SPECIALARTIKLER
|
|
Beregn et kompromis |
Fra Miljø Danmark nr. 3, 2006
Af Klavs Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_3_06_p38.pdf
(~0,1 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
38
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 0 6
Det vil blive for dyrt for Københavns
Energi at beskytte de dybtliggende
grundvandsforekomster via frivillige
dyrkningsaftaler, som indebærer, at land-
mændene får penge for at undlade at
bruge pesticider på dele af deres jord.
Energi at beskytte de dybtliggende
grundvandsforekomster via frivillige
dyrkningsaftaler, som indebærer, at land-
mændene får penge for at undlade at
bruge pesticider på dele af deres jord.
Det viser et dansk forskningsprojekt,
kaldet MERIT, der er en del af et EU-
forskningsprojekt. MERIT er lavet i et
samarbejde mellem Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
og forsyningsselskabet Københavns
Energi samt borgere og landmænd.
forskningsprojekt. MERIT er lavet i et
samarbejde mellem Danmarks og Grøn-
lands Geologiske Undersøgelse (GEUS)
og forsyningsselskabet Københavns
Energi samt borgere og landmænd.
Det er i dag uvist, i hvilket omfang og
hvordan forekomsten af pesticider i det
øvre grundvand vil påvirke det dybe
grundvand:
øvre grundvand vil påvirke det dybe
grundvand:
MERIT kan blandt andet give spænd-
ende ny viden om holdningerne til
denne påvirkning, hvor den ene yder-
holdning er, at den ikke eksisterer, mens
andre mener præcis det modsatte, forkla-
rer seniorrådgiver Hans Jørgen Henrik-
sen, der er seniorrådgiver i GEUS.
denne påvirkning, hvor den ene yder-
holdning er, at den ikke eksisterer, mens
andre mener præcis det modsatte, forkla-
rer seniorrådgiver Hans Jørgen Henrik-
sen, der er seniorrådgiver i GEUS.
Både en professionel interessent-
gruppe og en borgergruppe har været
fuldt involveret i en dialog om forskel-
lige indsatser ved St. Havelse kildeplads
nord for Frederikssund, der drives af
Københavns Energi, blandt andet om fri-
villige dyrkningsaftaler.
fuldt involveret i en dialog om forskel-
lige indsatser ved St. Havelse kildeplads
nord for Frederikssund, der drives af
Københavns Energi, blandt andet om fri-
villige dyrkningsaftaler.
Det særlige ved projektet er, at der er
afprøvet en metode, hvor både data om
avancerede biologiske og hydrologiske
faktorer, økonomiske forhold og holdnin-
ger hos borgere og erhvervsdrivende i
dette tilfælde landmænd kan indgå
som data i et beslutningsstøttesystem,
der så kan hjælpe til at træffe mere kvali-
ficerede beslutninger.
avancerede biologiske og hydrologiske
faktorer, økonomiske forhold og holdnin-
ger hos borgere og erhvervsdrivende i
dette tilfælde landmænd kan indgå
som data i et beslutningsstøttesystem,
der så kan hjælpe til at træffe mere kvali-
ficerede beslutninger.
Systemet, som bygger på sandsynlig-
hedsberegninger, kan anvendes til at af-
veje de forskellige input og sætte kroner
og øre på dem.
veje de forskellige input og sætte kroner
og øre på dem.
Det vigtige er, at vi ved hjælp af sy-
stemet får et meget nuanceret grundlag
for at træffe beslutninger, som både er ba-
seret på lokalt forankret viden og forsk-
ningsresultater og resultater af overvåg-
ningen, forklarer Hans Jørgen Henriksen,
for at træffe beslutninger, som både er ba-
seret på lokalt forankret viden og forsk-
ningsresultater og resultater af overvåg-
ningen, forklarer Hans Jørgen Henriksen,
Beslutningsstøttesystemet kan også
inddrage grundvandskvalitet og værdi-
sætning af herligheds- og rekreations-
værdien af bestemte arealer som for ek-
sempel skove og naturområder, såvel
som samfundsøkonomi og erhvervsmæs-
sige konsekvenser af bestemte tiltag.
sætning af herligheds- og rekreations-
værdien af bestemte arealer som for ek-
sempel skove og naturområder, såvel
som samfundsøkonomi og erhvervsmæs-
sige konsekvenser af bestemte tiltag.
Med systemet kan man så at sige skrue
på en række "knapper", der bestemmer
vægtningen af de forskellige typer af in-
formationer og i en dialogproces lære af
det.
vægtningen af de forskellige typer af in-
formationer og i en dialogproces lære af
det.
Hans Jørgen Henriksen peger på, at
projektet også har vist, at holdningerne
hos landmændene er båret af fordomme
omkring frivillige pesticidfri dyrknings-
aftaler:
hos landmændene er båret af fordomme
omkring frivillige pesticidfri dyrknings-
aftaler:
En vigtig konklusion på MERIT er,
at projektet har været med til at rejse
diskussion om, hvad der er fordomme,
og hvad der er fakta, så dialogen kvalifi-
ceres mellem de lokale interessenter,
myndigheder og vandforsyningssel-
skabet, siger Hans Jørgen Henriksen.
diskussion om, hvad der er fordomme,
og hvad der er fakta, så dialogen kvalifi-
ceres mellem de lokale interessenter,
myndigheder og vandforsyningssel-
skabet, siger Hans Jørgen Henriksen.
GRUNDVAND
AF KLAVS ANDERSEN
Beregn et kompromis
Et usædvanligt dansk forskningsprojekt har udviklet en metode til at inddrage både borgere og
institutioner i beslutninger omkring emner som forebyggelse af grundvandsforurening.
MERIT-værktøjet
Det beslutningsstøtteværktøj,
der har været anvendt i MERIT,
er såkaldte Bayesianske Belief
Netværker (BBN), der er et
værktøj, som anvendes til
sandsynlighedsberegning.
Dette beslutningsværktøj giver
mulighed for samlet at belyse
betydningen af forskellige fak-
torer ved en given beskyttel-
sesindsats som fx vandkreds-
løb, grundvandskvalitet, natur-
værdier, samfundsøkonomi og
erhvervsmæssige aspekter.
F
O
T
O
:
SCAN
PIX
