven klippe-
kyst. Kenyas kystparadis er en perle-
række af rig og varieret natur og et dyre-
liv, der blandt andet omfatter ynglende
skildpadder og tilrejsende vadefugle.
koralrev, snehvide sandstrande med
masser af turisthoteller, følsomme man-
groveskove og barsk, forreven klippe-
kyst. Kenyas kystparadis er en perle-
række af rig og varieret natur og et dyre-
liv, der blandt andet omfatter ynglende
skildpadder og tilrejsende vadefugle.
Men hvor skal myndighederne sætte
ind, hvis ulykken sker og et olieudslip
truer? Man kunne umiddelbart tro, at
turistområderne ved strandene havde
førsteprioritet, men sådan er det ikke
altid. Her er det som regel forholdsvis let
at fjerne olien, mens det er så godt som
umuligt i følsomme naturområder som
mangroveskove og koralrev, der blottes
ved lavvande.
truer? Man kunne umiddelbart tro, at
turistområderne ved strandene havde
førsteprioritet, men sådan er det ikke
altid. Her er det som regel forholdsvis let
at fjerne olien, mens det er så godt som
umuligt i følsomme naturområder som
mangroveskove og koralrev, der blottes
ved lavvande.
Og slangen lurer i paradiset. Alle olie-
tankskibe, der kommer fra Den persiske
Golf med Europa og USA som mål, sejler
syd om Afrika og passerer dermed på ve-
jen Kenyas kyst. Et udslip af det sorte
guld fra et stort tankskib kan få en øde-
læggende indflydelse på både kystens
naturrigdomme og erhvervsliv. Også for-
urening fra mindre skibe, som spuler de-
res tanke i kenyansk farvand, udgør en
potentiel trussel mod miljø og erhverv.
Golf med Europa og USA som mål, sejler
syd om Afrika og passerer dermed på ve-
jen Kenyas kyst. Et udslip af det sorte
guld fra et stort tankskib kan få en øde-
læggende indflydelse på både kystens
naturrigdomme og erhvervsliv. Også for-
urening fra mindre skibe, som spuler de-
res tanke i kenyansk farvand, udgør en
potentiel trussel mod miljø og erhverv.
Folkeligt forankret
KenSea er et dansk-kenyansk miljøpro-
jekt ledet af Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS. Projek-
tet skal bidrage til den nationale bered-
skabsplan, der skal forebygge, at olieud-
slip ud for Kenyas følsomme kyst udvik-
ler sig til forureningskatastrofer. Når
KenSea om kort tid er klar, er Kenya det
eneste land i Afrika bortset fra Sydafrika
og Ægypten, der har en beredskabsplan
indeholdende en miljømæssig vurdering
af kystens følsomhed over for olieudslip.
Projektet er folkeligt forankret på den
måde, at konsulenterne har været i dia-
log med de grupper, der kan blive berørt
af en olieforurening. Det gælder for ek-
sempel erhvervsdrivende som lokale fi-
KenSea er et dansk-kenyansk miljøpro-
jekt ledet af Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS. Projek-
tet skal bidrage til den nationale bered-
skabsplan, der skal forebygge, at olieud-
slip ud for Kenyas følsomme kyst udvik-
ler sig til forureningskatastrofer. Når
KenSea om kort tid er klar, er Kenya det
eneste land i Afrika bortset fra Sydafrika
og Ægypten, der har en beredskabsplan
indeholdende en miljømæssig vurdering
af kystens følsomhed over for olieudslip.
Projektet er folkeligt forankret på den
måde, at konsulenterne har været i dia-
log med de grupper, der kan blive berørt
af en olieforurening. Det gælder for ek-
sempel erhvervsdrivende som lokale fi-
12
MILJØDANMARK NR. 7 DECEMBER 2005
OLIEFORURENING
AF KLAUS ANDERSEN
FOTO:
GEUS
GEUS
Fly i farlige områder
Det har været en ganske kompleks opgave at lave kortbladene, fortæller
John Tychsen:
Vi tog eksisterende ældre kort med rundt til alle de parter, som lå
inde med relevante data. Disse blev lagt ind på de ældre kort, men allige-
vel manglede der stadig data eller de data, vi havde, var modstridende.
Så begyndte konsulenterne en køretur i bil langs kysten for at indsamle
oplysninger i de områder, der er fremkommelige i bil. I visse ufremkom-
melige områder var den eneste mulighed at sejle rundt. Også luftfotogra-
fering og satellitfotos blev taget i anvendelse for at få indsamlet mere
nøjagtige informationer.
Et af de områder, der gav store problemer, var de nordligste 75 kilome-
ter af kysten op mod Somalia, hvor det af sikkerhedsgrunde er farligt at
færdes med bil og båd. Her blev nye data indsamlet fra fly ved bl.a. at fo-
tografere hele kysten.
I fremtiden vil ansvaret for at vedligeholde kortene komme til at ligge i
Kenya hos det marinbiologiske institut Kenya Marine Fishery Research In-
stitute. Opdatering af kortene skal ske på basis af en løbende indsamling
af data om udviklingen i kystområderne.
KenSea ledes af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS,
og består i øvrigt af et konsortium, der omfatter firmaerne GeoQuest og
AquaSim samt Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, og organisationen
DEPHA fra Kenya. KenSea er finansieret af DANIDA via en UNDP-fond
(FN's Udviklingsprogram).
Fiskere ved mangroveområde ved lavvande. Træerne, der vokser i
saltvand, kvæles og dør hvis deres luftrødder bliver smurt ind i
olie. Det er næsten umuligt at rense en olieforurenet mangrove,
og det kan tage årtier før en ødelagt mangrove er genetableret.
skeskippere, kystfiskere, hotelejere og
saltværksejere, der alle har givet deres
besyv med. Også frivillige organisationer
og statslige organisationer har bidraget
til udformningen af KenSea.
saltværksejere, der alle har givet deres
besyv med. Også frivillige organisationer
og statslige organisationer har bidraget
til udformningen af KenSea.
Mangel på udstyr
Det er ikke nok, at Kenya råder over et
miljøskib og at flere er på vej. Skibene
har ganske enkelt ikke nok udstyr til at
standse en massiv olieforurening. Det er
her, det dansk-kenyanske projekt kom-
mer ind i billedet.
Det er ikke nok, at Kenya råder over et
miljøskib og at flere er på vej. Skibene
har ganske enkelt ikke nok udstyr til at
standse en massiv olieforurening. Det er
her, det dansk-kenyanske projekt kom-
mer ind i billedet.
Det, man tit ser, er, at en olieplet
på havet brydes op i tre, fire mindre olie-
pletter på grund af vejr, vind og strøm. Så
er skipperen på miljøskibet tvunget til at
prioritere, hvilke pletter, der først skal
bekæmpes, og hvilke, han kan lade drive
ind mod kysten, forklarer projektleder
John Tychsen fra GEUS.
pletter på grund af vejr, vind og strøm. Så
er skipperen på miljøskibet tvunget til at
prioritere, hvilke pletter, der først skal
bekæmpes, og hvilke, han kan lade drive
ind mod kysten, forklarer projektleder
John Tychsen fra GEUS.
Farver viser truslen
Den nationale beredskabsplan beskriver
nøjagtigt, hvem der gør hvad i tilfælde
af et olieudslip. En central del af bered-
skabsplanen er 16 kortblade over kystens
følsomhed fra KenSea-projektet.
Den nationale beredskabsplan beskriver
nøjagtigt, hvem der gør hvad i tilfælde
af et olieudslip. En central del af bered-
skabsplanen er 16 kortblade over kystens
følsomhed fra KenSea-projektet.
Skipperne på miljøskibene skal i frem-
tiden udstyres med en kopi af alle kort-
bladene. Her vil de kunne se kyststræk-
ningen angivet med farverne grøn, gul,
orange eller rød, hvor farverne markerer,
bladene. Her vil de kunne se kyststræk-
ningen angivet med farverne grøn, gul,
orange eller rød, hvor farverne markerer,
13
MILJØDANMARK NR. 7 DECEMBER 2005
hvor de skal sætte ind først. Farven på
en given kyststrækning er bestemt af en
vurdering af truslen mod miljøet i det
bagvedliggende kystområde. Rød marke-
rer de mest truede, og dermed hvor man
skal sætte ind først, og grøn de mindst
truede områder, som godt kan vente.
På den måde er der lagt stor vægt på, at
kortene skal være enkle at bruge for skip-
perne på miljøskibene i det daglige ar-
bejde.
en given kyststrækning er bestemt af en
vurdering af truslen mod miljøet i det
bagvedliggende kystområde. Rød marke-
rer de mest truede, og dermed hvor man
skal sætte ind først, og grøn de mindst
truede områder, som godt kan vente.
På den måde er der lagt stor vægt på, at
kortene skal være enkle at bruge for skip-
perne på miljøskibene i det daglige ar-
bejde.
Vi har baseret farvemarkeringerne på
kortene på et indeks over miljøets føl-
somhed over for olieforurening. De to
hovedelementer er dels, hvilken skade
olien kan anrette på miljøet, dels hvor
svært det vil være at rense op efter for-
ureningen, forklarer John Tychsen og
fortsætter:
somhed over for olieforurening. De to
hovedelementer er dels, hvilken skade
olien kan anrette på miljøet, dels hvor
svært det vil være at rense op efter for-
ureningen, forklarer John Tychsen og
fortsætter:
Det kan for eksempel være forholds-
vis let at fjerne olie, der er drevet i land
på en sandstrand, med skovle eller en
bulldozer, men det er nærmest umuligt
at fjerne olie fra især koralrevene ved
lavvande eller mangroveskove, pointerer
han.
på en sandstrand, med skovle eller en
bulldozer, men det er nærmest umuligt
at fjerne olie fra især koralrevene ved
lavvande eller mangroveskove, pointerer
han.
Den meget kraftige tidevandsforskel
på op til godt tre meter er en anden fak-
tor, som vanskeliggør arbejdet. Forskel-
len mellem flod og ebbe bevirker, at
olien bliver efterladt, når vandet trækker
sig tilbage.
tor, som vanskeliggør arbejdet. Forskel-
len mellem flod og ebbe bevirker, at
olien bliver efterladt, når vandet trækker
sig tilbage.
De 16 kortblade indeholder desuden
også logistiske informationer om ad-
gangsveje til kystområderne for oliebe-
kæmpelsen samt havne og moler til los-
ning og lastning af udstyr til miljøski-
bene.
gangsveje til kystområderne for oliebe-
kæmpelsen samt havne og moler til los-
ning og lastning af udstyr til miljøski-
bene.
Balanceret vurdering
Indekset over miljøets følsomhed som
er udviklet i samarbejde med de forskel-
lige aktører i kystområdet bruger en
skala fra ét til 10 til at bestemme følsom-
heden af de enkelte kystområder. Indek-
set sætter værdier på for eksempel dyre-
liv, kysttype og hvor nem olien vil være
at fjerne. Når de enkelte faktorers vær-
dier lægges sammen, er resultatet
følsomheden af området og dermed,
hvilken farve linien på kortet skal have.
Indekset over miljøets følsomhed som
er udviklet i samarbejde med de forskel-
lige aktører i kystområdet bruger en
skala fra ét til 10 til at bestemme følsom-
heden af de enkelte kystområder. Indek-
set sætter værdier på for eksempel dyre-
liv, kysttype og hvor nem olien vil være
at fjerne. Når de enkelte faktorers vær-
dier lægges sammen, er resultatet
følsomheden af området og dermed,
hvilken farve linien på kortet skal have.
Vi har med følsomhedsindekset ba-
lanceret potentielle skader på kort og
langt sigt. I vurderingen indgår både de
forskellige kysttyper, biologiske ressour-
cer som fugle og dyr, samt menneskelige
aktiviteter ved kysten som turisme og fi-
skeri, forklarer John Tychsen.
langt sigt. I vurderingen indgår både de
forskellige kysttyper, biologiske ressour-
cer som fugle og dyr, samt menneskelige
aktiviteter ved kysten som turisme og fi-
skeri, forklarer John Tychsen.
Resultatet af konsulenternes samlede
anstrengelser er nu, at de 16 kortblade
giver en total dækning af Kenyas kyst i
skala 1:50.000. Med dette får de lokale
myndigheder et uvurderligt redskab i
hånden til at forebygge olieforurening af
kysten.
giver en total dækning af Kenyas kyst i
skala 1:50.000. Med dette får de lokale
myndigheder et uvurderligt redskab i
hånden til at forebygge olieforurening af
kysten.
Mangrover er hjemsted for en lang række dyr og fugle og giver grundlag for et rigt fiskeri. Flere steder
langs kysten er der etableret hængestier ud til udkikstårne, hvor man kan studere det rige fugleliv.
FOTO:
FRED
HOOGERVORST/
PANOS PICTURES
FRED
HOOGERVORST/
PANOS PICTURES
