SPECIALARTIKLER
Da Store Taler forsvandt

Fra Miljø Danmark nr. 2, 2007
Af Ulf Joel Jensen
Hjemtag (download) pdf-fil miljoe_danmark_2_07_p22-25.pdf (~291 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

MØNS KLINT

AF ULF JOEL JENSEN

Naturen er overalt i evig forandring. Men få steder i Danmark er det så markant som på Møns

Klint, hvor årlige skred, små som store, konstant ændrer profilen på en af landets helt store

naturoplevelser. Tag med ud på en sejltur rundt om Møns Klint, som i år har mistet en

spektakulær kridtformation ­ men fået en helt ny halvø, som strækker sig langt ud i østersøen.

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2007

Da Store Taler

forsvandt

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2007

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2007

Havet er mælkehvidt.
Det ligger nærmest totalt blik som et
tåget spejl foran os, mens vi lister os ud
af Klintholm Havn. Disen lukker sig om
os og lader de let krogede bundgarns
pæle ene om at tegne sorte, kontrast
fyldte streger mod horisonten. Støjen
fra motoren får en flok edderfugle på
vingerne ­ de trækker bort fra os, får
luft under sig og slår så et sving tilbage
mod båden som trækkende perler, in-
den de går i et med disen.
Vi er på MS Discovery. En gammel
trækutter fra 1963 ­ vistnok bygget af
en mand med skotske aner og med en
fortid som norsk lodsbåd, men ellers
så lokal som vores turleder, skovfoged
H. C. Gravesen fra Skov og Natursty-
relsen, som er både født og opvokset på
Møn. Det er midt på formiddagen på en
af de allerførste dage, hvor foråret for
alvor kan mærkes.

4,6 hektar fastland
Vi er på vej mod Store Taler på den
nordlige del af Møns Klint. Eller ret-
tere: Vi er ikke på vej mod Store Taler,
for Store Taler findes ikke mere. Natten
mellem den 26. og 27. januar 2007 styr-
tede dette, et af de mest spektakulære

klintepartier på Møn, nemlig i havet
og skabte en 4,6 hektar stor halvø, der
strækker sig ud i Østersøen.
­ Det er det største skred i de sid-
ste 50 år på Møns Klint. To dage efter
skredet foretog jeg en opmåling ­ og da
rakte det 292 meter ud i havet og var
omkring 200 meter bredt. Det svarer til,
at der er skredet næsten en kvart mil-
lion kubikmeter kridt i havet ­ eller
omkring 500.000 tons. Og det er bare
den del af skredet, der nu ligger over
havets overflade, forklarer H. C. Grave-
sen i en pause fra turbådens egentlige
guide, Ole Bang, som er et sandt vildnis
af en mand med skæg og waders, huller
i sweateren, kikkert om halsen, lune og
viden og en brændende kærlighed til
naturen.
Og på vej ud mod selve klinten kan
Ole blandt andet fortælle os om skar-
vens nære slægtskab med pelikanen,
om havlitterne, som netop nu skifter
fjerdragt, og om vandrefalkens gen-
komst som dansk ynglefugl. Båden er
fyldt med nysgerrige, lokale såvel som
turister, som vil ud og se på det store
skred ­ og havvejen er lige nu den ene-
ste vej.
For siden det enorme skred i slut-

ningen af januar skete der nemlig flere,
mindre skred ­ helt normale for års-
tiden ­ frem til den 2. marts, hvor et
parti lige ved Freuchens Pynt styrtede i
havet og skabte endnu en ny halvø ved
Møns Klint. Denne gang omkring 150
meter ud i havet. Og den overhængende
skredfare har gjort, at adgang til hele
stranden langs Møns Klint nu midlerti-
digt er forbudt.
­ Skov og Naturstyrelsen, der admi-
nistrerer klinten, vurderer i samarbejde
med Danmarks og Grønlands Geolo-
giske Undersøgelse (GEUS) løbende
situationen. Og vi åbner igen stranden
for besøgende, når der har været nogle
uger med normale mængder nedbør. Så
er kridtet tørret ud, og så falder risikoen
for yderligere skred. Forhåbentlig er vi
klar til at åbne for adgang igen omkring
maj, siger H. C. Gravesen.

Smukt ­ og respektindgydende
Imens fortæller Ole Bang videre om den
smukke og evigt forandrende natur om-
kring os. Og smukt ­ det er her. Men det
er en skønhed, der afkræver en vis res-
pekt. Hvis ikke tanken om en halv mil-
lion ton kridt i frit fald mod havet 100
meter nede kan få det til at gibbe i én, så

MØNS KLINT

AF ULF JOEL JENSEN

F O T O : S C A N P I X

MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2007

kan Ole supplere med historien om en
hel by på sydkysten, der i en stormflod
for flere hundrede år siden blev fuld-
stændig udslettet fra landkortet. I en så-
dan grad, faktisk, at man i dag ikke helt
præcis ved, hvor den lå.
Og pludselig ­ så er vi der. Klinten
rejser sig lodret op af vandet. Mere end
100 meter høj træder den majestætisk
ud af formiddagsdisen og lyser med sin
egen glød helt ud til os på båden. Kame-
raerne snurrer og klikker, mens både
H.C. og Ole for en stund lader naturen tale
for sig selv.
Båden glider gennem vandet langs
de smukke hvide skrænter. Da vi når
martsskredet ved Freuchens Pynt,
rasler endnu et par trillebørsstore læs
grus og kridt ned mod stranden som en
påmindelse om, at området langt fra er
sikkert endnu.

Eventyrlige tænder og dramatiske
kamme
Og så når vi vores egentlige destination:
Store Taler. Eller manglen på samme.
En ny kridtklint på 78 meters højde rej-
ser sig ude i vandet foran selve klinten.
­ Halvøen har allerede forandret sig
meget, fortæller H. C. Gravesen. Den

rakte måske 100 meter længere ud i
havet i dagene lige efter skredet: Det
er havet og østenvinden, der hele tiden
forandrer profilen og omfanget af det af-
lejrede materiale.
Oven på og neden under den nye
halvø, halvt begravede og slået til pin-
debrænde, ligger mere end 100 træ-
er. Hulter til bulter. Træerne er store;
mange meter høje, og flere af dem har
Skov og Naturstyrelsens afmærkning
af vandrestier påmalet som en ekstra
understregning af, at dette forunderlige
og smukke naturfænomen også er et,
der bør tages meget alvorligt af de besø-
gende. Der er store kræfter på spil.
Skipperen vender båden, og vi sætter
kursen ind mod havnen igen. I samme
adstadige tempo som før ­ og havde
man troet, at nu havde man en gang for
alle oplevet Møns Klint fra havsiden,
så tog man fejl. For solens position på
himlen giver nye skyggevirkninger, vo-
res nye perspektiv, fordi vi nu kommer
den anden vej fra, giver en helt anden
oplevelse af kridtformationerne og la-
der nye, dramatiske kamme og spidser
træde frem. Eventyrlige tænder, fulde
af mystik, tårner sig pludselig op mod
den isblå himmel på steder, hvor der før

bare var imponerende hvide skrænter.
Med en stille dunken fra motoren når
vi i havn igen. Skipperen lægger til,
vi går i land ­ men inden vi helt tager
afsked, åbner H. C. Gravesen for sin
taske for at vise, hvad Møns Klint også
er berømt for: Frem drager han et lille
udvalg af fossiler ­ der er kiselsvampe,
søpindsvin, østers, kugleflint og væt-
telys. Glimt af liv, som har udspillet sig
for omkring 70 ufattelige millioner år
siden.
Og en understregning af, at vi er midt
i naturen ­ og vi er ikke meget mere
end en lillebitte parentes. En indskudt
bisætning i et enormt spil af kræfter,
der lader kridt styrte i havet og blotter
sedimenter og fossiler, der har været
indkapslet i klinten siden dinosaurerne
herskede.
Det er jo nok en lille sejltur værd...

Oplev Danmarks fødsel

Den 29. maj 2007 indvier Dronning Margrethe og Prins Henrik et nyt
besøgscenter på Møns Klint. GeoCenter Møns Klint etableres midt
i naturen på Store Klint, som er ankomststedet for de mange turi-
ster, der hvert år besøger klinten.
Geocentrets hjemmeside lokker med muligheden for at opleve
Danmarks fødsel, når centret åbner for offentligheden; der bliver
oplevelsesbaserede udstillinger om den 70 millioner år gamle geolo-
gi, om livet i kridthavet og i istiden.
Der bliver også mulighed for at deltage i forskellige ture med
centrets naturvejledere, der er undervisningstilbud til skoleklasser
osv. Læs meget mere om GeoCenter Møns Klint på centrets hjem-
meside www.moensklint.dk

:

Natten mellem den 26. og den 27. januar
styrtede et af de mest spektakulære
klintepartier på Møn i havet og dannede
en halvø, der strækker sig næsten 300
meter ud i Østersøen.