SPECIALARTIKLER
|
|
Kapløbet om Polhavet |
Fra Megafonen, april 2006
Af Peter Andersen
Hjemtag (download) pdf-fil
megafonen_apr_2006_4-5.pdf
(~0,7 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
Med artikel 76 i Havrets-
konventionen har Danmark
mulighed for at udvide
kongerigets grænser ganske
betragteligt. Men det er et
kapløb med tiden. Vi har kun
frem til 2014 til at fremskaffe
dokumentation
konventionen har Danmark
mulighed for at udvide
kongerigets grænser ganske
betragteligt. Men det er et
kapløb med tiden. Vi har kun
frem til 2014 til at fremskaffe
dokumentation
D
e fleste danskere kender
vandrehistorien om Per
Hækkerup og Ekofisk. Iføl-
vandrehistorien om Per
Hækkerup og Ekofisk. Iføl-
ge den skulle daværende uden-
rigsminister Per Hækkerup i en
ikke helt appelsinfri tilstand have
foræret nordmændene det viste
det sig senere olierige Ekofisk-
område.
rigsminister Per Hækkerup i en
ikke helt appelsinfri tilstand have
foræret nordmændene det viste
det sig senere olierige Ekofisk-
område.
Det er en myte. En sejlivet en af
slagsen, ganske vist, men ikke
desto mindre en myte.
desto mindre en myte.
Det er en engangsforestilling
Alligevel spøger den i baggrun-
den, da Megafonen besøger vice-
direktør i GEUS, Kai Sørensen,
for at få en snak om Havretskon-
ventionen, der ligger til grund for
LORITA-1 og de andre ekspedi-
tioner i Kontinentalsokkelprojek-
tet. Samlet set GEUS' største ind-
satsområde i det kommende tiår.
den, da Megafonen besøger vice-
direktør i GEUS, Kai Sørensen,
for at få en snak om Havretskon-
ventionen, der ligger til grund for
LORITA-1 og de andre ekspedi-
tioner i Kontinentalsokkelprojek-
tet. Samlet set GEUS' største ind-
satsområde i det kommende tiår.
For hvorfor bruge penge og
kræfter på at udforske barske og
uvejsomme områder som Polha-
vet og ikke bare udvælge dem,
uvejsomme områder som Polha-
vet og ikke bare udvælge dem,
hvor vi med sikkerhed ved, at vi
kan udvinde olie- eller gasfore-
komster?
kan udvinde olie- eller gasfore-
komster?
"Hækkerup-historien er ikke
rigtig, men det er lige meget, for
den er så indgroet, at den er et ar-
gument i sig selv. Ingen politikere
vil i dag sætte sig tilbage og sige:
"Der er nok ikke noget af værdi,
så hvorfor bruge penge på det?"
og have siddende på sig, at de fo-
rærede en potentiel Ekofisk væk,
som de kunne have gjort krav
på," siger Kai Sørensen, som også
tilføjer tidsfaktoren som et argu-
ment.
den er så indgroet, at den er et ar-
gument i sig selv. Ingen politikere
vil i dag sætte sig tilbage og sige:
"Der er nok ikke noget af værdi,
så hvorfor bruge penge på det?"
og have siddende på sig, at de fo-
rærede en potentiel Ekofisk væk,
som de kunne have gjort krav
på," siger Kai Sørensen, som også
tilføjer tidsfaktoren som et argu-
ment.
"Når man går efter dem alle, er
det også, fordi det er en engangs-
forestilling. Vi har kun 10 år til at
gøre vores krav gældende, og in-
gen regering vil afskrive, at det på
sigt kunne være økonomisk in-
teressant at få de områder, vi har
mulighed for ifølge Havretskon-
ventionen," vurderer vicedirek-
tøren.
forestilling. Vi har kun 10 år til at
gøre vores krav gældende, og in-
gen regering vil afskrive, at det på
sigt kunne være økonomisk in-
teressant at få de områder, vi har
mulighed for ifølge Havretskon-
ventionen," vurderer vicedirek-
tøren.
Kan udvide kongeriget
Artikel 76 i Havretskonventionen
er en lille tekst, der opremser en
række betingelser, som giver
Danmark mulighed for at udvide
kongeriget med flere tusinde
kvadratkilometer udover den nu-
værende 200-sømilsgrænse. Hvis
vi vel at mærke kan dokumente-
re, at kontinentalsoklen i de om-
råder, vi gør krav på, har en na-
turlig geologisk sammenhæng
er en lille tekst, der opremser en
række betingelser, som giver
Danmark mulighed for at udvide
kongeriget med flere tusinde
kvadratkilometer udover den nu-
værende 200-sømilsgrænse. Hvis
vi vel at mærke kan dokumente-
re, at kontinentalsoklen i de om-
råder, vi gør krav på, har en na-
turlig geologisk sammenhæng
med den kystnære kontinen-
talsokkel.
talsokkel.
Danmark ratificerede konven-
tionen i 2004, og derfra har man
10 hektiske år til at underbygge
sine krav med videnskabelige re-
sultater.
10 hektiske år til at underbygge
sine krav med videnskabelige re-
sultater.
Det skal ske ved adskillige eks-
peditioner til de fem områder i
Nordatlanten, som har chance
for at blive danske. Der har alle-
rede været gang i adskillige un-
dersøgelser.
Nordatlanten, som har chance
for at blive danske. Der har alle-
rede været gang i adskillige un-
dersøgelser.
"LORITA-1-ekspeditionen er
den første store ekspe-
dition i området nord
for Grønland, men vi
har været ude i de an-
dre fire områder for at
samle data. Under-
søgelserne omkring
Færøerne vil efter pla-
nen være færdige i løbet
af et par år, mens det vil
tage længere tid med
områderne ved Grøn-
land," vurderer Kai
Sørensen, der regner
med, at dataindsamlin-
gen er færdig i 2011.
dition i området nord
for Grønland, men vi
har været ude i de an-
dre fire områder for at
samle data. Under-
søgelserne omkring
Færøerne vil efter pla-
nen være færdige i løbet
af et par år, mens det vil
tage længere tid med
områderne ved Grøn-
land," vurderer Kai
Sørensen, der regner
med, at dataindsamlin-
gen er færdig i 2011.
Mulighed for olie
Derefter skal resultater-
ne vurderes af en inter-
national kommission
bestående af 21 fagfolk,
og hvis Danmark får
medhold i sine krav, kan
vi måske begynde at ud-
ne vurderes af en inter-
national kommission
bestående af 21 fagfolk,
og hvis Danmark får
medhold i sine krav, kan
vi måske begynde at ud-
vinde eventuelle olie- og gasfore-
komster omkring 2020-25.
Spørgsmålet er så, om der er no-
get at komme efter?
komster omkring 2020-25.
Spørgsmålet er så, om der er no-
get at komme efter?
"I fire ud af fem af områderne
viser geologien, at der er mulig-
heder for olie og gas, men vi er ik-
ke i dag i stand til at sætte tal på,
hvor gode mulighederne er," si-
ger Kai Sørensen, der dog ser
hindringer for et olieeventyr i et
par af områderne.
heder for olie og gas, men vi er ik-
ke i dag i stand til at sætte tal på,
hvor gode mulighederne er," si-
ger Kai Sørensen, der dog ser
hindringer for et olieeventyr i et
par af områderne.
"I Polhavet nord for Grønland
og ud for Nordøstgrønland er der
så meget havis, at det i
dag er umuligt at ud-
vinde olie der. Vi har
simpelthen ikke tek-
nologien til det," siger
Kai Sørensen, der vur-
derer områderne syd
for Færøerne og syd
for Grønland som de
to områder, der har de
dag er umuligt at ud-
vinde olie der. Vi har
simpelthen ikke tek-
nologien til det," siger
Kai Sørensen, der vur-
derer områderne syd
for Færøerne og syd
for Grønland som de
to områder, der har de
bedste muligheder.
Men forud går altså
flere år med isbryder-
ekspeditioner til Nord-
polen, tyngdemålinger
fra fly og meget mere.
Alt sammen for at få al
den videnskabelige do-
kumentation, man kan
samle for de 300 millio-
ner kroner, der er bud-
getteret med.
ekspeditioner til Nord-
polen, tyngdemålinger
fra fly og meget mere.
Alt sammen for at få al
den videnskabelige do-
kumentation, man kan
samle for de 300 millio-
ner kroner, der er bud-
getteret med.
AF PETER ANDERSEN
Ved skrivebordet
4
M
EGAFONEN
April 2006
KAPLØBET OM
POLHAVET
Da Danmark tiltrådte Havretskonventionen i 2004, fik vi 10 år til at underbygge vores krav på fem havområder ved Færøerne og Grønland videnskabeligt. Temaet fortæller om GEUS' arbejde med at levere dokumentationen, der kan gøre Danmark flere tusinde kvadratkilometer større.
Havretskonventionen
Artikel 76 under den internationale
Havretskonvention fra 1982 giver Kongeriget
Danmark og andre kystlande mulighed for at få
rettighederne til ressourcer på og under havbun-
den i områder, der ligger ud over 200 sømils-
grænsen.
Havretskonvention fra 1982 giver Kongeriget
Danmark og andre kystlande mulighed for at få
rettighederne til ressourcer på og under havbun-
den i områder, der ligger ud over 200 sømils-
grænsen.
Det gælder dog kun, hvis landet overfor
Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser,
der består af 21 fagfolk, kan føre videnskabeligt
bevis for, at det givne områdes kontinentalsokkel
geologisk hænger sammen med den kystnære
kontinentalsokkel.
Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser,
der består af 21 fagfolk, kan føre videnskabeligt
bevis for, at det givne områdes kontinentalsokkel
geologisk hænger sammen med den kystnære
kontinentalsokkel.
Fra tidspunktet for ratificeringen har landene ti
år til at levere beviserne. Danmark tiltrådte
konventionen i 2004.
år til at levere beviserne. Danmark tiltrådte
konventionen i 2004.
Læs mere på www.a76.dk og MiljøDanmark nr.
1, februar 2005.
1, februar 2005.
De fem områder
Danmark har sat undersøgelser i gang i fem hav-
områder (skraveret på kortet), der har mulighed
for at blive danske:
· Polhavet nord for Grønland, inkl. Nordpolen
· Området ud for Sydgrønland
· Området ud for Nordøstgrønland mellem
områder (skraveret på kortet), der har mulighed
for at blive danske:
· Polhavet nord for Grønland, inkl. Nordpolen
· Området ud for Sydgrønland
· Området ud for Nordøstgrønland mellem
Svalbard og Jan Mayen
· Området nordøst for Færøerne
· Området sydvest for Færøerne
· Området sydvest for Færøerne
Lille tekst med stor betydning
I fire ud af fem
af områderne
viser geologien,
at der er
muligheder for
olie og gas, men
vi er ikke i dag i
stand til at sætte
tal på, hvor gode
mulighederne er
af områderne
viser geologien,
at der er
muligheder for
olie og gas, men
vi er ikke i dag i
stand til at sætte
tal på, hvor gode
mulighederne er
KAI SØRENSEN
De kommende togter skal foregå i andre dele af Polhavet, der er mere tilgængelige med isbryder. Det gør andre typer seismiske undersøgelser muligt og GEUS
vil derfor leje den store svenske isbryder Oden (i baggrunden) for at gennemføre togter af tre omgange i sommeren 2007, 2009 og 2011.
vil derfor leje den store svenske isbryder Oden (i baggrunden) for at gennemføre togter af tre omgange i sommeren 2007, 2009 og 2011.
Ude i felten
April 2006
M
EGAFONEN
5
MIDTEROPSLAGET OM
KAPLØBET OM POLHAVET
ER REDIGERET AF
INFORMATIONSCHEF
HENRIK HØJMARK THOMSEN ,
GEUS
Seks uger i Polhavet
Starten er gået for den GEUS-ledede ekspedition, der skal kortlægge kontinentalsoklen under Polhavets is.
Med sprængstoffer og faglig entusiame står geofysiker Trine Dahl-Jensen i spidsen for indsamling af data i
25-35 graders kulde
Med sprængstoffer og faglig entusiame står geofysiker Trine Dahl-Jensen i spidsen for indsamling af data i
25-35 graders kulde
A
dskillige ton sprængstoffer,
tre helikoptere, et fly, masser
af avanceret elektronik og 35
tre helikoptere, et fly, masser
af avanceret elektronik og 35
hårdføre mennesker, der skal være
væk hjemmefra i seks uger.
væk hjemmefra i seks uger.
Det lyder som ingredienserne til en
mindre europaturné med The Rol-
ling Stones, men har hvis overhove-
det kun noget med
rock og rullesten at gøre
i streng geologisk for-
stand.
ling Stones, men har hvis overhove-
det kun noget med
rock og rullesten at gøre
i streng geologisk for-
stand.
Det er i virkeligheden
opskriften på den fælles
dansk-canadisk ekspe-
dition til Polhavet, LO-
RITA-1, som netop er
løbet af stablen. 35 dan-
skere og canadiere skal
sammen forsøge at indsamle data,
der kan kortlægge kontinentalsok-
len. Data, der skal levere videnskabe-
lige argumenter til, at Danmark og
Canada juridisk kan gøre deres krav
gældende på Nordpolen og omegn.
Ikke mindst til de ressourcer, der
måtte gemme sig under overfladen.
dansk-canadisk ekspe-
dition til Polhavet, LO-
RITA-1, som netop er
løbet af stablen. 35 dan-
skere og canadiere skal
sammen forsøge at indsamle data,
der kan kortlægge kontinentalsok-
len. Data, der skal levere videnskabe-
lige argumenter til, at Danmark og
Canada juridisk kan gøre deres krav
gældende på Nordpolen og omegn.
Ikke mindst til de ressourcer, der
måtte gemme sig under overfladen.
Udstyret pakket
Seniorforsker Trine Dahl-Jensen fra
GEUS leder ekspeditionen sammen
med en canadisk kollega.
GEUS leder ekspeditionen sammen
med en canadisk kollega.
Den 46-årige danske geofysiker har
arbejdet med projektet i to år og glæ-
der sig til at komme af sted. Det uld-
ne undertøj, fleecetrøjen og dunjak-
ken er for længst pakket ned sam-
men med solbrillerne, som er en vig-
tig detalje i et blændende hvidt land-
skab, hvor solen vil stå på himlen he-
le døgnet i de kommende måneder.
der sig til at komme af sted. Det uld-
ne undertøj, fleecetrøjen og dunjak-
ken er for længst pakket ned sam-
men med solbrillerne, som er en vig-
tig detalje i et blændende hvidt land-
skab, hvor solen vil stå på himlen he-
le døgnet i de kommende måneder.
Fra den 27. marts og seks uger frem
bor hun på den canadiske militær-
station Alert i det allernordligste Ca-
nada.
station Alert i det allernordligste Ca-
nada.
Det er her, forskernes base skal
være, og det er herfra, de flyver ud på
isen for at placere 150 seismiske må-
isen for at placere 150 seismiske må-
lere og finde egnede steder at bore
huller til sprængstofferne på en på
forhånd defineret 200 kilometers li-
nie; den første af tre liniestykker.
huller til sprængstofferne på en på
forhånd defineret 200 kilometers li-
nie; den første af tre liniestykker.
"Så snart hullet er klar, sænker vi et
reb ned med 200-400 kg specialfrem-
stillet sprængstof. Når sprænglad-
ningerne er klar i alle hullerne på li-
stillet sprængstof. Når sprænglad-
ningerne er klar i alle hullerne på li-
nien, sprænger vi dem
én efter én, hurtigt efter
hinanden," fortæller Tri-
ne Dahl-Jensen.
én efter én, hurtigt efter
hinanden," fortæller Tri-
ne Dahl-Jensen.
Eksplosionerne vil bra-
ge løs 100 meter nede i
havet med cirka 32 kilo-
meters mellemrum. De
seismiske måleinstru-
menter opfanger så,
hvordan lyden bevæger
havet med cirka 32 kilo-
meters mellemrum. De
seismiske måleinstru-
menter opfanger så,
hvordan lyden bevæger
sig ned i undergrunden og op igen til
instrumenterne på isen.
instrumenterne på isen.
Lydens hastighed bruger forskerne
til at beregne undergrundens sam-
mensætning for at finde ud af, om
undergrunden er en naturlig forlæn-
gelse af Grønland.
mensætning for at finde ud af, om
undergrunden er en naturlig forlæn-
gelse af Grønland.
Til sidst skal alle måleinstrumenter
hentes ind, og al data sikres, og det
seismiske lytteudstyr gøres klar til
næste runde sprængninger på den
næste af de i alt tre liniestykker.
seismiske lytteudstyr gøres klar til
næste runde sprængninger på den
næste af de i alt tre liniestykker.
Sæson på seks uger
Det lyder enkelt, men de har kun en
lille sæson på seks uger mellem for-
årsjævndøgn og sommermånederne
til at gennemføre ekspeditionen.
lille sæson på seks uger mellem for-
årsjævndøgn og sommermånederne
til at gennemføre ekspeditionen.
"Vi er nødt til at være færdige, inden
sommeren sætter ind. Om somme-
ren er det umuligt at flyve ud for at
arbejde på isen. Varmen smelter
overflade-sneen, så der bliver tåget,
og der ligger store vandpytter og våd
sne på isen, der gør det svært at lan-
de," fortæller Trine Dahl-Jensen.
ren er det umuligt at flyve ud for at
arbejde på isen. Varmen smelter
overflade-sneen, så der bliver tåget,
og der ligger store vandpytter og våd
sne på isen, der gør det svært at lan-
de," fortæller Trine Dahl-Jensen.
Samtidig har ekspeditionen brug
for lyset for at kunne arbejde i de
arktiske vidder, hvor solen ikke viser
arktiske vidder, hvor solen ikke viser
sig fem måneder om året. Det efter-
lader de seks uger i forårsmåneder-
ne, hvor middeltemperaturen i om-
rådet er minus 35 grader i marts og
minus 25 i april.
lader de seks uger i forårsmåneder-
ne, hvor middeltemperaturen i om-
rådet er minus 35 grader i marts og
minus 25 i april.
Temperaturer, der får dette års hår-
de danske vinter til at tage sig ud
som en mild sensommer i Toscana.
som en mild sensommer i Toscana.
"Der er meget koldt, specielt om
natten, men det er en anden og mere
tør kulde, der mere er til at holde ud
end den fugtige danske vinterkulde,"
konstaterer Trine Dahl-Jensen, der
godt ville have haft en smule forår,
inden hun tager op til Arktis.
tør kulde, der mere er til at holde ud
end den fugtige danske vinterkulde,"
konstaterer Trine Dahl-Jensen, der
godt ville have haft en smule forår,
inden hun tager op til Arktis.
Kulden er samtidig med til at gøre
ekspeditionen længere, end den
strengt taget behøvede.
strengt taget behøvede.
"Teoretisk set kunne vi nok gen-
nemføre det på tre uger, men ting ta-
ger bare længere tid, når det er så
koldt. Der vil altid opstå
nogle problemer under-
vejs. Det kan blive dårligt
vejr i en periode, isen kan
flytte sig på uforudsete
måder, eller der kan opstå
problemer med instru-
menterne," fortæller Tri-
ne Dahl-Jensen, der
tilføjer, at sprængladnin-
gerne har en lille satellit-
tracker, så de altid kan
følges fra en computerskærm, hvis
isen bevæger sig i uforudsete retnin-
ger.
ger bare længere tid, når det er så
koldt. Der vil altid opstå
nogle problemer under-
vejs. Det kan blive dårligt
vejr i en periode, isen kan
flytte sig på uforudsete
måder, eller der kan opstå
problemer med instru-
menterne," fortæller Tri-
ne Dahl-Jensen, der
tilføjer, at sprængladnin-
gerne har en lille satellit-
tracker, så de altid kan
følges fra en computerskærm, hvis
isen bevæger sig i uforudsete retnin-
ger.
"Vi kan jo ikke have 200 kg sprængs-
tof hængende på en isflage på drift
mod et ukendt sted," siger GEUS-
forskeren.
mod et ukendt sted," siger GEUS-
forskeren.
Ingen konkurrence
Elektronikken bliver overvåget fra
Alert-basen lige ovre på den anden
side af Nares Stræde fra Grønland.
Bortset fra et par stykker, der skal be-
mande et ekstra brændstoflager og
en alternativ landingsplads ude på
Alert-basen lige ovre på den anden
side af Nares Stræde fra Grønland.
Bortset fra et par stykker, der skal be-
mande et ekstra brændstoflager og
en alternativ landingsplads ude på
isen, er LORITA-1-holdet indkvarte-
ret her, godt beskyttet mod de barske
omgivelser. Trine Dahl-Jensen er
derfor ikke så meget for at sammen-
ligne sig med fortidens opdagelses-
rejsende, der også drog ud for at
kortlægge det ukendte.
ret her, godt beskyttet mod de barske
omgivelser. Trine Dahl-Jensen er
derfor ikke så meget for at sammen-
ligne sig med fortidens opdagelses-
rejsende, der også drog ud for at
kortlægge det ukendte.
"Vi har både varme på værelserne
og folk i køkkenet, der laver mad til
os," fortæller Trine Dahl-Jensen, der
heller ikke kommer med i felten hver
dag.
os," fortæller Trine Dahl-Jensen, der
heller ikke kommer med i felten hver
dag.
Hun har på intet tidspunkt følt sig
som deltager i en territorial konkur-
rence mellem Danmark og Canada.
Eller for den sags skyld mærket noget
til den dansk-canadiske strid om
Hans' Ø.
rence mellem Danmark og Canada.
Eller for den sags skyld mærket noget
til den dansk-canadiske strid om
Hans' Ø.
"Den strid har ikke en bønne med
denne ekspedition at gøre. Der har
virkelig været en god samarbejdsånd
virkelig været en god samarbejdsånd
for at få det her projekt
til at fungere. Det er en
indsamling af meget
vigtige data, som ikke
ville være en nem opga-
ve at løfte for Danmark
eller Canada alene,
hverken økonomisk el-
ler mandskabsmæssigt.
Hvis der kommer kon-
kurrence mellem lande-
ne, bliver det senere på
til at fungere. Det er en
indsamling af meget
vigtige data, som ikke
ville være en nem opga-
ve at løfte for Danmark
eller Canada alene,
hverken økonomisk el-
ler mandskabsmæssigt.
Hvis der kommer kon-
kurrence mellem lande-
ne, bliver det senere på
politisk plan. Det har jeg ikke noget
med at gøre," understreger Trine
Dahl-Jensen, som glæder sig meget
til samværet med både danske og ca-
nadiske ekspeditionsdeltagere.
med at gøre," understreger Trine
Dahl-Jensen, som glæder sig meget
til samværet med både danske og ca-
nadiske ekspeditionsdeltagere.
"Når man tager af sted på de her
feltopgaver, giver det en nærhed og
et kammeratskab med ens kolleger,
som man ikke har på særligt mange
andre fagområder," siger ekspedi-
tionslederen, der ser frem til et slag
pool i baren om aftenen.
et kammeratskab med ens kolleger,
som man ikke har på særligt mange
andre fagområder," siger ekspedi-
tionslederen, der ser frem til et slag
pool i baren om aftenen.
AF PETER ANDERSEN
Følg med i Trines
Oplevelser
Oplevelser
Trine Dahl-Jensen vil løbende
rapportere hjem til Kontinental-
sokkelprojektets hjemmeside om
sine oplevelser med både faglige og
dagligdags historier og billeder.
rapportere hjem til Kontinental-
sokkelprojektets hjemmeside om
sine oplevelser med både faglige og
dagligdags historier og billeder.
Følg med på www.a76.dk under
"Ekspeditioner og feltarbejde"
"Ekspeditioner og feltarbejde"
LORITA-1
I løbet af seks uger skal forskerne
indsamle videnskabelige data over
den undersøiske Lomonosov Ryg, der
strækker sig ud i Polhavet nord for
Ellesmere Island og Grønland. Det
foregår under LORITA-1 projektet
(Lomonosov Ridge Test of
Appurtenance expedition Phase 1),
hvor forskerne indleder undersøgel-
serne af om den undersøiske
bjergryg er en naturlig forlængelse
af det canadisk-grønlandske fast-
land.
indsamle videnskabelige data over
den undersøiske Lomonosov Ryg, der
strækker sig ud i Polhavet nord for
Ellesmere Island og Grønland. Det
foregår under LORITA-1 projektet
(Lomonosov Ridge Test of
Appurtenance expedition Phase 1),
hvor forskerne indleder undersøgel-
serne af om den undersøiske
bjergryg er en naturlig forlængelse
af det canadisk-grønlandske fast-
land.
Teoretisk set kunne vi
nok gennemføre det
på tre uger, men ting
tager bare længere tid,
når det er så koldt
nok gennemføre det
på tre uger, men ting
tager bare længere tid,
når det er så koldt
TRINE DAHL-JENSEN
Hvis der kommer
konkurrence mellem
landene, bliver det
senere på politisk
plan. Det har jeg ikke
noget med at gøre
konkurrence mellem
landene, bliver det
senere på politisk
plan. Det har jeg ikke
noget med at gøre
TRINE DAHL-JENSEN
1. Sprængstoffet er specielt fremstillet, så det kan gå ned i et borehul
med en diameter på 25 cm.
med en diameter på 25 cm.
2. Hele ladningen fires ca. 100 meter ned i havdybet.
3. Så sprænges der!
