SPECIALARTIKLER
|
|
Masser af varme fra jordens indre |
Fra Miljø Danmark nr. 4, 2006
Af Klavs Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_4_06_p8-9.pdf
(~1,8 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
På den lille Margretheholm på det nord-
lige Amager klos op ad Amagerværket er
indviet et lille geotermisk demonstrati-
onsanlæg, som kan vise sig at være por-
ten til fremtidens opvarmning af hoved-
staden.
lige Amager klos op ad Amagerværket er
indviet et lille geotermisk demonstrati-
onsanlæg, som kan vise sig at være por-
ten til fremtidens opvarmning af hoved-
staden.
Op mod en femtedel af varmen til
københavnernes radiatorer de næste 250-
300 år kan hentes dybt nede i under-
grunden. Der ligger i Københavns under-
grund varmt vand i mængder, som kan
sammenlignes med mængden af gas i et
af felterne i Nordsøen som fx Thyra-fel-
tet.
300 år kan hentes dybt nede i under-
grunden. Der ligger i Københavns under-
grund varmt vand i mængder, som kan
sammenlignes med mængden af gas i et
af felterne i Nordsøen som fx Thyra-fel-
tet.
Det indikerer de geologiske måleresul-
tater i forbindelse med etableringen af
det geotermiske demonstrationsanlæg,
som DONG Energy (DONG) har opført
sammen med en række københavnske
energiselskaber.
det geotermiske demonstrationsanlæg,
som DONG Energy (DONG) har opført
sammen med en række københavnske
energiselskaber.
Anlægget på Margretheholm er Dan-
marks andet geotermiske anlæg. Det
første blev etableret i Thisted allerede i
1984 og er efter et par udvidelser i dag i
stand til at forsyne et par tusinde parcel-
huse med varme.
første blev etableret i Thisted allerede i
1984 og er efter et par udvidelser i dag i
stand til at forsyne et par tusinde parcel-
huse med varme.
Demonstrationsanlægget på Margret-
heholm kan optimalt forsyne, hvad der
svarer til knap 6.000 husstande med
varme.
svarer til knap 6.000 husstande med
varme.
Udnyttelsen af den praktisk taget foru-
reningsfri geotermiske varme er på vej
mod en renæssance i Danmark. Tidligere
skulle der bores meget dybere end nu,
fordi der var behov for at hente vand op
med højere temperatur, men de dybe bo-
ringer gav ikke det forventede udbytte af
varmt vand på grund af de geologiske
forhold.
mod en renæssance i Danmark. Tidligere
skulle der bores meget dybere end nu,
fordi der var behov for at hente vand op
med højere temperatur, men de dybe bo-
ringer gav ikke det forventede udbytte af
varmt vand på grund af de geologiske
forhold.
Nu har de senere års teknologiske ud-
vikling inden for varmepumper og
varmevekslere, der er hjertet i geotermi-
ske anlæg, været med til, at mindre dybe
boringer kan give langt bedre resultater,
fordi temperaturen på det vand, som
varmevekslere, der er hjertet i geotermi-
ske anlæg, været med til, at mindre dybe
boringer kan give langt bedre resultater,
fordi temperaturen på det vand, som
varmen udvindes fra, ikke behøver at
være så høj.
være så høj.
Samtidig er DONG's boreteknik blevet
så avanceret, at man i dag kan bore skråt
ned i undergrunden frem for lodret, og
det gør det muligt at hente mere varmt
vand op, fordi boringen rammer en
større flade af sandsten.
ned i undergrunden frem for lodret, og
det gør det muligt at hente mere varmt
vand op, fordi boringen rammer en
større flade af sandsten.
Uforudsete overraskelser
Etableringen af anlægget på Margrethe-
holm er trods de grundige foranalyser
stødt på uforudsete overraskelser under
borearbejdet, hvor ét af problemerne ek-
sempelvis var, at boret stødte på forkast-
Etableringen af anlægget på Margrethe-
holm er trods de grundige foranalyser
stødt på uforudsete overraskelser under
borearbejdet, hvor ét af problemerne ek-
sempelvis var, at boret stødte på forkast-
8
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
GEOTERMI
AF KLAVS ANDERSEN
Masser af
varme fra
jordens
indre
varme fra
jordens
indre
Et par kilometer under
københavnernes fødder
er der så meget varmt
vand, at det kan dække
20 procent af hoved-
stadens varmeforbrug
de næste 250-300 år.
Hvad er geotermisk varme?
Den geotermiske varme produceres af jordens glødende varme indre. Varmen dan-
nes som følge af radioaktiv nedbrydning af grundstofferne uran, thorium og kalium.
Herved frigives der energi, som både opvarmer jordens indre og danner strømbe-
vægelser, som bl.a. får kontinenterne til at bevæge sig. Varmen strømmer derfor
uafbrudt ud mod jordoverfladen.
F
O
T
O
:
JENS AS
T
R
U
P
Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse (GEUS) har i forbindelse med etable-
ringen af det geotermiske anlæg på Margre-
theholm samarbejdet med DONG om at kort-
lægge Københavns undergrund. GEUS har
fungeret som DONG's geologiske konsulent
som garant for, at den geologiske model og
de sandstenslag, man kiggede efter, var til
stede i området.
Når det er sandstenslag, man går efter, er
det fordi, det er nemmere at trække vandet
ud af dem end fx lerlag, som har en tættere
struktur.
Minimumskravet, når man skal etablere
et geotermisk anlæg, er, at man skal have en
god ide om, hvor sandstenslagene er, og hvor
tykke de er. Samtidig skal de ligge tilstrække-
ligt dybt, så de er tilstrækkeligt varme til, at
der kan skabes økonomi i at hente vandet op
fra dem, forklarer Anders Mathiesen, der er
seniorrådgiver og geolog hos GEUS.
Når København er et oplagt område for
geotermi, skyldes det både geologien samt
et stort kundepotentiale kombineret med et
stort antal kraftvarmeværker.
Den faglige udfordring i København var,
at der før Margretheholm-boringen fandtes
meget lidt information om undergrunden,
fordi Københavnsområdet bl.a. ikke tidligere
blev betragtet som geologisk interessant nok
til olieefterforskning. Samtidig har det, fordi
det er et byområde, været svært at indsamle
seismiske data, der bruges til at kigge ned i
undergrunden med. På den måde var arbej-
det et stort bidrag til at øge forståelsen af,
hvordan undergrunden ser ud i det østlige
Danmark. Ud fra et rent geologisk synspunkt
var det to meget vigtige boringer, fordi det
gav os en masse ny information, forklarer An-
ders Mathiesen.
Udstyret, der har været anvendt til at ind-
samle seismiske data i København, har været
specielle køretøjer, der er forsynet med et
apparat, som så at sige "tramper" på jorden
og dermed skaber vibrationer, der danner
lydbølger. Lydbølgerne reflekteres forskelligt i
undergrunden, alt efter hvilke geologiske ty-
per af lag de rammer. På overfladen opfanges
lydbølgerne af en særlig type mikrofoner kal-
det geofoner, og ved hjælp af de indsamlede
data kan derefter dannes et billede af de
geologiske forhold i undergrunden en
såkaldt seismisk profil.
Fokus på nye områder i Danmark
Nye områder af Danmark er blevet interes-
sante geotermisk set som følge af ny viden.
Det gælder især i Københavnsområdet,
Sjælland, Sønderjylland og i store dele af
Nordjylland.
9
MILJØDANMARK NR. 4 AUGUST 2006
Temperaturen stiger med ca. 30 grader C pr. km, når
man borer ned gennem den danske undergrund. Den
indeholder derfor store mængder energi i form af jord-
varme (geotermisk varme).
For at udnytte den geotermiske varme handler det i
princippet om at bore to dybe huller det helt rigtige
sted dvs. mellem ca. en til tre kilometers dybde. Fra
det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtempe-
ratur på fx 73 grader som på Magretheholm, og ved
hjælp af en varmepumpe trækkes varmen ud af vandet,
så det får en temperatur på 17 grader.
Den opsamlede varme fra vandet overføres derefter
ved hjælp af en varmeveksler til forbrugerne via fjern-
varmenettet. Til sidst pumpes det lunkne vand tilbage
ned gennem det andet hul, som ligger halvanden kilo-
meter fra det første hul for at holde trykket oppe i
sandstenslagene. Dermed er cirklen sluttet.
Anlægget på Margretheholm er ikke i drift i sommer-
perioden, hvor overkudsvarme fra affaldsforbrændingen
er nok til at opfylde fjernvarmebehovet.
Ny viden om undergrunden
De dybe geologiske forhold i undergrunden under hovedstaden
har ikke tidligere været kortlagt.
Absorptions-
varmeveksler
varmeveksler
Kraftvarmeværk/
Affaldsforbrændingsanlæg
Affaldsforbrændingsanlæg
Forbruger
Varmeveksling
ninger, hvor de geologiske lag er forskub-
bet højdemæssigt i forhold til hinanden.
Et andet problem opstod, da rørene til
overfladeanlægget skulle lægges i jorden.
Her stødte man på en betonmur, der
viste sig at være fundamentet til et for
længst forsvundet fort på Margrethe-
holm.
bet højdemæssigt i forhold til hinanden.
Et andet problem opstod, da rørene til
overfladeanlægget skulle lægges i jorden.
Her stødte man på en betonmur, der
viste sig at være fundamentet til et for
længst forsvundet fort på Margrethe-
holm.
Besværlighederne har været med til
at fordyre projektet med et sted mellem
30 og 40 millioner kroner, fortæller
Jesper Magtengaard, der er forretningsan-
svarlig for geotermi hos DONG:
30 og 40 millioner kroner, fortæller
Jesper Magtengaard, der er forretningsan-
svarlig for geotermi hos DONG:
Det er naturligt, at man støder på
vanskeligheder i forbindelse med etable-
ringen af et demonstrationsanlæg, men
vanskelighederne har på plussiden bety-
det, at vi har høstet en masse værdifulde
erfaringer, der vil være med til at gøre
eventuelle kommende geotermiske an-
læg billigere, understreger han.
ringen af et demonstrationsanlæg, men
vanskelighederne har på plussiden bety-
det, at vi har høstet en masse værdifulde
erfaringer, der vil være med til at gøre
eventuelle kommende geotermiske an-
læg billigere, understreger han.
Til næste år skal der laves en samlet
vurdering af erfaringerne med det geoter-
miske anlæg på Margretheholm og mu-
lighederne for at udvide anvendelsen af
geotermi til opvarmningen af hovedsta-
den.
miske anlæg på Margretheholm og mu-
lighederne for at udvide anvendelsen af
geotermi til opvarmningen af hovedsta-
den.
Geotermisk indvinding i København sker
i Hovedstadsområdets Geotermiske Sam-
arbejde, HGS. Det er et samarbejde mel-
lem Centralkommunernes Transmissi-
onsselskab, DONG, Energi E2, Køben-
havns Energi og VEKS. Samarbejdet blev
etableret i 2000.
i Hovedstadsområdets Geotermiske Sam-
arbejde, HGS. Det er et samarbejde mel-
lem Centralkommunernes Transmissi-
onsselskab, DONG, Energi E2, Køben-
havns Energi og VEKS. Samarbejdet blev
etableret i 2000.
Sådan udnyttes den geotermiske varme
G
R
AFI
K: G
E
US
