SPECIALARTIKLER
|
|
Historien bag de kongelige guldringe |
Fra MiljøDanmark nr. 2, 2004 - af Kim Brejnholt Hansen og Søren Jensen
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 18-19 miljoe_danmark_02_04_p18-19.pdf (~150 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
Videnskabelig guldfeber
Siden 1974 har Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse (GEUS) grebet efterforskningen af
metaller i Grønland systematisk an.
Der indsamles prøver af sand aflejret i bunden af
elve for hver cirka 30 kvadratkilometer, og indholdet
undersøges for en række forskellige metaller - fx
guld. I dag er omkring halvdelen af det isfrie land-
område i Grønland kortlagt på den måde. Agnete
Steenfelt er seniorforsker på GEUS og ekspert i geo-
kemisk efterforskning i Grønland:
Den kemiske analyse gør, at vi kan måle selv
ekstremt små mængder i prøverne. Når det gælder
guld, taler vi om milligram pr. ton. Resultaterne pla-
cerer vi på et kort, og så kan man se, hvor det kan
betale sig at lede mere ihærdigt efter guld, og hvor
det absolut ikke kan, fortæller hun.
Prøverne bliver analyseret for omkring 40 forskel-
lige grundstoffer. Mange af dem har ingen kommer-
ciel interesse her og nu, men kan måske få det se-
nere hen.
Vi har fx fundet nogle områder, hvor der er stort
indhold af tantal, som er et metal, der bruges i mo-
derne teknologi for eksempel i mobiltelefoner. Hvis
efterspørgslen på et tidspunkt stiger, så det kan be-
tale sig at udvinde det, så har vi et kort, der viser,
hvor det vil være fornuftigt at starte, fortæller Ag-
nete Steenfelt.
18
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2004
GULD I GRØNLAND
AF KIM BREJNHOLT HANSEN OG SØREN JENSEN
Guldmine skader ikke miljøet
Miljømæssigt er der ikke de store konsekvenser ved Nalunaq Gold Mine A/S. Det fortæller
seniorforsker Christian Martin Glahder fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).
Når selskabet bryder guldmalmen, er de nødt til at bryde mere end malmen, dette
mere kaldes gråbjerg. Analyser har vist, at der er et meget lavt indhold af metaller i
gråbjerget, så vi har anbefalet, at det placeres i bunker langs fjeldet.
Ved selve udskibningsstedet ligger malmen og venter på skibet. Malmen indeholder for-
skellige tungmetaller eksempelvis arsen. Derfor undersøger DMU løbende muslinger, tang
og fisk i nærområdet for at se, om der er forhøjede værdier af tungmetaller.
Grønland satser på guldet
I nær fremtid håber Grønland at tjene så mange penge på guld, at det bliver en
vigtig indtægtskilde på linie med fx rejefiskeriet. Nalunaq Gold Mine A/S håber på
mindst ti års minedrift med en årlig omsætning på omkring 400 millioner kroner.
Den 4. januar 2004 sendte Nalunaq Gold Mine A/S de første 35.500 tons malm
af sted til forarbejdning i Spanien. Minen er den første guldmine i Grønland.
Vi forventer at guldindholdet i ladningen er omkring 21.500 unser (cirka 660
kilo), og det har cirka en værdi af 50.000.000 kroner, siger Finn Mortensen, som
er direktør for Nalunaq Gold Mine A/S.
Nalunaq Gold Mine A/S er ejet af to selskaber. Crew Development LTD ejer 82,5
procent af aktierne. De sidste 17,5 procent ejes af NunaMinerals A/S, hvor Grøn-
lands Hjemmestyre har aktiemajoriteten. Der er til dags dato investeret omkring
200 millioner kroner i guldminen, og den forventes at have en årlig omsætning på
350 til 400 millioner kroner.
Vores geologer og uafhængige eksperter har lavet en række undersøgelser, og
ud fra dem forventer vi stadig at have en produktion om ti år, siger Finn Morten-
sen.
Historien bag ringene
Og måske vil eventyret
fortsætte. Geologerne
har nemlig nu fundet
tegn på guld i området
omkring Nuuk et ek-
stra interessant område,
fordi det ligger lige ved
en større by fremfor i af-
sidesliggende områder.
Køb hellere en lottokupon
Beklager. Det romantiske billede af den en-
somme guldgraver bliver ikke virkelighed i
Grønland. Ikke hvis man spørger Karsten Se-
cher, seniorgeolog på Malmgeologisk Afdeling
ved Danmarks og Grønlands Geologiske Un-
dersøgelse (GEUS):
Jeg vil absolut ikke råde hr. Jensen til at
blive guldgraver i Grønland. Grunden til at al-
mindelige mennesker kunne prøve lykken
som guldgravere i Californien og Sydafrika var,
at de med en vaskepande kunne vaske større
guldklumper ud. Det kan man ikke i Grønland,
siger han.
Guldkorn i naturens løse aflejringer har den
egenskab, at de samler sig i floder og vand-
løb. Det betyder, at de mikroskopiske guld-
korn kan vokse sig til større guldklumper. Det
skete i fx Californien og Sydafrika, men det er
ikke tilfældet i Grønland.
Den bedste forklaring er, at processen
kræver, at der er humus, altså opløst organisk
materiale i vandet. For at der skal være hu-
mus i vandet, skal der være stor vegetation,
og det har vi altså ikke i Grønland. En anden
ting er, at det jo er en slags kemisk proces,
og kemi foregår bedst ved høje temperaturer,
og det har vi heller ikke, forklarer Karsten Se-
cher.
En gennemsnitlig guldklump er typisk på
nogle gram, men historisk set er der fundet
nogle på flere hundrede kilo. Men til dags
dato er der ikke fundet nogen guldklumper i
Grønland.
I vore dage er der ikke meget klondike ef-
tersøgning tilbage. Det kræver maskiner at
forarbejde malmen, så man får samlet de mi-
kroskopiske guldkorn sammen. Så jeg vil hel-
lere råde hr. Jensen til at købe en lottokupon
chancen for at vinde her er større, fastslår
Karsten Secher.
19
MILJØDANMARK NR. 2 APRIL 2004
Når hele Danmark går i stå, og kronprins Frederik den 14. maj
sætter sin vielsesring på Mary Donaldsons finger, så startede
det hele i Kirkespirdalen i Grønland i 1992.
Her sad tre geologer i civilisationens grænseland på et øde
fjeld. Geologerne havde fundet en kvartsåre på 800 meter,
som indeholdt betragtelige mængder synligt guld.
Startskuddet til Grønlands guldeventyr og til en kongelig
vielsesring lød. Geologerne foreslog, at stedet skulle hedde
Nalunaq det er grønlandsk og betyder: "Stedet, der er van-
skeligt at finde".
Det er svært at finde eventyret i virkelighedens dagligdag.
Men det lykkedes. Grønlands guldeventyr begyndte den sep-
tember aften i 1992. Og som i et rigtigt eventyr ender en lille
portion af guldet fra den første skibsladning guldmalm den
4. januar 2004 nu i Kronprins Frederiks og Mary Donaldsons
vielsesringe. Hofjuveler Hertz i København er i fuld gang med
at lave ringene.
Nalunaq og eventyret,
der er vanskeligt at finde
der er vanskeligt at finde
I Grønland findes guldet i form af mikro-
skopiske guldkorn og derfor nytter det
ikke at slå sig ned som guldgraver på
disse breddegrader.
FOTO: BRIAN RASMUSSEN/SCANPIX
