www.geus.dk > Publikationer > Geologi for alle > Siden her

SPECIALARTIKLER

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
GEUS logo - link til forsiden

Island - et land i rystende vækst

Fra GeologiskNyt nr. 3, 2008
Af Tine B. Larsen, GEUS
Hjemtag (download) pdf-fil geologisk_nyt_3_2008_p7.pdf (~259 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende

background image
7
GeologiskNyt 3/08
Island
- et land i rystende vækst
Af Tine B. Larsen, GEUS
Island vokser støt og roligt med
knap 2 cm om året. Det sker i takt
med, at den Nordamerikanske plade
og den Eurasiske plade driver i hver
sin retning og dermed giver plads til
ny skorpe i Islands vulkanske riftzo-
ner. Islands vokseværk kan mærkes
som små jordskælv, der dagligt ry-
ster øen.
Strengt taget er det lidt af en overdrivelse
at påstå at jordskælvene kan mærkes, for
langt de fl este islandske jordskælv registre-
res kun af seismografer. Men mange gange
om året er jordskælvene kraftige nok til at
også mennesker opdager dem. Det er yderst
sjældent, at nogen kommer til skade som
følge af jordskælvene, for de islandske huse
er bygget meget solidt. Det sker dog, at nye
sprækker åbner sig direkte under husene, og
det kan selv den bedste ingeniør ikke kon-
struere sig ud af.
Kraftige jordskælv
D. 29. maj 2008 var ingen i tvivl om, at et
jordskælv havde ramt øen. Et jordskælv,
som målte 6,3 på Richterskalen, rystede det
sydlige Island kl. 15:46 lokal tid. Jordskæl-
vets epicenter lå 50 km fra Reykjavik og
rystelserne kunne tydeligt mærkes i byen.
Der skete mindre skader i området nær
epicentret, og ca. 30 mennesker blev lettere
såret.
Det er ikke så tit, at vi hører om kraftige
jordskælv i Island, og vi glemmer det hur-
tigt igen, fordi rystelserne hverken skaber
spektakulære ødelæggelser eller mange
dræbte som andre steder i Verden. Men det
er blot otte år siden, at Island sidst blev ramt
af kraftige jordskælv. To jordskælv, som
begge målte 6,8 på Richterskalaen, ramte
det sydlige Island med tre og et halvt døgns
mellemrum hhv. d. 17. og d. 21. juni 2000.
Heldigvis var der heller ikke dengang alvor-
ligt tilskadekomne, og de materielle skader
var begrænsede.
Seismologer og myndigheder har længe
forventet et eller fl ere kraftige jordskælv i
det sydlige Island, nærmere bestemt i det
område, der kendes som den Sydislandske
Seismiske Zone. Området er under voldsom
påvirkning af de tektoniske kræfter, men
den forventede deformation har ikke fulgt
med. I stedet er deformationen blevet "op-
sparet" som spændinger i undergrunden.
For ca. 100 år siden blev området ramt af to
kraftige jordskælv i hhv. 1896 og 1912, men
ellers har der kun været små jordskælv frem
til år 2000.
Inden jordskælvene i 2000 forudsagde
islandske seismologer, at området med
98 % sandsynlighed ville blive ramt af et
jordskælv på mindst 6 på Richterskalaen
inden for 25 år, og det fi k de helt ret i!. De
to store jordskælv i 2000 udløste dog langt
fra al den opsparede deformation, og det
Islandske Meteorologiske Institut advarede i
2000 om, at der var høj risikOFor fl ere store
jordskælv inden for de næste få årtier. Som
vi netop har set, viste de islandske seismo-
logers fornemmelse for jordskælv sig endnu
en gang at holde stik.
Asthenosfære
Lithosfære
Transform
forkastning
100 km
N
Atlanterhavet
Vulkanisme
Midtoceanisk
ryg
Is
la
nd
Nordamerikanske
plade
Euroasiatiske
plade
Reykjavík
Nordamerikanske
plade
Eurasiske
plade
Transform forkastning
Den Midtatlantiske ryg løber ikke bare lige gennem Island. Den Sydislandske Seismiske Zone
er en transform forkastning, som har rykket den nordlige del af ryggen længere mod øst end
den sydlige del af ryggen. Det er den sydlige del af spredningsryggen og transformforkast-
ningen, som er ansvarlige for hovedparten af de islandske jordskælv (samt en hel del vulka-
nisme), og det er især langs den transforme forkastning, at der kommer store jordskælv. Den
store stjerne markerer beliggenheden af maj-jordskælvet ­ de mindre stjerner viser andre
jordskælvsområder. (Grafi k: UVH)
Island er geologisk set helt unik. En
hotspot, dvs. en gigantisk varm diapir
med rod dybt i jordens kappe, løfter øen
op og holder gang i de mange vulkaner,
som producerer Islands tykke skorpe.
Samtidig skærer den Midtatlantiske ryg
gennem Island, hvor de store forkastnin-
ger kan ses med det blotte øje.
Den Midtatlantiske ryg løber ikke
bare lige gennem Island. Den nordlige
del af ryggen er forskudt ca. 100-150
km længere mod øst end den sydlige
del af ryggen. Spredningsryggens store
"hop" sker i en transform forkastning
(se fi gurerne ovenfor). Både trans-
formforkastningen og den sydlige del
af spredningsryggen er seismisk meget
aktive, og det er her hovedparten af de
islandske jordskælv forekommer.
Islands store jordskælv opstår især,
når spændinger langs transformfor-
kastningen udløses. Det var således
tilfældet både i maj 2008 og med de
store jordskælv i 2000.
Island

[Til top]   Sidst ændret: 19. marts 2009 © De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS
Øster Voldgade 10, 1350 København K - Tlf.: 38142000 - Fax: 38142050 - E-post: geus@geus.dk
Siden vedligeholdes af: webredaktøren


*