SPECIALARTIKLER
|
|
232.000 boringer på nettet |
Fra GeologiskNyt nr. 3, 2004
Af informationschef Henrik Højmark
Thomsen, GEUS
Hjemtag (download) pdf-fil
geologisk_nyt_3_2004_p23.pdf
(~0,3 Mb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser,
Acrobat
GSview
eller lignende
2 3
GeologiskNyt 3/04
Af informationschef Henrik Højmark
Thomsen, GEUS
Thomsen, GEUS
GEUS (Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse) har åbnet
et nyt afsnit på sin hjemmeside
(www.geus.dk), hvor man med
nogle få klik med musen kan hente
oplysninger frem på skærmen om
232.000 boringer i Danmark.
Geologiske Undersøgelse) har åbnet
et nyt afsnit på sin hjemmeside
(www.geus.dk), hvor man med
nogle få klik med musen kan hente
oplysninger frem på skærmen om
232.000 boringer i Danmark.
Oplysningerne findes i borearkivet ved
Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse (GEUS). Her er der siden 1926
arkiveret geologiske oplysninger fra over
270.000 huller, der er boret i de øverste 5-
250 meter af Danmarks overflade.
Danmarks og Grønlands Geologiske Under-
søgelse (GEUS). Her er der siden 1926
arkiveret geologiske oplysninger fra over
270.000 huller, der er boret i de øverste 5-
250 meter af Danmarks overflade.
"Vi ligger inde med en kolossal stor vi-
den om Danmarks geologi, og med åbningen
af den nye netfacilitet bliver det lettere for
danskerne selv at hente denne viden," siger
Jørgen Tulstrup, som leder Geologisk Data-
center ved GEUS.
af den nye netfacilitet bliver det lettere for
danskerne selv at hente denne viden," siger
Jørgen Tulstrup, som leder Geologisk Data-
center ved GEUS.
232.000 boringer på nettet
- gigantisk boringsarkiv tilgængeligt for alle
Oplysninger om geologi og grundvand
De mange huller er hovedsageligt boret for
at finde vand, men også for at undersøge
bæreevnen af jordlagene i forbindelse med
byggeri samt søgen efter råstoffer og forure-
ninger. Borearkivet har i årenes løb været en
vigtig kilde til oplysninger om Danmarks
geologi og grundvand. Den store mængde
geologiske data er således blevet flittigt
brugt i den hydrogeologiske kortlægning af
landet i 1970erne og større miljøforsknings-
projekter som fx Lossepladsundersøgel-
serne i 1980erne samt Det Strategiske
Miljøforskningsprogram i 1990erne. I dag
indgår arkivets data blandt andet i det store
arbejde med zonering og detailkortlægning
af grundvandsressourcen.
De mange huller er hovedsageligt boret for
at finde vand, men også for at undersøge
bæreevnen af jordlagene i forbindelse med
byggeri samt søgen efter råstoffer og forure-
ninger. Borearkivet har i årenes løb været en
vigtig kilde til oplysninger om Danmarks
geologi og grundvand. Den store mængde
geologiske data er således blevet flittigt
brugt i den hydrogeologiske kortlægning af
landet i 1970erne og større miljøforsknings-
projekter som fx Lossepladsundersøgel-
serne i 1980erne samt Det Strategiske
Miljøforskningsprogram i 1990erne. I dag
indgår arkivets data blandt andet i det store
arbejde med zonering og detailkortlægning
af grundvandsressourcen.
"Det er nok de professionelle brugere
som brøndborere og folk i amterne og ved
vandværkerne eller de rådgivende ingeniør-
firmaer, der i første omgang vil trække på
webstedet, men borgerne kan selvfølgelig
også gå ind og få et indtryk af, hvordan geo-
logien er i nærheden af, hvor de bor," vurde-
rer Jørgen Tulstrup.
vandværkerne eller de rådgivende ingeniør-
firmaer, der i første omgang vil trække på
webstedet, men borgerne kan selvfølgelig
også gå ind og få et indtryk af, hvordan geo-
logien er i nærheden af, hvor de bor," vurde-
rer Jørgen Tulstrup.
"Tidligere skulle folk ringe ind til
GEUS' konsulenttjeneste for at få at vide,
hvordan geologien er i et område, eller også
kunne de købe et udtræk af databasen. Det
kan de stadigvæk, hvis de vil have geologisk
hvordan geologien er i et område, eller også
kunne de købe et udtræk af databasen. Det
kan de stadigvæk, hvis de vil have geologisk
vejledning, men folk har nu også muligheden
for selv at snuse rundt i de mange data,"
forsætter han.
for selv at snuse rundt i de mange data,"
forsætter han.
Borearkivet
Borearkivet er et resultat af en forudseende
lovgivning. Af den første vandforsynings-
lov fra 1926 fremgår det, at oplysninger om
alle vandforsyningsboringer skal indberettes
til GEUS. Og siden 1978 har der ifølge Rå-
stofloven også været indberetningspligt for
råstofboringer. Mange forskellige menne-
sker har derfor indsendt oplysninger til
GEUS i årenes løb, og brøndborere, am-
terne, vandværkerne, rådgivningsfirmaer og
ejere af råstofgrave har alle været vigtige
bidragydere til opbygning af borearkivet.
Borearkivet er et resultat af en forudseende
lovgivning. Af den første vandforsynings-
lov fra 1926 fremgår det, at oplysninger om
alle vandforsyningsboringer skal indberettes
til GEUS. Og siden 1978 har der ifølge Rå-
stofloven også været indberetningspligt for
råstofboringer. Mange forskellige menne-
sker har derfor indsendt oplysninger til
GEUS i årenes løb, og brøndborere, am-
terne, vandværkerne, rådgivningsfirmaer og
ejere af råstofgrave har alle været vigtige
bidragydere til opbygning af borearkivet.
Boringerne på nettet kan søges frem på
skærmen efter forskellige kriterier, som fx i
hvilket amt eller i hvilken kommune der
ønskes oplysninger fra, og der er mulighe-
der for at få søgeresultaterne leveret som
lister over boringer eller på kort, hvor bo-
ringerne er markeret.
hvilket amt eller i hvilken kommune der
ønskes oplysninger fra, og der er mulighe-
der for at få søgeresultaterne leveret som
lister over boringer eller på kort, hvor bo-
ringerne er markeret.
Boreoplysningerne, som trækkes direkte
fra GEUS' elektroniske boringsdatabase,
omfatter beskrivelser af geologien samt ad-
ministrative og tekniske oplysninger, som
for eksempel grundvandspumpning og pla-
ceringen af filtre.
omfatter beskrivelser af geologien samt ad-
ministrative og tekniske oplysninger, som
for eksempel grundvandspumpning og pla-
ceringen af filtre.
Direkte link til boringer på nettet:
http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm
(Skærmdumps fra hjemmesiden)
