Kampen om rigets grænser

SPECIALARTIKLER
Kampen om rigets grænser

Fra MiljøDanmark nr. 1, 2005 - af Anne Tortzen
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 18-23 miljoe_danmark_1_05_p18-23.pdf (~800 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

Kampen om

Det danske rige har fået vokse-

værk. Danmark bruger nu 150

millioner kroner på at deltage i et

internationalt kapløb om hvilke

lande i verden, der ejer havbun-

den uden for 200 sømilegrænsen.

Og der er en fair chance for,

at Nordpolen kan blive dansk.

Den ligger nemlig i et havområde,

som måske er forbundet med det

grønlandske kontinent og der-

med det danske rige.

Over de næste ti år vil Danmark

samle beviser for, at havbunden i

fem områder omkring Grønland

og Færøerne retmæssigt hører til

Danmark. Den der vinder retten

til området, får også ret til at ud-

vinde undergrundens eventuelle

rigdomme typisk i form af olie

og gas. Flere lande er med i

kapløbet. Udover Danmark har

også Canada, Rusland, Norge,

Island, Irland og England

meldt sig på banen.

MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER

AF ANNE TORTZEN

rigets grænser

M I L J Ø D A N M A R K N R . 1 F E B R U A R 2 0 0 5

FOTO: SCANPIX/CORBIS/STAFFAN WIDSTRAND

I hundeslædeekspeditionernes tid gjaldt
det om at komme først og få plantet sit
flag i de ubeboede egne af kloden. I dag
er det indsamling af geologiske data, som
afgør kampen om de sidste, hvide pletter
på verdenskortet og nu er det bunden
af havet kapløbet gælder.

Danmark har mulighed for at udvide

sit territorium fem forskellige steder i ha-
vet ud for Grønland og Færøerne. Viden-
skabsministeriet har bevilget godt 150
millioner kroner over de næste 10 år til
det såkaldte Kontinentalsokkelprojekt,
som er sat i gang i samarbejde med det
færøske landsstyre og det grønlandske
hjemmestyre. Projektet skal komme med
bud på Danmarks nye grænser ved at
indsamle, tolke og dokumentere de data
der er nødvendige for at fremsætte krav
over for FN.

Ifølge kontorchef i Videnskabsministe-

riet, Thorkild Meedom, er det en unik
chance, Danmark har for at sikre os en
eksklusiv ret til de ressourcer, der findes
på og under havbunden. Vi ratificerede

Moderne tiders
opdagelsesrejsende

Fakta om FN's Havretskonvention

Danmark ratificerede den internationale

Havretskonvention i november 2004. Og

fra det tidspunkt har vi ti år til at gøre krav

på havbunden gældende. Artikel 76 i FN's

Havretskonvention giver nemlig Danmark

og andre kyststater mulighed for at frem-

sætte krav om en kontinentalsokkel ud

over den nuværende grænse på 200 sømil.

Grænsen går ved 350 sømil og i nogle

tilfælde længere, men kun hvis kyststaten

kan dokumentere, at den del af soklen der

strækker sig ud over de 200 sømil, har en

naturlig geologisk sammenhæng med den

kystnære kontinentalsokkel (se side 22).

Kommissionen for Kontinentalsoklens

Grænser (CLCS), som består af 21 sagkyn-

dige medlemmer, har udarbejdet retnings-

linjer for den dokumentation, der skal

fremlægges det gælder bl.a. havbundens

dybdeforhold, geologi og geofysik. Det er

også denne Kommission, som vurderer om

den pågældende stat, ud fra den forelig-

gende dokumentation, har et gyldigt krav

på området.

Danmark har præcis 10 år til at bevise, at vores kongerige skal udvide sine grænser. I år

2005 er det dog ikke flådens soldater, der skal stå for opgaven det er statens geologer.

nemlig den internationale Havretskon-
vention i november 2004. Og fra det tids-
punkt har vi ti år til at gøre vore krav på
havbunden gældende. Derefter fortaber
vi retten.

Hvis Danmark vil forsøge at få rettig-

hederne til de områder, så er det nu. Vi
skal se det i et langt tidsperspektiv. I dag
er det hverken muligt eller miljømæssigt
forsvarligt at bore efter olie i området
nord for Grønland. Men den tekniske ud-
vikling kan åbne nye muligheder. Bare se
på udviklingen i Nordsøen, understreger
kontorchefen.

Hvis det lykkes at samle tilstrækkeligt

med geologiske data ind til at under-
støtte Danmarks krav, skal de præsente-
res for den faglige kommission under
FN, som afgør, om Danmark har et gyl-
digt krav på området. Men kommissio-
nen tager ikke stilling til, nøjagtigt, hvor-
dan området skal afgrænses. Det må lan-
dene selv ordne indbyrdes om nødven-
digt ved at få bilagt striden ved Den In-
ternationale Domstol i Haag.

MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005

KA M PEN OM RIGETS GRÆNSER

AF ANNE TORTZEN

Et iskoldt hav under et flere meter tykt
lag is. Med store sprækker og isskrunin-
ger der kan blive op til 40 meter høje.
Sådan ser der ud ved Nordpolen. Hvad
der gemmer sig i dybet under isen, ved
vi kun lidt om. Det isdækkede hav om-
kring Nordpolen er en af klodens hvide
pletter, for området er ekstremt vanske-
ligt at udforske på grund af kulden og
det tykke islag.

Ti år er ikke for meget, når det hand-

ler om at samle data ind i et område,
hvor forholdene er så ekstreme. Havet er
permanent dækket med flere meter is,
som hele tiden bevæger sig, så det er
vanskeligt at komme frem selv med de
mest robuste isbrydere, fortæller vicedi-
rektør i GEUS, Kai Sørensen.

Men hvad skal Danmark da med sådan

et utilgængeligt område? Jo, en dansk
Nordpol er da ikke at foragte. Og så kan
Det Arktiske Ocean vise sig at gemme på
forekomster af olie eller gas, som det
med tiden bliver muligt at udvinde. En-
gang i fremtiden vil klodens opvarmning
måske påvirke isen, så det bliver muligt
at sejle i området. Og hvem ved, måske
bliver teknologien til at udvinde olie og
gas en dag så god, at det vil kunne lade
sig gøre også i det område.

Et kapløb
Foruden Danmark forbereder også Ca-
nada krav på havbunden i det Arktiske
Ocean. Norge har foretaget undersøgelser
i området. Og Rusland har indgivet et
krav på området ved Nordpolen helt til-
bage i 2001 det blev dog ikke umiddel-
bart godkendt af den faglige kommission.

Vicedirektør Kai Sørensen forklarer, at

de første undersøgelser i området sker
for at finde ud af, om Danmark overho-
vedet har en sag. Geologer fra GEUS ud-
fører målinger af jordskorpen dybt under

det iskolde hav for at afgøre, om det lig-
ger i naturlig forlængelse af Grønlands
kystnære kontinentalsokkel dvs. at det
dybt nede hænger sammen med det
landfaste territorium.

Samarbejder med Canada
Danmark forventer at samarbejde med
Canada om undersøgelser af havbunden
ved den undersøiske højderyg, Lomono-
sov-ryggen, som ligger flere hundrede
meter under det Arktiske Ocean.

Højderyggen er interessant, fordi det er

sandsynligt, at den oprindeligt har
hængt sammen med det Nordamerikan-
ske kontinent og dermed med Grøn-
land. Undersøgelserne er vanskelige og
dyre at udføre, derfor kan det godt betale
sig at være flere.

Vi har en fælles interesse med cana-

dierne i at samle geologiske data i områ-
det. Og vi er ikke egentlige konkurrenter,
fortæller Kai Sørensen. For mens dan-
skerne håber at kunne gøre krav på om-
rådet øst for Lomonosov-ryggen, satser
canadierne på, at havbunden vest for Lo-
monosov-ryggen vil vise sig at have en
naturlig sammenhæng med den canadi-
ske fastlandssokkel.

I løbet af 2006 har vi en idé om, hvor

god vores sag er. Hvis den er god nok
og det regner vi med skal vi begynde at
samle data ind længere oppe mod Nord-
polen for at understøtte vores krav og de-
finere dem nærmere, siger Kai Sørensen.
Han vurderer, at der er en god chance
for, at Nordpolen engang i fremtiden kan
ende på danske hænder.

M I L J Ø D A N M A R K N R . 1 F E B R U A R 2 0 0 5

Nordpolen kan blive
en del af Danmark

Hvem deltager i projektet

Foruden Danmarks og Grøn-

lands Geologiske Undersøgelse

(GEUS) og Kort & Martrikelsty-

relsen (KMS) deltager følgende

institutioner i kontinentalsok-

kelprojektet: Farvandsvæsenet,

Færøernes Geologiske Under-

søgelse, Råstofdirektoratet,

ASIAQ i Grønland, Dansk Polar-

center og Danmarks Rumcen-

ter.

Det handler i høj grad om olie og gas, når danske og canadiske geologer nu

skulder ved skulder skal undersøge havbunden under Det Arktiske Ocean

i metertyk is og hårde frostgrader. For Danmark handler det om at bevise,

at Nordpolen retmæssigt hører under vores flag, Dannebrog.

Morten Sølvsten fra Farvands-

væsnet måler lydens hastig-

hed i vandet under isen for at

kortlægge havets nøjagtige

dybder.

: K

EN B

I
S

P/PO

HRIS

IAN

MAR

CUS

SEN

Et jordskælv i Indonesien eller Brasilien kan

give os værdifuld information om jordskorpen

under Nordgrønland. Naturlige jordskælv over

alt på kloden forplanter sig som rystelser i

jordskorpen og ved at måle, hvor lang tid

rystelserne er om at trænge op gennem jord-

lagene, kan man få værdifulde data om jord-

skorpen 20-70 kilometer under jordens over-

flade.

Tyngdekort og tyngdemodeller, som viser, hvor stærk

tyngdekraften er i forskellige områder, er et vigtigt red-

skab i de geologiske undersøgelser af havbunden. Og her

kommer Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) på banen. For

KMS fremstiller ikke bare land- og søkort, men også tyng-

dekort. Faktisk er styrelsen internationalt førende på om-

rådet, fortæller international geodætisk konsulent Niels

Andersen fra KMS. Og der er god brug for denne eksper-

tise i Kontinentalsokkelprojektet. Ved at måle tyngdekraf-

Et sekund gør en forskel

Rystelser fra jordskælv fortæller om den mange meter tykke jordskorpe under Grønland.

Derfor er tre seismiske målestationer, som

stikker op i det øde, hvide landskab langs

Grønlands nordkyst et vigtigt første skridt i

det projekt, der skal dokumentere Danmarks

krav på Nordpolen og dele af havbunden i

det Arktiske Ocean.

Seniorforsker Trine Dahl-Jensen fra GEUS,

lå i telt tæt ved den nordgrønlandske kyst i

sommeren 2004 og var med til at sætte sta-

tionerne op. Nu står de og registrerer de rys-

telser i jorden, som jordskælv over hele klo-

den skaber.

Rystelserne kommer lodret nedefra og

alt efter deres vej op gennem lagene kan de

give værdifuld information om, hvordan un-

dergrunden ser ud. Kort fortalt kan man, ved

at måle hvor lang tid det tager rystelserne at

trænge gennem jordskorpen, regne sig frem

til skorpens omtrentlige tykkelse. Det er se-

kunder, der gør forskellen, fortæller hun.

Forskerne har endnu ikke haft lejlighed til

at analysere jordskælvsdata fra de seismiske

stationer endnu - men Trine Dahl-Jensens

bedste bud på jordskorpens tykkelse under

Nordgrønland er i omegnen af 25 kilometer.

ten er det nemlig muligt at afsløre, om det er tunge eller

lette bjergarter, der gemmer sig i undergrunden i et be-

stemt område. Tunge bjergarter giver et større udslag på

tyngdekraften, mens lettere geologiske lag som sedimen-

ter, giver et svagere udslag. Tyngdekort er bl.a. en hjælp,

når forskerne undersøger, hvor sedimentbassinerne er

placeret under havbunden. Og tykkelsen af sedimenterne

er med til at afgøre, hvor langt kontinentalsoklen kan ud-

vides, fortæller Niels Andersen.

Tyngdekraften kortlægges

Undersøgelser af jordens forskellige lag

under havet skal vise, hvilke områder,

der har en naturlig geologisk sammen-

hæng med henholdsvis Færøernes og

Grønlands kontinentalsokkel. Med andre

ord skal landene dokumentere, at den

del af soklen, der strækker sig ud over de

200 sømil, er geologisk sammenhængene

med den kystnære kontinentalsokkel.

MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005

KA M PEN OM RIGETS GRÆNSER

AF ANNE TORTZEN

Kilde: GEUS

M I L J Ø D A N M A R K N R . 1 F E B R U A R 2 0 0 5

De fem områder

De fem områder, hvor Danmark har en chance for at

vokse, er:

· Det Arktiske Ocean nord for Grønland, herunder

Nordpolen

· Området ud for Sydgrønland

· Området ud for Nordøstgrønland mellem Jan Mayen

og Svalbard

· Området nordøst for Færøerne samt

· Området sydvest for Færøerne

Hvis det lykkes at få alle områderne lagt til Danmark, vil det

danske rige blive mange tusinde kvadratkilometer større.

Se mere om de enkelte projekter på projektets hjemmeside,

som har fået navn efter paragraf 76 i Den Internationale

Havretskonvention: www.a76.dk.

Chance for et færøsk olieeventyr

Flere ting tyder på, at der er chancer for at finde olie i det område syd for Færøerne, som Danmark gør krav på i konkurrence med Island,

England og Irland.

Steen Lomholt, seniorrådgiver fra GEUS, understreger, at området ikke er undersøgt til bunds endnu.

Det kræver mange undersøgelser at konstatere, om der er olie under havbunden. Men indtil nu har vi fundet nogle tegn, som peger i den

retning. Vandet er forholdsvis lavt og målinger viser, at der er sedimenter det er aflejringer af sand, grus og ler, som kan indeholde olie.

Desuden ved vi, at der er gjort oliefund øst for det omstridte område på den færøske, britiske og irske del af soklen, forklarer han.

Men før vi sætter næsen op efter et olieeventyr, skal det dokumenteres, at området naturligt er forbundet med Færøerne. Det sker bl.a. ved

boringer, som skal vise, om havbunden består af bjergarten basalt, ligesom Færøerne.

Kilde: GEUS

[Til top] Sidst ændret: 25. februar 2005 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren

SPECIALARTIKLER

Kampen om rigets grænser