SPECIALARTIKLER
|
|
Fattige guldgravere bruger tonsvis af kviksølv |
Fra MiljøDanmark nr. 5, 2004 - af Anne Tortzen - foto Peter Appel
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 24-25 miljoe_danmark_05_04_p24-25.pdf (~120 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
nemt kan genbruge kviksølvet og for-
bedre sikkerheden i de tunneler, de hug-
ger i klippen.
bedre sikkerheden i de tunneler, de hug-
ger i klippen.
For at nå ud til de primitive udgrav-
ninger, må Peter Appel ofte rejse gennem
uvejsomme bjergegne. Guldgraverne er
ikke altid lige lette at komme i kontakt
med de er vant til at blive forfulgt af
soldater og politi. Men når det går op for
dem, at geologen og hans tolk er kommet
for at hjælpe dem, er der ingen ende på
taknemmeligheden.
uvejsomme bjergegne. Guldgraverne er
ikke altid lige lette at komme i kontakt
med de er vant til at blive forfulgt af
soldater og politi. Men når det går op for
dem, at geologen og hans tolk er kommet
for at hjælpe dem, er der ingen ende på
taknemmeligheden.
I Kirgisistan mødte jeg 5-6 guldgra-
vere, som stod i elv og vaskede guld. Det
var efterår og tæt snevejr de havde hul
i gummistøvlerne og boede i en klippe-
var efterår og tæt snevejr de havde hul
i gummistøvlerne og boede i en klippe-
For mange af verdens absolut fattigste
mennesker, er guldgraveri en sidste ud-
vej. De slår sig på small scale mining
den mest primitive form for minedrift,
som ofte foregår ved at hugge malm ud af
klipperne og skille guldet fra ved hjælp
af kviksølv. Men i takt med at guldfebe-
ren breder sig blandt verdens fattigste,
tager kviksølvforureningen til. For guld-
graverne omgås det giftige stof uden hen-
syn til sundhed eller miljø. Derfor har
Verdensbanken de seneste år sat en
række projekter i gang for at komme pro-
blemet til livs.
mennesker, er guldgraveri en sidste ud-
vej. De slår sig på small scale mining
den mest primitive form for minedrift,
som ofte foregår ved at hugge malm ud af
klipperne og skille guldet fra ved hjælp
af kviksølv. Men i takt med at guldfebe-
ren breder sig blandt verdens fattigste,
tager kviksølvforureningen til. For guld-
graverne omgås det giftige stof uden hen-
syn til sundhed eller miljø. Derfor har
Verdensbanken de seneste år sat en
række projekter i gang for at komme pro-
blemet til livs.
Geolog Peter Appel fra GEUS, som er
ekspert i minedrift, arbejder som konsu-
lent for Verdensbanken. De sidste par år
har han været i både Tanzania, Laos, Kir-
gisistan og Mongoliet for at finde frem til
guldgraverne og undervise dem i, hvor-
dan de kan udvinde guldet uden at øde-
lægge miljøet og deres eget helbred. Pa-
radoksalt nok er løsningen hverken dyr
eller indviklet: Ved hjælp af en såkaldt
retort, der er sat sammen af tre stykker
vandrør, kan kviksølvet nemlig genbru-
ges.
har han været i både Tanzania, Laos, Kir-
gisistan og Mongoliet for at finde frem til
guldgraverne og undervise dem i, hvor-
dan de kan udvinde guldet uden at øde-
lægge miljøet og deres eget helbred. Pa-
radoksalt nok er løsningen hverken dyr
eller indviklet: Ved hjælp af en såkaldt
retort, der er sat sammen af tre stykker
vandrør, kan kviksølvet nemlig genbru-
ges.
Mange af guldgraverne er ikke en-
gang klare over, at kviksølvet er giftigt.
Jeg har set dem sidde og røre rundt i det
med hænderne, fortæller Peter Appel,
som viser guldgraverne, hvordan de
Jeg har set dem sidde og røre rundt i det
med hænderne, fortæller Peter Appel,
som viser guldgraverne, hvordan de
24
MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004
Omkring 100.000 fattige guldgravere i den tredje verden lukker hvert år
mange tusinde tons af det farlige tungmetal ud i miljøet. Geolog Peter Appel
hjælper guldgraverne med at undgå skader på miljø og helbred. Tre vandrør
er den simple løsning.
Fattige guldgravere bruger
tonsvis af kviksølv
tonsvis af kviksølv
hule. De fandt et par små klumper guld,
mens jeg var der og insisterede på at for-
ære det til mig i taknemmelighed over, at
jeg var kommet helt fra Danmark for at
hjælpe dem. Da blev jeg meget rørt, for-
tæller Peter Appel.
mens jeg var der og insisterede på at for-
ære det til mig i taknemmelighed over, at
jeg var kommet helt fra Danmark for at
hjælpe dem. Da blev jeg meget rørt, for-
tæller Peter Appel.
En pragmatisk tilgang
Mange lande forbyder small scale mi-
ning, og ofte lukker myndighederne
øjnene for, at det foregår. Derfor består en
del af geologens arbejde også i at skabe
forståelse hos myndighederne for, at der
må gøres noget ved problemet.
Mange lande forbyder small scale mi-
ning, og ofte lukker myndighederne
øjnene for, at det foregår. Derfor består en
del af geologens arbejde også i at skabe
forståelse hos myndighederne for, at der
må gøres noget ved problemet.
I Mongoliet er det forbudt at an-
vende kviksølv. Derfor måtte vi til at be-
gynde med ikke undervise i brugen af
det. Men efterhånden har vi fået overbe-
vist beslutningstagerne om, at det er en
fordel med en pragmatisk tilgang: Man
kan ikke forhindre small scale mining
og så kan man lige så godt hjælpe guld-
graverne med at arbejde uden fare for
sundheden og miljøet, fortæller Peter
Appel, som også laver kurser for læger
og embedsmænd i de pågældende lande.
gynde med ikke undervise i brugen af
det. Men efterhånden har vi fået overbe-
vist beslutningstagerne om, at det er en
fordel med en pragmatisk tilgang: Man
kan ikke forhindre small scale mining
og så kan man lige så godt hjælpe guld-
graverne med at arbejde uden fare for
sundheden og miljøet, fortæller Peter
Appel, som også laver kurser for læger
og embedsmænd i de pågældende lande.
Et sort marked for kviksølv
Men hvordan kan det gå til, at guldgra-
verne tilsyneladende har så let adgang til
et yderst giftigt stof, der er forbudt over-
alt i verden? Svaret er: Smugling og sort-
børshandel. Ofte køber guldgraverne
kviksølvet af de mellemhandlere, som
også aftager deres guld. Hvor de store
mængder af tungmetallet kommer fra,
kan man kun gætte på.
Men hvordan kan det gå til, at guldgra-
verne tilsyneladende har så let adgang til
et yderst giftigt stof, der er forbudt over-
alt i verden? Svaret er: Smugling og sort-
børshandel. Ofte køber guldgraverne
kviksølvet af de mellemhandlere, som
også aftager deres guld. Hvor de store
mængder af tungmetallet kommer fra,
kan man kun gætte på.
Peter Appel peger på, at der i øjeblik-
ket er 30.000 tons kviksølv til overs i EU.
Det stammer fra produktionen af chlor-
alkali, som er ved at blive omlagt til
mere miljøvenlige metoder. I takt med, at
det giftige stof bliver udfaset i Vesteu-
ropa, dukker store mængder op i verdens
fattigste lande, hvor det spredes i miljøet
og ødelægger helbredet hos tusindvis af
mennesker.
Det stammer fra produktionen af chlor-
alkali, som er ved at blive omlagt til
mere miljøvenlige metoder. I takt med, at
det giftige stof bliver udfaset i Vesteu-
ropa, dukker store mængder op i verdens
fattigste lande, hvor det spredes i miljøet
og ødelægger helbredet hos tusindvis af
mennesker.
25
MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004
GULDGRAVERI
AF ANNE TORTZEN FOTO: PETER APPEL
Mongoliet hårdt ramt af
kviksølvforurening
kviksølvforurening
Flere steder i verden er floder og søer ødelagt af
kviksølv fra minedrift.
Kviksølv er et tungmetal, som er meget ska-
deligt for både miljø og mennesker. Stoffet for-
går aldrig, men hober sig op i miljøet og i vævet
hos mennesker og dyr, hvor det kan medføre
kræft, aborter og misdannelser og påvirke nerve-
systemet, så man får tunnelsyn og koncentra-
tionsbesvær.
Ifølge Peter Appel er Boroo floden i det nord-
lige Mongoliet et eksempel på, hvordan kviksølv
fra en gammel kinesisk mine i området er løbet
ud i floden i så store mængder, at nogle af de
lokale gør en god forretning ved at vaske kvik-
sølv ud af floden og sælge det videre til guldgra-
verne. Forureningen har bredt sig ca. 40 km ned
ad floden, og hvis den ikke standses snarest, vil
den brede sig til Bajkal søen, som er en af ver-
dens reneste søer og et vigtigt naturbeskyttel-
sesområde.
Et gram kviksølv
pr. gram guld
pr. gram guld
Guldgraverne bruger en flere
hundrede år gammel metode
til at udvinde guldet. Det fin-
kornede guld opløses i kvikv-
sølv. Denne opløsning, som
kaldes en amalgam, varmes op,
som oftest over et bål. Derved
fordamper kviksølvet, mens
guldet bliver liggende tilbage.
For hvert gram guld, der udvin-
des på denne måde, udledes 1-
2 gram kviksølv i miljøet.
(Forklaring til billedet øverst på siden)
En gruppe small scale miners fra Tanza-
nia er ved at opløse guld i kviksølv.
Man kan se kviksølvperlerne i vaskespan-
den. Bemærk at guldgraverne sidder med
fødderne i vand, hvori der kan være en
masse kviksølv.
En udvej for de fattigste
Op mod 100 millioner menne-
sker i verden er afhængige af
small scale mining. Langt de
fleste graver efter guld, men
også ædelsten og tin er efter-
tragtede. Small scale mining er
udbredt i 30 lande verden over,
og fænomenet breder sig i takt
med stigende guldpriser og
fattigdomsproblemer. Guldgra-
veriet foregår især i Latiname-
rika, Sydøstasien og Afrika,
men de sidste år har det bredt
sig bl.a. til nogle af de tidli-
gere sovjet republikker. I
mange lande deltager børn i
guldudvindingen og det er
ofte dem, der arbejder med
kviksølvet, mens mændene står
for grave- og hakkearbejdet.
Kviksølvet med opløst guld lægges ind i den
brede del til venstre. Her opvarmes det
over bål, og det lange rør stikkes ned i en
kop vand, hvor kviksølvet så opsamles.
