SPECIALARTIKLER
|
|
Pesticidforurening - små private boringer er truede |
Fra GeologiskNyt nr. 6, 2002
Af Geolog Walter Brüsch, GEUS, Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse
Hjemtag (download) pdf-fil
geologisk_nyt_6_2002_p10-12.pdf
(~0,5 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
10
GeologiskNyt 6/02
Geolog Walter Brüsch, GEUS, Danmarks
og Grønlands Geologiske Undersøgelse
og Grønlands Geologiske Undersøgelse
De små private vandforsyningsan-
læg er truet af forurening fra pesti-
cider, nitrat og bakterier. Det viser
en statusrapport fra en undersøgelse
gennemført af 4 amter, GEUS og
Miljøstyrelsen. I undersøgelsen er
der fundet pesticider i mere end
halvdelen af drikkevandet fra ca.
600 små private vandforsyningsan-
læg, som forsyner enkelte hus-
stande. I drikkevandet er der også
fundet coliforme bakterier.
læg er truet af forurening fra pesti-
cider, nitrat og bakterier. Det viser
en statusrapport fra en undersøgelse
gennemført af 4 amter, GEUS og
Miljøstyrelsen. I undersøgelsen er
der fundet pesticider i mere end
halvdelen af drikkevandet fra ca.
600 små private vandforsyningsan-
læg, som forsyner enkelte hus-
stande. I drikkevandet er der også
fundet coliforme bakterier.
Der findes endnu ikke en opgørelse over,
hvor mange små vandforsyningsanlæg der
er i Danmark, men det skønnes, at antallet
er mellem 80-90.000.
hvor mange små vandforsyningsanlæg der
er i Danmark, men det skønnes, at antallet
er mellem 80-90.000.
Alvorligt vandforsyningsproblem
Embedslægerne lukker normalt vandfor-
syningsanlæg, hvis grænseværdien for pe-
sticider eller nedbrydningsprodukter er
overskredet mere end 10 gange. Findes
mindre overskridelser, får ejerne af anlæg-
gene normalt en frist på op til 2 år til at
forbedre drikkevandskvaliteten. Denne un-
dersøgelse viser, at mere end 10 % af de
undersøgte anlæg overskrider grænse-
værdien for drikkevand på 0,1 µg/l mere
end 10 gange. Samfundet står derfor i
fremtiden overfor store udfordringer for at
få løst et alvorligt vandforsyningsproblem.
Embedslægerne lukker normalt vandfor-
syningsanlæg, hvis grænseværdien for pe-
sticider eller nedbrydningsprodukter er
overskredet mere end 10 gange. Findes
mindre overskridelser, får ejerne af anlæg-
gene normalt en frist på op til 2 år til at
forbedre drikkevandskvaliteten. Denne un-
dersøgelse viser, at mere end 10 % af de
undersøgte anlæg overskrider grænse-
værdien for drikkevand på 0,1 µg/l mere
end 10 gange. Samfundet står derfor i
fremtiden overfor store udfordringer for at
få løst et alvorligt vandforsyningsproblem.
Baggrund
Overvågningen af pesticider i grundvandet
og drikkevandet er indtil nu sket ved vand-
værkernes kontrol af indvindingsboringer
og i det nationale program for overvågning
af vandmiljøet (NOVA). Resultatet af
NOVA og af vandværkernes borings-
kontrol bliver årligt rapporteret af GEUS
med en rapport som beskriver udviklingen i
grundvandskvaliteten i Danmark. (Rappor-
terne kan findes på GEUS' hjemmeside
(GEUS.dk)).
Overvågningen af pesticider i grundvandet
og drikkevandet er indtil nu sket ved vand-
værkernes kontrol af indvindingsboringer
og i det nationale program for overvågning
af vandmiljøet (NOVA). Resultatet af
NOVA og af vandværkernes borings-
kontrol bliver årligt rapporteret af GEUS
med en rapport som beskriver udviklingen i
grundvandskvaliteten i Danmark. (Rappor-
terne kan findes på GEUS' hjemmeside
(GEUS.dk)).
Vandværkernes boringskontrol afspejler
ikke direkte drikkevandskvaliteten, men
derimod det grundvand, der bliver under-
søgt ved vandværkernes kvalitetskontrol i
de enkelte indvindingsboringer. Borings-
kontrollen omhandler almene vandværker
og normalt ikke vandværker, som forsyner
under 10 husstande, dvs. private gravede
vandforsyningsbrønde, enkelthusstandsbo-
ringer og små vandværker til 2-9 husstande.
søgt ved vandværkernes kvalitetskontrol i
de enkelte indvindingsboringer. Borings-
kontrollen omhandler almene vandværker
og normalt ikke vandværker, som forsyner
under 10 husstande, dvs. private gravede
vandforsyningsbrønde, enkelthusstandsbo-
ringer og små vandværker til 2-9 husstande.
Der findes i Danmark ca. 80 - 90.000
private indvindingsboringer og gravede
vandforsyningsbrønde. Boringerne er ofte
uheldigt placeret i forhold til mulige for-
urenende kilder, og boringerne kan være
placeret i bunden af gamle gravede brønde
vandforsyningsbrønde. Boringerne er ofte
uheldigt placeret i forhold til mulige for-
urenende kilder, og boringerne kan være
placeret i bunden af gamle gravede brønde
Pesticidforurening
- små private boringer er truede
Fritliggende boring beskyttet af brøndring af cement og ståldæksel. Boringen anvendes til forsyning af
en enkelt husstand (Foto: Rovesta Miljø)
en enkelt husstand (Foto: Rovesta Miljø)
11
GeologiskNyt 6/02
på gårdspladser eller i nærheden af land-
ejendomme. De private boringer og brønde
er sårbare overfor pesticidforurening, fordi
de ofte indvinder vand fra terrænnære
grundvandsmagasiner med ungt grund-
vand.
ejendomme. De private boringer og brønde
er sårbare overfor pesticidforurening, fordi
de ofte indvinder vand fra terrænnære
grundvandsmagasiner med ungt grund-
vand.
Forurening af grundvand med pesticider
Forurening af grundvand med pesticider
stammer fra fladekilder, intensive flade-
kilder og fra punktkilder:
Forurening af grundvand med pesticider
stammer fra fladekilder, intensive flade-
kilder og fra punktkilder:
- Fladekilder
stammer fra almindelig an-
vendelse af pesticider i fx skov- og jord-
brug. Pesticiderne anvendes her i relativt
små koncentrationer, men på store arealer.
vendelse af pesticider i fx skov- og jord-
brug. Pesticiderne anvendes her i relativt
små koncentrationer, men på store arealer.
- Intensive fladekilder. Arealer hvor pesti-
cider anvendes hyppigere eller i større kon-
centrationer. Det kan være gartnerier,
frugt- og bæravl, juletræ og pyntegrønt,
jernbaner, vejarealer, gårdspladser etc.
cider anvendes hyppigere eller i større kon-
centrationer. Det kan være gartnerier,
frugt- og bæravl, juletræ og pyntegrønt,
jernbaner, vejarealer, gårdspladser etc.
- Punktkilder. Kan skyldes uhensigtsmæs-
sig håndtering, spild og uheld, nedgravede
rester samt vaskepladser m.m. Betydningen
af punktkilder er meget varierende i for-
skellige områder og for forskellige typer af
vandforsyninger.
sig håndtering, spild og uheld, nedgravede
rester samt vaskepladser m.m. Betydningen
af punktkilder er meget varierende i for-
skellige områder og for forskellige typer af
vandforsyninger.
De små vandforsyningsanlæg ligger ofte
tæt ved intensivt behandlede arealer og på
steder, hvor bekæmpelsesmidler håndteres.
Da der på landbrugsejendommene håndte-
res store mængder pesticider, og da land-
brugene ofte selv håndterer sprøjteudstyr,
vedligeholdelse og rengøring af dette, er
der en øget risikOFor, at boringer ved så-
danne ejendomme er påvirket af pesticider.
Disse pesticider kan stamme fra selve
håndteringen eller fra nedsivning til grund-
vandet efter regelret sprøjtning af de om-
kringliggende marker. En anden kilde kan
være sprøjtning af befæstede arealer (som
vejanlæg, gårdspladser etc.), hvor en biolo-
gisk aktiv rodzone ikke findes.
steder, hvor bekæmpelsesmidler håndteres.
Da der på landbrugsejendommene håndte-
res store mængder pesticider, og da land-
brugene ofte selv håndterer sprøjteudstyr,
vedligeholdelse og rengøring af dette, er
der en øget risikOFor, at boringer ved så-
danne ejendomme er påvirket af pesticider.
Disse pesticider kan stamme fra selve
håndteringen eller fra nedsivning til grund-
vandet efter regelret sprøjtning af de om-
kringliggende marker. En anden kilde kan
være sprøjtning af befæstede arealer (som
vejanlæg, gårdspladser etc.), hvor en biolo-
gisk aktiv rodzone ikke findes.
Det er i dag ikke almindeligt at basere
en egentlig vandforsyning på vand, der
stammer fra gravede brønde. Men nogle
boringer, sat i bunden af gamle brønde, er
afsluttet under vandspejlet i den gravede
brønd. Når der oppumpes vand fra borin-
stammer fra gravede brønde. Men nogle
boringer, sat i bunden af gamle brønde, er
afsluttet under vandspejlet i den gravede
brønd. Når der oppumpes vand fra borin-
gen, kan der være tale om blandingsvand
bestående af vand fra boringen og af vand
fra brønden.
bestående af vand fra boringen og af vand
fra brønden.
I projektet deltager Sønderjyllands Amt,
Københavns Amt, Storstrøms Amt og Vi-
borg Amt. Det er p.t. ikke muligt at gen-
nemføre en samlet vurdering af de under-
søgte boringer. Vandprøverne er udtaget
fra eksisterende taphaner i f.eks. køkken,
udhus eller stald, og vandet stammer fra en
enkelt boring eller fra en gravet brønd. Der
er således tale om drikkevandsprøver.
borg Amt. Det er p.t. ikke muligt at gen-
nemføre en samlet vurdering af de under-
søgte boringer. Vandprøverne er udtaget
fra eksisterende taphaner i f.eks. køkken,
udhus eller stald, og vandet stammer fra en
enkelt boring eller fra en gravet brønd. Der
er således tale om drikkevandsprøver.
Analyseprogram og Resultater
Analyseprogrammet omfatter de parametre,
der er angivet i de to tabeller ovnefor. Der
er analyse af to vandprøver fra hver
brønd/boring.
Analyseprogrammet omfatter de parametre,
der er angivet i de to tabeller ovnefor. Der
er analyse af to vandprøver fra hver
brønd/boring.
Der er p.t. udtaget vandprøver fra 568
boringer. Da statusrapporten (se
GEUS.dk) blev udarbejdet forelå resultater
fra 1. analyserunde for tre amter, mens
GEUS.dk) blev udarbejdet forelå resultater
fra 1. analyserunde for tre amter, mens
begge prøveudtagningsrunder var gennem-
ført i Sønderjyllands Amt. I de 568
drikkevandsboringer er der fundet pestici-
der i 300 og grænseværdien for drikkevand
var overskredet i 182, svarende til hen-
holdsvis 52,8 % og 32 % (se figuren ne-
denfor til venstre).
ført i Sønderjyllands Amt. I de 568
drikkevandsboringer er der fundet pestici-
der i 300 og grænseværdien for drikkevand
var overskredet i 182, svarende til hen-
holdsvis 52,8 % og 32 % (se figuren ne-
denfor til venstre).
Der findes ofte mange pesticider og
nedbrydningsprodukter i samme boring.
Der er fundet op til 12 forskellige pestici-
der og nedbrydningsprodukter i samme
boring, og den højeste samlede sum-
koncentration er ca. 14,3 µg/l.
Der er fundet op til 12 forskellige pestici-
der og nedbrydningsprodukter i samme
boring, og den højeste samlede sum-
koncentration er ca. 14,3 µg/l.
BAM
BAM er det hyppigst fundne stof. BAM er
fundet i 34 % til 38 % af de undersøgte
boringer i de 4 amter. BAM er et nedbryd-
ningsprodukt, som kan stamme fra to moder-
stoffer, chlorthiamid og dichlobenil. Chlor-
thiamid blev solgt under navnet Casoron i
perioden 1965-1980, mens dichlobenil blev
solgt under navnene Casoron G og Prefix i
perioden 1969-1997, (Se figuren øverst næste
side). Dichlobenil har været anvendt som
granulat ved bekæmpelse af ukrudt på udyr-
kede arealer, i plantager og under prydtræ-
er og prydbuske i doseringer op til 400 kg/
ha med 6,75% aktivstof, svarende til 27 kg
aktivstof/ha. (Et aktivstof er det stof, som
virker ved udsprøjtning. I fx handelsproduk-
tet præfix er dichlobenil aktivstoffet. Aktiv-
stoffet udgør fx 7 % af handelsproduktet,
resten er detergenter og andre tilsætnings-
stoffer). Undersøgelser, som p.t. gennemfø-
res, viser, at både moderstof og nedbryd-
ningsstof kan ophobes i de øverste jordlag,
og at BAM ikke udvaskes som en enkeltstå-
ende puls, men gennem en længere periode.
BAM er det hyppigst fundne stof. BAM er
fundet i 34 % til 38 % af de undersøgte
boringer i de 4 amter. BAM er et nedbryd-
ningsprodukt, som kan stamme fra to moder-
stoffer, chlorthiamid og dichlobenil. Chlor-
thiamid blev solgt under navnet Casoron i
perioden 1965-1980, mens dichlobenil blev
solgt under navnene Casoron G og Prefix i
perioden 1969-1997, (Se figuren øverst næste
side). Dichlobenil har været anvendt som
granulat ved bekæmpelse af ukrudt på udyr-
kede arealer, i plantager og under prydtræ-
er og prydbuske i doseringer op til 400 kg/
ha med 6,75% aktivstof, svarende til 27 kg
aktivstof/ha. (Et aktivstof er det stof, som
virker ved udsprøjtning. I fx handelsproduk-
tet præfix er dichlobenil aktivstoffet. Aktiv-
stoffet udgør fx 7 % af handelsproduktet,
resten er detergenter og andre tilsætnings-
stoffer). Undersøgelser, som p.t. gennemfø-
res, viser, at både moderstof og nedbryd-
ningsstof kan ophobes i de øverste jordlag,
og at BAM ikke udvaskes som en enkeltstå-
ende puls, men gennem en længere periode.
Storstrøms Amt
Fund af pesticider i %
Københavns Amt
Sønderjyllands
Amt
Amt
Viborg Amt
Alle boringer
0
10
20
30
40
60
50
>
= 0,1 µg/l
0,01-0,1 µg/l
Fund af pesticider i de 4
amter. I alt. 568 boringer er
p.t. analyseret. (Grafik:
Forfatteren)
amter. I alt. 568 boringer er
p.t. analyseret. (Grafik:
Forfatteren)
Analyseprogram for næringsstoffer, andre hovedbestanddele, biologiske parametre samt feltanalyser.
Med hensyn til detektionsgrænser henvises til NOVA 2003. *
Med hensyn til detektionsgrænser henvises til NOVA 2003. *
)
Analyseres kun én gang (første runde) i
hver brønd/boring.
1. Atrazin
2. Bentazon
3. Chlorozulfuron
4. Cyanazin
5. 2,4-D
6. Desethylatrazin
7. Desethylterbutylazin
8. Desisopropylatrazin
9. 2,6-Dichlobenzamid (BAM)
10. 2,4-Dichlorphenol
2. Bentazon
3. Chlorozulfuron
4. Cyanazin
5. 2,4-D
6. Desethylatrazin
7. Desethylterbutylazin
8. Desisopropylatrazin
9. 2,6-Dichlobenzamid (BAM)
10. 2,4-Dichlorphenol
11. 2,6-Dichlorphenol
12. Dichlorprop.
13. Dichlorbenil
14. Dimethoat
15. Dinoseb
16. Diuron
17. DNOC
18. Hexazinon
19. Isoproturon
20. MCPA
12. Dichlorprop.
13. Dichlorbenil
14. Dimethoat
15. Dinoseb
16. Diuron
17. DNOC
18. Hexazinon
19. Isoproturon
20. MCPA
21. Mechlorprop.
22. Metamitron
23. Metsulforon methyl
24. Pendimethalin
25. Simazin
26. Terbuthylazin
27. Trisulofuron methyl
28. Ethylenthiorea
29. Glyphosat
30. AMPA
22. Metamitron
23. Metsulforon methyl
24. Pendimethalin
25. Simazin
26. Terbuthylazin
27. Trisulofuron methyl
28. Ethylenthiorea
29. Glyphosat
30. AMPA
Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter
Analyseprogram for pesticider og nedbrydningsprodukter. Med hensyn til detektionsgrænser henvises
til NOVA 2003. Glyphosat, AMPA og ETU analyseres kun én gang i hver brønd/boring. Ved fund af
glyphosat, AMPA eller ETU skal der ske genanalyse på ny prøve. Der analyseres kun for nedbryd-
ningsprodukt af trisulfuron methyl, (der er et pesticid og aktivstof, og nedbrydningsproduktet er
kendt som en mobil triazin)
til NOVA 2003. Glyphosat, AMPA og ETU analyseres kun én gang i hver brønd/boring. Ved fund af
glyphosat, AMPA eller ETU skal der ske genanalyse på ny prøve. Der analyseres kun for nedbryd-
ningsprodukt af trisulfuron methyl, (der er et pesticid og aktivstof, og nedbrydningsproduktet er
kendt som en mobil triazin)
.
Analyseprogram
Næringsstoffer
Andre hovedbestanddele
*)
Biologisk analyse
*)
Feltanalyse
Ammonium
Nitrat
Nitrit
Total fosfor
Nitrat
Nitrit
Total fosfor
Chlorid
Kalium
Sulfat
Jern
Mangan
Kalium
Sulfat
Jern
Mangan
Coliforme bakterier
Termotolerante coliforme
bakterier
Kimtal ved 21
Termotolerante coliforme
bakterier
Kimtal ved 21
o
C
Kimtal ved 37
o
C, total
pH
Ledningsevne
Opløst ilt
Ledningsevne
Opløst ilt
12
GeologiskNyt 6/02
Triaziner og nedbrydningsprodukter
Triaziner og nedbrydningsprodukter fra
triaziner er den gruppe pesticider, der er
fundet hyppigst. Det er særligt deisopropyl-
atrazin, som findes hyppigt i 14 % til 26 %
af de analyserede drikkevandsboringer,
hvilket formodentlig skyldes, at både
atrazin og terbutylazin nedbrydes til
deisopropylatrazin. Atrazin har ikke været
solgt i Danmark siden 1994, og den hyp-
pige forekomst af moderstoffet og
nedbrydningsprodukterne må derfor skyl-
des, at stofferne kun langsomt udvaskes fra
rodzonen og de underliggende jordlag.
Triaziner og nedbrydningsprodukter fra
triaziner er den gruppe pesticider, der er
fundet hyppigst. Det er særligt deisopropyl-
atrazin, som findes hyppigt i 14 % til 26 %
af de analyserede drikkevandsboringer,
hvilket formodentlig skyldes, at både
atrazin og terbutylazin nedbrydes til
deisopropylatrazin. Atrazin har ikke været
solgt i Danmark siden 1994, og den hyp-
pige forekomst af moderstoffet og
nedbrydningsprodukterne må derfor skyl-
des, at stofferne kun langsomt udvaskes fra
rodzonen og de underliggende jordlag.
Triazinen terbuthylazin nedbrydes i rod-
zonen til deethylterbuthylazin, men moder-
stoffet kan også nedbrydes til deisopropyl-
atrazin, som også kan stamme fra nedbryd-
ning af atrazin. Det er derfor ikke muligt at
skelne mellem moderstofferne til deisopro-
pylatrazin, som kan stamme fra både atra-
zin og terbuthylazin, mens deethylatrazin
kun kan stamme fra nedbrydning af atrazin.
Den hyppige forekomst af netop deiso-
propylatrazin kan derfor skyldes, at terbu-
thylazin anvendes i relativt store mængder i
Danmark bl.a. ved dyrkning af majs. Den
nederste figur ovenfor viser forbruget af
terbuthylazin og atrazin i Danmark.
stoffet kan også nedbrydes til deisopropyl-
atrazin, som også kan stamme fra nedbryd-
ning af atrazin. Det er derfor ikke muligt at
skelne mellem moderstofferne til deisopro-
pylatrazin, som kan stamme fra både atra-
zin og terbuthylazin, mens deethylatrazin
kun kan stamme fra nedbrydning af atrazin.
Den hyppige forekomst af netop deiso-
propylatrazin kan derfor skyldes, at terbu-
thylazin anvendes i relativt store mængder i
Danmark bl.a. ved dyrkning af majs. Den
nederste figur ovenfor viser forbruget af
terbuthylazin og atrazin i Danmark.
De "gamle" pesticider som phenoxy-
syrerne dichlorprop, mechlorprop, 2,4-D
og MCPA er kun fundet i få boringer.
og MCPA er kun fundet i få boringer.
Disse stoffer er i dag enten forbudt eller
med reguleret anvendelse. Miljøstyrelsens
regulering afspejles måske direkte i fore-
komsten af disse stoffer i det øverste og
yngste grundvand.
med reguleret anvendelse. Miljøstyrelsens
regulering afspejles måske direkte i fore-
komsten af disse stoffer i det øverste og
yngste grundvand.
Phenoxysyrerne er dog også kendt for
hurtigt at nedbrydes i iltholdigt grundvand,
som netop dominerer de undersøgte
boringstyper, og man ville desuden ikke
forvente, at phenoxysyrerne ville blive an-
vendt ved sprøjtning af gårdspladser. Til
gengæld viser den foreløbige opgørelse, at
de stoffer, som anvendes i store mængder i
dag, hyppigt findes i de boringer, der ind-
vinder højtliggende grundvand.
som netop dominerer de undersøgte
boringstyper, og man ville desuden ikke
forvente, at phenoxysyrerne ville blive an-
vendt ved sprøjtning af gårdspladser. Til
gengæld viser den foreløbige opgørelse, at
de stoffer, som anvendes i store mængder i
dag, hyppigt findes i de boringer, der ind-
vinder højtliggende grundvand.
Glyphosat og AMPA er fundet i drikke-
vand udtaget i alle 4 amter. Det er dog sær-
ligt i Storstrøms amt, hvor de to stoffer er
fundet hyppigt i henholdsvis 12,1 og 18,7
% af de undersøgte boringer. Det er særligt
ligt i Storstrøms amt, hvor de to stoffer er
fundet hyppigt i henholdsvis 12,1 og 18,7
% af de undersøgte boringer. Det er særligt
Forbrug af moderstoffer for BAM
Forbrug i kg aktivt stof
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
Chlorthiamid
Dichlobenil
65
66
67
69
70
68
71
72
81
82
73
80
83
74
75
84
76
79
77
78
88
87
85
89
90
94
91
95
86
92
93
96
Salg af dichlobenil og
chlorthiamid, som er
moderstoffer for nedbryd-
ningsprodukter BAM (2,6-
dichlorbenzamid. Di-
chlobenil blev sidst solgt
lovligt i Danmark i 1997.
(Grafik: Forfatteren)
chlorthiamid, som er
moderstoffer for nedbryd-
ningsprodukter BAM (2,6-
dichlorbenzamid. Di-
chlobenil blev sidst solgt
lovligt i Danmark i 1997.
(Grafik: Forfatteren)
Forbrug i kg a.i.
100.000
120.000
140.000
20.000
40.000
80.000
60.000
0
terbuthylazin
atrazin
år
Forbrug af atrazin og terbuthylazin
60
62
64
66
68
70
72
74
76
78
80
82
84
86
88
90
92
94
96
98
2000
Forbrug af atrazin og
terbuthylazin i Danmark.
(Grafik: Forfatteren)
terbuthylazin i Danmark.
(Grafik: Forfatteren)
Bakterielle problemer
Grænse-
værdi
værdi
Boringer
undersøgt
undersøgt
Boringer med
overskridelser
overskridelser
% boringer med
overskridelser
overskridelser
Maks.
talt
talt
Kimtal ved 37
o
C PCA
Kimtal ved 21
o
C Kings B
Coliforme bakterier 37
o
C
Termot. coliforme bakterier 44
o
C
Alle bakterielle parametre
>
2000
> 2000
> 160
> 160
-
> 2000
> 160
> 160
-
20
200
ikke målbar
ikke målbar
200
ikke målbar
ikke målbar
195
196
196
196
196
196
196
196
196
31
52
43
16
76
52
43
16
76
15,9
26,5
21,9
8,2
38,8
26,5
21,9
8,2
38,8
Bakterielle parametre
Bakterielle parametre målt i vandprøver udtaget i Sønderjyllands Amt. Der er udtaget en vandprøve
fra hver af de undersøgte boringer. Maks. talt - største antal ved måling.
fra hver af de undersøgte boringer. Maks. talt - største antal ved måling.
AMPA som er fundet i høje koncentrationer.
En foreløbig opgørelse af kimtal og
coliforme bakterier viser, at op til ca. 40 %
af boringerne overskrider grænseværdien
for bakterier. Dette viser en mulig direkte
forureningskilde af boringerne fra gårds-
pladser, jordoverfladen eller fra spildevand
(se tabellen nedenfor).
af boringerne overskrider grænseværdien
for bakterier. Dette viser en mulig direkte
forureningskilde af boringerne fra gårds-
pladser, jordoverfladen eller fra spildevand
(se tabellen nedenfor).
Hvad sker der nu?
Som følge af undersøgelsen har Miljømini-
steren besluttet at nedsætte to arbejdsgrup-
per. En teknisk arbejdsgruppe som bl.a.
skal undersøge, hvordan man kan identifi-
cere de boringstyper, der er mest forure-
ningstruede, og hvordan man finder frem
til boringerne for at afhjælpe problemerne.
Samt en administrativ arbejdsgruppe der
bl.a. skal vurdere det fremtidige tilsyn med
de mindre vandforsyningsanlæg.
Som følge af undersøgelsen har Miljømini-
steren besluttet at nedsætte to arbejdsgrup-
per. En teknisk arbejdsgruppe som bl.a.
skal undersøge, hvordan man kan identifi-
cere de boringstyper, der er mest forure-
ningstruede, og hvordan man finder frem
til boringerne for at afhjælpe problemerne.
Samt en administrativ arbejdsgruppe der
bl.a. skal vurdere det fremtidige tilsyn med
de mindre vandforsyningsanlæg.
