Et skarpt hjørne for Grønlands geologi

SPECIALARTIKLER
Et skarpt hjørne for Grønlands geologi

Fra MiljøDanmark nr. 4, 2005 af Morten Andersen - fotos Jakob Lautrup
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 30-35 miljoe_danmark_4_05_p30-35.pdf (~1,6 mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

GRØNLANDS GEOLOGI

AF MORTEN ANDERSEN

Et skarpt hjørne
for Grønlands
geologi

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

Grønland er langt mere end is og sne.

Det kan de flere hundrede garvede geo-

loger bevidne, der i de forløbne 40 år

hvert år siden 1960'erne har deltaget i

kortlægningsekspeditioner til den isfrie

del af Grønland. Alene denne del, der

udgør 20 procent af det totale Grønland

svarer til et areal på størrelse med

Sverige. Og det er denne del, geolo-

gerne nu har færdiggjort den helt over-

ordnede geologiske kortlægning af. Det

skarpe hjørne fejres med et frimærke.

Men arbejdet er dog langt fra afsluttet.

Den yngre generation af geologer er

nemlig allerede i gang med at lave en

mere detaljeret kortlægning, ligesom de

i princippet nu også kan begynde forfra

med at opdatere de første oversigts-

kort, som blev udgivet fra 1971 og frem.

Dengang havde man ikke mulighed for

at undersøge områderne lige så grun-

digt som i dag.

Det er til stadighed en stor og spænd-

ende udfordring at undersøge Grønland

geologisk. Ikke alene er der tale om ar-

bejde i arktiske egne med barskt klima

uden infrastruktur. Der er også rigtig

meget geologi at se, bl.a. fordi vegetati-

onen mangler og fordi istiden har blot-

lagt undergrunden.

Det nye frimærke

Frimærket viser et lille ud-

snit af et geologisk kort

fra det nordøstlige Grøn-

land. Nederst ses Lyell

Land, derover Ella Ø og

øverst den lille Marie Ø.

Gråt angiver fjord og hvid-

lige farver gletschere. De

andre farver angiver for-

skellige bjergarter. I området findes 700 til 370 mil-

lioner år gamle sandsten og kalksten. Da lagene

blev afsat, lå Grønland nær ækvator. De ældre lag

er blevet foldet under en stor bjergkædedannelse i

Nordøstgrønland for ca. 400 millioner år siden.

Læs mere på GEUS's hjemmeside: www.geus.dk

JAK

AUT

P/G

Ikke alt, der glimter, er guld, men denne
gang er den god nok. Statsgeolog Chri-
stian Knudsen viser et lyst klippestykke,
som med sin form og størrelse minder
om en brosten. Overfladen er spættet
med små gyldne pletter.

Klippestykket er af bjergarten kvartsit,

og det er hentet for nylig fra et område
ved Grønlands sydspids nær byen Na-
nortalik. Grønland åbnede her en guld-
mine i 2004: Nalunaq. Det betyder "ste-
det, der er svært at finde". Trods navnet
på den nye mine tror Christian Knudsen
på, at der åbnes flere miner i Grønland i
de kommende år.

Inden man åbner en mine, laver man

naturligvis en detaljeret geologisk under-
søgelse af området. Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse GEUS, er
i gang med flere af denne type under-
søgelser. Sideløbende med det arbejde
udfører geologerne en væsentlig mere
grovkornet kortlægning af det enorme
lands geologi. En kortlægning, som
netop har rundet et skarpt hjørne, som
markeres med udgivelsen af et frimærke.
Med et kort over området omkring Hum-
boldt Gletscher i det nordøstlige Grøn-
land er hele den isfrie del af landet nu
dækket af geologiske oversigtskort i
størrelsesforholdet 1:500.000. Med andre
ord: 1 cm på kortet svarer til 5 km i natu-
ren. Der er 14 kort i alt.

Man må ikke tro, at kortlægningen er

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

GRØNLANDS GEOLOGI

AF MORTEN ANDERSEN FOTOS: JAKOB LAUTRUP/G EUS

Guld fra stedet,
der er svært at finde

Hele den isfrie del af Grønland er nu dækket af geologiske

oversigtskort. Geologerne arbejder på at kortlægge det

enorme lands geologi i større detalje. Det baner vej for mine-

drift. I 2004 åbnede en guldmine, og flere miner er på vej.

Hvad er et geologisk
oversigtskort?

Et geologisk oversigtskort illustrerer den overordnede geologi

i et område ved hjælp af farvelægning og symboler. Kort i så

grovkornet skala som 1:500.000, som GEUS nu har udarbej-

det for hele den isfrie del af Grønland, kan ikke direkte bru-

ges til at lede efter interessante råstoffer. Dog vil man nogle

gange kunne udelukke, at der er bestemte råstoffer i et om-

råde. Med kort i skalaen 1:100.000, som GEUS er i gang med

at udarbejde for Grønland, kommer man tættere på at kunne

udpege interessante områder for efterforskning med henblik

på udnyttelse.

De geologiske kort bliver i dag efterspurgt i digital form.

Det betyder, at der lægges en stor indsats i at få de geologi-

ske data tilgængelige i formatet GIS (Geografiske Informati-

ons Systemer). Sidste hånd er netop ved at blive lagt på ud-

givelse af syv af de 14 oversigtskort digitalt.

Det nederste kort

viser et lille udsnit

fra Godthåbs-

fjorden, hvor geo-

logerne for øjeblik-

ket

arbejder med guld.

Her er de i gang

med mere detalje-

ret geologisk kort-

lægning i måle-

stoksforholdet

1:10.000.

Geologisk

oversigtskort

1:500.000

afsluttet. For det første arbejder vi med
at lave mere detaljerede kort i 1:100.000.
For det andet kan vi i princippet be-
gynde forfra med at opdatere de første
oversigtskort, som blev udgivet fra 1971
og frem, forklarer Christian Knudsen.

Historien i klippen
I de 40 år, som den systematiske kortlæg-
ning af Grønlands geologi foreløbigt har
strakt sig over, er der sket en betydelig
teknologisk udvikling, bl.a. inden for ob-
servation fra fly og satellit. Alligevel dra-
ger geologerne på ekspedition hver ene-
ste sommer, som de har gjort fra starten.

Målinger fra fly og satellit kan være

et fint supplement, men i sidste ende er
geologen nødt til slå på stenene med sin
hammer for at tage prøver og studere mi-
neraler og strukturer. Det er jo ikke kun
interessant at kende den overordnede
geologi, man må også kende den historie,
der gemmer sig inde i klippen, siger
Christian Knudsen.

Det har været en stor udfordring for

geologerne at holde den systematiske
kortlægning i gang over den lange peri-
ode under skiftende økonomiske vilkår.

I dag betragter vi os også som en

virksomhed, der lever af at sælge forsk-
ning og forskningsbaseret rådgivning. El-
lers kunne vi ikke holde kortlægningen i
gang, siger Christian Knudsen.

Næst efter specialviden om Grønlands

geologi er såkaldt isotop-geologi en vig-
tig "vare" på hylderne. De geologiske
prøver indeholder mineraler, som igen
indeholder en række sporelementer.
Nogle af disse elementer kan bruges til at
datere prøven, andre kan for eksempel
fortælle, hvordan temperatur og tryk var
på det tidspunkt, da mineralet blev dan-
net.

Når vi får en håndfuld sand, kan vi i

princippet afgøre, hvor det kommer fra
ud fra sammensætningen af mineralerne.
Det svarer nærmest til sandets fingeraf-
tryk eller genetiske kode om man vil, si-
ger Christian Knudsen.

Han giver et eksempel på nytten af den

viden. Man har fundet indikationer på
forekomst af olie ved Færøerne, og det er
af betydning at forstå, om den geologiske
formation fortsætter mod Grønland eller
Norge. Det vil man kunne afkræfte eller
bekræfte ved at sammenligne sandkorn
fra området i Grønland med, hvad der er
fundet i boringer i området omkring
Færøerne.

Virksomheder inden for råstof- eller

oliebranchen efterspørger detaljeret vi-
den om bestemte geologiske formationer
og processer.

Det at vi er i stand til at sælge forsk-

ning til andre interessenter, er med til at
opretholde et volumen af ekspertise og
en viden, der gør os i stand til at udføre
vores primære mission, som er at øge

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

Flere miner

Guldminen Nalunaq, som åbnede i 2004, er

Grønlands eneste fungerende mine, men

gennem årene har der været udnyttet en

lang række råstoffer, hvoraf de vigtigste er:

Kul, kryolit, marmor, sølv, zink og bly. Grøn-

lands Hjemmestyre har formuleret en vision

om, at udnyttelse af råstoffer skal være et

af de tre ben, som landets økonomi skal

stå på i fremtiden sammen med fiskeri og

turisme. I øjeblikket undersøges grundlaget

for at åbne flere guldminer, lige som flere

andre råstoffer er i søgelyset. Det der ud

over guld pt. er størst forhåbning til, er dia-

manter, platinmetaller, molybdæn, zink,

kobber og nikkel samt mineraler som olivin,

der bruges direkte i industrielle processer.

forståelsen af Grønlands geologi, siger
statsgeologen.

Viden, som skal være med til at trække

råstofvirksomhederne til Grønland. I den
sammenhæng understreger Christian
Knudsen, at afdelingens vigtigste kunde
er Grønlands Hjemmestyre:

Det er et klart ønske fra Hjemmesty-

ret, at denne sektor bliver udviklet som
en del af Grønlands strategi for at blive
selvstændig i økonomisk forstand. Det er
en stor tilfredsstillelse at være med til.

Higgins er englænder det kan stadig tydeligt høres i hans danske men
blev ansat i GEUS som 24-årig. Lige siden har han boet i København,
hvorfra han har gennemført i alt 24 ekspeditioner til Grønland og en en-
kelt til arktisk Canada. Han er en af en håndfuld pensionerede geologer
fra GEUS, som fortsat er aktive. I øjeblikket er han medforfatter til fem vi-
denskabelige artikler i produktion samt i gang med et par bøger om hen-
holdsvis geologien og historien bag stednavne i Østgrønland.

Den første ekspedition til Østgrønland som er Tony Higgins' speciale

blev gennemført i 1968. Da han hører, at MiljøDanmarks udsendte for-
venter en beretning om de primitive forhold, som de tidlige ekspeditioner
blev gennemført under, griner han højt:

Ha! Vi har aldrig haft det så luksuriøst, som de tre første år jeg var

med. Dengang rådede vi over et skib fra rederiet Knud Lauritzen med to

helikoptere. Med kok ombord! Når vi vendte tilbage fra dagens

arbejde, stod der et dampende måltid parat.

Desværre viste det sig at være for dyrt med eget skib. Siden

har geologerne oprettet en baselejr, hvorfra de er fløjet ud til

feltarbejdet.

Når man skal af sted i et par måneder med en sådan ekspedition, er

det vigtigt, at man har det hele med. Man kan jo ikke lige gå ned om hjør-
net og købe ind, hvis man har for lidt mad med eller et stykke udstyr bry-
der sammen. Og det er vigtigt, at alle deltagere ved, hvordan man skal op-
føre sig i den arktiske natur. Vi er jo på arbejde og skal alle sikkert hjem
igen.

Der har da været episoder, hvor telte er væltet i stormvejr. Jeg husker

også, at min kollega, Oscar, engang fik sit telt splittet ad af en isbjørn
heldigvis nåede han selv at flygte. Men alt i alt vil jeg sige, at vi har haft
det godt. Det største problem har været myggene!.

Selvom hans opgave naturligvis har været at forstå geologien, har han

flere gange været i nærkontakt med spor efter de tidlige ekspeditioner.
Størst indtryk gjorde det, da han stødte på en varde, som Knud Rasmus-
sen havde bygget d. 23. juni 1917 under "Den 2. Thuleekspedition", som
kostede to af deltagerne livet.

Inden for sit eget felt betragter han sit bidrag til kortlægningen og for-

ståelsen af bjergkæden i Østgrønland (Kaledoniderne) som det væsentlig-
ste og fundet af en af verdens vigtigste lokaliteter for fossiler som sin
måske største enkeltoplevelse. På stedet, som Higgins fandt i 1984, findes
meget velbevarede fossiler af bløddyr såkaldte arthropoder som levede
for ca. 530 millioner år siden. Det var en vigtig periode i Jordens udvik-
ling, hvor udviklingen af livsformer virkelig tog fart.

Tony Higgins foretog sin sidste grønlandske ekspedition i 1998.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

GRØNLANDS GEOLOGI

AF MORTEN ANDERSEN FOTOS: RICKY JOHN MOLLOY

Det værste har været
myggene!

Tony Higgins er yngste medlem i en lille klub af pensionerede

geologer, som stadig er aktive. Sammenlagt har han tilbragt

fire af sine 65 leveår i telt i Grønland og har således siden

1968 været med i forreste linie i udforskningen af den grøn-

landske geologi.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 4 A U G U ST 2 0 0 5

Australske Julie Hollis er en af dem, der fører

arbejdet med Grønlands geologi ind i fremtiden.

Hun mener, at arbejdet er lige så spændende som

et Sherlock Holmes mysterium.

Enhver geologs drøm

Enhver geolog drømmer om at beskæftige sig med Grønland.
For to år siden søgte og fik australske Julie Hollis en stilling i
GEUS' kortlægningsafdeling og flyttede fra sit hjemland til Køben-
havn. Nu er hun som noget sjældent i den danske forskningsver-
den blevet fast ansat som seniorforsker i en alder af kun 32.

Jeg blev smidt direkte ud i en feltekspedition. Det var en fan-

tastisk måde at starte på. Netop muligheden for at deltage i felt-

arbejde var en af de vigtigste årsager til, at jeg søgte stillingen.
Mange steder i verden bliver du begrænset af bebyggelser og be-

voksning, men i Grønland er der fri adgang. Samtidig rummer

Grønland enestående geologiske forhold. Blandt andet nogle af

verdens ældste bjergarter, dannet for 3,7 milliarder år siden,

da Jorden endnu var helt ung, siger Julie Hollis.

GEUS' kortlægningsafdeling slår altid stillinger op inter-

nationalt. Det er helt almindeligt, at der kommer ansøgnin-

ger fra 18 lande fordelt over fem kontinenter.

Efter sine tOFørste ekspeditioner erkender den australske geolog, at

hun er bidt af Grønland:

Alle, som arbejder her, er bidt, og jeg er ingen undtagelse, smiler

hun. Allerede i år er Julie Hollis koordinator for det videnskabelige ar-
bejde på årets ekspedition, som har deltagelse af forskere fra blandt
andet Tyskland, Australien, Skotland og Sverige.

Feltekspeditionerne foregår hver sommer og varer i seks uger. Med

sig hjem har forskerne prøver nok til at holde sig beskæftiget helt til
næste sommer. Julie Hollis analyserer blandt andet prøverne i et laser
plasma massespektrometer. Spektrometeret kan bruges til at afgøre,
hvilke kemiske stoffer og isotoper, der findes i en prøve og i hvilke
mængder.

Julie Hollis interesserer sig især for korn af mineralet zirkon. Ud

over grundstoffet zirkonium, som har givet mineralet sit navn, inde-
holder kornene en række andre grundstoffer. Navnlig er det interes-
sant, at zirkon indeholder både uran og bly. Uran henfalder til bly, og
derfor er forholdet mellem uran og bly i prøven et præcist mål for,
hvornår det pågældende zirkon-korn er dannet. Jo større mængde af
bly i forhold til uran, jo ældre er kornet.

Alderen er interessant, fordi den giver geologerne en forståelse af

rækkefølgen og timingen af begivenheder i området, forklarer hun:

At lukke forståelsen af disse meget gamle begivenheder op er som

et Sherlock Holmes mysterium. Alle observationer kan være af betyd-
ning, og forståelsen af de geologiske processer og deres indbyrdes ti-
ming er essentiel for, om der kan findes guld eller andre interessante
råstoffer i området.

[Til top] Sidst ændret: 26. september 2005 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren

SPECIALARTIKLER

Et skarpt hjørne for Grønlands geologi