SPECIALARTIKLER
|
|
Tibet presser Kina - og det giver jordskælv! |
Fra GeologiskNyt nr. 3, 2008
Af Tine B. Larsen, GEUS
Hjemtag (download) pdf-fil
geologisk_nyt_3_2008_p4-6.pdf
(~809 Kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
4
GeologiskNyt 3/08
Tibet presser Kina
- og det giver jordskælv!
Af Tine B. Larsen, GEUS
Jordens mest spektakulære topo-
grafi findes i Asien, hvor høje bjerg-
tinder knejser mod himlen, skabt
i sammenstødet mellem Indien og
Eurasien over de seneste 50 mil-
lioner år. Topografien vedligeholdes
løbende af den aktive pladetektonik
i området. Den Indiske plade pres-
ser sig ubønhørligt nordpå med 4-5
cm om året, og den Eurasiske plade
lader sig ikke uden videre flytte, så
undergrunden flænses jævnligt af
voldsomme jordskælv, når klipperne
må give efter for presset.
grafi findes i Asien, hvor høje bjerg-
tinder knejser mod himlen, skabt
i sammenstødet mellem Indien og
Eurasien over de seneste 50 mil-
lioner år. Topografien vedligeholdes
løbende af den aktive pladetektonik
i området. Den Indiske plade pres-
ser sig ubønhørligt nordpå med 4-5
cm om året, og den Eurasiske plade
lader sig ikke uden videre flytte, så
undergrunden flænses jævnligt af
voldsomme jordskælv, når klipperne
må give efter for presset.
D. 12. maj 2008 kl. 08:28 dansk tid rystedes
det vestlige Kina af et kraftigt jordskælv,
som målte 7,9 på Richterskalaen. Jordskæl-
vet havde sit epicenter 90 km vest-nordvest
for byen Chengdu ved den vestlige kant af
Sichuan-bassinet. Jordskælvet medførte om-
fattende tab af menneskeliv og enorme ma-
terielle skader. I alt døde 87.652 mennesker
som følge af jordskælvet, mere end 15 mil-
lioner blev evakueret, og over 5 millioner
mistede deres hjem. Ud over store skader
i selve Chengdu blev mange mindre byer i
området fuldstændigt ødelagt, enten fordi
husene bukkede under for rystelserne eller
blev begravet af de mange stenskred, der
fulgte. Rystelserne fra jordskælvet kunne
mærkes langt væk bl.a. i Beijing, Shanghai
og Hong Kong. Også i dele af Bangladesh,
Taiwan, Thailand og Vietnam kunne rystel-
serne mærkes.
det vestlige Kina af et kraftigt jordskælv,
som målte 7,9 på Richterskalaen. Jordskæl-
vet havde sit epicenter 90 km vest-nordvest
for byen Chengdu ved den vestlige kant af
Sichuan-bassinet. Jordskælvet medførte om-
fattende tab af menneskeliv og enorme ma-
terielle skader. I alt døde 87.652 mennesker
som følge af jordskælvet, mere end 15 mil-
lioner blev evakueret, og over 5 millioner
mistede deres hjem. Ud over store skader
i selve Chengdu blev mange mindre byer i
området fuldstændigt ødelagt, enten fordi
husene bukkede under for rystelserne eller
blev begravet af de mange stenskred, der
fulgte. Rystelserne fra jordskælvet kunne
mærkes langt væk bl.a. i Beijing, Shanghai
og Hong Kong. Også i dele af Bangladesh,
Taiwan, Thailand og Vietnam kunne rystel-
serne mærkes.
Store kræfter på spil
Chengdu ligger langt fra Indien, men det
er alligevel i Indien, vi skal fi nde den over-
ordnede forklaring på jordskælvet. Når den
Indiske plade bevæger sig nordpå, skub-
ber Indien det Tibetanske Plateau til siden
dvs. mod øst. Herved bliver det Tibetanske
Plateau presset ind mod Sichuan-bassinet
(se de blå pile på figuren til højre). På
grænsen mellem det Tibetanske Plateau og
Sichuan-bassinet ligger den store Longmen
Shan-forkastning, og det er netop på denne
forkastning, at jordskælvet fandt sted. For-
kastningen er formodentlig en gammel pla-
degrænse, der stadig er aktiv.
Chengdu ligger langt fra Indien, men det
er alligevel i Indien, vi skal fi nde den over-
ordnede forklaring på jordskælvet. Når den
Indiske plade bevæger sig nordpå, skub-
ber Indien det Tibetanske Plateau til siden
dvs. mod øst. Herved bliver det Tibetanske
Plateau presset ind mod Sichuan-bassinet
(se de blå pile på figuren til højre). På
grænsen mellem det Tibetanske Plateau og
Sichuan-bassinet ligger den store Longmen
Shan-forkastning, og det er netop på denne
forkastning, at jordskælvet fandt sted. For-
kastningen er formodentlig en gammel pla-
degrænse, der stadig er aktiv.
Højdeforskel (m)
0
2.800
5.600
Jordskælvsstørrelse
7-7,9
6-6,9
5-5,9
<5
Chengdu
Longmen Shan
Sichuan-bassinet
50 km
N
Højdekort over området, hvor jordskælvet ramte. Den store røde prik længst mod SV marke-
rer jordskælvets epicenter og de små røde prikker viser det første døgns efterskælv. Topogra-
fi en går fra 0 m i Sichuan-bassinet til 5.600 m i Longmen Shan bjergene. (UVH modifi ceret
efter NASA: http://earthobservatory.nasa.gov/NaturalHazards/. Copyright: NASA)
rer jordskælvets epicenter og de små røde prikker viser det første døgns efterskælv. Topogra-
fi en går fra 0 m i Sichuan-bassinet til 5.600 m i Longmen Shan bjergene. (UVH modifi ceret
efter NASA: http://earthobservatory.nasa.gov/NaturalHazards/. Copyright: NASA)
Kina
Indien
Ne
pal
Hong kong
Beijing
Shanghai
Bangladesh
Taiwan
Vietnam
Thailand
Tibet
Epicenter
Sichuan-bassinet
Longmen Shan
De blå pile viser Indiens
bevægelse nordpå som
presser det tibetanske
plateau, der presser
videre mod øst ind i
Sichuan-bassinet. Rystel-
serne fra jordskælvet var
så kraftige, at de kunne
mærkes i bl.a. Beijing,
Shanghai og Hong Kong
samt i dele af Bangla-
desh, Taiwan, Thailand
og Vietnam. (Grafik:
UVH)
bevægelse nordpå som
presser det tibetanske
plateau, der presser
videre mod øst ind i
Sichuan-bassinet. Rystel-
serne fra jordskælvet var
så kraftige, at de kunne
mærkes i bl.a. Beijing,
Shanghai og Hong Kong
samt i dele af Bangla-
desh, Taiwan, Thailand
og Vietnam. (Grafik:
UVH)
5
GeologiskNyt 3/08
Longmen Shan er også navnet på den
bjergkæde, som udgør den østligste grænse
af det Tibetanske Plateau. Topografi en er
her ekstrem med stigninger i relieffet på
mere end 5 km over en afstand på blot 50
km. Den nedre skorpe under Longmen Shan
er svag og nem at deformere i modsætning
til den nedre skorpe under Sichuan-bassinet,
som er stærk og bedre kan holde "faconen".
Målinger med GPS viser, at Tibet i gennem-
snit skubber sig ind over Sichuan-bassinet
med 4 mm pr år. Forskydningerne i forbin-
delse med jordskælvet kan lokalt have været
op til 12 meter ifølge beregninger, men der
er endnu ikke kommet nogen målinger ud
fra området.
af det Tibetanske Plateau. Topografi en er
her ekstrem med stigninger i relieffet på
mere end 5 km over en afstand på blot 50
km. Den nedre skorpe under Longmen Shan
er svag og nem at deformere i modsætning
til den nedre skorpe under Sichuan-bassinet,
som er stærk og bedre kan holde "faconen".
Målinger med GPS viser, at Tibet i gennem-
snit skubber sig ind over Sichuan-bassinet
med 4 mm pr år. Forskydningerne i forbin-
delse med jordskælvet kan lokalt have været
op til 12 meter ifølge beregninger, men der
er endnu ikke kommet nogen målinger ud
fra området.
Langvarigt jordskælv
Et jordskælvs epicenter er det punkt på jord-
overfl aden, som ligger lige over det sted i
undergrunden, hvor jordskælvet starter. Ved
små jordskælv er bruddet i undergrundens
klipper begrænset til et lille område nær
epicentret, og det er hurtigt overstået. Ved
Chendu-jordskælvet revnede forkastnings-
zonen over en strækning på mindst 200 km
fra epicentret mod nordøst langs med kanten
Et jordskælvs epicenter er det punkt på jord-
overfl aden, som ligger lige over det sted i
undergrunden, hvor jordskælvet starter. Ved
små jordskælv er bruddet i undergrundens
klipper begrænset til et lille område nær
epicentret, og det er hurtigt overstået. Ved
Chendu-jordskælvet revnede forkastnings-
zonen over en strækning på mindst 200 km
fra epicentret mod nordøst langs med kanten
af bjergene. Det tog ca. 50 sekunder.
Kort tid efter jordskælvet begyndte ef-
terskælvene at ryste området. Det er helt
normalt efter et større jordskælv. De største
efterskælv målte over 6 på Richterskalaen
og forårsagede yderligere ødelæggelser af
de i forvejen beskadigede bygninger. Mange
efterskælv var også kraftige nok til at starte
stenskred. Efter et par uger var de kraftige
efterskælv overstået, men fl ere måneder
efter kommer der stadig mindre efterskælv,
dog med længere og længere mellemrum.
normalt efter et større jordskælv. De største
efterskælv målte over 6 på Richterskalaen
og forårsagede yderligere ødelæggelser af
de i forvejen beskadigede bygninger. Mange
efterskælv var også kraftige nok til at starte
stenskred. Efter et par uger var de kraftige
efterskælv overstået, men fl ere måneder
efter kommer der stadig mindre efterskælv,
dog med længere og længere mellemrum.
Hvorfor så slemt?
Historisk set er det vestlige Sichuan et
område med mange jordskælv, og store
jordskælv er ikke usædvanlige. Jordskælvet
i maj var således det 10. jordskælv inden for
mindre end 100 år som målte mindst 7,0 på
Richterskalaen. Det seneste jordskælv havde
dog de største menneskelige omkostninger.
Historisk set er det vestlige Sichuan et
område med mange jordskælv, og store
jordskælv er ikke usædvanlige. Jordskælvet
i maj var således det 10. jordskælv inden for
mindre end 100 år som målte mindst 7,0 på
Richterskalaen. Det seneste jordskælv havde
dog de største menneskelige omkostninger.
Et kraftigt jordskælv på 7,9 er altid en
alvorlig begivenhed i et befolket område.
Jordskælvet i Kina gik dog særligt galt pga.
en uheldig kombination af geologiske og
kulturelle faktorer: Området er meget tæt
befolket, og husene var ikke bygget særligt
Jordskælvet i Kina gik dog særligt galt pga.
en uheldig kombination af geologiske og
kulturelle faktorer: Området er meget tæt
befolket, og husene var ikke bygget særligt
solidt. Samtidig blev rystelserne forstærket
af det tykke lag sedimenter i Sichuan-bas-
sinet. Sedimenterne nøjedes ikke med at
forstørre bølgernes amplitude, men fi k dem
også til at løbe langsommere, hvilket be-
tød at rystelserne varede i længere tid, end
de ville have gjort i fast klippe. Områdets
voldsomme topografi var også med til at
forværre effekterne af jordskælvet, idet
store stenskred væltede ned fra de stejle
bjergsider og begravede hele landsbyer,
væltede broer og blokerede veje. Stenskred
blokerede også mange fl oder, så der opstod
faretruende søer, og eksisterende dæmnin-
ger kom under pres.
af det tykke lag sedimenter i Sichuan-bas-
sinet. Sedimenterne nøjedes ikke med at
forstørre bølgernes amplitude, men fi k dem
også til at løbe langsommere, hvilket be-
tød at rystelserne varede i længere tid, end
de ville have gjort i fast klippe. Områdets
voldsomme topografi var også med til at
forværre effekterne af jordskælvet, idet
store stenskred væltede ned fra de stejle
bjergsider og begravede hele landsbyer,
væltede broer og blokerede veje. Stenskred
blokerede også mange fl oder, så der opstod
faretruende søer, og eksisterende dæmnin-
ger kom under pres.
Blev det forudsagt?
Dagen efter jordskælvet kunne man læse
i Berlingske Tidende at jordskælvet var
blevet forudsagt for et år siden. Det er imid-
lertid en overdrivelse, hvis man kræver at
en forudsigelse skal indeholde omtrentlig
tid og sted for det forventede jordskælv. En
gruppe forskere udgav sidste år en viden-
skabelig artikel med deres undersøgelser
af forkastningerne langs Longmen Shan.
Forskerne var kommet frem til, at forkast-
Dagen efter jordskælvet kunne man læse
i Berlingske Tidende at jordskælvet var
blevet forudsagt for et år siden. Det er imid-
lertid en overdrivelse, hvis man kræver at
en forudsigelse skal indeholde omtrentlig
tid og sted for det forventede jordskælv. En
gruppe forskere udgav sidste år en viden-
skabelig artikel med deres undersøgelser
af forkastningerne langs Longmen Shan.
Forskerne var kommet frem til, at forkast-
Principskitse af jordskælvsområdet
Triassisk flysch
Østligt tibetansk plateau
Longmen
Shan
Shan
Sichuan Bassin
Forkastning
Stærk nedre skorpe, der
opfører sig som barriere
til nedre skorpe-flow
opfører sig som barriere
til nedre skorpe-flow
Mesozoiske sedimenter
Pa
læoz
oisk
Pe
ngguansk
Massiv
~ 35 km
~ 20 km
~ 65 km
Introduktion af
svag nedre skorpe
svag nedre skorpe
Forkastningszonen ved Longmen Shan
Sichuan-bassinet
Longmen Shan-bjergene
Sichuan-bassinets stærke skorpe bliver kun lettere deformeret i den vold-
somme sammenpresning. I stedet deformeres det tibetanske plateau, der
foldes op i de mægtige Longmen Shan-bjerge. (Grafi k: UVH Modifi ceret
efter figur fra http://quake.mit.edu/~changli/wenchuan.html)
somme sammenpresning. I stedet deformeres det tibetanske plateau, der
foldes op i de mægtige Longmen Shan-bjerge. (Grafi k: UVH Modifi ceret
efter figur fra http://quake.mit.edu/~changli/wenchuan.html)
De to landmasser presses mod hinanden, og Longmen Shan-bjer-
gene glider over Sichuan-bassinet. (Grafi k: UVH Modifi ceret ef-
ter figur fra http://www.tectonics.caltech.edu/2008MayChinaEQ/
xichuan.html)
gene glider over Sichuan-bassinet. (Grafi k: UVH Modifi ceret ef-
ter figur fra http://www.tectonics.caltech.edu/2008MayChinaEQ/
xichuan.html)
Jordskred
Jiangjiang-fl oden
Tangjiashan-søen i det jordskælvsramte Beichuan-amt. Billedet til højre viser Jianjiang-fl oden i maj 2006, hvor alt ser normalt ud. Fotoet til
højre (i rigtige farver) stammer fra d. 3. juni, hvor Jianjiang-fl oden er næsten ukendelig. Vandniveauet er kraftigt forhøjet og har taget form efter
de stejle bjergsider, som den løber i. Vejen, der engang løb langs siden (billedet til venstre), er helt væk. Et enormt jordskred, der har op dæmmet
fl oden, dækker fl ere 100 m af fl odens bugtning. (Foto: Formosat image © 2008 Dr. Cheng-Chien Liu, National Cheng-Kung University and Dr.
An-Ming Wu, National Space Organization, Taiwan)
højre (i rigtige farver) stammer fra d. 3. juni, hvor Jianjiang-fl oden er næsten ukendelig. Vandniveauet er kraftigt forhøjet og har taget form efter
de stejle bjergsider, som den løber i. Vejen, der engang løb langs siden (billedet til venstre), er helt væk. Et enormt jordskred, der har op dæmmet
fl oden, dækker fl ere 100 m af fl odens bugtning. (Foto: Formosat image © 2008 Dr. Cheng-Chien Liu, National Cheng-Kung University and Dr.
An-Ming Wu, National Space Organization, Taiwan)
14. maj 2006
3. juni 2008
6
GeologiskNyt 3/08
ningerne er lange og kraftige nok til at
kunne brydes i et stort jordskælv. Forskerne
konkluderede også, at forkastningerne ud-
gør en "potentiel alvorlig kilde til seismisk
risiko", med andre ord: Disse forkastninger
kan være en tikkende bombe!
kunne brydes i et stort jordskælv. Forskerne
konkluderede også, at forkastningerne ud-
gør en "potentiel alvorlig kilde til seismisk
risiko", med andre ord: Disse forkastninger
kan være en tikkende bombe!
Det har desværre vist sig at være helt
korrekt, selvom der ikke var tale om en
egentlig forudsigelse. Der er i stedet tale om
en risikovurdering, som seismologer løben-
de laver for aktive forkastninger over hele
Verden. Fx er det almindeligt anerkendt, at
der er stor risikOFor, at et større jordskælv
på et tidspunkt rammer San Francisco, men
ingen kan forudsige, hvornår det sker.
egentlig forudsigelse. Der er i stedet tale om
en risikovurdering, som seismologer løben-
de laver for aktive forkastninger over hele
Verden. Fx er det almindeligt anerkendt, at
der er stor risikOFor, at et større jordskælv
på et tidspunkt rammer San Francisco, men
ingen kan forudsige, hvornår det sker.
Kilde:
USGS, Tectonics Observatory at Caltech,
Dept. of Earth, Atmospheric, and Planetary
Sciences at MIT.
USGS, Tectonics Observatory at Caltech,
Dept. of Earth, Atmospheric, and Planetary
Sciences at MIT.
2008 512 638 0 R MUD 1
Plot start time: 2008 5 12 6:38 0.008
1 MUD HH Z
2 MUD HH N
40
42
44
46
48
50
52
3 MUD HH E
Vertikal-
kompo-
nenten
kompo-
nenten
Nord-syd
Øst-vest
min.
P-bølge
S-bølge
S-bølge
Seismogram fra seismografen i Mønsted Kalkgrube
Seismogrammer fra GEUS' seismograf i
Mønsted Kalkgrube, som viser, hvordan
jordskælvet i Kina får Jorden til at bevæge
sig. Det øverste seismogram viser, hvordan
Jorden bevæger sig op og ned. Det midterste
seismogram viser Jordens bevægelser i nord-
syd-retningen, og det nederste seismogram
er en registrering af Jordens bevægelser i
øst-vest-retningen. Det første stykke tid ses
kun Jordens svage baggrundsrumlen, men
kl. 06:38:54 UTC rammer P-bølgen med
fuld kraft. P-bølgen påvirker især Jordens
op- og ned-bevægelser. Efter ca. 10 minut-
ter når den lidt langsommere S-bølge frem.
Den giver størst udslag på de horisontale
komponenter. Jordskælvet skete kl. 06:28:00
UTC, så de første rystelser har været knap
11 minutter om at nå frem til os. Det viste
tidsudsnit er 15 minutter langt. (Grafi k: Seis-
mogram fra Mønsted Kalkgrube)
Mønsted Kalkgrube, som viser, hvordan
jordskælvet i Kina får Jorden til at bevæge
sig. Det øverste seismogram viser, hvordan
Jorden bevæger sig op og ned. Det midterste
seismogram viser Jordens bevægelser i nord-
syd-retningen, og det nederste seismogram
er en registrering af Jordens bevægelser i
øst-vest-retningen. Det første stykke tid ses
kun Jordens svage baggrundsrumlen, men
kl. 06:38:54 UTC rammer P-bølgen med
fuld kraft. P-bølgen påvirker især Jordens
op- og ned-bevægelser. Efter ca. 10 minut-
ter når den lidt langsommere S-bølge frem.
Den giver størst udslag på de horisontale
komponenter. Jordskælvet skete kl. 06:28:00
UTC, så de første rystelser har været knap
11 minutter om at nå frem til os. Det viste
tidsudsnit er 15 minutter langt. (Grafi k: Seis-
mogram fra Mønsted Kalkgrube)
Jordskælvet d. 12. maj i år forvoldte mange voldsomme skader overalt. Billederne viser det bjergfulde område i Beichuan-amtet. Fotoet til
højre fra maj 2006 viser området, som det så ud før jordskælvet. På fotoet til højre ser man en sammenbrudt bro, en bro der er oversvømmet af
en nyligt dannet sø samt adskillige jordskred. (Foto: Formosat image © 2008 Dr. Cheng-Chien Liu, National Cheng-Kung University and Dr.
An-Ming Wu, National Space Organization, Taiwan)
højre fra maj 2006 viser området, som det så ud før jordskælvet. På fotoet til højre ser man en sammenbrudt bro, en bro der er oversvømmet af
en nyligt dannet sø samt adskillige jordskred. (Foto: Formosat image © 2008 Dr. Cheng-Chien Liu, National Cheng-Kung University and Dr.
An-Ming Wu, National Space Organization, Taiwan)
Bro
Bro
Bro
Bro
Jordskælv
Jordskælv
14. maj 2006
14. maj 2008
