Grønland gemmer en - på verdensplan - enestående rigdom af mineraler. I bogen gives en komplet oversigt over alle grønlandske mineraler. For mange af mineralerne er der beskrivelse af historie, systematik og findesteder. I en særlig liste omtales de 77 mineraler, som er fundet i Grønland og beskrevet for første gang i verdenshistorien. Let læselige omtaler af 32 udvalgte mineraler viser klart, hvad der har ført til Grønlands unikke placering inden for geologi- og mineralriget, og de grønlandske mineralers økonomiske betydning for nutidens Grønland. Bogen viser os ved hjælp af de næsten 200 illustrationer – hvor af mange som helsides fotos – mineralernes mageløse farver og former. Bogen er skrevet af forfattere, der alle har viet det meste af deres professionelle liv til forskellige sider af udforskningen af Grønlands mineraler. Bogen henvender sig til de, der er interesseret i Grønlands ressourcer, i naturens 'byggesten' og menneskers udnyttelse af Jorden, og der vil være inspiration at hente for de, der underviser i natur, geografi og samfund. Bogen er udgivet med støtte fra:Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond Geocenter København Tipsmidlerne Omslag,og lay-out: Peter Warna-Moors Illustration: Benny M. Schark og Henrik Klinge Pedersen Omfang: 172 sider Størrelse: 22,1 x 26,6 cm Udgivet: november 2006 ISBN-10: 87-7871-182-7 ISBN-13: 978-87-7871-182-3 Pris: 250 kroner inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse Bogen kan købes hos: GEUS Øster Voldgade 10, 1350 København K Tlf.: 38 14 21 00, e-post: bogsalg@geus.dk
Netop nu står Grønland foran en ny fase af mineraludnyttelse ved minedrift, er derfor det på tide at videregive et indblik i mineralernes uundværlige plads på samfundets dagsorden. Og så er det en fornøjelse at beskue disse naturens forunderlige byggesten, for første gang på dansk i en ny fotoserie af de pragteksemplarer, som Grønlands undergrund kan fremvise. En bog om mineraler med mening!
Bogen har påtaget sig opgaven at præsentere Grønlands mineralogi for det nysgerrige publikum blandt lægfolk. Og det er et godt gæt, at også professionelle kollegaer vil bruge de friske oplysninger og sammenstillinger om Grønlands mineraler, som faktisk ikke er tilgængelige andre steder. Disse læsere kan så springe over bogens pædagogiske forsøg på at gøre det 'tunge' og stedvis abstrakte naturvidenskabelige stof i mineralogien levende og vedkommende.
Indledning Baggrund for Grønlands mineraler Mineralernes gruppering Mineraler og krystaller Mineralernes Grønland
Guld
Kan vi blive ved at finde nye mineraler? Mineraler først fundet i Grønland Samtlige mineraler fundet i Grønland Bogliste Index Det skrev pressen og andre om bogen
"Med denne bog har forfatterne opfyldt et behov for en opdateret og moderne præsentation af Grønlands mineraler for en dansksproget læserkreds. For mineralsamleren, smykkestensentusiasten eller ingeniøren med teknisk interesse for high-tech mineraler fra naturen – eller den person der blot stiller op med sit blik for det æstetiske i vore fysiske omgivelser er denne bog en oplevelse. Denne bog bør selvsagt stå på alle biblioteker og indgå i undervisningssamlinger på alle niveauer. Men den er først og fremmest en bog, der skal være i personligt eje hos et stort publikum til glæde og oplevelse hver gang man tager den frem".
"Det er ikke så ofte, der udkommer bøger om mineraler, der er skrevet på dansk, så det var med stor spænding, at jeg åbnede bogen for første gang – og jeg blev ikke skuffet! Den er både velskrevet og utroligt flot illustreret, og de mange interessante ekstra oplysninger gør, at man sluger teksten. For de læsere, der skal til Grønland på "mineralferie", eller som blot vil vide mere om grønlandske mineraler er denne bog et must!"
"Undertegnede må indrømme sit store ukendskab til de fleste af de omtalte mineraler – ved du f.eks, hvad Villiaumit er? Det kan du læse og se i bogen – en lækkerbisken for sten- og mineralfolk!"
"Men for de fleste er dette definitivt en bok å bli litt klokere av, og den er en ypperlig oppslagsbok for nysgjerrige elever, studenter og lærere, men selvsagt også for amatørgeologer og andre geologer som er dedikert til faget sitt."
"Velgørende at læse om de forskellige sten, der omtales, uden at skulle anstrenge sig for at forstå indholdet af det læste, så godt er populariseringen af de fundne mineraler lykkedes. Bogen er rigt illustreret med fantastiske billeder af en del krystaller og sten. Det er en stor hjælp at kunne se de omtalte mineraler i billeder."
"Mere end 500 af verdens i alt 4000 forskellige mineraler findes i Grønland, og 77 af disse mineraler blev første gang fundet i Grønland. Geologerne Karsten Secher fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Ole V. Petersen og Ole Johnsen fra Geologisk Museum har i en flot – meget flot bog beskrevet – og gennemfotograferet mineralerne i Grønland."
"Så er den her. Bogen vi har ventet på, uden at vide, at den var på vej. En samlet oversigt over de grønlandske mineraler. En fantastisk bog."
Eksempler
|