Fra MiljøDanmark nr. 5, 2004 - af Anne Tortzen - foto Peter Appel Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 24-25 miljoe_danmark_05_04_p24-25.pdf (~120 kb) Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
nemt kan genbruge kviksølvet og for-
bedre sikkerheden i de tunneler, de hug- ger i klippen.
For at nå ud til de primitive udgrav-
ninger, må Peter Appel ofte rejse gennem
uvejsomme bjergegne. Guldgraverne er ikke altid lige lette at komme i kontakt med de er vant til at blive forfulgt af soldater og politi. Men når det går op for dem, at geologen og hans tolk er kommet for at hjælpe dem, er der ingen ende på taknemmeligheden.
I Kirgisistan mødte jeg 5-6 guldgra-
vere, som stod i elv og vaskede guld. Det
var efterår og tæt snevejr de havde hul i gummistøvlerne og boede i en klippe-
For mange af verdens absolut fattigste
mennesker, er guldgraveri en sidste ud- vej. De slår sig på small scale mining den mest primitive form for minedrift, som ofte foregår ved at hugge malm ud af klipperne og skille guldet fra ved hjælp af kviksølv. Men i takt med at guldfebe- ren breder sig blandt verdens fattigste, tager kviksølvforureningen til. For guld- graverne omgås det giftige stof uden hen- syn til sundhed eller miljø. Derfor har Verdensbanken de seneste år sat en række projekter i gang for at komme pro- blemet til livs.
Geolog Peter Appel fra GEUS, som er
ekspert i minedrift, arbejder som konsu-
lent for Verdensbanken. De sidste par år
har han været i både Tanzania, Laos, Kir- gisistan og Mongoliet for at finde frem til guldgraverne og undervise dem i, hvor- dan de kan udvinde guldet uden at øde- lægge miljøet og deres eget helbred. Pa- radoksalt nok er løsningen hverken dyr eller indviklet: Ved hjælp af en såkaldt retort, der er sat sammen af tre stykker vandrør, kan kviksølvet nemlig genbru- ges.
Mange af guldgraverne er ikke en-
gang klare over, at kviksølvet er giftigt.
Jeg har set dem sidde og røre rundt i det med hænderne, fortæller Peter Appel, som viser guldgraverne, hvordan de
24
MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004
Omkring 100.000 fattige guldgravere i den tredje verden lukker hvert år
mange tusinde tons af det farlige tungmetal ud i miljøet. Geolog Peter Appel
hjælper guldgraverne med at undgå skader på miljø og helbred. Tre vandrør
er den simple løsning.
Fattige guldgravere bruger
tonsvis af kviksølv
hule. De fandt et par små klumper guld,
mens jeg var der og insisterede på at for- ære det til mig i taknemmelighed over, at jeg var kommet helt fra Danmark for at hjælpe dem. Da blev jeg meget rørt, for- tæller Peter Appel.
En pragmatisk tilgang
Mange lande forbyder small scale mi- ning, og ofte lukker myndighederne øjnene for, at det foregår. Derfor består en del af geologens arbejde også i at skabe forståelse hos myndighederne for, at der må gøres noget ved problemet.
I Mongoliet er det forbudt at an-
vende kviksølv. Derfor måtte vi til at be-
gynde med ikke undervise i brugen af det. Men efterhånden har vi fået overbe- vist beslutningstagerne om, at det er en fordel med en pragmatisk tilgang: Man kan ikke forhindre small scale mining og så kan man lige så godt hjælpe guld- graverne med at arbejde uden fare for sundheden og miljøet, fortæller Peter Appel, som også laver kurser for læger og embedsmænd i de pågældende lande.
Et sort marked for kviksølv
Men hvordan kan det gå til, at guldgra- verne tilsyneladende har så let adgang til et yderst giftigt stof, der er forbudt over- alt i verden? Svaret er: Smugling og sort- børshandel. Ofte køber guldgraverne kviksølvet af de mellemhandlere, som også aftager deres guld. Hvor de store mængder af tungmetallet kommer fra, kan man kun gætte på.
Peter Appel peger på, at der i øjeblik-
ket er 30.000 tons kviksølv til overs i EU.
Det stammer fra produktionen af chlor- alkali, som er ved at blive omlagt til mere miljøvenlige metoder. I takt med, at det giftige stof bliver udfaset i Vesteu- ropa, dukker store mængder op i verdens fattigste lande, hvor det spredes i miljøet og ødelægger helbredet hos tusindvis af mennesker.
25
MILJØDANMARK NR. 5 OKTOBER 2004
GULDGRAVERI
AF ANNE TORTZEN FOTO: PETER APPEL
Mongoliet hårdt ramt af
kviksølvforurening
Flere steder i verden er floder og søer ødelagt af
kviksølv fra minedrift.
Kviksølv er et tungmetal, som er meget ska-
deligt for både miljø og mennesker. Stoffet for-
går aldrig, men hober sig op i miljøet og i vævet
hos mennesker og dyr, hvor det kan medføre
kræft, aborter og misdannelser og påvirke nerve-
systemet, så man får tunnelsyn og koncentra-
tionsbesvær.
Ifølge Peter Appel er Boroo floden i det nord-
lige Mongoliet et eksempel på, hvordan kviksølv
fra en gammel kinesisk mine i området er løbet
ud i floden i så store mængder, at nogle af de
lokale gør en god forretning ved at vaske kvik-
sølv ud af floden og sælge det videre til guldgra-
verne. Forureningen har bredt sig ca. 40 km ned
ad floden, og hvis den ikke standses snarest, vil
den brede sig til Bajkal søen, som er en af ver-
dens reneste søer og et vigtigt naturbeskyttel-
sesområde.
Et gram kviksølv
pr. gram guld
Guldgraverne bruger en flere
hundrede år gammel metode
til at udvinde guldet. Det fin-
kornede guld opløses i kvikv-
sølv. Denne opløsning, som
kaldes en amalgam, varmes op,
som oftest over et bål. Derved
fordamper kviksølvet, mens
guldet bliver liggende tilbage.
For hvert gram guld, der udvin-
des på denne måde, udledes 1-
2 gram kviksølv i miljøet.
(Forklaring til billedet øverst på siden)
En gruppe small scale miners fra Tanza-
nia er ved at opløse guld i kviksølv.
Man kan se kviksølvperlerne i vaskespan-
den. Bemærk at guldgraverne sidder med
fødderne i vand, hvori der kan være en
masse kviksølv.
En udvej for de fattigste
Op mod 100 millioner menne-
sker i verden er afhængige af
small scale mining. Langt de
fleste graver efter guld, men
også ædelsten og tin er efter-
tragtede. Small scale mining er
udbredt i 30 lande verden over,
og fænomenet breder sig i takt
med stigende guldpriser og
fattigdomsproblemer. Guldgra-
veriet foregår især i Latiname-
rika, Sydøstasien og Afrika,
men de sidste år har det bredt
sig bl.a. til nogle af de tidli-
gere sovjet republikker. I
mange lande deltager børn i
guldudvindingen og det er
ofte dem, der arbejder med
kviksølvet, mens mændene står
for grave- og hakkearbejdet.
Kviksølvet med opløst guld lægges ind i den
brede del til venstre. Her opvarmes det
over bål, og det lange rør stikkes ned i en
kop vand, hvor kviksølvet så opsamles.
|