SPECIALARTIKLER
|
|
86 millioner tons is i døgnet |
Fra MiljøDanmark nr. 6, 2004 - af Carsten Engedal
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 8-11 miljoe_danmark_6_04_p8-11.pdf (~200 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
8
MILJØDANMARK NR.6 DECEMBER 2004
VERDENSARV
AF CARSTEN ENG EDAL
86 millioner tons
is
i døgnet
9
M I L J Ø D A N M A R K N R . 6 D E C EM B E R 2 0 0 4
Indbyggerne i byen Ilulissat på den
grønlandske vestkyst har en enestående udsigt.
De kan hver dag se over på Ilulissat Isfjord i Vestgrønland,
der i sommer er blevet optaget som verdensarvsområde
på FN's liste over enestående naturområder i verden.
F
O
T
O
: HENRI
K HØ
J
MARK T
MARK T
H
O
MSEN/G
E
U
S
10
MILJØDANMARK NR.6 DECEMBER 2004
VERDENSARV
AF CARSTEN ENG EDAL
Is så langt øjet rækker: Forvredne istårne,
smukke glinsende vægge af blankis og
dybe spalter, der kan brase sammen når
som helst.
smukke glinsende vægge af blankis og
dybe spalter, der kan brase sammen når
som helst.
Storslået natur i bevægelse.
Selv om isbræen Sermeq Kujalleq er
Selv om isbræen Sermeq Kujalleq er
680 meter tyk, syv og en halv kilometer
bred, bevæger den sig med 19 meter i døg-
net, hvilket gør den til en af verdens hur-
tigste isstrømme overhovedet. Isbræen
udmunder i bunden af Ilulissat Isfjord.
bred, bevæger den sig med 19 meter i døg-
net, hvilket gør den til en af verdens hur-
tigste isstrømme overhovedet. Isbræen
udmunder i bunden af Ilulissat Isfjord.
I alt kommer en tiendedel af hele pro-
duktionen af isfjelde fra Grønlands ind-
landsis fra Sermeq Kujalleq svarende til
86 millioner tons is om dagen. På årsba-
sis svarer det til 50 gange det samlede
danske vandforbrug.
landsis fra Sermeq Kujalleq svarende til
86 millioner tons is om dagen. På årsba-
sis svarer det til 50 gange det samlede
danske vandforbrug.
Fronten mellem bræen og fjorden er
derfor en suppe af større og mindre is-
fjelde. Og et par gange i løbet af en som-
mer kælver Sermeq Kujalleq, hvorved
der brækker store isfjelde af bræen. En-
kelte på helt op til to gange en kilometer,
omend det er sjældent.
fjelde. Og et par gange i løbet af en som-
mer kælver Sermeq Kujalleq, hvorved
der brækker store isfjelde af bræen. En-
kelte på helt op til to gange en kilometer,
omend det er sjældent.
Isfjeldene flyder herefter ud mod fjor-
dens munding, hvor de større går på
grund. Her skaber de igen et uophørligt
drama af ændrede former, farver og lyde
fra de kværnende ismasser, indtil de er
smeltet ned til en størrelse, hvor de kan
passere vanddybden på 200-300 meter
videre ud i Disko Bugt.
grund. Her skaber de igen et uophørligt
drama af ændrede former, farver og lyde
fra de kværnende ismasser, indtil de er
smeltet ned til en størrelse, hvor de kan
passere vanddybden på 200-300 meter
videre ud i Disko Bugt.
Alt i alt er naturfænomenerne omkring
Ilulissat Isfjord så enestående, at områ-
det i sommeren 2004 blev gjort til Grøn-
lands første verdensarvsområde på
UNESCO's liste "World Heritage List".
det i sommeren 2004 blev gjort til Grøn-
lands første verdensarvsområde på
UNESCO's liste "World Heritage List".
Fantastisk dyre- og planteliv
Ilulissat Isfjord er udpeget som et de-
cideret naturarvsområde, men området
byder også på en usædvanlig arkæolo-
Ilulissat Isfjord er udpeget som et de-
cideret naturarvsområde, men området
byder også på en usædvanlig arkæolo-
gisk historie med fund, der går 4.400 år
tilbage i tiden. Desuden er Sermeq Kujal-
leq også meget vigtig for den glaciologi-
ske forskning, siger seniorforsker Naja
Mikkelsen fra Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS, der har
været ankerkvinde på udarbejdelsen af
ansøgningen til UNESCO.
tilbage i tiden. Desuden er Sermeq Kujal-
leq også meget vigtig for den glaciologi-
ske forskning, siger seniorforsker Naja
Mikkelsen fra Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS, der har
været ankerkvinde på udarbejdelsen af
ansøgningen til UNESCO.
Smeltevandet fra gletcheren giver Ilu-
lissat Isfjord en konstant tilstrømning af
næringssalte, som danner grobund for et
rigt biologisk liv med masser af hellefisk,
grønlandssæler, havfugle, polarræve og
hvaler, mens isbjørnen er en yderst sjæl-
den gæst.
næringssalte, som danner grobund for et
rigt biologisk liv med masser af hellefisk,
grønlandssæler, havfugle, polarræve og
hvaler, mens isbjørnen er en yderst sjæl-
den gæst.
Ideen til ansøgningen kom fra Grøn-
lands hjemmestyre, som i december 2000
bad GEUS om at stå for det store prakti-
ske arbejde, som skal til for at dokumen-
tere, at Ilulissat Isfjord lever op til
UNESCO's krav.
ske arbejde, som skal til for at dokumen-
tere, at Ilulissat Isfjord lever op til
UNESCO's krav.
Der har været opbakning til ideen
hele vejen rundt, og der var da også 400-
500 lokale deltagere i det kaffemik, der
blev afholdt i forbindelse med, at den of-
ficielle plade fra UNESCO blev sat op i
Ilulissat, siger Naja Mikkelsen.
500 lokale deltagere i det kaffemik, der
blev afholdt i forbindelse med, at den of-
ficielle plade fra UNESCO blev sat op i
Ilulissat, siger Naja Mikkelsen.
Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse har sammen med en jour-
nalist bearbejdet ansøgningsmaterialet,
hvilket der er kommet en rigt illustreret
populærvidenskabelig bog ud af, som
kan bestilles på www.geus.dk.
Undersøgelse har sammen med en jour-
nalist bearbejdet ansøgningsmaterialet,
hvilket der er kommet en rigt illustreret
populærvidenskabelig bog ud af, som
kan bestilles på www.geus.dk.
F
O
T
O
: HENRI
K HØ
J
MARK T
MARK T
H
O
MSEN/G
E
U
S
FOTO: JAKOB LAUTRUP/GEUS
11
MILJØDANMARK NR. 6 DECEMBER 2004
Vigtig for klimaforskningen
Indlandsisen i Grønland er sammen med is-
dækket i Antarktis de eneste større rester
af sidste istids kæmpe isdækker.
Indlandsisen har derfor en enestående be-
tydning for grundlæggelsen af den glacio-
logiske videnskab, og isdækket i Grønland
spiller stadig en central rolle i moderne
glaciologi og klimaforskning.
De seneste års boringer igennem indlands-
isen har afsløret, at isen indeholder vigtige
oplysninger om klimaet, 250.000 år tilbage
i tiden. Sermeq Kujalleqs reaktion på tidli-
gere klimaændringer er usædvanligt godt
undersøgt og dokumenteret gennem de
seneste 150 år, og ingen anden permanent
isstrøm i verden kan bryste sig med så lang
en serie af observationer.
Informationer om Indlandsisen og verdens-
arvsområdet ved Ilulissat er blevet publice-
ret gennem mere end 250 år.
Hvad er et verdensarvsområde?
Et verdensarvområde betyder, at verdens-
samfundet skal yde området særlig beskyt-
telse, fordi det er enestående og har uvur-
derlig almen værdi for hele verden.
Pyramiderne i Ægypten, den kinesiske mur
og Yellowstone Nationalpark i USA hører til
blandt de mest kendte verdensarvsområ-
der overhovedet.
Der er hele 788 områder fra i alt 134 lande
på UNESCO's "World Heritage List", som er
under konstant udvikling.
De 788 områder fordeler sig på 611 kultur-
arvsområder og 154 naturarvsområder,
mens resten er en blanding. På listen op-
træder tre danske områder, nemlig Kron-
borg, Roskilde Domkirke og Runestenene
ved Jelling.
Grundlæggende er målet med listen, at
sikre unikke kultur- og naturarvsområder
mod ødelæggelse ved at stille beskyttel-
seskrav, som de pågældende lande skal
leve op til. Derfor findes der også en liste
over 35 verdensarvsområder, som er i al-
vorlig fare. Det handler for eksempel om
de uvurderlige Buddha-statuer i Bamiyan-
dalen i Afghanistan, som det tidligere Tale-
banstyre delvist sprængte bort.
Ilulissat forberedt på turiststrøm
Ilulissat har været Grønlands turistby num-
mer et i mange år.
Mere end halvdelen af alle turister, der har
været i Grønland, har besøgt Ilulissat, og
med udnævnelsen af Ilulissat Isfjord til ver-
densarvsområde er forventningen, at turis-
men vil stige, ligesom det er sket med an-
dre verdensarvområder.
Erfaringsmæssigt er der en del turister,
som henter inspiration til nye rejsemål fra
UNESCO's liste over verdensarvsområder,
hvorfor Ilulissat allerede har forberedt sig
på at kunne håndtere det stigende antal
turister.
I marts 2003 blev hele Ilulissat Isfjord
fredet af Hjemmestyret. Dertil kommer, at
kommunalbestyrelsen har indført øget
kontrol med turisthytteområder, teltpladser,
affaldshåndtering og transport med heli-
kopter, snescooter eller hundeslæde, så
man er godt forberedt
Ilulissat by er med sine 4.400 mennesker
og mere end 5.000 slædehunde Grønlands
3. største by, og var i gamle dage kendt
som Jakobshavn.
Qaqortoq
Ilulissat Isfjord
Kangerlussuaq
Nuuk
København og
nærmeste omegn
ville være totalt
dækket, hvis man
lagde en isblok ind
over området, der i
størrelse svarer til
den årlige produk-
tion af is fra is-
bræen Sermeq
Kujalleq.
T
E
G
NING: CAR
S
T
EN T
H
U
E
SEN/G
E
U
S
