SPECIALARTIKLER
Naturen forgifter drikkevandet i Asien

Fra Miljø Danmark nr. 1, 2006 Af Michael Borg Rasmussen
Hjemtag (download) pdf-fil miljoe_danmark_1_06_p34-37.pdf (~0,5 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

34

MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006

DRIKKEVAND

AF MICHAEL BORG RASMUSSEN

35

MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006

Naturen forgifter
drikkevandet i Asien

Arsens mildest talt uheldige indvirkning på den men-

neskelige organisme er i dag alment kendt blandt for-

skere. Alligevel vidste ingen for bare 20 år siden, at

selv meget små koncentrationer af arsen i drikkevan-

det over længere tid kan gøre mennesker syge.

I Bangladesh betaler de nu prisen for fortidens mang-

lende viden om arsen. Her drak befolkningen oprinde-

ligt overfladevand, men mikroorganismer og bakterier i

vandet gjorde folk syge og resulterede i dødsfald

blandt børn og spædbørn. Derfor arbejdede bl.a. Uni-

cef i 1970'erne på højtryk for at anbringe grundvands-

boringer overalt i landet. Helt frem til 1998 lavede man

boringer uden at teste for arsen.

Et storstilet dansk forskningsprojekt med Danmark og

Grønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, i spidsen

skal i dag hjælpe vietnameserne med at løse gåden om

arsen i grundvandet under Den Røde Flod og dermed

undgå en lignende miljøkatastrofe.

F

O

T

O

: NEV

AD

A WIER/C

O

R

B

I
S

Pige fra Mong-folket i

Vietnam drikker vand

fra familiens brønd.

36

MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006

I dag står Bangladesh med en regulær
miljøkatastrofe i form af en masseforgift-
ning af mere end 35 millioner bangla-
deshere, der risikerer at blive syge og i
værste fald dø af at drikke arsenholdigt
grundvand. Eksperter vurderer, at
mindst 350.000 mennesker i Bangladesh
vil dø af kræft i blæren på grund af ar-
sen. Hertil kommer diabetes og andre
kræftformer som især hud- og mave-
tarmkræft.

Belært af fortidens synder ­ Danmark

var fra 1972-97 Unicefs hovedstøtte i
Bangladesh og tegnede sig for henved
700.000 vandboringer ­ skal et dansk
forskningsprojekt ved navn VietAs nu
forsøge at forhindre en lignende miljøka-
tastrofe i Vietnam.

Og det er måske i elvte time, for kine-

siske forskere har allerede opdaget de
første tilfælde af black-foot diesease, som
en række eksperter mener, kan være for-
årsaget af arsenforgiftning. Man ved i
dag, at der kan gå op til 10-15 år, før de
første symptomer på arsenforgiftning be-
gynder at vise sig.

­ Af hygiejniske grunde vil vietname-

serne gerne omlægge deres vandforsy-
ning til udnyttelse af grundvand. Men de
tøver nu, da arsen-problematikken ikke
er belyst godt nok. Indtil videre har de
kun foretaget målinger af, hvor der er ar-
sen i vandet, men de ved meget lidt om,
hvorfor det forekommer i vandet, og de
har derfor ikke så gode muligheder for at
sige, om problemet vil være stigende, si-
ger forskningsprofessor Jens Christian

Refsgaard fra Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse (GEUS), der er
den ledende institution i projektet.

Det er meningen, at tre vietnamesiske

forskningsinstitutioner skal deltage i
projektet, hvor bl.a. syv unge vietname-
sere får mulighed for at gennemføre Ma-
ster of Science-programmer med både
danske og vietnamesiske vejledere.

­ Opbygningen af forskningskapacite-

ten i Vietnam er en vigtig del af projek-
tet. Flere unge vietnamesere vil besøge
Danmark under studieophold, og de dan-
ske forskere vil afholde kurser hos part-
ner-institutionerne og andre interesse-
rede organisationer i Vietnam, forklarer
Jens Christian Refsgaard videre.

VietAs finansieres med 6,3 millioner

kroner af Rådet for Udviklingsforskning
under Danida og skal i samarbejde med
GEUS, Danmarks Tekniske Universitet
(DTU) og DHI Water & Environment samt
tre lokale vietnamesiske uddannelsesin-
stitutioner løbe over en treårig periode.

Giften fra Himalaya
VietAs begyndte i august sidste år, og
indtil nu har de danske forskere i samar-
bejde med lokale studerende etableret et
prøvefelt i Tonkin-deltaet ca. 30 km nord-
vest for Hanoi. Nøjagtig 100 boringer in-
den for et meget lille geografisk område i
og omkring Den Røde Flod skal forsøge at
løfte sløret for nogle af de geologiske og
kemiske processer, der fører til arsenfor-
giftning af det vietnamesiske grundvand.
Lektor ved Institut for Miljø og Ressour-

cer på DTU, Flemming Larsen, er nys
hjemvendt efter otte måneder i Vietnam.

­ Da vi tog derud, vidste vi faktisk lige

så lidt om arsen i grundvandet, som viet-
nameserne gjorde, men i øjeblikket arbej-
der vi primært ud fra to hypoteser, som
vi prøver at be- eller afkræfte, forklarer
han og fortsætter:

­ Vi formoder, at det uorganiske arsen

kommer fra områder i Himalaya og det
sydlige Kina, hvorfra det transporteres
via floderne til deltaområderne i det syd-
østlige Asien (Røde Flod-, Mekong-, Gan-
ges- og Indus-deltaet, red.) og her aflejres
som en naturlig forekomst af arsen.
Med tiden bliver arsenet frigjort til
grundvandet, fordi det går i forbindelse
med organisk materiale. En anden teori
går på, at arsenet er bundet til jernoxider
i sand og ler og som følge af kemiske re-
aktioner bliver frigjort til grundvandet.
Måske er det en kombination af begge
dele ­ vi udelukker i hvert fald ikke no-
get på nuværende tidspunkt, forklarer
Flemming Larsen, der i januar rejste til-
bage til Vietnam for bl.a. at undervise de
vietnamesiske studerende i projektet.

­ Til foråret skal vi analysere de sedi-

mentsprøver, vi hentede derude, og så
bliver vi sikkert en del klogere, men vi
skal nok bruge mindst et år, før vi for al-
vor kan komme med vores bidrag til en
løsning af gåden om arsen i grundvandet
i Sydøstasien, slutter Flemming Larsen.

Yderligere oplysninger: Se VietAs' hjem-
meside: http://vietas.er.dtu.dk

DRIKKEVAND

AF M ICHAEL BORG RASMUSSEN

Specialestuderende og kursister ved Den Røde Flod i færd med at støbe cement til

montering af jernrør om grundvandsboringerne. Denne beskyttelse af boringerne er

nødvendig, for at hindre vand fra regntidens oversvømmelser i at løbe ned i borin-

gerne ­ og for at hindre hærværk og tyveri.

F

O

T

O

: FLE

M

M

ING L

A

R

SEN/D

T

U

37

MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2006

Arsen er et naturligt
forekommende grundstof

Arsen (As) er et naturligt forekommende

grundstof og indgår i omkring 200 natur-

lige mineraler. Englænderne kalder arsen

for arsenic. På dansk betegner arsenik den

kemiske forbindelse arsentrioxid (AsO3),

der på engelsk kaldes white arsenic.

Kilde: Biokemisk Leksikon på

www.biosite.dk

Så meget arsen er der
under Den Røde Flod

Danmarks Tekniske Universitet, DTU, har ta-

get nogle foreløbige prøver i Vietnam. De

viser, at der er et meget stort udsving i

koncentrationen af arsen alt efter hvor

langt nede i undergrunden, det er hentet.

Flemming Larsen fra DTU forklarer:

­ Vi foretog 16 prøver med en meters

mellemrum i den samme boring. På de 16

meter svingede koncentrationen af arsen

fra 25 mikrogram pr. liter til næsten 340

mikrogram pr. liter. Dét, vietnameserne helt

grundlæggende har brug for at vide, er,

hvor de skal bore, og hvor dybt de skal

bore. Men som kurven viser, er især sidst-

nævnte langt lettere sagt end gjort.

Hvad er grænseværdien for
arsen i EU og WHO?

Et EU-direktiv fra 2001 sænkede grænse-

værdien for arsen i drikkevandet fra 50 mi-

krogram pr. liter til 10 mikrogram pr. liter

ved forbrugerens taphane og 5 mikrogram

ved indgang til ejendom. Kravet skulle være

opfyldt senest den 25. december 2003.

Dermed har EU lagt sig på linie med WHO,

som anbefaler en grænseværdi på 10 mi-

krogram arsen pr. liter.

Langt de fleste vandværker i Danmark

kan spæde arsenholdigt grundvand op

med råvand fra en anden boring, som i

forvejen indeholder jern, hvilket dansk

grundvand traditionelt gør. For Fens-

mark Vandværk var den løsning dog

ikke mulig, fordi der geografisk ville

blive for langt til en ny boring med tilla-

delige værdier af arsen.

Det lille brugerejede vandværk i Hol-

megaard Kommune i Storstrøms Amt er

ét af ca. 100 vandværker i Danmark,

som døjer med for høje koncentratio-

ner af arsen i vandet. Fensmark Vand-

værk driver to værker: Elmevej Vand-

værk og Holmegårdsvej Vandværk.

­ Vandet her på Elmevej bliver hen-

tet over 40 meter nede i undergrunden

og er nok omkring 50 år gammelt, så

det er af virkelig god kvalitet, forklarer

driftslederen af værket, Flemming Han-

sen og fortsætter:

­ Men da det nye EU-direktiv kom i

2001, blev vores vand med ét slag gif-

tigt, forklarer han videre.

På de to vandværker blev der målt

arsenværdier i det ubehandlede grund-

vand på henholdsvis 20 og 6,7 mikro-

gram pr. liter.

De danske vandværker fik frem til

december 2003 til at leve op til de nye

krav om 5 mikrogram pr. liter, men

Fensmark Vandværk har indtil videre ­

ligesom en del andre værker rundt om

­ klaret sig på dispensation. Men ikke

mere. I skrivende stund er Fensmark

Vandværk ved at lægge sidste hånd på

en ombygning til 1,5 million kroner.

­ Med denne investering er vi fuldt

ud rustede til at kunne klare de fleste

nikkel- og arsenproblemer i fremtiden,

fordi vi er gået fra enkeltfiltrering til

dobbeltfiltrering, hvor vi samtidig til-

sætter jern, siger Flemming Hansen,

der har stået for driften af det lille

vandværk med knap 2000 interessen-

ter siden 1985.

­ Når anlægget bliver taget endeligt i

brug, hvilket det gjorde i slutningen af

januar, så regner vi med at komme helt

ned på under 2 mikrogram arsen pr.

liter, slutter en glad Flemming Hansen.

Jern løser problemet

Problemet med arsen i Danmark er

størst i Østjylland, på Fyn, Lolland og

Syd- og Vestsjælland. I dag indehol-

der det ubehandlede vand fra 16

procent af de danske drikkevandsbo-

ringer mere arsen end grænsevær-

dien på 5 mikrogram pr. liter.

Men nu konkluderer to undersøgel-

ser bestilt af Miljøstyrelsen og gen-

nemført af Danmarks Tekniske Uni-

versitet og konsulentfirmaet Water-

tech, at man kan fjerne op til 92 pro-

cent arsen fra grundvandet ved at til-

sætte jern. Jernet tilsættes som gra-

nulat eller i opløst form og udfældes

sammen med arsenet i vandværkets

sandfiltre.

­ Det er en metode, som er meget

effektiv og ofte billigere end fx at

lede efter nye boresteder, forklarer

kemiingeniør Loren Ramsay fra Wa-

tertech og fortsætter:

­ Sommetider kan vandbehandling

også være den eneste mulighed for

et vandværk, hvis de ligger i et geo-

grafisk stort område med høje kon-

centrationer af arsen i grundvandet,

siger han videre.

Jern redder

dansk drikkevand

Flere steder i Danmark har vandværkerne problemer

med at holde sig inden for grænseværdien for arsen

i vores drikkevand. Nye undersøgelser tyder på, at

man med fordel kan rense sig ud af problemerne

ved at tilsætte jern.

300

250

200

150

100

50

0

350

0

5

10

15

20

25

Ler

Sand