SPECIALARTIKLER
|
|
Spurtende gletschere kan udløse jordskælv |
Fra Miljø Danmark nr. 1, 2007
Af Gitte Willumsen
Hjemtag (download) pdf-fil
miljoe_danmark_1_07_p34-37.pdf
(~850 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
GLETSCHERE
AF GITTE WILLUMSEN
Spurtende gletschere
kan udløse jordskælv
F
O
T
O
:
J
A
J
A
K
O
B
L
A
U
T
R
U
P
/
G
G
E
U
S
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2007
Når en isblok på størrelse med Manhat-
tan flytter sig hen over jordoverfladen
med en gennemsnitsfart på 5-10 kilome-
ter pr. år, må det nødvendigvis påvirke
omgivelserne. Hvis det så oven i købet
viser sig, at isen slet ikke flyder roligt af
sted, men flytter sig i ryk af endnu større
hastighed, kan følgerne være dramatiske.
En af dem kan være jordskælv.
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2007
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2007
Vandrende gletschere i Grønland er ble-
vet studeret i årevis. De er blevet målt,
deres bevægelser kortlagt, og afsmelt-
ningen fulgt nøje. Derfor troede for-
skerne, at de allerede havde et grundigt
indblik i gletschernes bevægelser.
Men da nyt seismologisk udstyr blev
taget i brug i 2000, blev forskerne over-
raskede. Gletscherne flytter sig ikke,
som først antaget, i en lind strøm. De
galoperer af sted med indlagte spurter,
og meget tyder på, at der under disse
spurter opstår jordskælv, der måler helt
op til 5,2 på richterskalaen.
Vores seismologiske målinger tyder
på, at rystelserne opstår, når isen plud-
selig flytter sig i et ryk. Det har vi ikke
kunnet registrere tidligere. Men om
skælvene skyldes klimaforandringer, el-
ler om de altid har været der, ja, det ved
vi ikke, siger Tine Larsen, seismolog og
projektleder i Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS.
De gammeldags analoge seismogra-
fer kan ikke registrere de jordrystelser,
som ifølge forskerne opstår på grund
af isens bevægelser. I modsætning til
vet studeret i årevis. De er blevet målt,
deres bevægelser kortlagt, og afsmelt-
ningen fulgt nøje. Derfor troede for-
skerne, at de allerede havde et grundigt
indblik i gletschernes bevægelser.
Men da nyt seismologisk udstyr blev
taget i brug i 2000, blev forskerne over-
raskede. Gletscherne flytter sig ikke,
som først antaget, i en lind strøm. De
galoperer af sted med indlagte spurter,
og meget tyder på, at der under disse
spurter opstår jordskælv, der måler helt
op til 5,2 på richterskalaen.
Vores seismologiske målinger tyder
på, at rystelserne opstår, når isen plud-
selig flytter sig i et ryk. Det har vi ikke
kunnet registrere tidligere. Men om
skælvene skyldes klimaforandringer, el-
ler om de altid har været der, ja, det ved
vi ikke, siger Tine Larsen, seismolog og
projektleder i Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS.
De gammeldags analoge seismogra-
fer kan ikke registrere de jordrystelser,
som ifølge forskerne opstår på grund
af isens bevægelser. I modsætning til
et traditionelt jordskælv, der skyldes
pladetektoniske bevægelser, består de
skælv, der interesserer forskergruppen,
af langsommere rystelser. Disse atypi-
ske rystelser kan kun registreres af de
moderne digitale seismografer, og der-
for ved forskerne ikke, om skælvene er
et nyt fænomen, eller om de har eksiste-
ret altid.
pladetektoniske bevægelser, består de
skælv, der interesserer forskergruppen,
af langsommere rystelser. Disse atypi-
ske rystelser kan kun registreres af de
moderne digitale seismografer, og der-
for ved forskerne ikke, om skælvene er
et nyt fænomen, eller om de har eksiste-
ret altid.
livsfarligt feltarbejde
For at undersøge sammenhængen mel-
lem isens pludselige ryk og jordrystel-
serne, har forskere fra GEUS og Dan-
marks Rumcenter indgået et interna-
tionalt samarbejde med forskere fra tre
amerikanske universiteter Harvard,
Columbia og Maine samt The Institute
for Space Science i Spanien. Sommeren
igennem har de indsamlet data fra Hel-
heim gletscheren i Tasiilaq, Østgrøn-
land.
Gletscheren er en af verdens farlig-
ste arbejdspladser. Ved gletscherens
udmunding galoperer isen af sted med
10 kilometer pr. år. Eftersom isen er i
konstant bevægelse, opstår sprækker og
For at undersøge sammenhængen mel-
lem isens pludselige ryk og jordrystel-
serne, har forskere fra GEUS og Dan-
marks Rumcenter indgået et interna-
tionalt samarbejde med forskere fra tre
amerikanske universiteter Harvard,
Columbia og Maine samt The Institute
for Space Science i Spanien. Sommeren
igennem har de indsamlet data fra Hel-
heim gletscheren i Tasiilaq, Østgrøn-
land.
Gletscheren er en af verdens farlig-
ste arbejdspladser. Ved gletscherens
udmunding galoperer isen af sted med
10 kilometer pr. år. Eftersom isen er i
konstant bevægelse, opstår sprækker og
kløfter pludseligt og uden varsel. Det
bevirker, at forskerne kun nødigt ophol-
der sig på selve gletscheren.
Transporten til gletscheren foregår
via helikopter, der lander på isen lidt
væk fra de mest aktive steder. Forsker-
ne arbejder i hold af tre. Udstyret med
ishakker, økser og støvler med isjern
går arbejdet i gang med at bore stæn-
ger flere meter ned i isen og montere en
GPS-måler på toppen af dem.
Vi er højst nede på isen i ti minutter
ad gangen. Det er dødsensfarligt. Heli-
kopteren holder med roterende blade, så
den er klar til at lette, hvis det pludse-
lig bliver nødvendigt. På den tid skal vi
både nå der ud, hvor måleudstyret skal
sættes op, nå at montere det og tilbage
til helikopteren, forklarer Andreas Ahl-
strøm, glaciolog i GEUS.
Det kan være svært at overtale heli-
kopterpiloterne til at påtage sig opgaven
at flyve forskerne op på isen.
Isen kan pludselig revne mellem be-
nene på forskerne. Men der er ingen
andre måder, hvorpå måleudstyret kan
sættes ud. I løbet af sommeren smelter
bevirker, at forskerne kun nødigt ophol-
der sig på selve gletscheren.
Transporten til gletscheren foregår
via helikopter, der lander på isen lidt
væk fra de mest aktive steder. Forsker-
ne arbejder i hold af tre. Udstyret med
ishakker, økser og støvler med isjern
går arbejdet i gang med at bore stæn-
ger flere meter ned i isen og montere en
GPS-måler på toppen af dem.
Vi er højst nede på isen i ti minutter
ad gangen. Det er dødsensfarligt. Heli-
kopteren holder med roterende blade, så
den er klar til at lette, hvis det pludse-
lig bliver nødvendigt. På den tid skal vi
både nå der ud, hvor måleudstyret skal
sættes op, nå at montere det og tilbage
til helikopteren, forklarer Andreas Ahl-
strøm, glaciolog i GEUS.
Det kan være svært at overtale heli-
kopterpiloterne til at påtage sig opgaven
at flyve forskerne op på isen.
Isen kan pludselig revne mellem be-
nene på forskerne. Men der er ingen
andre måder, hvorpå måleudstyret kan
sættes ud. I løbet af sommeren smelter
GLETSCHERE
AF GITTE WILLUMSEN
F
O
T
O
S
:
G
G
E
U
S
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2007
7
Vandrende gletschere i Grønland er ble-
vet studeret i årevis. De er blevet målt,
deres bevægelser kortlagt, og afsmelt-
ningen fulgt nøje. Derfor troede for-
skerne, at de allerede havde et grundigt
indblik i gletschernes bevægelser.
Men da nyt seismologisk udstyr blev
taget i brug i 2000, blev forskerne over-
raskede. Gletscherne flytter sig ikke,
som først antaget, i en lind strøm. De
galoperer af sted med indlagte spurter,
og meget tyder på, at der under disse
spurter opstår jordskælv, der måler helt
op til 5,2 på richterskalaen.
Vores seismologiske målinger tyder
på, at rystelserne opstår, når isen plud-
selig flytter sig i et ryk. Det har vi ikke
kunnet registrere tidligere. Men om
skælvene skyldes klimaforandringer, el-
ler om de altid har været der, ja, det ved
vi ikke, siger Tine Larsen, seismolog og
projektleder i Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS.
De gammeldags analoge seismogra-
fer kan ikke registrere de jordrystelser,
som ifølge forskerne opstår på grund
af isens bevægelser. I modsætning til
vet studeret i årevis. De er blevet målt,
deres bevægelser kortlagt, og afsmelt-
ningen fulgt nøje. Derfor troede for-
skerne, at de allerede havde et grundigt
indblik i gletschernes bevægelser.
Men da nyt seismologisk udstyr blev
taget i brug i 2000, blev forskerne over-
raskede. Gletscherne flytter sig ikke,
som først antaget, i en lind strøm. De
galoperer af sted med indlagte spurter,
og meget tyder på, at der under disse
spurter opstår jordskælv, der måler helt
op til 5,2 på richterskalaen.
Vores seismologiske målinger tyder
på, at rystelserne opstår, når isen plud-
selig flytter sig i et ryk. Det har vi ikke
kunnet registrere tidligere. Men om
skælvene skyldes klimaforandringer, el-
ler om de altid har været der, ja, det ved
vi ikke, siger Tine Larsen, seismolog og
projektleder i Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse, GEUS.
De gammeldags analoge seismogra-
fer kan ikke registrere de jordrystelser,
som ifølge forskerne opstår på grund
af isens bevægelser. I modsætning til
et traditionelt jordskælv, der skyldes
pladetektoniske bevægelser, består de
skælv, der interesserer forskergruppen,
af langsommere rystelser. Disse atypi-
ske rystelser kan kun registreres af de
moderne digitale seismografer, og der-
for ved forskerne ikke, om skælvene er
et nyt fænomen, eller om de har eksiste-
ret altid.
pladetektoniske bevægelser, består de
skælv, der interesserer forskergruppen,
af langsommere rystelser. Disse atypi-
ske rystelser kan kun registreres af de
moderne digitale seismografer, og der-
for ved forskerne ikke, om skælvene er
et nyt fænomen, eller om de har eksiste-
ret altid.
livsfarligt feltarbejde
For at undersøge sammenhængen mel-
lem isens pludselige ryk og jordrystel-
serne, har forskere fra GEUS og Dan-
marks Rumcenter indgået et interna-
tionalt samarbejde med forskere fra tre
amerikanske universiteter Harvard,
Columbia og Maine samt The Institute
for Space Science i Spanien. Sommeren
igennem har de indsamlet data fra Hel-
heim gletscheren i Tasiilaq, Østgrøn-
land.
Gletscheren er en af verdens farlig-
ste arbejdspladser. Ved gletscherens
udmunding galoperer isen af sted med
10 kilometer pr. år. Eftersom isen er i
konstant bevægelse, opstår sprækker og
For at undersøge sammenhængen mel-
lem isens pludselige ryk og jordrystel-
serne, har forskere fra GEUS og Dan-
marks Rumcenter indgået et interna-
tionalt samarbejde med forskere fra tre
amerikanske universiteter Harvard,
Columbia og Maine samt The Institute
for Space Science i Spanien. Sommeren
igennem har de indsamlet data fra Hel-
heim gletscheren i Tasiilaq, Østgrøn-
land.
Gletscheren er en af verdens farlig-
ste arbejdspladser. Ved gletscherens
udmunding galoperer isen af sted med
10 kilometer pr. år. Eftersom isen er i
konstant bevægelse, opstår sprækker og
kløfter pludseligt og uden varsel. Det
bevirker, at forskerne kun nødigt ophol-
der sig på selve gletscheren.
Transporten til gletscheren foregår
via helikopter, der lander på isen lidt
væk fra de mest aktive steder. Forsker-
ne arbejder i hold af tre. Udstyret med
ishakker, økser og støvler med isjern
går arbejdet i gang med at bore stæn-
ger flere meter ned i isen og montere en
GPS-måler på toppen af dem.
Vi er højst nede på isen i ti minutter
ad gangen. Det er dødsensfarligt. Heli-
kopteren holder med roterende blade, så
den er klar til at lette, hvis det pludse-
lig bliver nødvendigt. På den tid skal vi
både nå der ud, hvor måleudstyret skal
sættes op, nå at montere det og tilbage
til helikopteren, forklarer Andreas Ahl-
strøm, glaciolog i GEUS.
Det kan være svært at overtale heli-
kopterpiloterne til at påtage sig opgaven
at flyve forskerne op på isen.
Isen kan pludselig revne mellem be-
nene på forskerne. Men der er ingen
andre måder, hvorpå måleudstyret kan
sættes ud. I løbet af sommeren smelter
bevirker, at forskerne kun nødigt ophol-
der sig på selve gletscheren.
Transporten til gletscheren foregår
via helikopter, der lander på isen lidt
væk fra de mest aktive steder. Forsker-
ne arbejder i hold af tre. Udstyret med
ishakker, økser og støvler med isjern
går arbejdet i gang med at bore stæn-
ger flere meter ned i isen og montere en
GPS-måler på toppen af dem.
Vi er højst nede på isen i ti minutter
ad gangen. Det er dødsensfarligt. Heli-
kopteren holder med roterende blade, så
den er klar til at lette, hvis det pludse-
lig bliver nødvendigt. På den tid skal vi
både nå der ud, hvor måleudstyret skal
sættes op, nå at montere det og tilbage
til helikopteren, forklarer Andreas Ahl-
strøm, glaciolog i GEUS.
Det kan være svært at overtale heli-
kopterpiloterne til at påtage sig opgaven
at flyve forskerne op på isen.
Isen kan pludselig revne mellem be-
nene på forskerne. Men der er ingen
andre måder, hvorpå måleudstyret kan
sættes ud. I løbet af sommeren smelter
overfladen af gletscheren, og der kan
være op til to meter vand. Derfor skal
måleudstyret bores dybt ned i isen, og
det kan kun gøres ved at være på selve
isen.
være op til to meter vand. Derfor skal
måleudstyret bores dybt ned i isen, og
det kan kun gøres ved at være på selve
isen.
Et hav af data
Glaciologerne har haft 20 GPS-må-
lere ude i løbet af sommeren. Målerne
har indsamlet data i op til to måne-
der, hvorefter de er blevet samlet ind
igen. Dataindsamlingen har genereret
enorme mængder af data. Hver GPS-
måler har lagret en registrering hvert
5. sekund. De mange målinger giver et
enormt analysearbejde, og forskerne
regner først med at have de første sikre
resultater klar til sommer.
Det er nødvendigt med så mange
målinger, hvis vi skal gøre os håb om at
kunne dokumentere en sammenhæng
mellem isens bevægelser og de jord-
skælv, vi måler. Skælvet varer under
et minut og for at fange et eventuelt
samtidigt ryk i isen, er det nødvendigt
at måle isens position mange gange i
minuttet, forklarer Tine Larsen.
Glaciologerne har haft 20 GPS-må-
lere ude i løbet af sommeren. Målerne
har indsamlet data i op til to måne-
der, hvorefter de er blevet samlet ind
igen. Dataindsamlingen har genereret
enorme mængder af data. Hver GPS-
måler har lagret en registrering hvert
5. sekund. De mange målinger giver et
enormt analysearbejde, og forskerne
regner først med at have de første sikre
resultater klar til sommer.
Det er nødvendigt med så mange
målinger, hvis vi skal gøre os håb om at
kunne dokumentere en sammenhæng
mellem isens bevægelser og de jord-
skælv, vi måler. Skælvet varer under
et minut og for at fange et eventuelt
samtidigt ryk i isen, er det nødvendigt
at måle isens position mange gange i
minuttet, forklarer Tine Larsen.
Isens atypiske bevægelser besværlig-
gør beregningerne yderligere.
Det er mere kompliceret at regne på
de indsamlede data, end vi havde reg-
net med. Softwaren til GPS-målerne er
oprindeligt udviklet til at registrere pla-
detektoniske bevægelser, hvor vi taler
om bevægelser i centimeterstørrelsen.
Men her flytter isen sig flere meter. Det
har vist sig at være noget af en udfor-
dring, når vi skal bearbejde de indsam-
lede data, forklarer Andreas Ahlstrøm.
gør beregningerne yderligere.
Det er mere kompliceret at regne på
de indsamlede data, end vi havde reg-
net med. Softwaren til GPS-målerne er
oprindeligt udviklet til at registrere pla-
detektoniske bevægelser, hvor vi taler
om bevægelser i centimeterstørrelsen.
Men her flytter isen sig flere meter. Det
har vist sig at være noget af en udfor-
dring, når vi skal bearbejde de indsam-
lede data, forklarer Andreas Ahlstrøm.
Stigende temperaturer spiller ind
Forskerne har en teori om, at det er
afsmeltningen af gletscheren, der for-
årsager den øgede mængde af glaciale
jordskælv.
Vi ved ikke, om de glaciale jord-
skælv har eksisteret altid. Men vi kan
se en kraftig stigning i antallet af dem
i de seneste fem år. En stigning, der er
sammenfaldende med stigende tempe-
raturer i området, siger Tine Larsen.
Stigende temperaturer øger mæng-
den af smeltevand oven på gletscherne.
Smeltevand, der siver via revner og
Forskerne har en teori om, at det er
afsmeltningen af gletscheren, der for-
årsager den øgede mængde af glaciale
jordskælv.
Vi ved ikke, om de glaciale jord-
skælv har eksisteret altid. Men vi kan
se en kraftig stigning i antallet af dem
i de seneste fem år. En stigning, der er
sammenfaldende med stigende tempe-
raturer i området, siger Tine Larsen.
Stigende temperaturer øger mæng-
den af smeltevand oven på gletscherne.
Smeltevand, der siver via revner og
sprækker ned gennem gletscheren og
lægger sig under isen.
Den øgede mængde smeltevand
under isen bevirker, at isens bevægelse
kan accelerere voldsomt mere end den
har gjort tidligere. Det udløser enorme
kræfter. Under et glacialt jordskælv er
det omkring 10 kubikkilometer is, der
flytter sig ti meter på 40 sekunder. Vi
taler om så store mængder is, at det er
svært at forstå, fortæller Andreas Ahl-
strøm.
Når målingerne er klar til tolkning,
håber forskerne, at de kan bruges til at
justere de eksisterende modeller over
indlandsisens bevægelser og klimafor-
andringer.
Alle eksisterende modeller over
isens bevægelse opererer med, at den
flytter sig glidende og nu viser det sig,
at det gør den slet ikke. Det er interes-
sant at se, hvad modellerne viser, når
isen flytter sig i ryk, fortæller Tine Lar-
sen.
lægger sig under isen.
Den øgede mængde smeltevand
under isen bevirker, at isens bevægelse
kan accelerere voldsomt mere end den
har gjort tidligere. Det udløser enorme
kræfter. Under et glacialt jordskælv er
det omkring 10 kubikkilometer is, der
flytter sig ti meter på 40 sekunder. Vi
taler om så store mængder is, at det er
svært at forstå, fortæller Andreas Ahl-
strøm.
Når målingerne er klar til tolkning,
håber forskerne, at de kan bruges til at
justere de eksisterende modeller over
indlandsisens bevægelser og klimafor-
andringer.
Alle eksisterende modeller over
isens bevægelse opererer med, at den
flytter sig glidende og nu viser det sig,
at det gør den slet ikke. Det er interes-
sant at se, hvad modellerne viser, når
isen flytter sig i ryk, fortæller Tine Lar-
sen.
y
GLETSCHERE
y
AF G ITTE WILLU MSEN
y
Forskerne har i løbet af sommeren indsamlet enorme mængder data for at kunne
dokumentere sammenhængen mellem isens bevægelser og de jordskælv, vi måler.
F
O
T
O
S
:
G
G
E
U
S
