SPECIALARTIKLER
|
|
Hvis Indlandsisen smelter |
Fra Miljø Danmark nr. 5, 2006
Af Klavs Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_5_06_p14-15.pdf
(~0,2 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
Fakta om
Indlandsisen
Indlandsisen
Marine undersøgelser på fastlandssoklen langs det sydøstlige Grøn-
land tyder på, at Indlandsisen opstod for ca. syv millioner år siden
som følge af den globale afkøling, der har stået på de sidste 60-70
millioner år.
Indlandsisens areal er på 1.799.850 kvadratkilometer svarende til
næsten 42 gange Danmarks areal. Isens længde fra nord til syd er ca.
2.400 kilometer svarende omtrent til afstanden fra Danmark til Nord-
afrika. Den maksimale bredde på Indlandsisen er ca. 950 kilometer
svarende omtrent til afstanden fra København til Bruxelles. På de tyk-
keste steder er isdækket omkring 3,5 kilometer tykt, og på de højeste
steder er det 3,2 kilometer over havniveau.
Isen har et volumen, som svarer til omkring otte procent af Jordens
samlede ferskvandsmængde. Det betyder, at hvis isen smelter helt, vil
det forårsage en global stigning af havoverfladen på seks til syv me-
ter. Til sammenligning indeholder isdækket i Antarktis hele 90 procent
af Jordens samlede ferskvandsmængde, men isen i Antarktis er ikke
umiddelbart i fare for at smelte.
Kilde: Topografisk Atlas Grønland, 2000.
Data skal i brug
De data, der bliver indsamlet via projektet omkring Indlandsisens
forandring, vil blive stillet til rådighed for alverdens klimaforskere, for-
tæller Andreas Ahlstrøm:
Ved hjælp af de indsamlede observationer vil vi ikke blot være i
stand til at beregne massetabet fra Indlandsisen, men også om
det stammer fra afsmeltningen eller fra de accelererende udløbs-
gletschere. Denne viden vil være et afgørende dansk bidrag i de inter-
nationale vurderinger af de globale klimaforandringer ledet af FN.
Men vi vil ikke sidde på vores data tværtimod vil vi gøre vores bedste
for at gøre dem tilgængelige for forskere i hele verden. Vi samarbejder
allerede med de amerikanske og hollandske forskere og vil komme
med input til både forskere og institutioner, som beskæftiger sig med
konsekvenserne af klimaforandringerne.
14
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
INDLANDSISEN
AF KLAVS ANDERSEN
Hvis Indlandsisen smelter
Indlandsisen er et enestående område. Men den enorme ismasse svinder i
disse år ind med foruroligende hast. At det på sigt vil få store konsekvenser,
er der ikke tvivl om, selvom der er meget forskerne endnu ikke ved.
FO
T
O
:
G
E
U
S
Det ved man ikke
Hvordan tilførslen af store mængder ferskvand vil påvirke
dybvandsdannelsen i Nordatlanten, der i høj grad er med
til at drive energitransporten fra oceanerne i troperne til
Nordeuropa, ved man kun lidt om i dag.
Man har ikke så godt styr på, hvad der sker, når der
kommer en stor mængde ferskvand til, men det er sand-
synligt, at det vil lægge sig som en dyne oven på det tun-
gere, saltholdige oceanvand og dermed lukke ned for
dybvandsdannelsen i Nordatlanten. Det betyder, at Golf-
strømmens varme vand ikke længere vil komme op forbi
Nordvesteuropa med voldsomme klimaændringer til følge,
forklarer Andreas Ahlstrøm.
Det mangler at blive gjort
Det er begrænset, hvad der er blevet foretaget af målin-
ger og observationer direkte på selve Indlandsisens rand.
Andreas Ahlstrøm forklarer:
- Det er både meget dyrt og samtidig svært at skaffe
de nødvendige midler fra fx forskningsfonde. En hollandsk
forskergruppe har lavet målinger ved Kangerlussuaq
(Søndre Strømfjord), og en gruppe af amerikanske for-
skere har gjort noget lignende nord for Ilulissat (Jakobs-
havn), men hidtil har ingen dækket hele Indlandsisens
enorme randområde.
Den eneste måde, man reelt kan få at vide, hvor stor
afsmeltningen er fra randområderne, er ved at måle det
direkte på overfladen. Man har forsøgt at lave modeller til
at beskrive afsmeltningen, men der er meget få observa-
tioner af, hvad der reelt foregår på hele Indlandsisens
overflade. Det er det, vi nu sætter i gang, understreger
Andreas Ahlstrøm.
Indlandsisens kant
skal nøje overvåges
skal nøje overvåges
Det ved man
Forskerne ved i dag en hel del om Indlandsisens gene-
relle massetab. De nyeste resultater kommer fra satellit-
målinger af ændringer i Jordens tyngde:
Målingerne viser, at Grønland som helhed mister en
masse af sin is, og man kan også se, at det største tab af
ismasse foregår fra den sydøstlige del af Indlandsisen,
men man kan ikke se, hvorfor det sker, forklarer glaciolog
Andreas Ahlstrøm, GEUS.
Andre typer af målinger viser en meget stor udad-
gående acceleration af Indlandsisens randområder. Det
bevirker, at der i stadigt stigende omfang dannes isbjerge
som resultat af, at der brækker enorme isklumper af Ind-
landsisen. Samtidig trækker de største gletschere sig til-
bage.
Via satellitterne kan man også iagttage, at afsmeltnin-
gen fra Indlandsisen øges. Generelt er det areal, hvor der
sker øget afsmeltning, vokset betydeligt over de seneste
ti år, og dette areal slog alle tidligere rekorder i både
2002 og 2005.
Indlandsisen er den nordlige
halvkugles største ansamling af is
og har meget stor indflydelse på
både det globale klima og det
grønlandske samfund.
Den enorme kappe af is svin-
der i disse år ind med foruroli-
gende hast, og derfor er behovet
voksende for at blotlægge årsa-
gerne til massetabet fra Ind-
landsisen. Det skal ske ved op-
stilling af måleudstyr udvalgte
steder på kanten af Indlandsisen.
Den nye danske overvågning skal
sammen med andre danske og
internationale projekter i områ-
det give et mere præcist billede
af klimaforandringernes konse-
kvenser i Arktis.
Indlandsisen afgiver i sti-
gende omfang ferskvand til Nord-
atlanten, der har stor indflydelse
på de globale havstrømme. Ingen
ved i dag, hvad det vil komme til
at betyde i fremtiden, og det er
baggrunden for projektet med at
opstille målestationer på Ind-
landsisens rand for at få mere vi-
den om mængden af is, der
smelter, forklarer statsgeolog Pe-
ter Gravesen fra Danmarks og
Grønlands Geologiske Under-
søgelse (GEUS).
Der skal nu indkøbes de
nødvendige måleinstrumenter. Et
omfattende stykke arbejde følger
15
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
En dansk overvågningsindsats med målestationer
udvalgte steder på Indlandsisen skal nu kortlægge
isbjergenes udvandring og israndens afsmeltning.
derefter med at klargøre måle-
stationerne og pakke dem sam-
men, så de hurtigt kan stilles op,
når de ankommer til Grønland.
Ved hjælp af helikoptere bliver de
fragtet videre til deres bestem-
melsessteder på Indlandsisen,
fortæller Peter Gravesen.
GEUS skal samarbejde med
Danmarks Tekniske Universitet og
Danmarks Rumcenter om ind-
samling af data fra fly:
En vigtig del af indsatsen bli-
ver en luftbåren opmåling af is-
randen hele vejen rundt om Ind-
landsisen. Planen er at gentage
opmålingen hvert andet år for
dermed at måle ændringerne
systematisk. Den sidste vigtige
brik, Indlandsisens acceleration,
skal findes ved hjælp af radarbil-
leder fra den europæiske satellit
Envisat, fortæller Peter Gravesen.
I løbet af 2007-2010 vil der
blive sat fuldautomatiske måle-
stationer op syv steder, der til-
sammen skal dække hele Ind-
landsisens rand. I denne periode
afsættes mellem 4,5 og 5,7 millio-
ner kroner til etableringen om
året, og efter 2010 er alle måle-
stationerne i drift. Overvågningen
skal fortsætte over en længere
årrække, og den årlige udgift vil
ligge på omkring fem millioner
kroner.
FO
T
O
:
G
E
U
S
