SPECIALARTIKLER
|
|
Hvis tsunamien kommer til Danmark |
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2005 - af Carsten Engedal
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 16-17 miljoe_danmark_2_05_p16-17.pdf (~400 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
Risikoen for at Danmark, Grønland eller
Færøerne kan blive ramt af en tsunami
fra Atlanterhavet er minimal. Men set
over en periode på 1.000 år er det vores
vurdering, at en kraftig tsunami sandsyn-
ligvis kan og vil forekomme.
Færøerne kan blive ramt af en tsunami
fra Atlanterhavet er minimal. Men set
over en periode på 1.000 år er det vores
vurdering, at en kraftig tsunami sandsyn-
ligvis kan og vil forekomme.
Sådan lyder konklusionen i en ny rap-
port fra Danmarks Meteorologiske Insti-
tut som i samarbejde med Københavns
Universitet, Kystdirektoratet og Dan-
marks og Grønlands Geologiske Under-
tut som i samarbejde med Københavns
Universitet, Kystdirektoratet og Dan-
marks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse, GEUS, har lavet rapporten
"Tsunami risikovurdering for danske,
færøske og grønlandske farvande".
"Tsunami risikovurdering for danske,
færøske og grønlandske farvande".
Altså en undersøgelse af hvorvidt Dan-
mark, Grønland eller Færøerne kan blive
ramt af en naturkatastrofe i stil med den,
der ramte Sydøstasien den 26. december
2004 med nærmest ufatteligt tragiske
konsekvenser til følge.
ramt af en naturkatastrofe i stil med den,
der ramte Sydøstasien den 26. december
2004 med nærmest ufatteligt tragiske
konsekvenser til følge.
Det centrale spørgsmål er naturligvis,
hvorvidt en eventuel Nordatlantisk tsu-
nami vil have skadevirkninger for et af
de tre lande i Rigsfælleskabet.
de tre lande i Rigsfælleskabet.
En gang på 1.000 år
En kraftig tsunami i nordatlanten kan
opstå som følge af et helt usædvanligt
kraftigt jordskælv i Caribien eller i om-
rådet mellem Acorerne og Gibraltar.
Derfor vil Færøerne være mest udsat for
skadelige effekter, siger statsseismolog
Søren Gregersen fra Danmarks og Grøn-
En kraftig tsunami i nordatlanten kan
opstå som følge af et helt usædvanligt
kraftigt jordskælv i Caribien eller i om-
rådet mellem Acorerne og Gibraltar.
Derfor vil Færøerne være mest udsat for
skadelige effekter, siger statsseismolog
Søren Gregersen fra Danmarks og Grøn-
NATURKATASTROFE
AF CARSTEN ENG EDAL
Hvis tsunamien
kommer til Danmark
kommer til Danmark
16
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
lands Geologiske Undersøgelse, GEUS.
Desuden er det muligt, at en tsunami
kan opstå som følge af et skred på hav-
bunden, hvilket geologerne har fundet
tegn på skete for omkring 8.000 år siden.
bunden, hvilket geologerne har fundet
tegn på skete for omkring 8.000 år siden.
Afstanden til Grønland vil betyde, at
bølgehøjden ikke kan blive særlig stor, og
Nordsøens ringe vanddybde i forhold til
det dybe Atlanterhav samt vestkystens
sikring mod stormflod, vil beskytte Dan-
mark.
Nordsøens ringe vanddybde i forhold til
det dybe Atlanterhav samt vestkystens
sikring mod stormflod, vil beskytte Dan-
mark.
Vi har kun kendskab til, at det er
sket en eneste gang nemlig i 1755
hvilket vil sige, at det kan ske igen. Men
det vil også sige, at der er en uhyre lille
risiko med mindre man ser på det over et
meget stort tidsspand som for eksempel
1.000 år, siger Søren Gregersen.
hvilket vil sige, at det kan ske igen. Men
det vil også sige, at der er en uhyre lille
risiko med mindre man ser på det over et
meget stort tidsspand som for eksempel
1.000 år, siger Søren Gregersen.
Hvorom alting er, så er der ingen tvivl
om, at der er andre områder i såvel Eu-
ropa som USA, der er langt mere udsatte
end Danmark, Grønland og Færøerne,
ropa som USA, der er langt mere udsatte
end Danmark, Grønland og Færøerne,
hvis en kraftig nordatlantisk tsunami
gentager sig.
gentager sig.
Derfor er det også vores anbefaling,
at Danmark skal koble sig på udviklingen
af et eventuelt fælles amerikansk-euro-
pæiske varslingssystem, der sandsynlig-
vis vil blive iværksat inden for de kom-
mende år. Det giver simpelthen ikke me-
ning at lave et særligt dansk varslings-
system, siger sektionschef Erik Buch fra
Danmarks Meteorologiske Institut.
af et eventuelt fælles amerikansk-euro-
pæiske varslingssystem, der sandsynlig-
vis vil blive iværksat inden for de kom-
mende år. Det giver simpelthen ikke me-
ning at lave et særligt dansk varslings-
system, siger sektionschef Erik Buch fra
Danmarks Meteorologiske Institut.
Hvis det næsten helt usandsynlige skulle ske, nemlig at en tsunami rammer
rigsfællesskabet, bliver det værst på Færøerne.
Tsunami ramte Portugal i 1755
Den 1. november 1755 blev Portugals
hovedstad ramt af tre voldsomme
flodbølger. Først trak vandet sig til-
bage, hvorefter en seks meter høj
bølge ramte Lissabon.
Årsagen var et jordskælv, med en
styrke på 8,7 på Richterskalaen, der
havde centrum i Atlanterhavet ud for
Lissabon. Rystelserne kunne mærkes
langt ind i Europa og Nordafrika, og
det samlede antal dødsofre var om-
kring 100.000 mennesker.
Ødelæggelserne fra den tilhørende
tsunami var størst ved Algarvekysten,
hvor bølgehøjden efter sigende
nåede op på 20 meter. Men flod-
bølgen nåede kyster i Storbrittanien,
Irland, Frankrig, Belgien og Holland.
F
O
T
O
: SCAN
PIX
17
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2005
