Fra Miljø Danmark nr. 4, 2007
TSUNAMI
AF MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2007
Løb
for
Når sirenen lyder, gælder det om at komme væk
i en fart. I hvert fald hvis du bor på et særligt
udsat stykke kyst i Kenya, hvor De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
har været med til at lave et beredskab, hvis der
igen skulle komme en tsunami i Det Indiske Ocean.
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2007
Løb
for
dit
liv
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2007
Det lille fly flyver lavt hen langs Kenyas
kyst. Under bugen har det monteret et kamera, som minutiøst tager luftfotos af hele kyststrækningen og det nærmeste opland. Udsigten fra flyet er ikke noget, man tit får at se. Ikke så langt nede under flyet er der mange steder et bredt bælte med mangroveskov, fiskere sejler tæt på kysten i udhulede træstrammer eller måske mere avancerede både, og flere og flere hoteller skyder op flere steder langs kysten. Rig og fattig mødes på stranden blandt alt muligt tingeltangel, som de lokale vil sælge til de rige turister. Idyl- len kan dog lynhurtigt blive smadret, hvis der kommer en enorm tsunami væltende ind over kysten.
Tsunami over land
I Kenya er forskellen mellem høj- og lavvande særdeles stor. Faktisk varierer vanddybden mellem 3,5 og 4 meter. Der- for undrede de lokale sig også over, at havet den 26. december 2004 pludseligt
var gået fra lavvande til højvande i lø-
bet af få sekunder. Den hurtigt forøgede vandstand smadrede nogle fiskerbåde, men dræbte kun et menneske i Kenya. Men en meget stor del af de lokale fi- skere og andre, som lever langs kysten i Kenya, har begrænset uddannelse, og store mængder af den information, de får, er via mund til mund metoden, og på den måde kan en fjer hurtigt blive til 10 høns, så rygterne om årsagerne til den pludselige vandstigning løb som en steppebrand langs kysten. Projektleder John Tychsen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) var i Kenya i anledning af et oliespilds- projekt i foråret 2005, hørte de mange rygter og tænkte, at oliespildsprojektet måske relativt let kunne videreudvikles til at støtte et fremtidigt tsunamivars- lingssystem.
Projektet avler nye projekter
I forbindelse med oliespildsprojektet havde GEUS været med til at lave nye
kort over hele den kenyanske kyst. På
disse kort er indtegnet, hvad der findes langs kysten for eksempel byer, bevoks- ning, erhverv, koralrev, fiskeri og salt- udvinding. En bølge vil løbe relativt hurtigt hen over havbunden, så længe der ikke er noget til at stoppe den, men når den rammer forhindringer, vil noget af kraf- ten blive suget ud, og når den nærmer sig lavere vand ved kysten, vil bølgen rejse sig til ubehagelige højder. I for- bindelse med tsunamien i 2004 blev meget af kraften af bølgerne suget ud, da tsunamien ramte de massive rev, og da den nåede lavvande ved kysten var effekten begrænset. Disse data var al- lerede tilgængelige fra oliespildsprojek- tet. Næste skridt i processen var så at fin- de ud af beskaffenheden af landjorden. Ligesom med havbunden er det meget vigtigt at vide, hvad der kan sænke tsunamiens skadelige virkning. Store områder med mangrove er helt suveræn til at hive energi ud af vandet, da det er
Ferieområdet syd for byen Malindi med mange store
feriehoteller vil bliver oversvømmet til den gule linie hvis en ny tsunami rammer ved højvande, og hotel- lerne vil lide betydelig materiel skade.
Store arealer med mangrove kan meget effektivt
stoppe en tsunami. Derfor er det problematisk, at lokalbefolkningen driver stor skovhugst i de arealer. Mangrove er meget sammenvoksede træarealer.
TSUNAMI
AF MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
Kenya
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2007
en meget filtret beplantning, hvorimod
sandstrande ikke nævneværdigt stop- per bølgen. Disse data om hvad der var af barrierer for bølgerne blev indsamlet med fly. Da der tidligere ikke har været nogle kort med præcise højdeangivelser i Kenya, var det en af de sidste ting, der skulle være på plads. Med de nye høj- dekort sammenholdt med sænkende faktorer som mangrove, ville man via beregninger kunne se, hvor langt ind i landet en tsunami ville lande.
Intelligent varslingssystem
Alle de indsamlede data er blevet sam- let i en database, hvorfra folkene hos GEUS har lavet forskellige datasimule- ringer. De har opstillet fire forskellige sce- narier. Først det samme scenarium som scenariet var den 26. december 2004, hvor tsunamien ramte kysten ved ab- solut lavvande, så et scenarium, hvor
tsunamien rammer kysten med samme
kraft som sidst men ved højvande. Tredje scenarium er en tsunami, der rammer kysten ved højvande, men med 50 procent mere energi end sidst, og endelig det ultimative skrækscena- rium, hvor tsunamien rammer ind med 50 procent mere energi end den sidste tsunami, men hvor al mangroven er fjernet, og der derfor ikke er ret me- get at stå imod med oppe på land. Det sidste scenarium er ikke kun et tænkt scenarium, for lokalbefolkningen går på voldsom skovhugst i mangroven, og det medfører, at den langsomt er ved at for- svinde.
Billigt projekt
Ud fra disse beregninger ved den ken- yanske regering nu, hvilke områder der vil blive oversvømmet og de kender omfanget af oversvømmelsen. I stedet for blot at varsle alle langs kysten ved en ny tsunami, kan man nu mere intel-
ligent fokusere på dels at lave planer
for flugtmuligheder og dels varsle dem, som vil blive påvirket. Selve projektet er udledt af det tidli- gere oliespildsprojekt og har derfor ikke kostet ret mange penge. Projektet i Kenya er det første af sin art i et land ved Det Indiske Ocean, og andre lande er meget interesseret at få et tilsvarende projekt gennemført for at lave en intelligent varsling af befolk- ningen langs kysten. Projekter har det med at aflede andre projekter og fordele, og tsunamivars- lingssystemet i Kenya kan også være med til at se, hvad der sker, hvis vand- standen i klodens oceaner stiger. Så en afledt effekt er, at man nu også meget kvalificeret kan sige noget om, hvad det betyder for Kenya, hvis vandstanden stiger.
Nord for fiskerbyen Ngomeni ligger resterne af en fiskerbåd som blev slået i stykker
af tsunamien i 2004. Den 26. december 2004 var helligdag, og der var meget få fiskere på havet. Projektet har beregnet at ved en tilsvarende tsunami ved højvande, når fiskerne er på havet, vil koste 1.000-8.000 fiskere livet. |