SPECIALARTIKLER
|
|
Danske jordskælv - 200 registrerede jordskælv på 75 år |
Fra GeologiskNyt nr. 6, 2004 - af Martin Glendrup, Søren Gregersen og Peter Voss
Hjemtag (download) pdf-fil geologisk-nyt-6-2004-dk.pdf (~620 kb)
Hvis du vil udskrive, så brug venligst pdf-filen
Kræver en pdf-læser, Acrobat GSview eller lignende
4
GeologiskNyt 6/04
Danske jordskælv
- 200 registrerede jordskælv på 75 år
Af Martin Glendrup, Søren Gregersen
og Peter Voss, GEUS
og Peter Voss, GEUS
I Danmark registreres hvert år 5 til
10 jordskælv. Mulighederne for at
opdage jordskælv i det danske om-
råde er i de senere år blevet betyde-
ligt forbedret.
10 jordskælv. Mulighederne for at
opdage jordskælv i det danske om-
råde er i de senere år blevet betyde-
ligt forbedret.
Den klassiske artikel om de danske jord-
skælv blev skrevet af Inge Lehmann i 1956,
der på dette tidspunkt evaluerede alle histo-
riske seismiske hændelser, der var kendt på
den tid. Udvælgelsen resulterede i en liste på
50 jordskælv, der var følt i Danmark mellem
1073 og 1954. 13 af disse blev frasorterede,
da man mente, at det, der var blevet følt, var
andet end et jordskælv. Allerede i denne
tidlige undersøgelse kunne det vises, at de
mest aktive zoner i det danske område ligger
i Skagerrak/nordvest Jylland og i Kattegat/
Øresund/nordøst Sjælland
skælv blev skrevet af Inge Lehmann i 1956,
der på dette tidspunkt evaluerede alle histo-
riske seismiske hændelser, der var kendt på
den tid. Udvælgelsen resulterede i en liste på
50 jordskælv, der var følt i Danmark mellem
1073 og 1954. 13 af disse blev frasorterede,
da man mente, at det, der var blevet følt, var
andet end et jordskælv. Allerede i denne
tidlige undersøgelse kunne det vises, at de
mest aktive zoner i det danske område ligger
i Skagerrak/nordvest Jylland og i Kattegat/
Øresund/nordøst Sjælland
200 jordskælv i Danmark siden 1929
Fra 1929 til 2004 er der blevet lokaliseret
200 jordskælv i Danmark ved brug af com-
putere. Datamængden fra størstedelen af
jordskælvene har været så stor, at det har
været muligt at placere jordskælvene geo-
grafisk med en usikkerhed på 5 til 10 km. I
første halvdel af perioden fra 1929 til 1967
er der registeret 7 jordskælv, mens der fra
1968 til 2004 er registreret 193 jordskælv.
Stationsnettet er stærkt forbedret de sidste
30 år.
Fra 1929 til 2004 er der blevet lokaliseret
200 jordskælv i Danmark ved brug af com-
putere. Datamængden fra størstedelen af
jordskælvene har været så stor, at det har
været muligt at placere jordskælvene geo-
grafisk med en usikkerhed på 5 til 10 km. I
første halvdel af perioden fra 1929 til 1967
er der registeret 7 jordskælv, mens der fra
1968 til 2004 er registreret 193 jordskælv.
Stationsnettet er stærkt forbedret de sidste
30 år.
Danmark har i øjeblikket 12 stationer på
Grønland og 5 seismografer i det danske
område. Figuren ovenfor viser stationernes
placering i Mønsted, København, Gilleleje,
Stevns og på Bornholm samt de knap 200
danske jordskælv, der er blevet lokaliseret
hos GEUS sammen med de jordskælv, der
er registreret i Norge.
område. Figuren ovenfor viser stationernes
placering i Mønsted, København, Gilleleje,
Stevns og på Bornholm samt de knap 200
danske jordskælv, der er blevet lokaliseret
hos GEUS sammen med de jordskælv, der
er registreret i Norge.
Aktiviteten er tydeligvis størst i Kattegat
og Skagerrak/Nordvestjylland, mens der in-
gen eller ringe aktivitet er i den sydlige del
af Jylland, på Fyn og syd Sjælland. Generelt
er der ikke megen aktivitet syd fra en linje,
der går ved den store koncentration i Nord-
søen og videre øst på mod Rügen. Dette
kunne måske have forbindelse med den syd-
lige afgrænsning af det Baltiske skjold.
gen eller ringe aktivitet er i den sydlige del
af Jylland, på Fyn og syd Sjælland. Generelt
er der ikke megen aktivitet syd fra en linje,
der går ved den store koncentration i Nord-
søen og videre øst på mod Rügen. Dette
kunne måske have forbindelse med den syd-
lige afgrænsning af det Baltiske skjold.
Følte jordskælv i Danmark i år
I 2004 har der været to jordskælv, der er
blevet følt i Danmark. Den 23/2 2004 blev
I 2004 har der været to jordskælv, der er
blevet følt i Danmark. Den 23/2 2004 blev
området omkring Køge rystet af et jord-
skælv, der målte 3 på Richterskalaen og et
meget kraftigt jordskælv i Kaliningrad den
21. september, der målte 5,5 på Richterska-
laen. Jordskælvet i Kaliningrad var så kraf-
tigt, at det blandt andet medførte, at rådhu-
set i Landskrona blev evakueret. Tilsammen
er de blevet rapporteret til GEUS af over
300 mennesker.
skælv, der målte 3 på Richterskalaen og et
meget kraftigt jordskælv i Kaliningrad den
21. september, der målte 5,5 på Richterska-
laen. Jordskælvet i Kaliningrad var så kraf-
tigt, at det blandt andet medførte, at rådhu-
set i Landskrona blev evakueret. Tilsammen
er de blevet rapporteret til GEUS af over
300 mennesker.
Figuren på næste side viser udslaget på
den vertikale kanal på seismograferne på
København, Gilleleje, Bornholm og Mønsted
på tidspunktet for jordskælvet få km vest for
Køge den 23. februar 2004 kl 8.38 UTC
dvs. 9.38 dansk tid. Signalet er meget tyde-
ligt, man kan se, hvordan den primære seis-
miske bølge ankommer først på stationerne
på Sjælland og derefter er registreret på
stationerne på Bornholm og i Mønsted med
5 sekunders mellemrum. Jordskælvet blev
følt af over 100 personer på Sjælland, der
rapporterede til GEUS ofte med den forkla-
København, Gilleleje, Bornholm og Mønsted
på tidspunktet for jordskælvet få km vest for
Køge den 23. februar 2004 kl 8.38 UTC
dvs. 9.38 dansk tid. Signalet er meget tyde-
ligt, man kan se, hvordan den primære seis-
miske bølge ankommer først på stationerne
på Sjælland og derefter er registreret på
stationerne på Bornholm og i Mønsted med
5 sekunders mellemrum. Jordskælvet blev
følt af over 100 personer på Sjælland, der
rapporterede til GEUS ofte med den forkla-
ring, at rystelserne havde fået dem til at tro,
at der var en stor lastvogn, der parkerede i
deres baghave.
at der var en stor lastvogn, der parkerede i
deres baghave.
Fokal-mekanismer
Selvom de danske jordskælv er små, giver
de informationer om det stress, der er udløst,
det vil sige om, hvordan bevægelsen i for-
kastningen har været, og i hvilken retning
forkastningen går, den såkaldte fokal-meka-
nisme.
Selvom de danske jordskælv er små, giver
de informationer om det stress, der er udløst,
det vil sige om, hvordan bevægelsen i for-
kastningen har været, og i hvilken retning
forkastningen går, den såkaldte fokal-meka-
nisme.
Mekanismen kan for de største hændelser
beregnes til at vise kompression i en nord-
vest sydøstlig retning, hvilket også ses i re-
sten af Skandinavien. Dette stressfelt er en
del af det mønster af kompression, der fin-
des langs lithosfære-pladebevægelserne på
begge sider af det Nord-Atlantiske Ocean.
Dette dominerende stressfelt kan ændres
ved småskala-inhomogeniteter, som giver
anledning til jordskælv, der ikke passer ind i
dette mønster. Et sådant område er i Katte-
vest sydøstlig retning, hvilket også ses i re-
sten af Skandinavien. Dette stressfelt er en
del af det mønster af kompression, der fin-
des langs lithosfære-pladebevægelserne på
begge sider af det Nord-Atlantiske Ocean.
Dette dominerende stressfelt kan ændres
ved småskala-inhomogeniteter, som giver
anledning til jordskælv, der ikke passer ind i
dette mønster. Et sådant område er i Katte-
Jordskælv registreret af GEUS og Bergen Universitet gennem de sidste 75 år. Jordskælvene målt af
Bergen Universitet er over 2 på Richterskalaen og lokaliseret ved hjælp af over 5 seismiske stationer.
(Grafik: Martin Glendrup og Peter Voss)
Bergen Universitet er over 2 på Richterskalaen og lokaliseret ved hjælp af over 5 seismiske stationer.
(Grafik: Martin Glendrup og Peter Voss)
Mønsted
Gilleleje
København
Stevns
Bornholm
60°N
59°N
58°N
57°N
56°N
55°N
54°N
53°N
52°N
2°E
3°E
4°E
5°E
6°E
7°E
8°E
9°E
10°E
11°E
12°E 13°E
14°E
15°E 16°E
17°E
5
GeologiskNyt 6/04
gat mellem Sverige og Danmark. Mange
slags fokal-mekanismer er blevet observeret
der. Idet stressfeltet i Skandinavien var sig-
nifikant anderledes for 9.000 år siden lige
efter istiden, hvor iskappen havde den afgø-
rende indflydelse, har det været påpeget, at
stressfeltet har ændret sig drastisk siden.
slags fokal-mekanismer er blevet observeret
der. Idet stressfeltet i Skandinavien var sig-
nifikant anderledes for 9.000 år siden lige
efter istiden, hvor iskappen havde den afgø-
rende indflydelse, har det været påpeget, at
stressfeltet har ændret sig drastisk siden.
Jordskælv sker i forbindelse med
forkastningszoner, og man kunne derfor tro,
at det var muligt at forbinde jordskælvene
med allerede kendte forkastningszoner, der
kunne være anledning til jordskælvene. Dette
har været testet med succes for dele af det
danske område, men var ikke gældende for
andre dele. Den vigtigste forkastningszone
nær Danmark, Sorgenfrei-Tornquist-zonen
deformeres kun delvist. Dette er for nylig
blevet undersøgt geodætisk og seismologisk.
at det var muligt at forbinde jordskælvene
med allerede kendte forkastningszoner, der
kunne være anledning til jordskælvene. Dette
har været testet med succes for dele af det
danske område, men var ikke gældende for
andre dele. Den vigtigste forkastningszone
nær Danmark, Sorgenfrei-Tornquist-zonen
deformeres kun delvist. Dette er for nylig
blevet undersøgt geodætisk og seismologisk.
Sammenligning af 2 årtiers jordskælv
Den mest aktive zone i Skagerrak har tidli-
gere været genstand for en speciel undersø-
gelse. Denne zone er igen nævnt i forbindel-
se med de kendte jordskælv i Nordsøen og
der var her ikke nævnt noget om jordskælv i
Central Graven. I en senere artikel er de
samme zoner i Skagerrak og i Kattegat ud-
peget, men her er også nævnt en lineation af
aktivitet i Central Graven. Dette kunne give
en indikation på, at jordskælvsaktiviteten æn-
drer sig, hvis man ser detaljeret på den.
Den mest aktive zone i Skagerrak har tidli-
gere været genstand for en speciel undersø-
gelse. Denne zone er igen nævnt i forbindel-
se med de kendte jordskælv i Nordsøen og
der var her ikke nævnt noget om jordskælv i
Central Graven. I en senere artikel er de
samme zoner i Skagerrak og i Kattegat ud-
peget, men her er også nævnt en lineation af
aktivitet i Central Graven. Dette kunne give
en indikation på, at jordskælvsaktiviteten æn-
drer sig, hvis man ser detaljeret på den.
Figuren på næste side viser lokaliseringen
af jordskælv fra to forskellige tiår. Fra 1983
til 1992 er der 55 velbestemte jordskælv,
mens der er 79 velbestemte jordskælv i pe-
rioden 1993 til 2002. Selv om det overord-
nede billede er det samme, kan man alligevel
se små variationer, hvilket stemmer overens
med, hvad man ser i andre dele af verden,
hvor man ligeledes kan se små ændringer
med tiden. På figuren næste side ses en for-
skel i den nordlige del at Skagerrak og om-
kring Sorgenfrei-Tornquist Zonen.
til 1992 er der 55 velbestemte jordskælv,
mens der er 79 velbestemte jordskælv i pe-
rioden 1993 til 2002. Selv om det overord-
nede billede er det samme, kan man alligevel
se små variationer, hvilket stemmer overens
med, hvad man ser i andre dele af verden,
hvor man ligeledes kan se små ændringer
med tiden. På figuren næste side ses en for-
skel i den nordlige del at Skagerrak og om-
kring Sorgenfrei-Tornquist Zonen.
Jordskælvsaktiviteten må overvåges over
en lang periode, så man får et dækkende
billede. Store historiske jordskælv er fore-
kommet i de zoner, der er vist på figuren
næste side. Men ligesom de sidste 10 år gav
billede. Store historiske jordskælv er fore-
kommet i de zoner, der er vist på figuren
næste side. Men ligesom de sidste 10 år gav
yderligere oplysninger, kan vi stadigvæk for-
vente flere detaljer fra de kommende 10 år.
vente flere detaljer fra de kommende 10 år.
Se om der har været jordskælv!
Kataloget over de danske jordskælv fra 1929
og til 2002 er blevet opdateret på GEUS'
hjemmeside ved brug af et ældre lokalise-
Kataloget over de danske jordskælv fra 1929
og til 2002 er blevet opdateret på GEUS'
hjemmeside ved brug af et ældre lokalise-
Udslaget for den vertikale komponent for 4 stationer i Danmark iforbindelse med jordskælvet ved
Køge d. 23. februar 2004. P er den primære bølge, S er den sekundære bølge. Stationen på Stevns var
ude af drift. (Grafik: Martin Glendrup og Peter Voss)
Køge d. 23. februar 2004. P er den primære bølge, S er den sekundære bølge. Stationen på Stevns var
ude af drift. (Grafik: Martin Glendrup og Peter Voss)
ringsprogram. Lokaliseringsprocessen er for
nylig blevet omlagt. I forbindelse med om-
lægningen er alle tidligere beregnede jord-
skælv blevet genberegnet med det nye loka-
liseringsprogram SEISAN, der viser god
overensstemmelse med det ældre programs
lokaliseringer.
nylig blevet omlagt. I forbindelse med om-
lægningen er alle tidligere beregnede jord-
skælv blevet genberegnet med det nye loka-
liseringsprogram SEISAN, der viser god
overensstemmelse med det ældre programs
lokaliseringer.
6
GeologiskNyt 6/04
Den nyeste jordskælvsliste, der dækker
det danske område, er blevet opdateret til at
inkludere alle målte små jordskælv, som vi
har kunnet lokalisere. Den kan ses på vores
hjemmeside www.geus.dk. Yderligere op-
lysninger om jordskælv i det Skandinaviske
område kan findes hos universitetet i Bergen
www.ifjf.uib.no eller hos Universitetet i Hel-
sinki i Finland, www.seismo.helsinki.fi.
inkludere alle målte små jordskælv, som vi
har kunnet lokalisere. Den kan ses på vores
hjemmeside www.geus.dk. Yderligere op-
lysninger om jordskælv i det Skandinaviske
område kan findes hos universitetet i Bergen
www.ifjf.uib.no eller hos Universitetet i Hel-
sinki i Finland, www.seismo.helsinki.fi.
Litteratur:
Gregersen, S. 2002: Earthquakes and
Gregersen, S. 2002: Earthquakes and
Røde prikker er jordskælv i
perioden 1983 til 1992. Gule
prikker er jordskælv fra 1993
til 2002. STZ = Sorgenfrei-
Tornquist-zonen, RFH = Ring-
købing-Fyn-Højderyggen, CG
= Central Graven. (Grafik:
Martin Glendrup og Peter
Voss)
perioden 1983 til 1992. Gule
prikker er jordskælv fra 1993
til 2002. STZ = Sorgenfrei-
Tornquist-zonen, RFH = Ring-
købing-Fyn-Højderyggen, CG
= Central Graven. (Grafik:
Martin Glendrup og Peter
Voss)
58°N
57°N
56°N
55°N
54°N
2°E
3°E
4°E
5°E
6°E
7°E
8°E
9°E 10°E 11°E 12°E 13°E 14°E 15°E 16°E 17°E
change of stress since the ice age in
Scandinavia. Bulletin of the Geological
Society of Denmark 49, pages 73-78.
Scandinavia. Bulletin of the Geological
Society of Denmark 49, pages 73-78.
Gregersen, S., Leth, J., Lind, G. & Lykke-
Andersen, H. 1996: Earthquake activity
and its relationship with geologically re-
cent motion in Denmark. Tectonophysics
257, 265-273.
Andersen, H. 1996: Earthquake activity
and its relationship with geologically re-
cent motion in Denmark. Tectonophysics
257, 265-273.
Lykke-Andersen, H. & Borre, K. 2000:
Active tectonics in Denmark there is life
Active tectonics in Denmark there is life
in the Sorgenfrei-Tornquist Zone (in
Danish). Geologisk Nyt 6 / 00. 12-13.
Danish). Geologisk Nyt 6 / 00. 12-13.
Gregersen, S. & Schmidt, K. 2001:
Tectonics in Denmark - the Sorgenfrei-
Tornquist Zone (in Danish). Geologisk
Nyt 1/01, 16-17.
Tectonics in Denmark - the Sorgenfrei-
Tornquist Zone (in Danish). Geologisk
Nyt 1/01, 16-17.
Gregersen, S., Hjelme, J. & Hjortenberg,
E. 1998: Earthquakes in Denmark. Bulle-
tin of the Geological Society of Denmark
44, 115-127.II
E. 1998: Earthquakes in Denmark. Bulle-
tin of the Geological Society of Denmark
44, 115-127.II
