Omslag, lay-out og grafik: Carsten E. Thuesen
Fotos og repro: Jakob Lautrup, Benny M. Schark og Peter K. Warna-Moors Tegninger og 3-D illustrationer: Annabeth Andersen, Margareta Christoffersen, Lis Duegaard Jette Halskov, Eva Melskens, Henrik Klinge Pedersen, Stefan Sølberg, Carsten E. Thuesen og Helle Zetterwall. Redaktionssekretær: Birgit Eriksen Omfang: 270 sider Størrelse: 25 x 29,7 cm Udgivet: oktober 2005 ISBN: 87-7871-163-0 Pris: 290 kroner inklusiv moms, men eksklusiv forsendelse Bogen kan købes hos:
GEUS
Grønlands fjelde afspejler Jordens geologiske udviklingshistorie gennem 3800 millioner år. Denne bog tager os med hele vejen - tilbage i tiden og rundt langs denne verdens største ø. Det er den fascinerende historie om bjergkæder, der skød op og blev slidt ned, om buldrende vulkaner og tropiske koralrev. Fra Grønlands imponerende nøgne fjelde kan man aflæse historien om, hvad der skete. Hele denne udvikling er beskrevet, og bogen slutter med en omtale af mineralske råstoffer samt mulighederne for olie- og gasforekomster. Grønlands landområder på i alt 2.166.086 km2 er domineret af Indlandsisen, men langs randen af denne findes en isfri zone på i alt ca. 410.000 km2I denne zone finder man et arktisk fjeldlandskab næsten uden bevoksning og med klipper og stejlsider, der ofte er renskurede og afslebne af Indlandsisen og lokale gletschere. Dette landskab er ideelt for geologiske studier, fordi bjergarterne, strukturerne og lagserierne ligger frit tilgængelige og tillader, at den geologiske historie kan læses som i en åben bog. Den geologiske udviklingshistorie spæn- der over ca. 3800 mio. år. Landets geologiske fundament består af et sammensat grundfjeld med foldede gnejser, der er opstået for mere end 1600 mio. år siden, hvor det blev dannet under en række tidlige bjergkædefoldninger. I randen af dette grundfjelds- skjold blev der aflejret store lagserier med sedimenter, og for ca. 430-350 mio. år siden opstod to yngre bjergkæder parallelt med kysten i Nord- og Østgrønland. For 60-55 mio. år siden buldrede vulkanerne i Grønland og dannede en mægtig vulkanprovins, og udviklingen sluttede med istidens påvirkninger gennem de seneste par mio. år, hvor landet var dækket af is. Bogen sammenfatter på en populærvidenskabelig måde resultaterne af mere end 60 års geologiske undersøgelser i både landområder og på kontinentalsoklen ud for kysten. Beskrivelsen forklarer de geologiske processer og belyser hvilke økonomiske ressourcer, der forekommer i Grønlands undergrund. Bogen henvender sig til de, der er interesseret i naturen og menneskers udnyttelse af Jorden, og der vil være inspiration at hente for de, der underviser i geologi og geografi. Bogens 270 sider er rigt illustreret med billeder og grafik med fyldige figurtekster, og geologiske begreber og processer er løbende forklaret i faktabokse. Man kan således både læse brødteksten og græsse i figurer og faktabokse. Bogen indledes med en ultrakort grafisk beskrivelse af Grønlands geologiske udvikling, og hvert afsnit indledes med korte oplysende manchetter og kodeord, der fortæller læseren, hvad han nu skal læse om. Den geologiske tidsskala, der angiver, hvor man tidsmæssigt befinder sig er et gennemgående grafisk element i bogen sammen med verdenskort, der viser, hvordan verden så ud, og hvor Grønland rent geografisk befandt sig på forskellige tidspunkter. 850 billeder, kort og grafiske elementer beskriver og forklarer geologien 60 faktabokse beskriver og forklarer geologiske begreber og processer Bogen afsluttes med en 17 siders ordliste, der fungerer som et lille geologisk leksikon. Listen forklarer faglige betegnelser, begreber og geologiske fænomener. Listen er udarbejdet for at forklare de geologiske udtryk, som det har været nødvendigt at anvende ved beskrivelserne af de geologiske forhold.
Den arkæiske del af grundfjeldet
Gardar-provinsen
Ældre kontinentale bassiner i Nord- og Nordvestgrønland
Foldebælter i Nord- og Nordøstgrønland
Kaledoniske foldebjerge i Nordøstgrønland
Yngre sedimentbassiner
Devonbassinet med kontinentale sandstensaflejringer i Nordøstgrønland
Palæogen vulkanisme
Plateaubasalter i Nuussuaq Bassinet
Undergrunden under havbunden
Havområdernes geologi i Nord- og Østgrønland
Istider og mellemistider
Tidligere minedrift i Grønland
Olie og gas
Muligheder for olie- og gasforekomster i Nord- og Østgrønland
Tak
"Grønland har både ligget syd for Ækvator og ganske tæt op ad Norge. Ny
pragtbog om, hvad Grønlands grundfjeld afdækker. Bogen er skrevet for
en læserkreds af ikke-fagfolk, og den er med sine forklaringer og sine
mange fine kort, fotos og andre illustrationer populærvidenskab i
bedste forstand."
"Hvordan er verdens største ø blevet skabt, hvad består den af, hvilke
kræfter har formet dens fjelde, klipper og højland? Enestående nyt værk
om Grønlands geologi giver svar på det hele. Dette må være den
ultimative grønlandsbog, 270 sublimt illustrerede sider i stort format
om skabelsen af verdens største ø."
Praktfullt og imponerende! Jeg står inne for begge
superlativene. Boken fra GEUS - forfattet af grønlandsveteranen Niels
Henriksen - "Grønlands geologiske udvikling fra urtid til nutid" gir en
usædvanlig god oversikt over Grønlands geologi gjennem 3,8 milliarder
år.
Med
"Grønlands geologiske udvikling - fra urtid til nutid" af Niels
Henriksen står vi her ikke blot over for en bog i sædvanlig forstand,
men over for et mesterværk i formidling af geologisk viden. Grønlands
geologiske udvikling bør findes i ethvert geografilokale på landets
seminarier, gymnasier og HF-kurser, på alle skolebiblioteker og
folkebiblioteker, hos alle lærere, der underviser i faget geografi hvor
geologi er indeholdt - uanset uddannelelsestrin.
Eksempel fra den indledende korte beskrivelse af Grønlands geologiske udvikling.
Forstør
Eksempel på opslag der indleder et hovedafsnit.
Forstør
Eksempel på indledning af afsnit.
Forstør
Eksempel på brug af 3D-grafik til beskrivelse af geologiske miljøer.
Forstør
Eksempel på illustration af geofysiske metoder, der anvendes til at kortlægge geologien under havbunden.
Forstør
Eksempel på del af faktaboks, der viser, hvad råstofferne anvendes til.
Forstør
Eksempel på faktaboks, der forklarer pladetektonik.
Forstør
Eksempel på faktaboks, der viser råstoffernes naturlige form.
Forstør
|