SPECIALARTIKLER
|
|
Verdens første CO2-lagringsanlæg til kraftværker |
Fra MiljøDanmark nr. 1, 2004 - af Carsten Engedal
Hjemtag (download) pdf-fil med siderne 38-46 miljoe_danmark_01_04_p38-43.pdf (~250 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
|
Det er muligt at pumpe 16 milliarder tons CO2 ned Danmarks undergrund. Det svarer til 400 års forbrug af kul og naturgas. Et europæisk prestigeprojekt i Tyskland skal nu demonstrere, at metoden også har en fornuftig pris. |
40
MILJØ DANMARK NR. 1 FEBRUAR 2004
I januar 2004 lød startskuddet til det pro-
jekt, der skal levere verdens første anlæg
til undergrundslagring af CO2 fra et kraft-
jekt, der skal levere verdens første anlæg
til undergrundslagring af CO2 fra et kraft-
værk eller et andet lokalt energianlæg.
Projektet foregår i den lille by Ketzin,
der ligger tæt ved Berlin i Tyskland. Det
er primært finansieret af EU, som med et
bidrag på 65 millioner kroner står for
omtrent halvdelen af budgettet, mens
energiselskaber som Vattenfall, RWE,
Shell og Statoil bidrager med resten.
er primært finansieret af EU, som med et
bidrag på 65 millioner kroner står for
omtrent halvdelen af budgettet, mens
energiselskaber som Vattenfall, RWE,
Shell og Statoil bidrager med resten.
Det er et pilotprojekt, hvor målet er at
demonstrere, at det teknisk og sikker-
hedsmæssigt kan lade sig gøre at lagre
CO2 fra almindelig energiproduktion i
undergrunden, uden at prisen væsentligt
overstiger andre virkemidler til CO2-for-
hedsmæssigt kan lade sig gøre at lagre
CO2 fra almindelig energiproduktion i
undergrunden, uden at prisen væsentligt
overstiger andre virkemidler til CO2-for-
trængning, typisk energibesparelser eller
vedvarende energiformer.
vedvarende energiformer.
I november måned sidste år var chef-
konsulent Niels Peter Christensen fra
Danmarks og Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser, GEUS, på besøg i Europapar-
lamentets energiklub for at præsentere
projektet, og her skorter det ikke på for-
ventninger.
Danmarks og Grønlands Geologiske Un-
dersøgelser, GEUS, på besøg i Europapar-
lamentets energiklub for at præsentere
projektet, og her skorter det ikke på for-
ventninger.
Nej, mange i såvel parlamentet som
EU-Kommissionen ser projektet som et
europæisk modstykke til det store ambi-
tiøse projekt USA barsler med i West
Virginia. Her bruger amerikanerne en
europæisk modstykke til det store ambi-
tiøse projekt USA barsler med i West
Virginia. Her bruger amerikanerne en
milliard dollars på at opføre et helt nyt
kulfyret kraftværk, hvor CO2'en på
samme måde skal lagres i undergrunden,
siger Niels Peter Christensen
kulfyret kraftværk, hvor CO2'en på
samme måde skal lagres i undergrunden,
siger Niels Peter Christensen
Som sagt er der skaffet omtrent 130
millioner kroner til den geologiske del af
projektet i Ketzin, men der skal faktisk
findes 80-150 millioner mere, for at øvel-
sen er komplet.
projektet i Ketzin, men der skal faktisk
findes 80-150 millioner mere, for at øvel-
sen er komplet.
Lagerkapacitet til 300 år i Danmark
De sidste penge skal bruges til at skaffe
den CO2, som skal lagres fra et af de
De sidste penge skal bruges til at skaffe
den CO2, som skal lagres fra et af de
nærliggende kraftværker. Men vi regner
med, at det vil være så interessant en
mulighed for de lokale energi- og elpro-
ducenter at komme af med noget CO2 på
med, at det vil være så interessant en
mulighed for de lokale energi- og elpro-
ducenter at komme af med noget CO2 på
denne måde, at de vil bidrage til denne
del af projektet. Tyskerne skal reducere
deres CO2-udslip med 21 procent ifølge
del af projektet. Tyskerne skal reducere
deres CO2-udslip med 21 procent ifølge
Kyoto-aftalen, siger Niels Peter Christen-
sen, og derfor iværksættes nu et stort
tysk forsknings- og teknologiprogram.
sen, og derfor iværksættes nu et stort
tysk forsknings- og teknologiprogram.
Kapaciteten i det nye anlæg bliver på
20-100.000 tons CO2 om året, hvilket
ikke er meget sammenlignet med Sleip-
ner-projektet i den norske del af Nord-
søen, hvor der bliver lagret 1 million
tons CO2 om året.
ner-projektet i den norske del af Nord-
søen, hvor der bliver lagret 1 million
tons CO2 om året.
Men det her er altså også et helt an-
det projekt, som vil have relevans for en
meget større del af EU-landene i deres
bestræbelser på at reducere CO2-udslip-
bestræbelser på at reducere CO2-udslip-
pet fra kraft- og varmeproduktion. I Dan-
mark er det for eksempel halvdelen af
det samlede CO2-udslip, som stammer
mark er det for eksempel halvdelen af
det samlede CO2-udslip, som stammer
herfra, siger Niels Peter Christensen.
I et nyligt afsluttet studie har GEUS for
eksempel opgjort, at der i Danmark fin-
des mulige geologiske lagre til op mod
16 milliarder tons CO2, hvilket svarer til
des mulige geologiske lagre til op mod
16 milliarder tons CO2, hvilket svarer til
mere end 400 års forbrug med det nu-
værende forbrug af kul og naturgas.
værende forbrug af kul og naturgas.
Her har vi vel at mærke kun medta-
get de mest oplagte muligheder. Allige-
vel tegner der sig et billede, hvor de po-
tentielle lagre er fordelt jævnt over hele
Danmark, om end det umiddelbart ser
lidt tyndt ud i Sønderjylland og omkring
København, siger Niels Peter Christen-
sen.
vel tegner der sig et billede, hvor de po-
tentielle lagre er fordelt jævnt over hele
Danmark, om end det umiddelbart ser
lidt tyndt ud i Sønderjylland og omkring
København, siger Niels Peter Christen-
sen.
GEUS er også en af de centrale driv-
kræfter bag projektet i Ketzin, hvor deres
rolle primært består i at lave en geolo-
gisk model for CO2-lageret i undergrun-
rolle primært består i at lave en geolo-
gisk model for CO2-lageret i undergrun-
den og så kontrollere, om lageret opfører
sig som forudsagt.
sig som forudsagt.
Læs mere på:
www.geus.dk under "Udgivelser". Søg
efter "Lagring af CO2 i undergrunden".
www.geus.dk under "Udgivelser". Søg
efter "Lagring af CO2 i undergrunden".
Chefkonsulent Niels Peter Christensen, GEUS, forklarer at tyskerne vil lagre CO2 i under-
grunden. Det kan bidrage til, at Tyskland lever op til de internationale klimaaftaler.
41
MILJØ DANMARK NR.1 FEBRUAR 2004
Danmark har to naturgaslagre CO2-lagring kræver noget andet
Ideen om at lagre gasser og væsker i undergrunden er en kendt teknologi, som anvendes i stigende
grad. For eksempel lagres naturgas allerede i undergrunden i Danmark i nærheden af forbrugerne i en
salthorst ved Lille Torup i Nordjylland og i et sandlag ved Stenlille i Vestsjælland. Når det handler om
CO2-lagring i undergrunden er kravene imidlertid nogle andre.
For at lagre CO2 effektivt skal reservoiret være porøst og gennemtrængeligt, hvilket typisk er sand.
Desuden skal det mindst ligge i en lille kilometers dybde, da CO2 skal lagres under så højt tryk, at gas-
sen kommer på væskeform. Og endelig skal der være en effektiv forsegling opad og til siderne af reser-
voiret omend det også er muligt at lagre CO2 i sandlag, der kun har en begrænsning opad.
Greenpeace
siger
siger
nej tak
Det Internationale
Energiagentur siger
Energiagentur siger
ja tak
Lagring af CO2 i undergrunden er ikke en
bæredygtig løsning, når det handler om det glo-
bale klimaproblem. Tanken er at bruge under-
grunden som en losseplads for CO2. Hermed
bæredygtig løsning, når det handler om det glo-
bale klimaproblem. Tanken er at bruge under-
grunden som en losseplads for CO2. Hermed
skaber man en slags CO2-bomber, der ligger
som en mulig regning til fremtidige generatio-
ner, siger Tarjei Haaland, der er kampagnemed-
arbejder i Greenpeace.
ner, siger Tarjei Haaland, der er kampagnemed-
arbejder i Greenpeace.
Den danske medarbejder i Greenpeace mener
ikke, at der ikke er nogen garanti for, at lagrene
forbliver intakte.
forbliver intakte.
Kemiske reaktioner, jordskælv og andre for-
skydninger i undergrunden kan betyde, at lag-
rene pludselig lækker. Dertil kommer, at selve
undersøgelsen af, hvorvidt en geologisk forma-
tion kan bruges eller ej, kræver boringer, som i
sig selv øger risikoen for lækager, siger Tarjei
Haaland.
rene pludselig lækker. Dertil kommer, at selve
undersøgelsen af, hvorvidt en geologisk forma-
tion kan bruges eller ej, kræver boringer, som i
sig selv øger risikoen for lækager, siger Tarjei
Haaland.
I det hele taget ser han idéen som gammel-
dags, eftersom den ikke tager fat i selve kilden
til forureningen, men derimod nøjes med at
skaffe forureningen af vejen.
til forureningen, men derimod nøjes med at
skaffe forureningen af vejen.
Tiden burde være løbet fra den slags "end
of pipe"-løsninger. I stedet er det brugen af de
fossile brændsler, som fører til CO2 -udlednin-
gen, som skal afvikles, siger Tarjei Haaland.
fossile brændsler, som fører til CO2 -udlednin-
gen, som skal afvikles, siger Tarjei Haaland.
Men det er ikke kun, fordi det er en umo-
derne løsning, at Greenpeace er imod lagring af
CO2 i undergrunden.
CO2 i undergrunden.
Nej, det vil blive en sovepude i forhold til
at gøre det rigtige i form af et seriøst og målret-
tet arbejde med at skabe bæredygtige løsninger
med øget brug af vedvarende energikilder og
omfattende energibesparelser, siger Tarjei Haa-
land.
tet arbejde med at skabe bæredygtige løsninger
med øget brug af vedvarende energikilder og
omfattende energibesparelser, siger Tarjei Haa-
land.
I London, hvor det Internationale Energiagen-
turs sekretariat for klimaforskning holder til,
deler man på ingen måde Greenpeaces bekym-
ringer. Tværtimod bliver udsigten til et nyt vir-
kemiddel modtaget med kyshånd.
turs sekretariat for klimaforskning holder til,
deler man på ingen måde Greenpeaces bekym-
ringer. Tværtimod bliver udsigten til et nyt vir-
kemiddel modtaget med kyshånd.
Alle mennesker er stort set enige i, at vi
skal producere mere grøn strøm. I hvert fald
lige indtil det øjeblik, det er i deres egen kom-
mune, at de kommer til at skæmme udsigten.
For så vælter det ofte ind med protester fra de
lokale, som ikke vil have deres udsigt ødelagt
af tekniske anlæg, som fx en håndfuld vind-
møller, siger projektleder John Gale med ansvar
for lagring af CO2
lige indtil det øjeblik, det er i deres egen kom-
mune, at de kommer til at skæmme udsigten.
For så vælter det ofte ind med protester fra de
lokale, som ikke vil have deres udsigt ødelagt
af tekniske anlæg, som fx en håndfuld vind-
møller, siger projektleder John Gale med ansvar
for lagring af CO2
På samme måde er energibesparelserne ifølge
John Gale heller ikke populære i det øjeblik,
der bliver sat kroner og øre på de ekstra om-
kostninger, besparelserne koster skatteyderne.
der bliver sat kroner og øre på de ekstra om-
kostninger, besparelserne koster skatteyderne.
Derfor skal vi bruge alle de virkemidler, vi
har til rådighed, som tingene ser ud i dag med
hensyn til klimaforandringerne, siger John
Gale.
hensyn til klimaforandringerne, siger John
Gale.
Angående lagrenes sikkerhed stiller han sig
afventende. For det er, når alt kommer til alt,
stadig en forholdsvis ny teknologi, som der
mangler megen viden om endnu.
stadig en forholdsvis ny teknologi, som der
mangler megen viden om endnu.
Det er klart, at der udestår en del forskning
endnu. Men nu er det jo altså sådan, at vi har
brugt naturlige underjordiske lagre til opbeva-
ring af naturgas og fundet det sikkert nok, siger
John Gale.
brugt naturlige underjordiske lagre til opbeva-
ring af naturgas og fundet det sikkert nok, siger
John Gale.
42
MILJØ DANMARK NR.1 FEBRUAR 2004
To fluer med ét smæk.
Så kort kan idéen om at forøge olieind-
vindingen i Nordsøen ved at injicere
CO2 beskrives.
CO2 beskrives.
CO2, der injiceres i et oliefelt, går i
forbindelse med olien med det resultat,
at olien fortyndes og bliver lettere at ud-
vinde, fordi den flyder lettere mod
produktionsbrøndene. Men ikke nok
med det: Samtidig lagres der betydelige
mængder af CO2 i undergrunden, og
at olien fortyndes og bliver lettere at ud-
vinde, fordi den flyder lettere mod
produktionsbrøndene. Men ikke nok
med det: Samtidig lagres der betydelige
mængder af CO2 i undergrunden, og
derved spares miljøet for CO2-udslip.
Metoden kan for så vidt sammenlignes
med olie, der skal presses ud af en al-
mindelig svamp. Hvis svampen og olien
har en lav temperatur omkring 0 grader
celsius, er olien nærmest stivnet og sær-
deles vanskelig at få ud af svampen. Er
temperaturen derimod helt oppe om-
kring 40 grader, har olien en flydende
konsistens, som gør det lettere at presse
den ud af svampen.
mindelig svamp. Hvis svampen og olien
har en lav temperatur omkring 0 grader
celsius, er olien nærmest stivnet og sær-
deles vanskelig at få ud af svampen. Er
temperaturen derimod helt oppe om-
kring 40 grader, har olien en flydende
konsistens, som gør det lettere at presse
den ud af svampen.
På samme måde bliver olie i under-
grunden lettere og mere tyndtflydende,
når den går i forbindelse med CO2
når den går i forbindelse med CO2
Almindeligt i USA og Canada
Metoden er velkendt i USA og Canada,
hvor man mere end 70 steder har injice-
ret CO2 i oliefelter med henblik på at øge
udvindingen. Med en enkelt undtagelse
har der dog været brugt naturligt fore-
kommende CO2, hvorfor miljøgevinsten
har været meget overskuelig.
Metoden er velkendt i USA og Canada,
hvor man mere end 70 steder har injice-
ret CO2 i oliefelter med henblik på at øge
udvindingen. Med en enkelt undtagelse
har der dog været brugt naturligt fore-
kommende CO2, hvorfor miljøgevinsten
har været meget overskuelig.
Undtagelsen er Weyburn-feltet i Ca-
nada, hvor man i år 2000 havde udvun-
det 36 procent af olien med almindelige
metoder. Feltet stod over for snarlig luk-
ning, indtil nogen fik den ide at bygge en
300 kilometer lang rørledning fra et
kraftværk i North Dakota baseret på for-
gasning af kul, på samme måde som man
laver bygas.
det 36 procent af olien med almindelige
metoder. Feltet stod over for snarlig luk-
ning, indtil nogen fik den ide at bygge en
300 kilometer lang rørledning fra et
kraftværk i North Dakota baseret på for-
gasning af kul, på samme måde som man
laver bygas.
Med CO2 fra kraftværket er man nu i
gang med at øge olieindvindingen til 50
procent. Hermed betaler den ekstra olie,
som indvindes, for at reducere CO2-ud-
slippet til atmosfæren.
procent. Hermed betaler den ekstra olie,
som indvindes, for at reducere CO2-ud-
slippet til atmosfæren.
Ideelt set kunne Danmark gøre det
samme i Nordsøen. Altså anlægge en rør-
ledning til at føre CO2 fra de danske
kraft- og kraftvarmeværker ud til olie-
platformene. Man kan også transportere
CO2 med tankskib.
ledning til at føre CO2 fra de danske
kraft- og kraftvarmeværker ud til olie-
platformene. Man kan også transportere
CO2 med tankskib.
På papiret kan vi dermed både for-
øge den mængde olie, der kan produce-
res fra felterne i Nordsøen og samtidig
reducere det danske CO2-udslip. Men
der er både tekniske og økonomiske pro-
blemer, som skal løses, før den vision
kan realiseres, siger civilingeniør Søren
Frederiksen fra Energistyrelsen.
res fra felterne i Nordsøen og samtidig
reducere det danske CO2-udslip. Men
der er både tekniske og økonomiske pro-
blemer, som skal løses, før den vision
kan realiseres, siger civilingeniør Søren
Frederiksen fra Energistyrelsen.
Af regeringens klimaplan fremgår det, at
det vil koste et sted mellem 50 og 160
kroner pr. ton CO2 at reducere det dan-
ske udslip ved at injicere og deponere
CO2 i oliefelter i Nordsøen. Beregnin-
gerne tager udgangspunkt i et projektfor-
slag fra Elsam og Kinder Morgan, som in-
volverer et samarbejde mellem Danmark,
Norge og England om øget olieindvin-
ding ved denne metode, primært i den
norske og engelske sektor, men også i
den danske. Det er relativt billigt, men
tallene er også behæftet med en del usik-
kerhed.
det vil koste et sted mellem 50 og 160
kroner pr. ton CO2 at reducere det dan-
ske udslip ved at injicere og deponere
CO2 i oliefelter i Nordsøen. Beregnin-
gerne tager udgangspunkt i et projektfor-
slag fra Elsam og Kinder Morgan, som in-
volverer et samarbejde mellem Danmark,
Norge og England om øget olieindvin-
ding ved denne metode, primært i den
norske og engelske sektor, men også i
den danske. Det er relativt billigt, men
tallene er også behæftet med en del usik-
kerhed.
For det første er der usikkerhed
knyttet til anvendelsen af metoden på
danske oliefelter. Det vides ikke præcist,
hvordan kalklagene i de danske oliefelter
vil reagere, når der bliver injiceret CO2
danske oliefelter. Det vides ikke præcist,
hvordan kalklagene i de danske oliefelter
vil reagere, når der bliver injiceret CO2
Olie i bytte for CO2
Det er muligt at udvinde ekstra olie ved at pumpe CO2 ned i oliefelterne i Nordsøen.
Metoden er kendt fra udlandet og kan måske også bruges i Danmark.
Metoden er kendt fra udlandet og kan måske også bruges i Danmark.
Prisen på den ekstra olie
vil være afgørende
vil være afgørende
For Danmark kan der være god
økonomi i CO2-injektion, men
den endelige pris kommer an på
flere uafklarede faktorer.
økonomi i CO2-injektion, men
den endelige pris kommer an på
flere uafklarede faktorer.
43
MILJØ DANMARK NR.1 FEBRUAR 2004
Sleipner-feltet i Norge er unikt
Der er i dag kun et sted i verden,
hvor man lagrer CO2 i undergrunden
udelukkende af hensyn til miljøet.
Det er i Norge, nærmere bestemt i
Sleipner-feltet i Nordsøen, hvor
Statoil pumper CO2 fra den ud-
vundne naturgas en kilometer ned i
undergrunden. Årsagen til at natur-
gassen skal renses for CO2 er kom-
merciel, men normalt foregår rens-
ningen først, når naturgassen er
kommet i land, og her plejer man
blot at udlede CO2'en til atmos-
færen. Så Statoils ekstraudgifter til
boring og rensning på selve bore-
platformen er blandt andet begrun-
det i at forhindre CO2-forurening af
atmosfæren. I praksis er der tale
om en 3 procents reduktion af det
norske CO2-udslip, svarende til 1
million tons CO2 om året.
Det er muligt, at dele af kalklagene vil
blive opløst. For det andet ved vi ikke
med sikkerhed, hvor meget ekstra olie,
der rent faktisk vil kunne produceres
med denne metode, siger Søren Frede-
riksen.
blive opløst. For det andet ved vi ikke
med sikkerhed, hvor meget ekstra olie,
der rent faktisk vil kunne produceres
med denne metode, siger Søren Frede-
riksen.
Et andet problem er, at de oliefelter i
Nordsøen, der umiddelbart er bedst egnet
til injektion af CO2, ligger i Norge og Eng-
til injektion af CO2, ligger i Norge og Eng-
land. Beregningerne i klimaplanen byg-
ger derfor på en forudsætning om, at pro-
jektet kan gennemføres i et samarbejde
mellem Danmark, Norge og England.
ger derfor på en forudsætning om, at pro-
jektet kan gennemføres i et samarbejde
mellem Danmark, Norge og England.
CO2 som en vare
Spørgsmålet er så, hvilken pris oliesel-
skaberne egentlig kommer til at betale
for CO2 bragt til døren ude i Nordsøen.
Spørgsmålet er så, hvilken pris oliesel-
skaberne egentlig kommer til at betale
for CO2 bragt til døren ude i Nordsøen.
I samarbejde med det amerikanske
firma Kinder Morgan har Elsam analyse-
ret muligheden, og ifølge dette studie er
prisen 35 dollars pr. ton CO2
ret muligheden, og ifølge dette studie er
prisen 35 dollars pr. ton CO2
I USA og Canada ligger prisen et sted
mellem 12 og 18 dollars pr. ton, men ty-
pisk anvender de naturligt forekom-
mende CO2 fra undergrunden, mens vo-
res pris er baseret på etablering af anlæg
til rensning af røggas for CO2 fra kraft-
værker og transport i rørledninger ud i
Nordsøen til oliefelterne, siger projekt-
udvikler Kim Nissen fra Elsam.
pisk anvender de naturligt forekom-
mende CO2 fra undergrunden, mens vo-
res pris er baseret på etablering af anlæg
til rensning af røggas for CO2 fra kraft-
værker og transport i rørledninger ud i
Nordsøen til oliefelterne, siger projekt-
udvikler Kim Nissen fra Elsam.
Ifølge Kim Nissen er prisen, der kan
opnås for den ekstra olie, en af de af-
gørende faktorer for, hvornår løsningen
vil være interessant for olieselskaberne,
samt hvordan rammebetingelserne, her-
under kvoteregulering for CO2-injektion
gørende faktorer for, hvornår løsningen
vil være interessant for olieselskaberne,
samt hvordan rammebetingelserne, her-
under kvoteregulering for CO2-injektion
udformes.
Desuden skal det passe ind i oliesel-
skabernes planlægning forstået på den
måde, at injektion af CO2 typisk er noget
de kun gør i oliefelter med nedadgående
produktion. Men givet at den samlede
engelske, norske og danske olieproduk-
tion i Nordsøen toppede i år 2000, vil
det sandsynligvis blive interessant i
løbet af de næste fem år.
måde, at injektion af CO2 typisk er noget
de kun gør i oliefelter med nedadgående
produktion. Men givet at den samlede
engelske, norske og danske olieproduk-
tion i Nordsøen toppede i år 2000, vil
det sandsynligvis blive interessant i
løbet af de næste fem år.
Et anlæg til opsamling af CO2 fra et
kraftværk kan let tage tre-fire år at op-
føre, så alt i alt er det ikke for tidligt at
begynde tage at CO2-injektion med i be-
tragtningen, når det handler om at få den
sidste olie ud af Nordsøen, siger Kim
Nissen.
føre, så alt i alt er det ikke for tidligt at
begynde tage at CO2-injektion med i be-
tragtningen, når det handler om at få den
sidste olie ud af Nordsøen, siger Kim
Nissen.
Ideelt set kunne Danmark føre en rørledning fra kraftværkerne ud til olieplatformene.
Resultatet ville være mere olie og mindre CO2-udslip.
