SPECIALARTIKLER
|
|
På rejse i H.C. Andersens miljø |
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2005 - af Tine Lund
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 4-7 miljoe_danmark_2_05_p4-7.pdf (~400 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
I et lille land højt mod nord boede der engang en
ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den
unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i
livet, og derfor drog han til landets største by. For
her var der masser af muligheder. Muligheder, der
blev grebet. Både af den unge mand og af folkene
omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfin-
delser så dagens lys, og den unge Andersen begejst-
redes.
ung mand, der hed Hans Christian Andersen. Den
unge, lidt kejtede mand ville gerne blive til noget i
livet, og derfor drog han til landets største by. For
her var der masser af muligheder. Muligheder, der
blev grebet. Både af den unge mand og af folkene
omkring ham. Byen voksede og voksede, nye opfin-
delser så dagens lys, og den unge Andersen begejst-
redes.
Men midt i begejstringen undredes den unge
mand. For hvad skulle der da blive af naturen, når
nu fremskridtet kom?
nu fremskridtet kom?
I H.C. Andersens univers spiller naturen en
stor rolle, og han skildrer den ofte i sine romaner,
rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af histo-
rierne ser man, at et overgreb mod naturen straffes,
fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. An-
dersen Centret på Syddansk Universitet.
rejseskildringer, eventyr og historier. I flere af histo-
rierne ser man, at et overgreb mod naturen straffes,
fortæller Johan de Mylius, der er leder af H.C. An-
dersen Centret på Syddansk Universitet.
Det gælder blandt andet i historien "Vinden for-
tæller om Valdemar Då og hans døtre", hvor Valde-
mar i grådighed efter penge lader en hel skov hugge
op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på
Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide,
da han ikke har brænde til at varme huset op. Også
døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser
vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner.
mar i grådighed efter penge lader en hel skov hugge
op. Konsekvensen bliver, at vinden hævner sig på
Valdemar Då ved ikke at skåne ham ved vintertide,
da han ikke har brænde til at varme huset op. Også
døtrene får en ordentlig medfart, og den ene blæser
vinden faktisk overbord fra et skib, så hun drukner.
H.C. Andersen levede i en tid, hvor der skete
mange teknologiske fremskridt. De første jernbaner
kom til, landbruget blev intensiveret, og også indu-
strialiseringen begyndte så småt at gå i gang. H.C.
Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og
begejstredes af sin første tur med jernbanen. Allige-
vel var han bevidst om, at fremskridtet kunne få
konsekvenser.
kom til, landbruget blev intensiveret, og også indu-
strialiseringen begyndte så småt at gå i gang. H.C.
Andersen var en stor tilhænger af fremskridtet og
begejstredes af sin første tur med jernbanen. Allige-
vel var han bevidst om, at fremskridtet kunne få
konsekvenser.
Andersen tror på og håber på fremskridtet og er
meget optaget af de tekniske og naturvidenskabelige
landvindinger, af hele det materielle fremskridt.
Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret,
begynder han også at nære betænkeligheder ved de
omkostninger, den fører med sig, også omkostninger
for netop naturen, fortæller Johan de Mylius.
landvindinger, af hele det materielle fremskridt.
Men efterhånden som udviklingen viser sig konkret,
begynder han også at nære betænkeligheder ved de
omkostninger, den fører med sig, også omkostninger
for netop naturen, fortæller Johan de Mylius.
I "Jylland mellem tvende have" skriver H.C. An-
dersen: "Mellem rige bøndergårde, snart dampdra-
gen flyve vil". Dampdragen er en omskrivning af
jernbanen, som for Andersen repræsenterer den
hastigt fremadskridende udvikling.
gen flyve vil". Dampdragen er en omskrivning af
jernbanen, som for Andersen repræsenterer den
hastigt fremadskridende udvikling.
H.C. Andersen ser naturen som en kilde til
værdi på alle områder. Naturen skaber liv og skaber
samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret
svar på, hvordan man får skabt en balance mellem
udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en
problematik, som optager ham, slutter Johan de
Mylius.
samtidig mulighed for udvikling. Noget decideret
svar på, hvordan man får skabt en balance mellem
udvikling og natur, giver han ikke. Men det er en
problematik, som optager ham, slutter Johan de
Mylius.
4
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
H.C.ANDERSEN
AF TINE LUND
På rejse i
H.C.Andersens miljø
I anledning af digterens 200-års fødselsdag den 2. april
er MiljøDanmark gået på opdagelse i de historiske annaler.
Missionen er at finde eventyret om H.C. Andersens miljø.
H.C. Andersens forhold til naturen og fremskridtet
kommer til udtryk i bl.a. følgende historier:
kommer til udtryk i bl.a. følgende historier:
· Klokken 1850
· Vinden fortæller om Valdemar Då og hans døtre 1859
· Hønse-Grethes familie 1870
· Dryaden 1868
· Nattergalen 1844
· Jylland mellem tvende have 1859
5
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
F
O
T
O
SCAN
PIX
Stanken er frygtelig
I 1850'erne kommer byens første kloakker. Indtil da løber
spildevand fra husholdninger og husdyr i rendestene i det
overbefolkede København. I byens kanaler, som i dag
besejles af turbåde med fotograferende turister, driver
skrald, kadavere og af og til en fuld, druknet sømand.
Der er mennesker overalt
Der er forbud mod at bygge uden for Københavns volde
helt frem til 1851. I stedet vokser byen indad. Hver en
baggård bliver bebygget, og der er folk både på lofter og i
kældre. Nogle steder bliver der holdt køer og svin på
førstesalene i baghusene. I 1830 lever der 700 grise inden
for byporten.
Ålesuppe i stedet for vand
Vand bliver hentet fra brønde på byens torve. Vand, der i
nogle brønde er så tyktflydende og ildelugtende, at det
bliver kaldt ålesuppe. Københavnerne foretrækker da også
at slukke tørsten med øl eller te.
Kemikalierne tages i brug
Kobbersulfat og bordeauxvæske, en blanding af kalk og
kobbersulfat bliver brugt i landbruget for at undgå svamp
i sædekornene og skimmel på kartoflerne. Brugen er ikke
reguleret.
6
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
H.C.ANDERSEN
AF TINE LUND
1805-75:
København var en miljøkatastrofe
København var en miljøkatastrofe
Kort over København fra 1826, hvor byens vækst må foregå indadtil, da der frem til 1851 er forbud mod at
bygge uden for voldene.
K
O
R
T
&
M
A
T
RI
K
E
L
S
T
Y
REL
SEN
Koleraepidemien hærger
Mange miljøproblemer i København er knyttet til indbyg-
gernes sundhed. I 1853 går det galt, da København ram-
mes af en koleraepidemi. 5000 af byens ca. 140.000 ind-
byggere dør. Epidemien skyldes, at drikkevand og spilde-
vand ikke er adskilt godt nok, og at affald flyder i ga-
derne.
Koldt som bare pokker
Det er koldt om vinteren i Danmark. Så koldt at de dan-
ske bælter og sunde ikke sjældent fryser til om vinteren,
så de såkaldte isbåde må tages i brug. Bådene er forsy-
net med meder og bliver trukket over isen. Er der områ-
der med åbent vand, bliver bådene sat i vandet, og man
fortsætter ved at ro eller sætte sejl. Perioden med de
kolde vintre, som begynder i 1400-tallet, betegnes som
"Den lille istid" og klinger ud i 1800-tallets sidste del.
"Det bliver da bare hældt ud"
Regulering af virksomhedernes måde at producere på er
der ikke meget af. Jernstøberierne, der laver maskiner til
landbruget, forurener med tungmetaller. På garverierne
bliver der brugt masser af garvesyre og kemikalier, som
sammen med affald fra slagterier og mejerier ender i søer
og åer.
Lad der blive lys
Der bliver tændt for gassen i København i 1857. Det bety-
der, at der for alvor kommer liv i byen også om aftenen.
7
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
Kilder:
Bo Fritzbøger, miljøhistoriker fra Institut for Historie, Københavns Universitet.
Bente Venge Pedersen, historiker. Laver udstilling om H.C. Andersen på Køben-
havns Bymuseum.
Johan de Mylius, leder af H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet.
Jette Baagøe, museumsdirektør, Jagt- og skovbrugsmuseet.
Ole Bennike, seniorforsker, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.
Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser.
Luften er forurenet
Luftforureningen i København i 1800-tallet skønnes at
være langt værre end i dag. Det skyldtes naturligvis ikke
trafikken, men den udbredte brug af brænde og tørv til
opvarmning, små lave skorstene og ingen røggasrens-
ning.
Kampen over naturen vindes
Landskabet får karakter af det landbrugsland, som vi ken-
der i dag. Hvor man tidligere kun havde agerjord, hvor
jorden blev drænet naturligt, anlægger man nu kanaler til
dræning, så der kan være marker overalt. I 1861 er Dan-
mark et af de lande i verden, der har det mest produktive
landbrug.
"Lad os tage på skovtur"
Skovturen, som vi kender den i dag, bliver opfundet i
1800-tallet. Omkring 1800 begynder man at afgrænse
skoven med stendiger, så skoven bliver et samlet område.
Tidligere har skov, eng og mark filtret sig tilfældigt ind i
hinanden. Med indhegningen får skoven en fast placering
og bliver dermed noget, man kan besøge.
F
O
T
O
K
Ø
B
ENHA
V
N
S
B
Y
M
USE
U
M
Landemærket med
Rundetårn i baggrun-
den er fotograferet
af Vilhelm Tillge i
ca. 1863 og findes
i bogen "Kongens
København" af Hans
Edvard Nørregård-
Nielsen.
