SPECIALARTIKLER
Han kortlægger isens smelten

Fra Magisterbladet nr. 16, 2007
Af Pernille Siegumfeldt
Hjemtag (download) pdf-fil magisterbladet_16_07_p24-25.pdf (~497 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

24 magisterbladet · 16/07

Sårbart og spinkelt ser stativet ud, som

det står placeret med tre små fødder på

lange, tynde aluminiumsben, helt ubeskyttet

midt i den barske grønlandske natur.

Der skal en vis portion fantasi til at fore-

stille sig, at det er en ultraavanceret må-

lestation med indbygget GPS, solpanel og

andre instrumenter, der kan registrere bl.a.

indlandsisens bevægelser, solens stråling,

vindens hastighed og lufttemperaturerne i

fjerne, utilgængelige egne. Ikke desto min-

dre kan stativet året rundt og med få timers

mellemrum transmittere data på en e-mail

per satellit fra sin position på indlandsisen

i Grønland til forskerne ved GEUS i Køben-

havn.

Stativet er selve den højteknologiske ryg-

rad i et nyt og ambitiøst miljøovervågnings-

program, som glaciolog Andreas Ahlstrøm

står i spidsen for.

Med placeringen af i alt 14 målestatio-

ner langs randen af indlandsisen bliver års

forberedelse og minutiøse planlægning af

programmet omsider til virkelighed for den

35-årige forsker. Og det er på høje tid,

vurderer han.

"Gletscherne i Grønland hælder dobbelt

så meget is ud i oceanerne nu end for bare

få år siden. Fronterne på de store udløbs-

gletschere har trukket sig 5-10 kilometer

tilbage på den korte tid. Hvis du sidder på

en klippe og stiller madpakken fra dig på

sådan en gletscher, vil den flytte sig næ-

sten en meter i løbet af din frokostpause.

Det nye er, at indlandsisen i det sydlige

Grønland reagerer meget hurtigere på kli-

maforandringerne, end vi før har oplevet",

forklarer Andreas Ahlstrøm.

Punktmålingerne fra stationerne langs

randen skal ­ sammen med jævnlige data-

indsamlinger fra fly og satellitter ­ sætte

forskerne i stand til at beregne det samlede

massetab af indlandsis på årlig basis og

dermed forberede verden på eventuelle

konsekvenser for det globale klima.

"Amerikanerne har været på isen i 12 år,

og hollænderne har også gang i forsknings-

projekter på det felt i Grønland, men vi har

ikke desto mindre haft meget få konkrete

observationer at gå ud fra hidtil. Lægger vi

alle data sammen, vil vi for første gang kun-

ne tegne det store billede af ændringerne i

isen", siger Andreas Ahlstrøm.

Systematiseret overvågning

Allerede da han for otte år siden begyndte

at skrive sin ph.d.-afhandling i naturgeografi

på Københavns Universitet, var han optaget

af klimaforandringernes påvirkninger af den

grønlandske natur. Dengang var det svært

at gøre nogen interesseret i det smalle

forskningsfelt, som glaciologien var og sta-

dig er, både herhjemme og internationalt.

I de senere år har området som bekendt

fået noget mere bevågenhed, også poli-

tisk, og en foreløbig kulmination oplevede

Andreas Ahlstrøm efter at have brugt det

meste af to år på at lave ansøgninger og

projektbeskrivelser. I juni 2006 bevilgede

miljøminister Connie Hedegaard et årligt

beløb på mellem fire og fem millioner kro-

ner til at systematisere overvågningen af

den grønlandske indlandsis ­ et program,

der fremover skal komplementere den ame-

rikanske og hollandske forskning.

For Andreas Ahlstrøm var bevillingen af

flere grunde et stort øjeblik.

"Jeg bliver udfordret som forsker på

et felt, der har optaget det meste af mit

arbejdsliv, og det er selvfølgelig fantastisk

tilfredsstillende at komme på feltarbejde

i de mest ekstreme og ufatteligt smukke

ødemarker, der findes. Samtidig er det

meget stimulerende at arbejde inden for et

Magister

med profil

Magistre ­ altså medlemmer af

DM ­ har med sikkerhed én ting til

fælles: De er højtuddannede. Men

derfra breder mangfoldigheden sig:

De underviser, de udvikler, de ad-

ministrerer, de forsker, de markerer

sig, de kommunikerer, de skriver, de

skaber resultater, de debatterer, de

finder nye veje, og de er kreative.

Denne bredde i beskæftigelse i

DM's medlemsskare viser vi i serien

Magister med profil. Her kan du læse

om en af dine kolleger, der har gjort

en forskel, har fundet nye veje ­ og

måske endda sat verden lidt på den

anden ende.

han kortlægger isens smelten

Allerede som ph.d.-studerende

råbte Andreas

Ahlstrøm, uden rigtigt at blive hørt, op om klimaforandringernes

konsekvenser for naturen i Grønland. Tiden ­ og det ekstreme

vejr ­ har været med glaciologen fra GEUS, der i dag står i spidsen

for et nyt ambitiøst miljøovervågningsprogram på indlandsisen.

af Pernille Siegumfeldt · psi@dm.dk foto: GEUS

25

magisterbladet · 16/07

område, der omsider optager både politi-

kerne og den brede befolkning så stærkt",

siger han.

Hvis rejerne forsvinder

Andreas Ahlstrøm var kun 14 år, da han tog

beslutningen om at gøre isen til sin levevej.

Det var under en af utallige vandreture i

det nordlige Skandinavien sammen med

sine forældre, at gryende forestillinger om

et historiestudium blev fortrængt af tiltræk-

ningen fra de gletschere, der lå urørlige på

bjergtinder i det fjerne.

Beslutningen om at gå direkte om bord

i krævende fysikstudier, mens hans gymna-

sieviden endnu var frisk, viste sig at være

klog. Siden tog han orlov fra universitetet

for at komme ud at rejse, før han udvidede

sit faglige felt med studier i geofysik og

naturgeografi.

Det sidste par år har forsker-egoet måt-

tet vige pladsen til fordel for organisatoren

med det store netværk. Men det generer

ikke Andreas Ahlstrøm.

"Jeg føler en stor glæde ved at se tingene

ske, at det lykkes at koordinere mange for-

skellige opgavetyper og få mennesker med

stor faglig bredde til at arbejde sammen.

Godt nok er jeg specialist og forsker inden

for et snævert felt, men jeg er også et meget

socialt menneske. Det, tror jeg, er en nød-

vendighed som glaciolog, hvor man i perioder

skal bo i teltlejr i ødemarken tæt på andre i

måneder ad gangen", konstaterer han.

Men er den unge GEUS-forsker med sin

viden om glaciologi og klimaforandringer

bekymret for planetens fremtid? Og tror

han, at fx indlandsisens accelererende smel-

ten skyldes menneskeskabte påvirkninger?

"Historisk set er det ikke første gang, at

isen smelter, fordi temperaturerne stiger.

For 120.000 år siden var det fem grader

varmere i Grønland, end det er i dag, uden

at indlandsisen af den grund forsvandt. Ha-

vene steg dog med 4-5 meter på den tid,

så noget må der være sket med indlands-

isen ­ vi ved bare ikke hvad. Og jeg kan

konstatere, at der lige nu sker noget der-

oppe, som vi ikke havde forventet. Om det

skyldes menneskets påvirkning af klimaet, er

svært at svare på, men det ser ud, som om

mennesket i hvert fald har en del af skylden

for den globale opvarmning. Og hvis det er

sandt, påvirker vi også indlandsisen", forkla-

rer Andreas Ahlstrøm.

Det ferske smeltevand fra isen påvirker

også havene omkring Grønland og dermed

det vigtigste erhverv, fiskeriet.

"For nogle år tilbage forsvandt torsken

pludselig, og man måtte lægge om til rejefi-

skeri. Med de nuværende forandringer kom-

mer turen måske pludselig til rejerne ­ i så

fald vil vi gerne være bedre forberedt", siger

Andreas Ahlstrøm, der dog ikke mener, at

smeltevandet umiddelbart vil påvirke hav-

cirkulationen i Nordatlanten, den, der giver

Nordeuropa et relativt mildt klima:

"Bliver den påvirket, vil vi nordeuropæere

opleve en ny istid, så konsekvenserne er

voldsomme. Den risiko er lille, men der er

stadig en forbindelse mellem de stigende

temperaturer og gletschernes øgede pro-

duktion af isbjerge, som vi mangler at

forstå. Men allerførst skal vi finde ud af,

hvor meget smeltevand der kommer fra ind-

landsisen, og det er det, som indsamlingen

af data fra målestationerne forhåbentlig vil

gøre os klogere på".

Blå Bog

Navn: Andreas Peter Ahlstrøm.

Alder: 35 år.

Job: Glaciolog og projektleder på Miljøministeriets

nye miljøovervågningsprogram på indlandsisen.

Uddannelse: Bachelor i fysik, kandidat i geofysik

og ph.d. i naturgeografi fra Københavns Uni-

versitet. Fra 2003-2005 adjunkt på Danmarks

Tekniske Universitet, siden 2005 forsker ved De

Nationale Geologiske Undersøgelser for Dan-

mark og Grønland (GEUS).

Privat: Gift og far til en datter på et år og en sted-

søn på 13.

Kendetegn: Faglig bredde, udadvendthed, overblik.