SPECIALARTIKLER
|
|
Lydbølger kan forudsige klinteskred - Hvorfor skrider klinten? |
Fra MiljøDanmark nr. 3, 2004 - af Morten Haahr
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 30-31 miljoe_danmark_03_04_p30-31.pdf (~150 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
De fleste af os oplever Møns Klint på en
varm, stille sommerdag, hvor alt ånder
fred og idyl, og bølgerne ruller dovent ind
på stranden. Men der gemmer sig store na-
turkræfter i de hvide klippeformationer,
som skyder majestætisk op af havet.
varm, stille sommerdag, hvor alt ånder
fred og idyl, og bølgerne ruller dovent ind
på stranden. Men der gemmer sig store na-
turkræfter i de hvide klippeformationer,
som skyder majestætisk op af havet.
Med jævne mellemrum skrider små
bidder af klinten i havet, enten som blok-
fald, hvor store klippeblokke pludselig ri-
ver sig løs, eller som lerskred, hvor dele
af klinten langsomt skrider ned i havet.
Og cirka hvert femte år kommer der et
stort skred, hvor over 10.000 tons klint ri-
fald, hvor store klippeblokke pludselig ri-
ver sig løs, eller som lerskred, hvor dele
af klinten langsomt skrider ned i havet.
Og cirka hvert femte år kommer der et
stort skred, hvor over 10.000 tons klint ri-
ver sig løs og styrter i havet. Det skete i
juli sidste år.
juli sidste år.
Sidste sommer havde vi en lang peri-
ode med tørvejr frem til Sct. Hans, og så
kom der et meget kraftigt regnvejr, som
fyldte sprækkerne med vand. Det er for-
mentlig trykket fra vandet, der har presset
på og udløst det store skred, siger Stig
Schack Pedersen, der er geolog og senior-
forsker ved GEUS.
kom der et meget kraftigt regnvejr, som
fyldte sprækkerne med vand. Det er for-
mentlig trykket fra vandet, der har presset
på og udløst det store skred, siger Stig
Schack Pedersen, der er geolog og senior-
forsker ved GEUS.
Det er havets bølger, der er den egent-
lige årsag til skredene.
Når de brager ind mod den stejle klint,
- Læs videre nederst på siden -
- Læs videre nederst på siden -
30
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 0 4
MØNS KLINT
AF MORTEN HAAHR
Lydbølger
Det er ikke helt ufarligt at
færdes ved Møns Klint,
for med jævne mellemrum
skrider en del af klinten i
havet. Det kostede en
fransk turist livet i 1994.
Men nu har forskere
fundet en metode, så
man kan lytte sig frem til,
hvornår der kommer et
skred og slå alarm i
tide.
Hvorfor skrider klinten?
I år har der været to mindre
skred ved Møns Klint i henholds-
vis januar og marts, og sidste
sommer var der endnu et af de
helt store skred, hvilket både er
usædvanligt og bekymrende.
FOTO Peter Warna-Moors
Fossiljægere søger efter flotte forsteninger som fx vættelys, søpind-
svin eller 60 millioner år gamle muslingeskaller i skredfodens knuste
kridtblokke efter klintskredet fra Store Stejlbjerg 4. juli 2003.
får de klinten til at erodere nedefra, så
der dannes nogle overhæng, som falder
ned, når de ikke længere kan holde sam-
men med resten af klippen.
der dannes nogle overhæng, som falder
ned, når de ikke længere kan holde sam-
men med resten af klippen.
I mange år så man næsten kun skred
om vinteren og i det tidlige forår, fordi
der skal ekstreme vejrforhold til at sætte
et skred i gang som for eksempel vek-
slen mellem hård frost og tøvejr, hvor fro-
sten kan få klippen til at sprække.
der skal ekstreme vejrforhold til at sætte
et skred i gang som for eksempel vek-
slen mellem hård frost og tøvejr, hvor fro-
sten kan få klippen til at sprække.
Når det er tøvejr, kommer der vand
ind i de små sprækker, og vandet udvider
sig, når det begynder at fryse igen. Det får
sprækkerne til at vokse, og til sidst bliver
de så store, at klippen slipper grebet og
sig, når det begynder at fryse igen. Det får
sprækkerne til at vokse, og til sidst bliver
de så store, at klippen slipper grebet og
For tre år siden gik forskere fra Danmark,
England og Frankrig sammen i et stort
EU-finansieret forskningsprojekt.
England og Frankrig sammen i et stort
EU-finansieret forskningsprojekt.
Alle tre lande har kyststrækninger
med høje, spektakulære kridtklinter: ved
Eastbourne i Sydengland, Normandiet i
Frankrig og Møns Klint i Danmark. Om-
råderne er store turistmagneter på grund
af deres bjergtagende natur men de
rummer også en fare for de besøgende,
fordi man aldrig ved, hvornår en del af
klinten pludselig skrider.
Eastbourne i Sydengland, Normandiet i
Frankrig og Møns Klint i Danmark. Om-
råderne er store turistmagneter på grund
af deres bjergtagende natur men de
rummer også en fare for de besøgende,
fordi man aldrig ved, hvornår en del af
klinten pludselig skrider.
I vores forskningsprojekt ville vi
finde frem til en metode, der kan forud-
sige, hvornår et nyt skred er på vej, så
man kan undgå, at skredene kommer til
at koste menneskeliv, når de opstår, siger
geolog og seniorforsker ved GEUS Stig
Schack Pedersen, der har deltaget i pro-
jektet fra Danmark.
sige, hvornår et nyt skred er på vej, så
man kan undgå, at skredene kommer til
at koste menneskeliv, når de opstår, siger
geolog og seniorforsker ved GEUS Stig
Schack Pedersen, der har deltaget i pro-
jektet fra Danmark.
Møns Klint er et af syv områder, der er
udpeget til kommende nationalpark i
Danmark, og der er også fremskredne
planer om at etablere et stort geo-center
på klinten, som både skal rumme udstil-
linger, naturvejledertjeneste og publi-
kumsfaciliteter.. Der er derfor udsigt til,
at den populære klint vil få flere og flere
besøgende.
Danmark, og der er også fremskredne
planer om at etablere et stort geo-center
på klinten, som både skal rumme udstil-
linger, naturvejledertjeneste og publi-
kumsfaciliteter.. Der er derfor udsigt til,
at den populære klint vil få flere og flere
besøgende.
Som et resultat af forskningsprojek-
tet ved vi nu, at det er muligt at forud-
sige et skred, siger Stig Schack Pedersen.
sige et skred, siger Stig Schack Pedersen.
Metoden er mikroakustik og har været
afprøvet i Frankrig. Man borer en sonde
ind i klippen, så man kan registrere lyd-
bølgerne inde i klippen. Forskerne har
fundet ud af, at lydbølgernes intensitet
stiger umiddelbart inden et skred, og så
ved man, at et skred er under opsejling.
Måleinstrumenterne kan imidlertid kun
registrere lydbølgerne i en radius på 25
meter. Man er derfor nødt til at identifi-
cere de områder, hvor der er størst risiko
for skred. Så kan man etablere overvåg-
ningssystemet dér.
ind i klippen, så man kan registrere lyd-
bølgerne inde i klippen. Forskerne har
fundet ud af, at lydbølgernes intensitet
stiger umiddelbart inden et skred, og så
ved man, at et skred er under opsejling.
Måleinstrumenterne kan imidlertid kun
registrere lydbølgerne i en radius på 25
meter. Man er derfor nødt til at identifi-
cere de områder, hvor der er størst risiko
for skred. Så kan man etablere overvåg-
ningssystemet dér.
Stig Schack Pedersen understreger, at
arbejdet stadig befinder sig på pionersta-
diet, og at EU-forskningsprojektet kun er
det første skridt. Herefter fortsætter ar-
bejdet på forskellige niveauer i de en-
kelte lande, for der er lang vej fra at have
fundet metoden til, at overvågningen er
en realitet.
diet, og at EU-forskningsprojektet kun er
det første skridt. Herefter fortsætter ar-
bejdet på forskellige niveauer i de en-
kelte lande, for der er lang vej fra at have
fundet metoden til, at overvågningen er
en realitet.
De forskellige instrumenter og værk-
tøjer, som vi har brugt i forsøgene, skal
udvikles og optimeres, og vi ved heller
ikke endnu, om lydsignalerne kan trans-
mitteres trådløst, siger han.
udvikles og optimeres, og vi ved heller
ikke endnu, om lydsignalerne kan trans-
mitteres trådløst, siger han.
31
M I L J Ø D A N M A R K N R . 3 J U N I 2 0 0 4
kan forudsige klinteskred
Fire store skred på 20 år
· 1988: Sommerspiret falder (13. januar)
· 1994: Dele af Dronningestolen skrider
(29. juli)
· 1998: Freuchens Pynt (4. marts)
· 2003: Store Stejlebjerg (4. juli)
GEUS har sat basisarbejdet med at op-
bygge en 3D-terrænmodel i gang og fore-
taget den nødvendige 3D-opmåling ved
Maglevandfaldet, der udgør en strækning
på 250 meter af den fire kilometer lange
klint. Dette arbejde vil blive videreført i
de kommende år.
taget den nødvendige 3D-opmåling ved
Maglevandfaldet, der udgør en strækning
på 250 meter af den fire kilometer lange
klint. Dette arbejde vil blive videreført i
de kommende år.
falder ned, siger Stig Schack Pedersen.
De store skred sidste år og i 1994 fandt
sted om sommeren. Det er bekymrende,
fordi der går mange mennesker rundt på
stranden hele dagen i sommerperioden,
og risikoen for ulykker derfor er større.
Ved skredet i juli 1994 blev en fransk tu-
rist dræbt.
fordi der går mange mennesker rundt på
stranden hele dagen i sommerperioden,
og risikoen for ulykker derfor er større.
Ved skredet i juli 1994 blev en fransk tu-
rist dræbt.
I 1994 var det også en ekstrem vejrsitua-
tion, der udløste skreddet. Der var faldet
så lidt regn i forsommeren, at porevandet,
som normalt er i klipperne og er med til at
binde dem sammen, var tørret helt ud.
så lidt regn i forsommeren, at porevandet,
som normalt er i klipperne og er med til at
binde dem sammen, var tørret helt ud.
Og så skulle der ikke meget til, før det
hele faldt ned, siger Stig Schack Pedersen.
Stig Schack Petersen undersøger
et kernestykke fra boringen ned
gennem skrivekridtet ved Store-
klint, maj 2003. Det skete i forbin-
delse med en vurdering af risikoen
for større skred, der hvor det nye
geocenter for Møns Klint tænkes
opført.
FO
T
O
K
R
I
S
S
TI
A
N
KL
O
T
H-JØ
R
G
ENSEN
