SPECIALARTIKLER
|
|
Nordpolen kan være grønlandsk |
Fra Miljø Danmark nr. 3, 2007
Af Mikkel Dybtved Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_3_07_p14-17.pdf
(~536 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
NORDPOLEN
AF MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
Til august starter et togt, som skal gennem
den tykke polaris for at finde ud af, om Nord-
polen faktisk er en del af Grønland. Det sker
i et samarbejde mellem Danmark, Sverige og
Canada, hvor to isbrydere skal besøge et
næsten ukendt område af det Arktiske Ocean.
Nordpolen kan være grønlandsk
MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2007
C
At det snart kan bevises, at Nordpolen
faktisk er grønlandsk lyder måske som
en dårlig vittighed, men det kan blive
virkelighed, når Danmark undersøger
mulighederne for at udvide kontinen-
talsoklens grænser nord for Grønland.
Årsagen er, at Danmark i 2004 ratifi-
cerede FN's havretskonvention, som gør
det muligt under visse forudsætnin-
ger at kræve kontinentalsoklens græn-
ser udvidet ud over de normale 200 sø-
mil. Det svarer til 370,4 kilometer ud i
havet. Hvis Danmark eller rigsfælles-
skabet med Færøerne og Grønland, som
faktisk er grønlandsk lyder måske som
en dårlig vittighed, men det kan blive
virkelighed, når Danmark undersøger
mulighederne for at udvide kontinen-
talsoklens grænser nord for Grønland.
Årsagen er, at Danmark i 2004 ratifi-
cerede FN's havretskonvention, som gør
det muligt under visse forudsætnin-
ger at kræve kontinentalsoklens græn-
ser udvidet ud over de normale 200 sø-
mil. Det svarer til 370,4 kilometer ud i
havet. Hvis Danmark eller rigsfælles-
skabet med Færøerne og Grønland, som
ned. Det er det første ud af formodentlig
tre togter i det Arktiske Ocean og er en
efterfølger til et feltarbejde fra havisen,
som blev lavet i samarbejde med Ca-
nada i foråret 2006.
Arbejdet med at kunne udvide græn-
serne hedder "Det Danske Kontinen-
talsokkelprojekt" og er et samarbejde
under Ministeriet for Videnskab, Tek-
nologi og Udvikling med deltagelse af
blandt andet Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse (GEUS), Dan-
marks Rumcenter, Farvandsvæsenet og
Dansk Polarcenter. Projektet har Viden-
tre togter i det Arktiske Ocean og er en
efterfølger til et feltarbejde fra havisen,
som blev lavet i samarbejde med Ca-
nada i foråret 2006.
Arbejdet med at kunne udvide græn-
serne hedder "Det Danske Kontinen-
talsokkelprojekt" og er et samarbejde
under Ministeriet for Videnskab, Tek-
nologi og Udvikling med deltagelse af
blandt andet Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse (GEUS), Dan-
marks Rumcenter, Farvandsvæsenet og
Dansk Polarcenter. Projektet har Viden-
der rettelig er tale om skal udnytte de
muligheder som konventionens artikel
76 giver, så skal et krav forelægges FN's
Kommission for Kontinentalsoklens
Grænser inden for 10 år efter ratifikatio-
nen af konventionen.
Sommerens togt til områderne nord
for Grønland hedder LOMROG-ekspe-
ditionen og er et samarbejde mellem
Sverige, Canada og Danmark, hvor to
store isbrydere skal besøge et næsten
ukendt område af det Arktiske Ocean.
Turen starter fra Tromsø i Norge den 12.
august og forventes at vare i godt en må-
muligheder som konventionens artikel
76 giver, så skal et krav forelægges FN's
Kommission for Kontinentalsoklens
Grænser inden for 10 år efter ratifikatio-
nen af konventionen.
Sommerens togt til områderne nord
for Grønland hedder LOMROG-ekspe-
ditionen og er et samarbejde mellem
Sverige, Canada og Danmark, hvor to
store isbrydere skal besøge et næsten
ukendt område af det Arktiske Ocean.
Turen starter fra Tromsø i Norge den 12.
august og forventes at vare i godt en må-
MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2007
MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2007
NORDPOLEN
AF MIKKEL DYBTVED ANDERSEN
skabsministeriet som finansieringskilde
og GEUS som projektleder.
og GEUS som projektleder.
Naturlig forlængelse af landmassen
Der eksisterer kun meget sparsomme
data fra området nord for Grønland,
som kan bruges i forbindelse med Kon-
tinentalsokkelprojektet. Derfor vil der
under togtet blive indsamlet en lang
række data om området, hvor det spe-
cielt er data om vanddybde, tykkelse
af aflejringerne under havbunden og
hvordan selve jordskorpen er under se-
dimenterne, der er interessante for den
danske del af projektet. Disse data skal
danne grundlag for, om Danmark kan
udvide kontinentalsoklens grænser.
En udvidelse kræver dog, at kontinen-
talsoklen er en naturlig forlængelse af
den grønlandske landmasse. Er den det,
og opfyldes de øvrige betingelser i arti-
kel 76 af havretskonventionen, tilfalder
ressourcerne i undergrunden samt de
dyr, der lever på bunden af havet, det
land, som har udvidet grænserne. Det
betyder, at eventuelle olieforekomster
nord for Grønland vil tilfalde Grønland.
Der eksisterer kun meget sparsomme
data fra området nord for Grønland,
som kan bruges i forbindelse med Kon-
tinentalsokkelprojektet. Derfor vil der
under togtet blive indsamlet en lang
række data om området, hvor det spe-
cielt er data om vanddybde, tykkelse
af aflejringerne under havbunden og
hvordan selve jordskorpen er under se-
dimenterne, der er interessante for den
danske del af projektet. Disse data skal
danne grundlag for, om Danmark kan
udvide kontinentalsoklens grænser.
En udvidelse kræver dog, at kontinen-
talsoklen er en naturlig forlængelse af
den grønlandske landmasse. Er den det,
og opfyldes de øvrige betingelser i arti-
kel 76 af havretskonventionen, tilfalder
ressourcerne i undergrunden samt de
dyr, der lever på bunden af havet, det
land, som har udvidet grænserne. Det
betyder, at eventuelle olieforekomster
nord for Grønland vil tilfalde Grønland.
Den svenske isbryder Oden
Forskningsarbejdet på togtet foregår
om bord på den svenske polarisbryder
Oden. Inden togtets start har Oden fået
installeret et nyt og meget avanceret
flerstråle-ekkolodssystem finansieret
Forskningsarbejdet på togtet foregår
om bord på den svenske polarisbryder
Oden. Inden togtets start har Oden fået
installeret et nyt og meget avanceret
flerstråle-ekkolodssystem finansieret
af svenske bevillinger. Til de seismiske
undersøgelser er der udviklet et nyt ud-
styr i samarbejde med Geologisk Insti-
tut på Aarhus Universitet. Udviklingen
af udstyret er baseret på tidligere års
erfaringer med indsamling af seismiske
data i isfyldt farvand.
Nogle af de nye instrumenter er byg-
get ind i skroget på Oden, som derfor
har ligget på værft i Sverige i en må-
neds tid. Det ombyggede skib har også i
midten af maj ligget til skue ved Lange-
linie, hvor den svenske kronprinsesse
og den danske kronprins var inviteret
for at få et indblik i det kommende ark-
tiske forskningstogt.
undersøgelser er der udviklet et nyt ud-
styr i samarbejde med Geologisk Insti-
tut på Aarhus Universitet. Udviklingen
af udstyret er baseret på tidligere års
erfaringer med indsamling af seismiske
data i isfyldt farvand.
Nogle af de nye instrumenter er byg-
get ind i skroget på Oden, som derfor
har ligget på værft i Sverige i en må-
neds tid. Det ombyggede skib har også i
midten af maj ligget til skue ved Lange-
linie, hvor den svenske kronprinsesse
og den danske kronprins var inviteret
for at få et indblik i det kommende ark-
tiske forskningstogt.
Russisk assistance
I sagens natur er det Arktiske Ocean et
område, som stiller særligt store krav
til de fartøjer, der skal bruges, for det
er ikke unormalt, at der er istykkelser
på op til fem meter. Under de forhold
kan det være svært, selv for Oden, at
gennemføre en sejlads med en jævn ha-
stighed, hvilket er vigtigt for at få gode
målinger. Derfor har projektet hyret en
af verdens kraftigste isbrydere nemlig
en russisk atomisbryder.
Denne russiske isbryder vil lægge sig
foran Oden og lave en sejlrende, som
Oden kan bevæge sig frem i. Men ellers
vil søfolkene bestræbe sig på at finde
åbninger i isen, da det gør arbejdet
I sagens natur er det Arktiske Ocean et
område, som stiller særligt store krav
til de fartøjer, der skal bruges, for det
er ikke unormalt, at der er istykkelser
på op til fem meter. Under de forhold
kan det være svært, selv for Oden, at
gennemføre en sejlads med en jævn ha-
stighed, hvilket er vigtigt for at få gode
målinger. Derfor har projektet hyret en
af verdens kraftigste isbrydere nemlig
en russisk atomisbryder.
Denne russiske isbryder vil lægge sig
foran Oden og lave en sejlrende, som
Oden kan bevæge sig frem i. Men ellers
vil søfolkene bestræbe sig på at finde
åbninger i isen, da det gør arbejdet
endnu lettere også fordi sammenpres-
set polaris mere eller mindre lukker sig
lige efter skibene igen. En anden fordel
med to skibe er, at sikkerheden bliver
væsentligt forbedret. Derudover er der
tid at spare, da sejladsen kan gennem-
føres hurtigere, og det er vigtigt, da det
koster omkring 750.000-800.000 kro-
ner i døgnet at køre ekspeditionen.
set polaris mere eller mindre lukker sig
lige efter skibene igen. En anden fordel
med to skibe er, at sikkerheden bliver
væsentligt forbedret. Derudover er der
tid at spare, da sejladsen kan gennem-
føres hurtigere, og det er vigtigt, da det
koster omkring 750.000-800.000 kro-
ner i døgnet at køre ekspeditionen.
Stærkt samarbejde
Selvom kontinentalsoklen i det Arkti-
ske Ocean uden for 200 sømil eventuelt
skal deles mellem flere lande, samarbej-
der Danmark med en række lande for at
skaffe et tilstrækkeligt datagrundlag.
Det er rigtigt godt, at vi har nogle
flere lande med, for så er der flere om
at betale de meget store omkostninger
ved ekspeditionen, og derudover kan
vi udnytte den viden og erfaring, som
specielt svenskerne har med denne type
af ekspeditioner, siger seniorrådgiver
Christian Marcussen fra GEUS, som
også kan fortælle, at flere lande faktisk,
over for FN, potentielt kan gøre krav på
den samme udvidede kontinentalsok-
kel:
Hvis for eksempel både Danmark og
Canada efter FN-reglerne kan bevise, at
havbunden er en naturlig forlængelse af
deres territorier, så tager FN ikke stil-
ling til, hvem der skal have retten til
området, men nøjes med at konstatere,
Selvom kontinentalsoklen i det Arkti-
ske Ocean uden for 200 sømil eventuelt
skal deles mellem flere lande, samarbej-
der Danmark med en række lande for at
skaffe et tilstrækkeligt datagrundlag.
Det er rigtigt godt, at vi har nogle
flere lande med, for så er der flere om
at betale de meget store omkostninger
ved ekspeditionen, og derudover kan
vi udnytte den viden og erfaring, som
specielt svenskerne har med denne type
af ekspeditioner, siger seniorrådgiver
Christian Marcussen fra GEUS, som
også kan fortælle, at flere lande faktisk,
over for FN, potentielt kan gøre krav på
den samme udvidede kontinentalsok-
kel:
Hvis for eksempel både Danmark og
Canada efter FN-reglerne kan bevise, at
havbunden er en naturlig forlængelse af
deres territorier, så tager FN ikke stil-
ling til, hvem der skal have retten til
området, men nøjes med at konstatere,
Russisk atomisbryder
Navn: "50 Let Pobedy"
("50 Years of Victory").
Færdigbygget i 2007.
Længde: 159 meter.
Bredde: 30 meter.
Vægt: 25.000 tons.
Isbrydning: Kan sejle igen-
nem 2,8 meter is ved 3 knob.
Maksimal fart: 18 knob.
Besætning: 138 personer.
Navn: "50 Let Pobedy"
("50 Years of Victory").
Færdigbygget i 2007.
Længde: 159 meter.
Bredde: 30 meter.
Vægt: 25.000 tons.
Isbrydning: Kan sejle igen-
nem 2,8 meter is ved 3 knob.
Maksimal fart: 18 knob.
Besætning: 138 personer.
(Billedet er dog et søster-
skib).
skib).
MILJØDANMARK NR. 3 JUNI 2007
at det er korrekt, at begge lande har ret,
og så må de så selv finde ud af, hvordan
de vil dele området med overlappende
krav, uddyber han.
Sædvanligvis vælger man at dele
langs en midterlinje, men kan man ikke
blive enige, kan det give en langvarig
diplomatisk tvist, hvor man til sidst
kan blive nødt til at gå til FN-domstolen
i Haag. Christian Marcussen mener dog
ikke, at det er noget, der umiddelbart
kommer på tale:
En eventuel afgørelse vedrørende
udvidelse af kontinentalsoklens græn-
ser vil nok først foreligge om 8 til 10 år,
og på grund af den permanente havis
er det ikke muligt at udnytte eventuelle
ressourcer foreløbigt.
Det er heller ikke sikkert, at Danmark
overhovedet kan gøre krav på større
områder nord for Grønland, men et
kryptisk svar fra Christian Marcussen
lyder:
Hvis vi nu var sikre på, at der ikke
var noget at komme efter, så drog vi nok
ikke ud på denne mission der er jo
tale om meget store udgifter, siger han
og vil hverken be- eller afkræfte speku-
lationer om, at Nordpolen eventuelt kan
vise sig at blive dansk om nogle år.
og så må de så selv finde ud af, hvordan
de vil dele området med overlappende
krav, uddyber han.
Sædvanligvis vælger man at dele
langs en midterlinje, men kan man ikke
blive enige, kan det give en langvarig
diplomatisk tvist, hvor man til sidst
kan blive nødt til at gå til FN-domstolen
i Haag. Christian Marcussen mener dog
ikke, at det er noget, der umiddelbart
kommer på tale:
En eventuel afgørelse vedrørende
udvidelse af kontinentalsoklens græn-
ser vil nok først foreligge om 8 til 10 år,
og på grund af den permanente havis
er det ikke muligt at udnytte eventuelle
ressourcer foreløbigt.
Det er heller ikke sikkert, at Danmark
overhovedet kan gøre krav på større
områder nord for Grønland, men et
kryptisk svar fra Christian Marcussen
lyder:
Hvis vi nu var sikre på, at der ikke
var noget at komme efter, så drog vi nok
ikke ud på denne mission der er jo
tale om meget store udgifter, siger han
og vil hverken be- eller afkræfte speku-
lationer om, at Nordpolen eventuelt kan
vise sig at blive dansk om nogle år.
Hjemmeside med flere oplysninger:
www.a76.dk
www.a76.dk
Foreløbig sejlrute, som dog
med meget stor sandsynlig-
hed bliver ændret på grund
af isforholdene.
med meget stor sandsynlig-
hed bliver ændret på grund
af isforholdene.
Rød stjerne:
foreslået
mødested med den russiske
atomisbryder.
Grønne linjer: seismiske
profiler.
Hvide linjer: multibeam
bathymetriske linjer.
Gule stjerner: geologiske
prøvetagningspositioner
(piston corer) og CTD sta-
tioner.
mødested med den russiske
atomisbryder.
Grønne linjer: seismiske
profiler.
Hvide linjer: multibeam
bathymetriske linjer.
Gule stjerner: geologiske
prøvetagningspositioner
(piston corer) og CTD sta-
tioner.
"Oden"
Færdigbygget i 1988.
Længde: 107.8 meter.
Bredde: 31 meter.
Vægt: 11.000-13.000 tons.
Isbrydning: kan sejle igen-
nem 1,9 meter is ved 3 knob.
Maksimal fart: 16 knob.
Besætning: 19 personer.
Gæster/forskere: ca. 50 per-
soner.
Er for nylig blevet udstyret
med et skrogmonteret
multibeam, så det er beskyt-
tet mod isen.
Færdigbygget i 1988.
Længde: 107.8 meter.
Bredde: 31 meter.
Vægt: 11.000-13.000 tons.
Isbrydning: kan sejle igen-
nem 1,9 meter is ved 3 knob.
Maksimal fart: 16 knob.
Besætning: 19 personer.
Gæster/forskere: ca. 50 per-
soner.
Er for nylig blevet udstyret
med et skrogmonteret
multibeam, så det er beskyt-
tet mod isen.
C
