SPECIALARTIKLER
|
|
Klima før, nu og i fremtiden |
Fra Miljø Danmark nr. 5, 2006
Af Anne Tortzen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_5_06_p10-13.pdf
(~0,6 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
GEUS på Galathea
Forskere fra GEUS deltager i tre forskningspro-
jekter langs ruten. De er med allerlængst mod
nord ved Grønland, allerlængst mod syd på
Antarktis og midt i mellem i troperne ved det
tidligere Dansk Vestindien i Caribien.
Læs mere på www.geus.dk
DMU-projekter på Galathea
Forskere fra DMU er med i i alt elleve projekter på
ekspeditionen Galathea 3. DMU deltager i alle
ekspeditionens togter, og ca. 40 DMU-medarbej-
dere er med på ekspeditionen. Projekterne dækker
mange forskellige områder fra undersøgelser af
plankton og havskildpadder til målinger af miljø-
fremmede stoffer som kviksølv.
Læs mere på www.dmu.dk
10
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
KLIMAFORANDRINGER
AF ANNE TORTZEN
F
O
T
O
:
SCAN
PIX
Klima før, nu og i fremtiden
Klimaforandringer er et af vor tids mest presserende miljøproblemer. Flere projekter på Galathea 3
drejer sig netop om klimaforandringerne i fortid, nutid og fremtid.
På to meget forskellige projekter, som henholdsvis Danmark og Grønlands Geologiske Under-
søgelse, GEUS, og Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, deltager i, er det overordnede mål imidler-
tid det samme: At indsamle data i et omfang fra fortid og nutid, så man med større sikkerhed vil
kunne forudsige fremtidens klima.
GEUS's projekt forsøger at løse gåden om nordboernes forsvinden fra Grønland for ca. 500 år si-
den, og DMU's vil kaste nyt lys over oceanernes rolle i CO2-kredsløbet.
11
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
kan bittesmå udsving i temperaturen af-
gøre, om en fisk som torsken kommer el-
ler går.
gøre, om en fisk som torsken kommer el-
ler går.
Havbunden fortæller
Ændringer i klimaet så som stigende el-
ler faldende temperaturer og ændringer i
havstrømmene kan aflæses i de geologi-
ske lag, der har aflejret sig i havbunden
gennem tusinder af år.
Ændringer i klimaet så som stigende el-
ler faldende temperaturer og ændringer i
havstrømmene kan aflæses i de geologi-
ske lag, der har aflejret sig i havbunden
gennem tusinder af år.
Ved hjælp af seismiske undersøgelser
finder geologerne frem til egnede steder i
havbunden i de fjorde, der skærer sig ind
i den sydvestlige del af Grønland. Her
bores prøver af havbunden såkaldte se-
dimentkerner på 6-12 meters længde
ud og undersøges nærmere.
havbunden i de fjorde, der skærer sig ind
i den sydvestlige del af Grønland. Her
bores prøver af havbunden såkaldte se-
dimentkerner på 6-12 meters længde
ud og undersøges nærmere.
Forskerne ser fx på, hvilke mikroorga-
nismer og mikrofossiler, der findes i
Klimamålinger
skal opklare
gammel gåde
skal opklare
gammel gåde
I et område som Grønland, hvor men-
nesker lever på grænsen af det mulige,
kan selv små ændringer i klimaet få
stor betydning for livsgrundlaget.
Nordboernes forsvinden for ca. 500 år
siden er stadig en gåde, som man gerne
vil have svar på.
Oversvømmede marker, sandflugt og
kulde. Måske var klimaforandringer med
til at tage livet af de sidste nordboere i
Grønland for ca. 500 år siden. I hvert
tilfælde forsvandt nordboerne i Sydgrøn-
land uforklarligt omkring år 1500. Og
geologiske undersøgelser har peget på, at
et ændret klima var med til at tage livet
af dem.
kulde. Måske var klimaforandringer med
til at tage livet af de sidste nordboere i
Grønland for ca. 500 år siden. I hvert
tilfælde forsvandt nordboerne i Sydgrøn-
land uforklarligt omkring år 1500. Og
geologiske undersøgelser har peget på, at
et ændret klima var med til at tage livet
af dem.
Et projekt under Danmark og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse, GEUS,
der er med på Galathea 3-ekspeditionens
tur til Grønland, skal kaste nyt lys over
klimaændringerne i Grønland gennem
de sidste 4500 år. Ved at undersøge
hvilke klimaændringer, der har fundet
sted gennem tiden i Sydgrønland, håber
seniorforsker Naja Mikkelsen sammen
med sit team at finde svar på, hvordan
livsbetingelserne for mennesker i Grøn-
land har ændret sig.
der er med på Galathea 3-ekspeditionens
tur til Grønland, skal kaste nyt lys over
klimaændringerne i Grønland gennem
de sidste 4500 år. Ved at undersøge
hvilke klimaændringer, der har fundet
sted gennem tiden i Sydgrønland, håber
seniorforsker Naja Mikkelsen sammen
med sit team at finde svar på, hvordan
livsbetingelserne for mennesker i Grøn-
land har ændret sig.
Projektet kan måske bidrage til at svare
på, hvorfor nordboerne forsvandt fra
Grønland, og om det er ændringer i kli-
maet, der har fået de indfødte grønlæn-
dere, eskimoerne, til at vandre langs ky-
sterne.
Grønland, og om det er ændringer i kli-
maet, der har fået de indfødte grønlæn-
dere, eskimoerne, til at vandre langs ky-
sterne.
I et område som Grønland, hvor
mennesker lever på grænsen af det mu-
lige, kan selv små ændringer i klimaet få
stor betydning for livsgrundlaget. Selv
små ændringer i temperaturen kan be-
tyde, at befolkningen må tilpasse sig, un-
derstreger Naja Mikkelsen. For eksempel
lige, kan selv små ændringer i klimaet få
stor betydning for livsgrundlaget. Selv
små ændringer i temperaturen kan be-
tyde, at befolkningen må tilpasse sig, un-
derstreger Naja Mikkelsen. For eksempel
12
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
KLIMAFORANDRINGER
AF ANNE TORTZEN
lagene. Desuden laver de såkaldte iso-
topundersøgelser, der kan fortælle noget
om temperatursvingninger gennem
århundrederne.
topundersøgelser, der kan fortælle noget
om temperatursvingninger gennem
århundrederne.
Naja Mikkelsen regner desuden med,
at undersøgelser af klimaforandringer i
fortiden kan give et fingerpeg om hvilke
klimaforandringer, vi kan regne med at
se på Grønland de kommende år.
fortiden kan give et fingerpeg om hvilke
klimaforandringer, vi kan regne med at
se på Grønland de kommende år.
Inden for det seneste årti har vi set
ret store temperaturstigninger i Arktis.
Ved at se på, hvordan varme- og kulde-
perioder har afløst hinanden gennem tu-
sinder af år, kan vi måske få et mere klart
billede af hvilke klimaændringer, vi har i
vente, understreger seniorforskeren.
Ved at se på, hvordan varme- og kulde-
perioder har afløst hinanden gennem tu-
sinder af år, kan vi måske få et mere klart
billede af hvilke klimaændringer, vi har i
vente, understreger seniorforskeren.
Seniorforskeren regner med, at de
første sikre resultater fra undersøgel-
serne vil ligge klar om 1-2 år.
serne vil ligge klar om 1-2 år.
Forskere på Galathea tager imod den såkaldte 'box corer' med øgenavnet
'Brutalis', som her er på vej op fra havets dyb, hvor den har taget en
uforstyrret prøve af de øverste 50 centimeter af havbunden.
F
O
T
O
: NAJA
M
I
K
K
K
E
L
SEN
SEN
Hvem var
nordboerne?
nordboerne?
CO2 er en af de vigtigste drivhusgasser, og oceanerne
optager store mængder af den. Men det er ikke uden pro-
blemer for livet i havet.
optager store mængder af den. Men det er ikke uden pro-
blemer for livet i havet.
Verdenshavene spiller en vigtig rolle for klimaet, fordi de optager en
del af den CO2, vi mennesker skaber og som medvirker til at øge driv-
huseffekten. Det er derfor afgørende for forudsigelser om fremtidens
huseffekten. Det er derfor afgørende for forudsigelser om fremtidens
klima, at vi forstår de processer, der regulerer oceanernes optagelse
og lagring af CO2. Oceanernes kulstoflagre indeholder ca. 50 gange
så meget kulstof som mængden af CO2 i atmosfæren. Og da CO2 hele
tiden udveksles i en ligevægt mellem atmosfæren og havet, er det
så meget kulstof som mængden af CO2 i atmosfæren. Og da CO2 hele
tiden udveksles i en ligevægt mellem atmosfæren og havet, er det
således ultimativt lagringen af kulstof i oceanerne, som bestemmer
atmosfærens CO2-indhold i fremtiden.
Ved at undersøge kulstofkredsløbet langs Galatheas rute fra nord til
syd skal projektleder og professor Katherine Richardson fra Århus Uni-
versitet og forskere fra bl.a. Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, såle-
des forsøge at kaste nyt lys over oceanernes afgørende rolle i CO2-
kredsløbet og se på globale mønstre i oceanernes rolle i reguleringen
kredsløbet og se på globale mønstre i oceanernes rolle i reguleringen
af atmosfærens CO2-indhold.
Katherine Richardson forklarer om baggrunden:
FN's klimapanel IPPC forudser en gennemsnitlig global tempera-
turstigning på mellem 1,5-6 grader celsius i år 2100. Grunden til at de
ikke kan være mere præcise skyldes bl.a., at vi ikke har styr på havets
vigtige rolle i kulstofkredsløbet. Indtil nu skønnes det, at verdensha-
vene har optaget ca. 48 procent af den menneskeskabte CO2, som
frem til i dag er sendt ud i atmosfæren. Var det ikke sket, så ville kli-
frem til i dag er sendt ud i atmosfæren. Var det ikke sket, så ville kli-
maproblemet være større i dag. Men det kan ikke blive ved.
Problemet er, at der er sket ændringer i havenes dyre- og planteliv,
fortæller Katherine Richardson og uddyber:
På samme måde som CO2'en i cola gør smagen syrlig og kan op-
løse kalken i tænderne, har de store mængder CO2 i verdenshavene
en negativ betydning for de kalkdannede organismer i havene. I sidste
en negativ betydning for de kalkdannede organismer i havene. I sidste
ende vil det bl.a. kunne føre til, at der ingen koraller er tilbage.
Meget få projekter har kombineret undersøgelser af såvel fysiske og
kemiske som biologiske processer i kortlægningen af kulstofkreds-
løbet. Projektet er banebrydende, fordi det vil være første gang, disse
sammenhænge undersøges på en global skala. Og det vil måske gøre
det muligt i fremtiden at forudsige klimaændringer med større sikker-
hed.
Af Hanna Sigga Madslund
13
M I L J Ø D A N M A R K N R . 5 O KTO B E R 2 0 0 6
Nordboerne var vikinger, der kom til Grønland
fra Island og Canada omkring år 985 i Erik
den Rødes fodspor. De slog sig ned ved de
sydlige fjorde og begyndte at dyrke jorden og
holde kvæg. Da nordbo-bosættelsen var på
sit højeste, boede der lige så mange som i
København på samme tid, nemlig 3-5000.
Nordboerne ejede flere hundrede gårde i tre
forskellige bebyggelser på Grønlands sydvest-
kyst de byggede kirker og endda et bispe-
sæde og to klostre.
Var det kampe med de indfødte eskimoer,
der tog livet af nordboerne eller sult og
sygdom? Meget tyder på, at klimaændringer
har spillet en rolle. For det grønne og frugt-
bare land, som nordboerne kaldte Grønland,
forvandlede sig over nogle hundrede år til et
koldt og uvenligt område. Undersøgelser vi-
ser, at omkring år 1300 blev klimaet koldere,
og hyppigere storme og oversvømmelser
gjorde livet surt for nordboerne, som med
deres europæiske levevis var afhængige af
landbrug og forsyninger udefra.
De islandske sagaer fortæller levende om
nordboernes samfund, men efter 1408 for-
stummer alle skriftlige vidnesbyrd, og om-
kring år 1500 forsvandt nordboerne fuldstæn-
digt. Deres sårbare samfund gik til grunde,
mens de indfødte inuitter, der ernærede sig
ved fangst og fiskeri, levede videre.
Verdenshavene
spiller hovedrolle for klimaet
spiller hovedrolle for klimaet
Nordboerne slog sig ned som jord-
brugere og kvægholdere og forsøgte
dermed at videreføre en europæisk
livsstil under de barske arktiske for-
hold.
KILDE: AKVAREL AF JENS ROSING/
GEUS ÅRSBERETNING 2000
GEUS ÅRSBERETNING 2000
