SPECIALARTIKLER
|
|
Når isen trækker sig tilbage |
Fra Miljø Danmark nr. 6, 2007
Af Solveig Willum Nielsen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_6_07_p16-19.pdf
(~350 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
KLIMA
AF SOLVEIG WILLUM NIELSEN
16
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2007
Når isen trækker sig tilbage
Klimaforandringerne betyder meget andet for grønlænderne, end at is-
bjørnene er på retur. Den stigende efterspørgsel på mineraler og den
smeltende is åbner dørene for nye eventyr i Grønland.
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2007
17
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2007
18
Mindre is
flere miner
flere miner
Interessen for den grønlandske un-
dergrund er større end nogensinde. Jo
værre prognoser klimaforskere produ-
cerer, jo mere lovende ser fremtiden ud
for mineselskaberne. Mens politikerne
tager til Grønland for at vise hinanden,
hvor galt det kan gå, tager geologerne
derop for at se, hvilke guldkorn isen har
blotlagt i sin tilbagetrækning.
Fællesrådet vedrørende Mineral-
ske Råstoffer i Grønland, der står for
behandlingen af mineralansøgninger
samt olietilladelser, har tydeligt mærket
den stigende interesse. Alene fra 2002
til 2006 er antallet af licenser til at søge
efter mineraler i den grønlandske un-
dergrund næsten firdoblet og er i dag på
det højeste nogensinde. På nuværende
tidspunkt er der to aktive miner i Grøn-
land, men der er udsigt til, at to bliver
til syv inden for de næste fem år.
Politikerne glæder sig over udviklin-
gen, der kan betyde op mod 1.500 job i
minebranchen i Grønland.
dergrund er større end nogensinde. Jo
værre prognoser klimaforskere produ-
cerer, jo mere lovende ser fremtiden ud
for mineselskaberne. Mens politikerne
tager til Grønland for at vise hinanden,
hvor galt det kan gå, tager geologerne
derop for at se, hvilke guldkorn isen har
blotlagt i sin tilbagetrækning.
Fællesrådet vedrørende Mineral-
ske Råstoffer i Grønland, der står for
behandlingen af mineralansøgninger
samt olietilladelser, har tydeligt mærket
den stigende interesse. Alene fra 2002
til 2006 er antallet af licenser til at søge
efter mineraler i den grønlandske un-
dergrund næsten firdoblet og er i dag på
det højeste nogensinde. På nuværende
tidspunkt er der to aktive miner i Grøn-
land, men der er udsigt til, at to bliver
til syv inden for de næste fem år.
Politikerne glæder sig over udviklin-
gen, der kan betyde op mod 1.500 job i
minebranchen i Grønland.
Hvad isen gemte
En af de miner, der forventes at slå dø-
rene op næste år, er Black Angel-minen
i kommunen Uummannaq på Grøn-
lands vestkyst cirka 800 kilometer nord
for Nuuk.
Det er mineefterforskningsselskabet
Angus & Ross, der i 2005 iværksatte
en undersøgelse af den gamle bly- og
zinkmine Black Angel for at se, om det
kunne betale sig at genåbne den. Minen
lukkede i 1990 efter 17 års udvinding,
fordi videre drift blev urentabelt. Men
klimaforandringer, temperaturstignin-
ger og en gletscher på retræte har mu-
ligvis ændret det billede dramatisk.
Før lukningen af Black Angel-minen
tilbage i 1990 markerede minens geo-
loger en lille blyforekomst ved kanten
af gletscheren. Den så ikke ud at være
stor nok til, at det kunne betale sig at
En af de miner, der forventes at slå dø-
rene op næste år, er Black Angel-minen
i kommunen Uummannaq på Grøn-
lands vestkyst cirka 800 kilometer nord
for Nuuk.
Det er mineefterforskningsselskabet
Angus & Ross, der i 2005 iværksatte
en undersøgelse af den gamle bly- og
zinkmine Black Angel for at se, om det
kunne betale sig at genåbne den. Minen
lukkede i 1990 efter 17 års udvinding,
fordi videre drift blev urentabelt. Men
klimaforandringer, temperaturstignin-
ger og en gletscher på retræte har mu-
ligvis ændret det billede dramatisk.
Før lukningen af Black Angel-minen
tilbage i 1990 markerede minens geo-
loger en lille blyforekomst ved kanten
af gletscheren. Den så ikke ud at være
stor nok til, at det kunne betale sig at
undersøge den yderligere. Da undersø-
gelsesholdet vendte tilbage 15 år senere,
havde gletscheren trukket sig næsten
700 meter tilbage, og det, der var marke-
ret som en ubetydelig forekomst, viste
sig imidlertid at være en indtil videre
650 meter lang bly- og zinkåre, der ser
ud til at fortsætte endnu længere ind
under gletscheren.
Da vi vendte tilbage til minen i
2005, blev vi meget overraskede over,
hvor meget gletscheren havde trukket
sig tilbage, og hvor meget tyndere den
var blevet. Nogle steder op til 60 meter
tyndere, fortæller direktøren for An-
gus & Ross, Nicholas Hall, der på nogle
punkter ikke kan undgå at glæde sig en
smule over udviklingen:
Det har været en enorm fordel for de
efterforskende geologer. Nu kan de se
mineralforekomsterne i jordoverfladen,
der før var dækket af is, og de kan fore-
tage kerneboringer i klipper enten helt
uden isdække eller med meget tyndere
dække end før, siger han.
Nicholas Hall påpeger dog også, at
andre faktorer påvirker den stigende
efterforskning. Fx har der længe været
mangel på bly og zink på verdensmar-
kedet, fordi meget få nye miner er ble-
vet udviklet de sidste 20 år.
gelsesholdet vendte tilbage 15 år senere,
havde gletscheren trukket sig næsten
700 meter tilbage, og det, der var marke-
ret som en ubetydelig forekomst, viste
sig imidlertid at være en indtil videre
650 meter lang bly- og zinkåre, der ser
ud til at fortsætte endnu længere ind
under gletscheren.
Da vi vendte tilbage til minen i
2005, blev vi meget overraskede over,
hvor meget gletscheren havde trukket
sig tilbage, og hvor meget tyndere den
var blevet. Nogle steder op til 60 meter
tyndere, fortæller direktøren for An-
gus & Ross, Nicholas Hall, der på nogle
punkter ikke kan undgå at glæde sig en
smule over udviklingen:
Det har været en enorm fordel for de
efterforskende geologer. Nu kan de se
mineralforekomsterne i jordoverfladen,
der før var dækket af is, og de kan fore-
tage kerneboringer i klipper enten helt
uden isdække eller med meget tyndere
dække end før, siger han.
Nicholas Hall påpeger dog også, at
andre faktorer påvirker den stigende
efterforskning. Fx har der længe været
mangel på bly og zink på verdensmar-
kedet, fordi meget få nye miner er ble-
vet udviklet de sidste 20 år.
Den hastige økonomiske vækst i
Fjernøsten og deres behov for zink til
opbygning af infrastrukturen har med-
ført en kraftig stigning i efterspørgslen.
Zinkpriserne er steget til det tredob-
belte siden Black Angel lukkede i 1990,
fortæller han, og statsgeolog Leif Thor-
ning fra De Nationale Geologiske Un-
dersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) påpeger også, at det stigende be-
hov for metaller i især Indien og Kina,
gør det endnu mere vigtigt at udnytte
de resurser man kan finde:
Genbrug af metal er langt fra nok til
at dække det stigende behov, siger Leif
Thorning.
Fjernøsten og deres behov for zink til
opbygning af infrastrukturen har med-
ført en kraftig stigning i efterspørgslen.
Zinkpriserne er steget til det tredob-
belte siden Black Angel lukkede i 1990,
fortæller han, og statsgeolog Leif Thor-
ning fra De Nationale Geologiske Un-
dersøgelser for Danmark og Grønland
(GEUS) påpeger også, at det stigende be-
hov for metaller i især Indien og Kina,
gør det endnu mere vigtigt at udnytte
de resurser man kan finde:
Genbrug af metal er langt fra nok til
at dække det stigende behov, siger Leif
Thorning.
Hensyn til den sarte natur
De sidste to år har Angus & Ross arbej-
det på et såkaldt lønsomhedsstudie af
Black Angel-minen. De har undersøgt,
hvad der kan udvindes fra minen, hvil-
ke omkostninger det vil få og hvilken
indflydelse det vil have på det omkring-
liggende miljø.
Man laver altid forundersøgelser,
hvor man forudser, hvilke miljøeffekter
placeringen af en mine vil have. Man
lægger alle kendsgerningerne på bordet,
og på den baggrund kan alle så tage stil-
ling, forklarer Leif Thorning. En af de
De sidste to år har Angus & Ross arbej-
det på et såkaldt lønsomhedsstudie af
Black Angel-minen. De har undersøgt,
hvad der kan udvindes fra minen, hvil-
ke omkostninger det vil få og hvilken
indflydelse det vil have på det omkring-
liggende miljø.
Man laver altid forundersøgelser,
hvor man forudser, hvilke miljøeffekter
placeringen af en mine vil have. Man
lægger alle kendsgerningerne på bordet,
og på den baggrund kan alle så tage stil-
ling, forklarer Leif Thorning. En af de
KLIMA
AF SOLVEIG WILLUM NIELSEN
- HVIS DET BLIVER LETTERE AT SEJLE GENNEM NORDVEST PASSAGEN, KOMMER ASIEN 4-5.000 KM TÆTTERE PÅ. EN SÅDAN SEJLRUTE PLACERER GRØNLAND I MIDTEN AF VERDENSKORTET.
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2007
19
ting, der særligt lægges vægt på i Grøn-
land, er den omkringliggende natur.
Grønlands planteliv er meget sart.
Planterne vokser så langsomt, at et hjul-
spor stadig kan ses ti år efter. Derfor er
reetablering også en del af selskabernes
vurdering af området. De aftaler med de
lokale myndigheder, hvordan området
skal reetableres, inden de går i gang,
fortæller Leif Thorning.
Angus & Ross regner med at forelægge
deres lønsomhedsstudie for Fællesrå-
det vedrørende Mineralske Råstoffer i
Grønland inden årets udgang. Nick Hall
understreger, at det er vigtigt for selska-
bet at bevise over for både Fællesrådet
og lokalsamfundet, at minen kan blive
genåbnet med minimal indflydelse på
miljøet, men med væsentlige fordele for
både Grønland og Uummannaq Kom-
mune. Hvis det bliver godkendt, reg-
ner Nick Hall med, at minen vil åbne i
løbet af sommeren 2008. Det vil skabe
omkring 150 nye arbejdspladser og
direktøren håber, at de 100 vil tilfalde
grønlændere.
land, er den omkringliggende natur.
Grønlands planteliv er meget sart.
Planterne vokser så langsomt, at et hjul-
spor stadig kan ses ti år efter. Derfor er
reetablering også en del af selskabernes
vurdering af området. De aftaler med de
lokale myndigheder, hvordan området
skal reetableres, inden de går i gang,
fortæller Leif Thorning.
Angus & Ross regner med at forelægge
deres lønsomhedsstudie for Fællesrå-
det vedrørende Mineralske Råstoffer i
Grønland inden årets udgang. Nick Hall
understreger, at det er vigtigt for selska-
bet at bevise over for både Fællesrådet
og lokalsamfundet, at minen kan blive
genåbnet med minimal indflydelse på
miljøet, men med væsentlige fordele for
både Grønland og Uummannaq Kom-
mune. Hvis det bliver godkendt, reg-
ner Nick Hall med, at minen vil åbne i
løbet af sommeren 2008. Det vil skabe
omkring 150 nye arbejdspladser og
direktøren håber, at de 100 vil tilfalde
grønlændere.
Grønland rykker tættere på
Leif Thorning arbejder også for Ver-
densbanken. Her er han med til at
hjælpe lande til at håndtere udvikling
Leif Thorning arbejder også for Ver-
densbanken. Her er han med til at
hjælpe lande til at håndtere udvikling
gennem minedrift. Han påpeger, at
selvom de grønlandske miner er i en
hård international konkurrence, er der
mange faktorer, der taler til Grønlands
fordel. Landet har først og fremmest en
velbeskrevet lovgivning. Der er desuden
Råstofdirektoratet, et sekretariat under
Fællesrådet, der arbejder med forvalt-
ningen af råstofområdet og med den
internationale markedsføring, og så har
Grønland et velfungerende statsappa-
rat, der er transparent. Det tiltrækker
de stabile investorer. Men der er også
ulemper ved landet i nord.
Et af de væsentligste problemer for
nye miner i Grønland i dag kan være
transporten, siger han. På netop det felt
er der ved at ske store ændringer. Alene
på de 15 år Black Angel-minen har væ-
ret lukket, er shippingsæsonen, hvor
man kan sejle til og fra minen, blevet
to måneder længere. Og det er ikke kun
fjordene i Grønland, der smelter: I som-
mer kunne man sejle hele vejen gennem
Nordvestpassagen uden at blive stoppet
af is for første gang, siden man i 1978
begyndte på satellitmålinger.
Det isdækkede område omkring
Nordpolen smelter i det hele taget hur-
tigere, end forskerne hidtil har været i
stand til at beregne. Isen omkring Nord-
selvom de grønlandske miner er i en
hård international konkurrence, er der
mange faktorer, der taler til Grønlands
fordel. Landet har først og fremmest en
velbeskrevet lovgivning. Der er desuden
Råstofdirektoratet, et sekretariat under
Fællesrådet, der arbejder med forvalt-
ningen af råstofområdet og med den
internationale markedsføring, og så har
Grønland et velfungerende statsappa-
rat, der er transparent. Det tiltrækker
de stabile investorer. Men der er også
ulemper ved landet i nord.
Et af de væsentligste problemer for
nye miner i Grønland i dag kan være
transporten, siger han. På netop det felt
er der ved at ske store ændringer. Alene
på de 15 år Black Angel-minen har væ-
ret lukket, er shippingsæsonen, hvor
man kan sejle til og fra minen, blevet
to måneder længere. Og det er ikke kun
fjordene i Grønland, der smelter: I som-
mer kunne man sejle hele vejen gennem
Nordvestpassagen uden at blive stoppet
af is for første gang, siden man i 1978
begyndte på satellitmålinger.
Det isdækkede område omkring
Nordpolen smelter i det hele taget hur-
tigere, end forskerne hidtil har været i
stand til at beregne. Isen omkring Nord-
polen udgør et 4.000.000 km2 stort om-
råde, og i løbet af sommeren 2007 smel-
tede en fjerdedel af isen eller ti gange
mere end på en normal sommer. Hvis
udviklingen fortsætter på den måde, vil
det i løbet af få år blive muligt at oprette
en fast sejlrute gennem Nordvestpassa-
gen.
Hvis det bliver lettere at sejle gen-
nem Nordvestpassagen, kommer Asien
4-5.000 km tættere på. En sådan sejlrute
placerer Grønland i midten af verdens-
kortet, hvor Grønland i dag ligger for
enden af verden, omkranset af is, for-
tæller Leif Thorning.
På trods af at Angus & Ross' geologer
nyder godt af det reducerede isdække,
understreger Nicholas Hall, at de er me-
get urolige for de langsigtede effekter,
klimaforandringerne kan have.
Vi skal gøre, hvad vi kan for at be-
skytte miljøet og mindske vores CO2
udslip til det lavest mulige, siger direk-
tøren, der allerede har minens telekom-
munikation kørende på solenergi.
tede en fjerdedel af isen eller ti gange
mere end på en normal sommer. Hvis
udviklingen fortsætter på den måde, vil
det i løbet af få år blive muligt at oprette
en fast sejlrute gennem Nordvestpassa-
gen.
Hvis det bliver lettere at sejle gen-
nem Nordvestpassagen, kommer Asien
4-5.000 km tættere på. En sådan sejlrute
placerer Grønland i midten af verdens-
kortet, hvor Grønland i dag ligger for
enden af verden, omkranset af is, for-
tæller Leif Thorning.
På trods af at Angus & Ross' geologer
nyder godt af det reducerede isdække,
understreger Nicholas Hall, at de er me-
get urolige for de langsigtede effekter,
klimaforandringerne kan have.
Vi skal gøre, hvad vi kan for at be-
skytte miljøet og mindske vores CO2
udslip til det lavest mulige, siger direk-
tøren, der allerede har minens telekom-
munikation kørende på solenergi.
I Uummannaq har
gletscheren truk-
ket sig 700 meter
tilbage på 15 år
og det varmere
klima har også
gjort fjorden let-
tere at besejle.
gletscheren truk-
ket sig 700 meter
tilbage på 15 år
og det varmere
klima har også
gjort fjorden let-
tere at besejle.
